LANDSKABSKARAKTERANALYSE

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB

2 INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse/udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold Delområder Kystlandskabet Planlægningsmæssige udfordringer Landskabsvurdering Karakterstyrke Tilstand Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Sårbarhed Strategiske mål Anbefalinger til planlægning og forvaltning

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB Landskabets nøglekarakter Karakteristisk for landskabet nord for Struer er det bølgede terræn, der fremstår som et opdyrket landbrugslandskab i middel skala og med en spredt bebyggelse af især gårde men også huse og husmandssteder. En bevoksningsstruktur præget af spredt bevoksede diger, enkelte hegn og mindre bevoksninger betyder, at landskabet generelt er karakteriseret ved vide udsigtsmuligheder over landskabet og på tværs af områdegrænsen. Særlige udsigter og oplevelsesrige landskaber knytter sig især til det kystnære landskab og den sydlige del nær Kilen. Landskabet er i nogen grad præget af tekniske anlæg. Nøglekarakteren er en ultrakort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Et karakteristisk blik ud over landskabet præget af bølget terræn, dyrkede marker afgrænset af spredt bevoksede diger, husmandssteder og mindre gårde, der ligger spredt, samt mindre højspændningsledninger Kystlandskabet i den østlige del af området er i høj grad præget af den visuelle sammenhæng på tværs af Venø Sund 3

4 Beliggenhed og afgrænsning Resen-Humlum landbrugslandskab ligger i centralt i kommunen nord for Struer. Toftum Bjerge Toftum Resen Kær Makholm Humlum Gibbel Næs Humlum Fiskerleje Venø Sund Breinholt Området er i den nordligste del afgrænset mod kystlandskabet ved Oddesund. Grænsen er trukket nedenfor den tidligere kystskrænt, der markerer overgangen mellem fladen af hævet havbund og morænen. Mod øst og nordvest er området afgrænset af kysten mod hhv. Venø Sund, Struer Bugt og Nissum Bredning. Mod syd er området afgrænset mod Kilen Tunneldal. Her er grænsen terrænbestemt og trukket oven for tunneldalens sider. Mod vest strækker karakterområdet sig på tværs af kommunegrænsen til Lemvig Kommune. Vejrum Kirkeby Ellebæk Resenstad Kleppen Strandbjerggård Bremdal Struer Bugt Der er afgrænset ét delområde indenfor karakterområdet omkring hovedgården Strandbjerggård. Delområdet omfatter hele den nordlige del af hovedgårdsejerlavet, der i landskabet er afgrænset af diger og kyst. Mod syd er delområdet afgrænset af bygrænsen til Bremdal, der udfylder den sydlige halvdel af hovedgårdsejerlavet. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Kystforland Delområde 4

5 Geologi Området er karakteriseret ved et højtliggende, bølget terræn. Særligt randmorænerne i den nordvestlige del af området fremstår stedvist mere bakket, ligesom Resen Kær bidrager til oplevelsen af et varieret terræn. Geologien i området er præget af den store moræne, der overodnet set strækker sig omkring Limfjorden. I dette område har morænen i den nordvestlige del af området stedvist karakter af randmoræne, hvorimellem et stort område af hævet havbund sig ind fra kysten mod syd. Også langs områdets østlige kyst findes områder af hævet havbund. Disse områder er dog langt mindre. Jordtypen er domineret af smeltevandssand, men området har generelt et sammensat billede af jordtypen. Ud over smeltevandssand findes også spredte forekomster af smeltevandsler, moræneler og ferskvandssand. Inden for karakterområdet fremstår morænen overvejende som en højtliggende bølget flade, der enkelte steder har en mere småbakket profil. Der er generelt en jævn overgang mellem morænen og fladerne af hævet havbund. Det betyder, at disse flader ikke opleves markant i landskabet, men er med til at understege den overordnede bølgede profil. Undtagelsen er den vestlige del af området, hvor den store flade mod vest afgrænses af en bakket randmoræne. Det giver en markant overgang i terrænet. De hydrologiske forhold er især præget af de små og store flader af hævet havbund. Særligt langs områdets østkyst og i den sydligste del af Resen Kær fremstår områderne med lavbundskarakter, mens hovedparten af Resen Kær fremstår opdyrket. 5

