Bilag A - Skema til ansøgning om VVM-screening

Transkript

1 Bilag A - Skema til ansøgning om VVM-screening Jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017). Vejledning Skemaet angiver de oplysninger, som bygherre skal sende til Sorø Kommune ved ansøgning om projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens 21. Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6 (se nederst i dette dokument), når skemaet udfyldes. Hvis der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Farverne "rød/gul/grøn" angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. "Rød" angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og "grøn" en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er gråt, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden (Sorø Kommune). Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Basisoplysninger Anmeldte oplysninger Myndighedsvurdering Projektbeskrivelse (kan vedlægges): Projektbeskrivelse er vedlagt i bilag 1. Jordbundsundersøgelse 2013 findes i bilag 2. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø. Byggesagkyndig Søren Borup Jensen, Rådhusvej 8, Tlf , sboj@soroe.dk Dianalund Stadion, Sømosevej 46A, 4293 Dianalund, matr. nr. 16h, Tersløse, Tersløse by. Projektet berører følgende kommune eller kommuner Dianalund, Sorø Kommune. Oversigtskort i målestok 1: Se bilag 3 Kortbilag i målestok 1:5.000 Se bilag 4 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej 1

2 Er projektet opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 448 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 10. maj 2017 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 448 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 10. maj 2017 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt. Angiv punktet på bilag 1: 10. INFRASTRUKTURPROJEKTER b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. Projektets karakteristika: Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, Bygherre er ejer af arealet. matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m 2 Det bebyggede areal: m 2 Det befæstede areal: ca. 50 m Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet Der er ikke behov for grundvandssænkning Det samlede areal: m 2. Det bebyggede areal: 0 m 2 Det befæstede areal: ca. 50 m 2 (adgangsvej). Projektet indeholder ingen bygningsmasse. Baneopbygning ca. 0,45 m, der opstilles hegn indtil 4 m og der nedtages 6 stk. eksisterende 16 m master men opsættes 6 stk. nye 18 m master. Der opbrydes gamle betonfundamenter for det eksisterende lysanlæg. 2

3 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Angivelse af anlægsperioden som mm/åå mm/åå Der anvendes skønsmæssigt ca m 2 plastarmeringsnet, m 3 sten- og grusmaterialer, ca. 400 m betonkantsten, m 2 kunstgræstæppe, ca. 160 tons kvartssand og 140 tons SBR gummigranulat og ca. 380 m panel-/gittermåttehegn i højde 2-4 m. Der anvendes ikke vand i anlægsperioden. Mindre mængder af embalage fra kunstgræsruller. Der skønnes ca. 5 m 3 spildevand fra skurby. Der påregnes ikke udledt spildevand. Der påregnes ikke håndteret regnvand i anlægsperioden. Anlægsperioden er primo september 2017 til ultimo oktober Projektets karakteristika: Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og Der påregnes anvendt ca. 3-4 tons gummigranulat efter 1. gang snerydning, da opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i granulat vil fylde kunstgræstæppet op ude i siderne, men herefter maks. i størrelsen driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen ca. 1 tons årligt. Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen - - Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Der udledes drænvand fra kunstgræsbanen i uændret mængder og uændret placeret. Drænvandet ledes via Sorø Forsynings regnvandsledning til forsinkelsesbassin ved Byparken og herfra til Bjørnevad Å (se desuden projektbeskrivelse Afvanding). Projektets karakteristika: Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF-dokumenter? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. 3

4 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Støjvejledningen, støj fra virksomheder Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen: 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Der findes ingen vejledende grænseværdier for støj fra idrætsaktiviteter, men Natur- og Miljøklagenævnet tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder (Støjvejledningen) ved regulering af støj. Derfor bør det vurderes om den formentlig mere intensive anvendelse af banerne medfører behov for etablering af støjdæmpende foranstaltninger eller krav vedrørende den tidsmæssige brug af banen, således at eventuelt forekommende støjgener hos naboer kan begrænses. Kunstgræsanlægget anvendes året rundt forventelig i tidsrummet således: Hverdage: Fra kl til kl Weekender: Fra kl til kl Idrætsaktiviteterne vurderes ikke at give anledning til vibrationer. 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Projektets karakteristika: Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Der kan være mindre lugtgener fra gummigranulat i maget varme sommerperioder. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?. Såfremt det er varmt kan der være støvgener i forbindelse med etablering af grusbærelag. Dette kan imødegås ved vanding. Der vurderes ikke at være støvgener i forbindelse med driftsfasen. Der vurderes ikke at være lugtgener i forbindelse med anlægsfasen. Der kan være mindre lugtgener fra gummigranulat i de meget varme sommerperioder. 4

5 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning, som i aften- og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne? I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Der vil i anlægsfasen kunne benyttes det eksisterende lysanlæg, ellers vil der ikke i anlægsperioden være belysning af anlægget. Der vil være behov for belysning af anlægget i de aftentimer hvor anlægget anvendes. Se desuden projektbeskrivelse Lysanlæg, bilag 1. Anlægget vurderes ikke at udgøre en risiko ved uheld. Projektets placering Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Hvis»nej«, angiv hvorfor: 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Hvis»ja«angiv hvilke: 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Projektets placering Ja Nej Tekst Myndighedsvurdering 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til Ca. 400 meter NV for banen. Navn: Sø for rensningsanlæg. (936,940) naturbeskyttelseslovens Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? Potentielt værdifuld, ikke værdisat 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Ca meter. Navn: Tersløse Kirke 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura områder, habitatområder, Ca meter. Navn: Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af Jf. notat vedrørende miljø- og risikovurdering. Drænvandet vil ved nedsivning gennem udledninger til eller fysiske ændringer af lerlag blive renset for den overvejende del af de metaller der potentielt kan forekomme. vandområder eller grundvandsforekomster? 5

6 36. Vil projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? 37. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 38. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Området er områdeklassificeret 39. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse? 40. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? 41. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 42. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 43. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Jf. notat vedrørende miljø- og risikovurdering. Drænvandet vil ved nedsivning gennem lerlag blive renset for den overvejende del af de metaller der potentielt kan forekomme. Sorø kommune Klimahandlingsplan ,Risikokort Dianalund. Banen ligger inden for område hvor forebyggelse af oversvømmelser har 1. prioritet. Områder på banearealet er klassificeret med lavningsdybder mindre end 15 mm. Dette forventes udbedret ved anlæggelse af kunstgræssystemet. Jf. projektbeskrivelsen, bilag 1, idet der under banen er et stort volumen. Jf. Miljø og risikovurdering. Kunstbanen opbygges på eksisterende grusbane hvorved den overvejende del af de metaller der potentielt kan forekomme i drænvandet vil blive bundet i lerjorden inden det løber i dræn. 44. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 4/ Bygherre/anmelder: 6

7 Relevante uddrag af bekendtgørelsen Kapitel 8 Screeningsafgørelse 21. Myndigheden, jf. 17, træffer på grundlag af bygherrens ansøgning, jf. 19, afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2 er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i bilag 6. Afgørelsen skal endvidere tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivningen. Stk. 2. Afgørelsen skal begrundes med hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til de i bilag 6 opførte relevante kriterier. Begrundelsen for en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, skal endvidere anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, hvis bygherren har fremlagt en beskrivelse efter 19, stk Myndigheden skal træffe afgørelse efter 21 hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor bygherren har fremlagt de krævede oplysninger, jf. 19. Stk. 2. I særlige tilfælde kan myndigheden forlænge fristen efter stk. 1. Myndigheden skal underrette bygherren skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes truffet en afgørelse. Udvælgelseskriterier omhandlet i 21 Bilag 6 (VVM-direktivets bilag III (ændringsdirektivet)) (KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF, HVORVIDT PROJEKTER OMFATTET AF BILAG 2 SKAL UNDERKASTES EN MILJØKONSEKVENSVURDERING) 1. Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til: a) hele projektets dimensioner og udformning b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet d) affaldsproduktion e) forurening og gener f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening). 2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig: a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund 7