6 Kyst Området afgrænses mod øst og nordvest af beskyttede indre danske farvande, der er karakteriseret ved kort afstand til modstående kyst (op til 5 km) og lav vanddybde (op til 5 m). Den østvendte kystlinje er bugtet og tegnes af en relativt smal sandstrand Mod øst afgrænses området primært af Venø Sund, hvor den korte afstand til modstående kyst (Venø) giver oplevelsen af et velafgrænset landskabsrum omkring den store vandflade. Længst mod sydøst er området afgrænset mod Struer Bugt/Venø Bugt. Her er afstanden til modstående kyst visse steder større, men oplevelsen af et velafgrænset rum er også her gældende. Kystlinjen er let bugtet og tegnes begge steder af en relativ smal sandstrand, stedvist præget af sten. Stranden afgrænses visse steder af kystskrænter og andre steder af strandengsprægede flader af hævet havbund. Mod nordvest afgrænses området mod Nissum Bredning. Afstanden til modstående kyst på Thyholm er stadig relativ kort, men kystlandskabet er her præget af de vide udsigter på tværs af Nissum Bredning. Kystlinjen tegnes af en smal sandstrand, der afgrænses af de markante kystskrænter ved Toftum Bjerge. Toftum Bjerge afgrænser kystlandskabet mod nordvest. Kystskræntens foldede profil fremhæves af den overdrevsprægede bevoksning 6

7 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området er i høj grad præget af intensiv landbrugsproduktion på middelstore marker, men der ses også græsningsarealer i forbindelse med hobbybrug (hestehold) samt kvægejendomme. Landskabet fremstår i høj grad opdyrket med marker afgrænset af spredt bevoksede diger, enkelte hegn og anden spredt bevoksning Resen Kær er i høj grad opdyrket med samme dyrkningsmønster som den øvrige del af karakterområdet. Kun mindre områder langs Resen Kær Å samt den sydlige del af kæret vest og sydvest for Resenstad fremstår med lysåben natur. Kærets naturlige udbredelse er derfor ikke tydeligt aflæselig i landskabet men indgår i det samlede billede af et overvejende opdyrket landbrugslandskab. Langs kysten fremstår fladerne af hævet havbund i som strandenge. Bevoksningsstruktur Også Resen Kær er i høj grad opdyrket men rummer dog enkelte lavbundsområder og afgræssede enge. Her udsigt over kæret vest for Resenstad Området er generelt sparsomt bevokset. Bevoksningsstrukturen tegnes især af spredt bevoksede diger suppleret med enkelte hegn samt en spredt forekomst af små bevoksninger. Hegn og diger er med til at afgrænse de middelstore markfelter, men tegner ikke et mønster i landskabet. De små bevoksninger ses i hele området, men ligger lidt tættere på randmorænen i den nordvestlige del af området. 7

8 Bebyggelsesmønster Bebyggelsesstrukturen er især præget af spredt beliggende middelstore og store gårde, men huse og husmandssteder indgår også i bebyggelsesmønsteret. Bebyggelsen ligger langs vejene eller trukket tilbage på markerne. Gårdene er karakteriseret ved ofte at ligge åbent i landskabet men ofte også lavt i terræn. Området rummer to landsbyer, Humlum og Resenstad. Resenstad er udviklet omkring et gammelt landevejskryds op gennem tallet mens Humlum er udviklet som stationsby efter Thybanen mellem Struer og Thi- sted blev åbnet i Begge byer er præget af en forholdsvis åben byrand. Den nordlige del af området er i nogen grad præget af ferie/fritid, idet denne del af området rummer et stort sommerhusområde, to campingpladser, en stor golfbane og et mindre havneanlæg for lystsejlere. Disse områder/anlæg præger dog ikke karakteren eller oplevelsen af landskabet. Sommerhusområdet og den ene campingplads ligger oven for Toftum Bjerge, Vest for Humlum. Området har et bevokset præg, hvilket betyder, at sommerhusene generelt ikke opleves i landskabsbilledet. Umiddelbart nord for dette område ligger golfbanen. Den anden campingplads ligger ved områdets østkyst lige nord for Humlum Fiskerleje. Denne campingplads ligger neden for den tidligere kystskrænt med en relativ åben afgrænsning mod kysten og i sammenhæng med et lille havneanlæg. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Humlum Kirke ligger ved hovedvejen mellem Bremdal og Humlum. Kirken ligger højt i terræn og fri for anden bebyggelse. Det betyder, at den hvidkalkede kirke opleves som et kulturhistorisk orienteringspunkt fra en stor del af karakterområdet. I den sydlige del af karakterområdet ligger områdets anden kirke, Resen Kirke. Kirken ligger nær karakterområdets grænse ved overgangen til Kilen tunneldal. Selv om kirken lige som Humlum Kirke ligger relativt frit i landskabet, opleves kirken primært fra de nærmeste omgivelser. Flere steder i landbrugslandskabet ses gravhøje på de åbne markflader. Gravhøjene ligger flere steder i mindre grupper eller enkeltvis med kort indbyrdes afstand. Humlum Fiskerleje udgør en kulturhistorisk sammenhæng, der opleves i kystlandskabet nordøst for Humlum. Fiskerlejet består af en række rødmalede fiskerhuse, der ligger langs med stranden. Fra syd opleves Humlum med en overvejende åben byrand 8