8 c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger ii) kystområder og havmiljøet iii) bjerg- og skovområder iv) naturreservater og -parker v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF vi) områder, hvor det ikke er lykkedes eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet vii) tætbefolkede områder viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning. 3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i 20, stk. 4, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til: a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt) b) indvirkningens art c) indvirkningens grænseoverskridende karakter d) indvirkningens intensitet og kompleksitet e) indvirkningens sandsynlighed f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne. 8

9 Bilag 1

10 DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Projektbeskrivelse Dianalund kunstgræsanlæg Indledning Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 ønsker etableret et nyt kunstgræsanlæg på den eksisterende grusbane samt en del af det eksisterende græsareal på Dianalund Stadion, Sømosevej i Dianalund nord for Holberg Hallen. Projektet Placering og opbygning af kunstgræsanlægget fremgår af følgende vedlagte tegninger: Tegning nr. 1 Kote- og belægningsplan i mål 1:500, dateret Tegning nr. 2 Dræn-/afvandingsplan i mål 1:500, dateret Tegning nr. 9 Principtværsnit i mål 1:10, dateret Størrelse Kunstgræsbaneanlægget omfatter etablering af en standard 11-mands kunstgræsbane med areal på m 2 (72 m x 111 m) samt et ekstra areal på ca. 824 m 2 langs med banens langsider og i den sydlige ende. Eksisterende forhold Tilbage i 2013 har Dj Miljø og Geoteknik P/S udarbejdet et notat vedrørende den eksisterende grusbanes dræningsforhold notatet er vedlagt som bilag 2 til VVM anmeldelse. I relation til dette se og så afsnittet afvanding. Projektbeskrivelse Det samledes kunstgræsareal er m 2. Kunstgræsanlægget udføres med opbygning svarende til 3. generations kunstgræssystem bestående af et kunstgræstæppe med infill af silica-/kvartssand og gummigranulat (SBR). Der er ønsket et system der overholder testkriterierne til en FIFA Quality kunstgræsbane. Banen vil blive anlagt direkte oven på den eksisterende grusbane, og der foretages en afretning af den nuværende baneflade. Der vil blive lagt et geonet på hele det areal hvorpå der skal etableres kunstgræsbelægning for at reducere eventuelle differenssætninger som følge af de tillægsspændinger og overbygningen der på-/tilføres arealet. Efter geonettet er lagt, udlægges nøddesten 8/32 i et lag på ca. 20 cm, hvorpå der udlægges ca cm GAB-grus 0/16 og evt. 2 cm afretningsgrus 0/8. Efter udlægning af afretningsgruslaget foretages en let komprimering og afretning af dette lag. Efter afretning udlægges kunstgræstæppet med stråhøjde på 60 mm. Kunstgræstæppet udlægges i ruller med en bredde på 4 m, hvorefter de tilskæres og limes sammen. Når kunstgræstæppet er udlagt og limet sammen tilføres ca. 18 kg/m 2 silica-/kvartssand i kunstgræs-tæppet som børstes ned i bunden af kunstgræstæppet for at stabilisere stråene (knuderne) og bidrager desuden som ballast/tyngde til kunstgræstæppet. DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Falkevej 12, 3400 Hillerød Tlf.: miljoe@dj-mg.dk

11 DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Til sidst udlægges ca. 16 kg/m 2 gummigranulat (sort SBR), som på tilsvarende vis børstes ned mellem stråene i kunstgræstæppet. Gummigranulatet fungerer som stødabsorption og til de øvrige fodboldfunktionelle egenskaber. Kunstgræstæppet er langs med hele anlæggets sider, afgrænset af en kantningssten af beton med bredde på 6 cm, kantstenen sættes i beton. Udenfor kantningsstenen udlægges der muld som reguleres til eksisterende terræn, for at give en sammenhæng i niveauet mellem det ny anlagte anlæg og de eksisterende forhold, dertil vil muldarealerne tilsås med 3 kg græsfrø/100 m 2. Afvanding Der etableres nogle få nye dræn (3 drænstrenge) som supplement til det eksisterende drænsystem for det nye kunstgræsanlæg. Der er vedlagt tegning visende de eksisterende dræn i grusbanen. Der etableres 2 nye langsgående hoveddræn langs med hver af banens langsider, der forbindes af et tværgående hoveddræn langs med banens nordlige ende. Drænene samles i en ny dræn-/sandfangsbrønd i banens nordøstlige hjørne, hvorfra det tilsluttes den eksisterende stikbrønd 10B207R for regnvand, hvortil de eksisterende dræn også i dag er tilsluttet. Fra stikbrønd 10B207R afledes via en Ø20 cm betonledning til pkt. 10B206R på Sorø Forsynings Ø110 cm hovedledning der afvander al overfladevand syd for Ventemøllevej til et regnvandsbassin ved Byparken inden der herfra udledes til Bjørnevad Å. Drænene etableres med min. 3 fald mod den nordlige ende. De nye dræn udføres i dimension Ø113/126 mm uden bevikling. Der etableres 2 stk. Ø425 mm plast sandfangsbrønde i knæk-/samlingspunkterne, hvilket giver mulighed for spuling af drænene. Drænrender opfyldes med filtergrus 1/8 eller skærver 2/8 til underside af nøddestenslaget. Der etableres desuden en Ø600 mm prøveudtagningsbrønd inden tilslutning til den eksisterende afløbsbrønd. Afløbsmængden vil forventelig være uændret i forhold til nuværende, da området på ingen måde udvides, ligesom tilslutnings- og udledningspunkt for området er uændret. Jf. tidligere nævnte notat vedrørende den eksisterende grusbanes dræningsforhold, må det desuden antages at dræningen vil ske meget langsomt og langsommere end traditionelle drænede kunstgræsanlæg. Dette findes acceptabelt, idet der i banens nederste 20 cm stenlag er en volumen på ca. 700 m 3 (8.816 m 2 x 0,20 m x 0,4), svarende til cirka 2-3 koblede skybrud. Drænafstrømning fra banen vurderes umiddelbart ikke at overskride 3 l/s baseret på tidligere erfaringer, alternativt kan der monteres en afløbsregulator i den nye sandfangsbrønd, som placeres inden tilslutning til brønd 10B207R. Lysanlæg Det eksisterende nyt lysanlæg står ikke hensigtsmæssigt i forhold til den nye banestørrelse og udformning, hvorfor der etableres et nyt lysanlæg med ændret placering. Der etableres et lysanlæg med et middel luxniveau på 125 lux anlæg bestående af 6 stk. koniske rørmaster alternativt gittermaster med højde på 18 m, som hver apteret med 2 stk. 2 kw sportsarmaturer, i alt 12 stk.armaturer. De nye armaturer er asymmetriske sportsarmaturer og vil derfor være mere retningsbestemte ned mod banen end de eksisterende armaturer. DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Falkevej 12, 3400 Hillerød Tlf.: miljoe@dj-mg.dk

12 DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Der er den udarbejdet lysberegninger uden kipning af armaturer, og med en vedligeholdelsesfaktor på 0,8. Der forventes ikke umiddelbart blænding mod de omkringliggende ejendomme og/eller omgivelserne i øvrigt, men det alternativ være nødvendigt at montere præfabrikerede afskærmning, såfremt det viser sig nødvendigt. Lysniveauet fremgår desuden af isoluxdiagram i vedlagte lysberegning. Området er i dag desuden afgrænset af træer og buske langs med banens vestlige, østlige og nordlige sider. DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Falkevej 12, 3400 Hillerød Tlf.: miljoe@dj-mg.dk