9 Humlum Kirke set fra sydøst Området rummer tre hovedgårde: Vejbjerggård, Brejnholt og Strandbjerggård. Af disse er det kun Strandbjerggård, der i dag ligger i et afgrænset landskab, hvor hovedgårdsstrukturen er erkendelig. Hovedgårdens ejerlav er afgrænset af et sammenhængende dige mod vest, en bæk mod nord og kysten mod øst. Enemærket er dermed tydeligt afgrænset fra det øvrige landskab. Den sydligste del af ejerlavet er i dag udfyldt af bymæssig bebyggelse, Bremdal, og bygrænsen afgrænser dermed i dag hovedgårdslandskabet mod syd og sydvest. Hovedgården ligger imidlertid i høj grad skjult bag bevoksning. Da hovedgården er det mest betydende hovedgårdselement i dette landskab betyder det, at oplevelsen af at befinde sig i et hovedgårdslandskab er væsentligt reduceret. De gamle fiskerhuse ved Humlum Fiskerleje Arbejderbolig i tilknytning til Strandbjerggård 9

10 Tekniske anlæg Området rummer flere større tekniske anlæg. Mest iøjefaldende er små og store højspændingsledninger, der især ses i den sydlige halvdel af området, men også en stor højspændingsledning, der krydser området i retning nord-syd. Spredt i området står også enkelte mellemstore vindmøller, men påvirkningen fra vindmøller er størst fra de møller, der står i nabokommunen mod vest samt i landskabet syd for Struer. Jernbanen og hovedvejen gennemløber områdets østlige halvdel, men præger ikke landskabet. Mange steder indgår små og store højspændingsledninger i landskabsbilledet Når højspændingsledninger og vindmøller (her i nabokommunen) opleves i samme landskabsbillede, præger det landskabsoplevelsen. Her udsigt over Resen Kær 10

11 Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse fra tiden omkring landboreformernes gennemførelse. De betød, at ejerlavenes fællesjord blev fordelt og samlet omkring de enkelte gårde og husmandssteder, der i visse tilfælde blev flyttet. Udskiftningen har dermed haft betydning for især områdets bebyggelsesstruktur, digestruktur og til dels vejstruktur. Landskabskarakterens oprindelse er en karakteristik af landskabskarakterens kulturhistoriske udgangspunkt Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer i form af især markstrukturer og bebyggelse afspejler et landskab i middel skala og med et let sammensat karakter. Den spredte bebyggelse samt den brudte dige- og hegnstruktur tegner ikke en veldefineret struktur i landskabet. Områdets sparsomme bevoksning og ofte let bølgede terræn betyder, at landskabet har en stærkt transparent til åben karakter med ofte vide udsigtsmuligheder over landskabet, kun brudt af spredt bevoksning og bebyggelse. I store dele af den nordlige og østlige del af området er der desuden udsigt til de omkringliggende farvande og Kilen, ofte med modstående kyst som baggrund. Oplevelsen af landskabet er i nogen grad forstyrret af de små og store højspændingsledninger, der står i området. Mest udpræget er forstyrrelsen af Resen Kær, der krydses af en stor højspændingsledning. Udsigterne på tværs af kommunegrænsen mod vest og karakterområde grænsen mod syd er præget af de vindmøller, der står i disse landskabet og flere steder indgår i landskabsbilledet. De kystnære landskaber opleves generelt uden forstyrrelse af tekniske anlæg. 11