13 17fo 18dæ 18dø 18ea 18eb 18ec 18ed 16x , , , eq v Signaturforklaring : Eksisterende kote u ,00 18fb Projekteret kote Krybeåbning Mast Låge meter bred Port - 4 meter bred t fk Hegn - 2 meter Hegn - 4 meter Adgangsvej Kunstgræsbane inkl. sikkerhedsareal 16s , , , Kunstgræsareal - Ekstraareal Græs 16r 16q 16p h ,00 5, ft 18gd 18fu Skel m E D C B A REV. BYGHERRE EMNE DATO Koordinater i UTM32 Kunstgræsanlæg - Dianalund FORELØBIGT TRYK Kote- og belægningsplan DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 ÆNDRING OMFATTER ENERGIVEJ HILLERØD 4180 SORØ TLF TLF dj@dj-co.dk HESTEHAVEN 21 O, 1. sal 5260 ODENSE S Filnavn: O:\PROJEKTER\147xx\ Kunstgræs Dianalund\ING\ DKTM3.dgn TLF UDFØRT AF SAG NR. TEGN. NR. MÅL DATO ING/TE KS AF Koter i DVR :500 KS AF

14 17fo 18dæ 18dø 18ea 18eb 18ec 18ed 16x eq v 47, , u fb Signatur: Projekteret drænledning ø113/126 Eksisterende drænledning Eksisterende regnvand Projekteret regnvandsledning Ø160 16t , , fk DK : BK : TK: VS: IK: UK: Brønde Dækselkote Terrænkote Bundkote Vandspejlskote Indløbskote Udløbskote s Planen må ikke anvendes til detailprojektering m. h. t. fremmede ledninger. Detailoplysninger, herunder mål, dimension, dybde m.m. fremgår af respektive ledningsejeres planer. 16r 16q 16p 5,00 5, ,15 68,00 5, h ft 18gd 18fu m E D C B A REV. BYGHERRE EMNE DATO Koordinater i DKTM3 SORØ KOMMUNE Kunstgræsanlæg - Dianalund FORELØBIGT TRYK Dræn-/afvandingsplan DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 ÆNDRING OMFATTER ENERGIVEJ HILLERØD 4180 SORØ TLF TLF dj@dj-co.dk HESTEHAVEN 21 O, 1. sal 5260 ODENSE S Filnavn: O:\PROJEKTER\147xx\ Kunstgræs Dianalund\ING\ DKTM3.dgn TLF UDFØRT AF SAG NR. TEGN. NR. MÅL DATO ING/TE KS AF Koter i DVR : SK JHe KS AF

15 0,06 NOTE: Alle ubenævnte mål, stationering og koter er i m. Baneopbygning: 60 mm Kunstgræstæppe 20 mm grus 0/8 130 mm Stabil grus 0/ mm Nøddesten 8/32 Geonet Eksisterende grusfodboldbane Kantsten: Betonkantsten 60x200x500 mm sat i beton Adgangsvej: 80 mm Coloc-sten mm Afretningsgrus 250 mm Stabilt grus 0/32 Ved elskab: 80 mm Coloc-sten mm Afretningsgrus 250 mm Stabilt grus 0/32 Hegn: Panel-/gittermåttehegn 2,00 m og 4,00 m Tilpasningsareal: Muld tilsås med 3 kg græsfrø/100 m². E D C B A REV. DATO ÆNDRING OMFATTER UDFØRT AF KS AF Koordinater i DKTM3 Koter i DVR90 BYGHERRE SORØ KOMMUNE SAG NR EMNE Kunstgræsanlæg - Dianalund Stadion Principtværsnit TEGN. NR. 9 DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 ENERGIVEJ HILLERØD 4180 SORØ TLF TLF dj@dj-co.dk HESTEHAVEN 21 O, 1. sal 5260 ODENSE S Filnavn: O:\PROJEKTER\147xx\ Kunstgræs Dianalund\ING\ DKTM3.dgn TLF MÅL DATO ING/TE KS AF 1: SK/HK JHe

16 Bilag 2

17 Jordbundsundersøgelse Grusbane Sømosevej 50 Dianalund Sag nr.: B Baggrund: Formål: Undersøgelsen: Inspektion af grusbanen Prøveudtagning Jordanalyse: Standarder for grusbaner, i forhold til kornstørrelsesfordeling: Analyseresultater og tolkninger, kornstørrelser: Analyseresultater og tolkninger, organisk indhold: Konklusion og forslag til udbedring af drænproblem... 6 Bilag 1: Beliggenhedsplan Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Sigteanalyser (kornstørrelsesfordeling) Bilag 4: Glødetabsbestemmelse

18 Jordbundsundersøgelse DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. 1. Baggrund: Grusbanen ved Holbergskolen på Sømosevej 50, Dianalund har i en længere periode fremstået i dårlig stand, som følge af problemer med stedvise drænproblemer. Disse forhold har således med tiden skabt en grusbane med stedvise græstotter og lunker og dermed ikke særlig egnet til fodboldspil. Grusbanen indgår i matrikel nr. 16h Tersløse By, Tersløse 2. Formål: Formålet med undersøgelsen er at undersøge hvilke jordbundsforhold der afstedkommer problemerne med dræn. Dette skal danne grundlag for forbedrende tiltag og således imødekomme problemerne. I forlængelse heraf er DJ Miljø & Geoteknik P/S af Sorø Kommune anmodet om, at udføre en arealdækkende jordbundsundersøgelse af grusbanen. Grusbanens beliggenhed er illustreret på oversigtskortet vedlagt som bilag Undersøgelsen: Jordbundsundersøgelsen tager udgangspunkt i en indledende inspektion af grusbanen d. 19/ , efterfulgt af en reel jordbundsundersøgelse d. 26/ , hvorved der blev udtaget jordprøve til undersøgelse for dels kornstørrelsesfordelingen ved en sigteanalyse, dels det organiske indhold ved en glødetabsbestemmelse. 3.1 Inspektion af grusbanen Ved inspektionen af grusbanen fremgik det, at banen har problemer med dræn samt stedvise bevoksninger i form af græstotter. Forud for inspektionen var der prøvegravninger på den sydøstlige del af banen. Af jordprofilerne i hullerne kunne det ses, at gruslaget nogle steder, bestod af 2 typer grus med forskellig tekstur og farve. Ved en håndprøve fremstod især det øverste gruslag særdeles kompakt og hårdt. Som følge af ovennævnte feltobservationer, kunne det tyde på, at problemerne med dræn meget vel kunne være kædet sammen med jordens kompaktion, samt en uhensigtsmæssig tekstur. Hvorvidt de stedvise græstotter skyldes jordens manglende drænevne og/eller humus indhold, kunne ikke in situ-bestemmes, hvorfor en mere kvantitativ undersøgelse herfor var nødvendig og herefter blev iværksat. 3.2 Prøveudtagning Således blev der den 26/ udtaget jordprøver fra 10 forskellige boringer - jævnt fordelt ud over hele banen, med 5 boringer på hver banehalvdel, henholdsvis den nordlige og den sydlige del. Boringernes placeringer er gengivet på situationsplanen, bilag 2, hvorved det fremgår, at prøvepunkterne benævnes numerisk, fra 1 til 10. 2