12 Delområder Forklaring på afgrænsning af delområder Indenfor et landskabskarakterområde afgrænses områder, hvor arealanvendelse og/ eller landskabsstruktur og/eller rumlige/visuelle forhold adskiller sig fra det samlede landskabskarakterområdes hovedkarakter. Der gives en beskrivelse af nøglekarakteren for de enkelte delområder. Det vil sige en kort beskrivelse af de mest centrale forhold vedrørende de karaktergivende landskabselementer og rumlig visuelle forhold, og hvordan karakteren i delområdet afviger fra hovedkarakteren. Indenfor landskabskarakterområde Resen- Humlum landbrugslandskab er afgrænset ét delområde. Strandbjerggård Hovedgård Delområdet omkring Strandbjerggård er afgrænset for at synliggøre den kulturhistoriske sammenhæng omkring hovedgården, der strukturmæssigt fortsat er erkendelig i landskabet. Delområdets afgrænsning følger hovedgårdsejerlavets afgrænsning med undtagelse af den sydlige grænse, der følger bygrænsen til Bremdal. Området er præget af store, opdyrkede marker, der opdeles af en lille skov, der ligger centralt i området. Selve hovedgården ligger i høj grad skjult bag bevoksning, og opleves derfor ikke som en del af landskabsbilledet. Foruden hovedgården ligger der i området tre små huse, der er er kommet til omkring Af de historiske fremgår desuden, at der er sket omlægning af vejen til Kleppen og færgen til Venø. Området forstyrres ikke at større tekniske anlæg, idet færgelejet er visuelt afgrænset fra det øvrige hovedgårdslandskab. Den største påvirkning kommer fra den helt åbne byrand til Bremdal, der skaber en åbenlys tidsmæssig kontrast mellem hovedgårdslandskabet på den ene side og moderne boligbyggeri på den anden side. 12

13 Kystlandskabet Kystforlandet Kystforlandet fremstår generelt med samme landskabskarakter som den øvrige del af karakterområde, men er i høj grad præget af den visuelle sammenhæng til især Venø Sund og Venø Bugt mod øst og Nissum Bredning mod nordvest. Netop den visuelle sammenhæng er betydende for afgrænsningen af kystforlandet og betyder, at kystforlandet mod øst er relativt bredt, overordnet set afgrænset ved hovedvejen, mens kystforlandet mod nordvest er smalt, afgrænset ovenfor kystskrænterne ved Toftum Bjerge. Visuelle forhold Den visuelle oplevelse af kystforlandet varierer. Det østvendte kystlandskab er i høj grad præget af det velafgrænsede rum omkring henholdsvis Venø Sund og Venø Bugt. Selve kysten er præget en bugtet kystlinje og variationen mellem strandenge, dyrkede marker og klinter, der afgrænser en relativ smal strand mod det bagvedliggende landskab. I modsætning hertil er kystlandskabet mod nordvest præget af vid udsigt over Nissum Bredning samt den høje og markante kystskrænt, der afgrænser den smalle strand. Kystskrænten med den foldede profil, der understreges af overvejende overdrevsvegetation, er et markant element i oplevelsen af kystlandskabet. Udsigt fra randmorænen i den nordvestlige del af området mod Thyholm 13

14 Planlægningsmæssige udfordringer De planmæssige udfordringer er, at sikre, at området fastholdes med landbrugsmæssig karakter uden for stor visuel påvirkning fra store landbrug med markant land brugsbyggeri, at tydeliggøre Resen Kær i landskabsbilledet som et stort sammenhængende lavbundsområde, at sikre, at de kystnære landskaber fortsat opleves uden forstyrrelse fra tekniske anlæg, at sikre, at de visuelle sammenhænge til de omkringliggende farvande ikke begrænses af skovrejsning og nyt stort byggeri. 14

15 LANDSKABSVURDERING - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB 15

16 Karakterstyrke Landskabskarakterens styrke vurderes med afsæt i, hvor tydeligt nøglekarakteristika fremstår (deres tilstedeværelse og tydelighed) landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse afspejles i karakteren karakteren afspejler samspil mellem naturgrundlag* og kulturgeografiske** strukturer. * Et områdes naturskabte landskabselementer i form at geologiske dannelsesformer, jordbund, ** Gren inden for geografi, terrænformer og vandelementer. der beskriver samspillet mellem befolkningsmæssige forhold og naturforhold. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Karakteristisk Kontrasterende 16

17 Karakteristisk Hele karakterområdet med undtagelse af hovedgårdslandskabet ved Strandbjerggård De karaktergivende elementer og strukturer, som de er beskrevet ovenfor, fremstår tydeligt i hele karakterområdet, herunder det bølgede terræn, landskabets overvejende intensivt opdyrkede præg og ofte vide udsigter. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse, der især er knyttet op på landboreformernes gennemførelse, er ligeledes tydelig i hele området. Det afspejles især i markstrukturen og bebyggelsesstrukturen. Arealanvendelsen præget af intensivt landbrug på den bølgede moræne afspejler et fint samspil mellem landskabets kulturbetingede benyttelse og de naturgeografiske forhold. Der imod burde Resen Kær i langt højere grad være præget af enge, der afspejler områdets lavbundskarakter, frem for som i dag i høj grad at fremstå opdyrket. Kontrasterende Hovedgårdslandskabet ved Strandbjerggård Området omkring Strandbjerggård er især afgrænset af hensyn til den kulturhistoriske fortælling om hovedgårdslandskabet, og fordi hovedgårdens enemærke er velafgrænset i landskabet. Desværre aflæses de karakteristiske hovedgårdselementer kun svagt i landskabet. Det skydes bl.a. at diget, der afgrænser hovedgårdsejerlavet, er meget tilgroet og derfor ikke en ret synlig struktur og at selve hovedgården er skjult bag bevoksning og derfor ikke opleves i landskabsbilledet. Skalaen inden for hovedgårdsejerlavet er stor, men i takt med, at skalaen i det øvrige landbrugslandskab med tiden også er blevet større, er overgangen mellem bondelandskab og hovedgårdslandskab blevet sløret og bidrager ligeledes til at hovedgårdskarakteren fremstår mindre tydeligt. Der er generelt et fint samspil mellem den kulturbetingede arealanvendelse og de naturgeografiske forhold, selv om de tidligere mindre engarealer i dag er opdyrket. 17