19 Jordbundsundersøgelse DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Hver boring blev ført til intakt jord, som i området udgøres af moræneler. Fyldjordsmægtigheden blev herved noteret og der blev udtaget prøver af det overliggende grus/fyldjord. Område Syd Nord Boring nr. Fyld, dybde, m Fyldlagsfraktioner Dybde, fyld, m Jordtype 0,10 Grus 1 0,40 Grus, mørkt 0,30 misfarvet Grus, mørkt 0,07 2 0,25 misfarvet 0,18 Grus, lys Grus, mørkt 0,10 misfarvet 3 1,20 0,80 Grus, lys 0,30 Sand, lys 4 0,15 0,15 Grus, mørkt misfarvet 5 0,20 0,20 Grus, mørkt misfarvet 6 0,15 0,15 Grus, mørkt misfarvet 7 0,10 0,10 Grus, mørkt misfarvet 8 0,12 0,12 Grus, mørkt misfarvet 9 0,15 0,15 Grus, mørkt misfarvet 10 0,15 0,15 Grus, mørkt misfarvet Tabel 1. Grusbanens fyldlag i forhold til dybde og jordtype Som det fremgår af tabel 1 er fyldlaget uensartet på grusbanen, både i forhold til dybde og jordtype. Således er der en overodnet tendens til, at gruslaget overalt på banen har en mørkere misfarvning. Endvidere ses, at fyldlaget fremstår mægtigere på den sydligste del af banen, mens det i den sydvestlige del ved boring 2 og 3 præges af mørkt misfarvede grus, underlagt af en lys grus og lys sand. For at imødekomme de differentierede jordtyper i syd og samtidig få et billede af eventuelle forskelle mellem øverste grus på henholdsvis den nordlige og den sydlige del af grusbanen, er der udtaget 3 blandeprøver til analyse, således: Prøve id, blandeprøve: Syd Øverst Syd Undergrus Nord Øverst Samlet fra boringerne: B1-B5 B2+B3 B6-B10 3

20 Jordbundsundersøgelse DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. 4. Jordanalyse: De 3 prøver blev ved jordbundslaboratorium analyseret for henholdsvis: kornstørrelsesfordelingen - ved en sigteanalyse, og det organiske indhold - ved en glødetabsbestemmelse. Mens sigteanalysen kan identificere hvorvidt drænproblemet og/eller kompaktionen skyldes for højt lerindhold, kan analyse for glødetab afslører hvorvidt problemerne med den sporadiske bevoksning skyldes et højt indhold af humus/organisk materiale i grusen. 5. Standarder for grusbaner, i forhold til kornstørrelsesfordeling: Grusbaners kornstørrelsesfordeling skal overholde visse standarder for at have og bibeholde en tilstrækkelig høj kvalitet, til at banen er velegnet til boldspil, hele året. Således lyder ekspertrådet, at banegrus skal være usorteret grus, uden sten og med et ler-silt indhold på maksimalt 4%. Hvorvidt ovenstående retningslinjer er opfyldt for de respektive jordprøver udtaget fra grusbanen, fremgår af resultaterne ved sigteanalyserne. Følgende forhold skal således overholdes: 1. Ingen kornfraktioner over 60mm (grænsen mellem grus og sten, efter geoteknisk skala) 2. Maksimum 4% af grus prøverne må være under 0,063mm (grænsen mellem sand og silt, efter geoteknisk og geologisk skala) 3. Endeligt skal grus prøverne indeholde dele af kornstørrelsesfraktionerne mellem silt og stenfraktionen (fra 0,063mm til 60mm). 6. Analyseresultater og tolkninger, kornstørrelser: Analyseresultaterne for jordprøvernes kornstørrelser er vedlagt som bilag 3 og er endvidere gengivet i nedenstående tabel 2. Sigte, mm Syd Øverst, gennemfald, % gennemfald, % gennemfald, % Syd Undergrus, Nord Øverst, ,0 100,0 100, ,0 100,0 99,7 8 97,8 98,5 95,9 4 96,1 96,4 87,4 2 93,4 88,6 75,9 1 89,4 72,0 55,5 0,5 77,4 40,4 22,6 0,25 41,4 12,7 4,3 0,125 21,3 5,1 0,2 0,063 12,3 4,3 0,0 Tabel 2. Grusbanens kornstørrelsesfordelinger analyseret ved sigteanalyse fra de 3 blandeprøver; Syd Øverst, Syd Undergrus og Nord Øverst. Ved tolkning af analyseresultaterne gengivet i tabel 2, kan det ses hvorvidt standarderne for grusbanernes kornstørrelsesfordeling er overholdt. Konklusionen herfor er sammenfattet i tabel 3 hvor kornstørrelsesfordelingen for de tre prøver sammenholdes med standarder for grusbane, jf. afsnit 5. 4