18 Tilstand Med baggrund i landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er der foretaget en vurdering af intakthed i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse vedligeholdelsesmæssig tilstand af de karaktergivende elementer graden af forstyrrelse (tekniske anlæg, støj og lignende) På baggrund heraf vurderes tilstanden som god, middel eller dårlig. Kommunegrænse Landskabskarakterområde Middel God Dårlig 18

19 God tilstand Hovedgårdslandskabet ved Strandbjerggård Selv om hovedgårdskarakteren er vurderet at fremstå svagt i landskabet, er strukturerne nogenlunde intakte, når der sammenlignes med de historiske kort. Der er kun sket mindre ændringer i form af omlægning af vejen, så færgetrafik føres uden om hovedgården, og opførelse af enkelte huse omkring år Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes generelt at være god, dog er diget, der afgrænser ejerlavet i høj grad sløret af tilgroning. Området opleves uden væsentlig forstyrrelse. Visuelt er der dog en åbenlys tidsmæssig og kulturhistorisk kontrast omkring bygrænsen mellem hovedgårdsfortællingen på den ene side og det moderne boligbyggeri på den anden side. Kystforlandet I kystforlandet fremstår de karaktergivende strukturer overvejende intakte i forhold til den kulturhistoriske oprindelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer varierer, men fremstår middel til god. Kystforlandet opleves uforstyrret. Middel tilstand Det øvrige karakterområde med undtagelse af Resen Kær Lige som i kystforlandet, fremstår de karaktergivende strukturer nogenlunde intakte også i det øvrige karakterområde. Her er dog sket ændringer især i bebyggelsesstrukturen i kraft af udviklingen af områdets to landsbyer og sommerhusområdet. Uden for disse områder er mindre veje visse steder fjernet eller kommet til af hensyn til enten landbrugsdrift eller udstykning af husmandsbrug. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af karaktergivende strukturer vurderes generelt at være middel. Landskabet opleves i nogen grad forstyrret af især højspændingsledninger. De lange udsigter på tværs af karakterområdets grænser er desuden præget af vindmøllegrupper, der står i landskabet mod vest og syd. Dårlig tilstand Resen Kær Landskabskarakteren i Resen Kær er vurderet i dårlig tilstand. Det skyldes især, at kæret oprindeligt har haft funktion som eng/kær, hvilket har været afspejlet i en langt mere græsningspræget landskabskarakter. Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelse og dens vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes derfor at være dårlig, da området i dag i høj grad er opdyrket. Oplevelsen af kæret er forstyrret af den store højspændingsledning, der krydser kæret. Særligt i den centrale del virker de store masteanlæg markante og forstyrrende. 19

20 Oplevelsesrige landskaber, udsigter og landmarks Kommunegrænse Landskabskarakterområde Oplevelsesrigt landskab Område med særlige udsigtsmuligheder Udsigtspunkt Landmark 20

21 Stedbundne oplevelsesmuligheder Kystlandskabet ved Humlum Fiskerleje Oplevelse af den kulturhistoriske fortælling omkring fiskerlejet samt oplevelsen af det relativt lukkede rum omkring Venø Sund, den bugtede kystlinje og stranden, der skiftevis afgrænses af kystklinter, strandenge og dyrkede marker, bidrager til en særlig landskabsoplevelse. Kystlandskabet ved Toftum Bjerge Oplevelse af den storslåede geologiske fortælling, som randmorænen og den store kystskrænt fortæller. Tydeligheden af de geologiske strukturer understreges af den lave og oftest lysåbne overdrevsbevoksning, der præger området og bidrager væsentligt til den landskabelige oplevelse. Særlige udsigter