21 Jordbundsundersøgelse DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Kornstørrelse, mm Syd Øverst, Procentvis indhold Syd Undergrus, Procentvis indhold Nord Øverst, Procentvis indhold Grusbanestandard, Procentvis indhold >60 (sten) 0,0 0,0 0,0 0,0 <0,063 (ler-silt) 12,3 4,3 0,0 <4,0 Tabel 3. Procentvis indhold af kornfraktioner henholdsvis over sten (>60mm) og under ler-silt (<0,063) fra de 3 blandeprøver; Syd Øverst, Syd Undergrus og Nord Øverst. Af tabel 3 ses det, at samtlige prøver overholder standarderne ift. indholdet af sten, idet ingen af prøverne har kornstørrelser som overstiger 60mm. Af tabel 2 ses det endvidere, at de 3 prøver stort set ikke indeholder kornstørrelser større end 16mm. Af tabel 3 fremgår det imidlertid, at 2 af de 3 prøver har et ler-silt indhold som overstiger standarden på maksimalt 4%. Mens der for prøven Syd Undergrus med 4,3% ler-silt indhold er tale om en svag overskridelse, må de 12,3% lersilt indhold i prøven Syd Øverst, betragtes som en væsentlig overskridelse. 7. Analyseresultater og tolkninger, organisk indhold: Analyseresultaterne for jordprøvernes organiske indhold kan direkte overføres til værdierne for glødetabet. Beregningerne heraf er vedlagt som bilag 4 og er endvidere gengivet i nedenstående tabel 4. Syd Øverst Syd Undergrus Nord Øverst Glødetab, % 1,3 1,0 1,3 Tabel 4. Glødetabet i vægt% ved de 3 blandeprøver; Syd Øverst, Syd Undergrus og Nord Øverst. Som udgangspunkt er det ikke ønskværdigt med organisk indhold i grusen på en grusbane, idet humus danner grobund for diverse vækst. Med organisk indhold på 1-1,3%, vurderes det ikke i sig selv, at udgøre et væsentligt problem for banen, såfremt denne drænes effektivt. 5

22 Jordbundsundersøgelse DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. 8. Konklusion og forslag til udbedring af drænproblem Af nærværende undersøgelse kan det konkluderes, at der i det sydlige område af grusbanen på Sømosevej i Dianalund, er et forhøjet ler-silt indhold især i den øverste del af gruset. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der andre steder på banen tilsvarende kan indfinde sig mindre områder med forhøjet ler-silt indhold områder som således også let vil kunne kompakteres ved traktose og således mindske vandgennemstrømningen permeabiliteten, eller dræn-evnen. Som følge heraf anbefales følgende 4 trin til håndtering af grusbanen med henblik på udbedring af problemet med manglende dræn: 1. Grusen på banens sydligste del, med det væsentligt forhøjede ler-silt indhold, skal bortgraves og eventuelt bortskaffes eller genanvendes på matriklens arealer uden for selve grusbanen. 2. Grusen på resterende nordlige del af banen hvorfra der ikke er opgravet grus skal herefter opgraves i en dybde på ca. 10cm og udjævnes til hele banen, og derved dække hullet fra den bortgravede grus i den sydlige del, således at hele banen atter fremstår omtrent plan. 3. Herefter skal der tilføres og udlægges groft sand i samme mængde som den bortgravede grus for at opnå samme højde (kote) som oprindeligt. 4. Endeligt skal det tilførte grove sand opblandes med det nedenfor liggende udlagte grus i en dybde på ca. 10cm. Sorø den 9/ Sagsbehandler: Allan Kastrup 6

23 Bilag 3

24 Målforhold Dato Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Signaturforklaring Skærmkort 1:

25 Bilag 4

26 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Målforhold Dato 1: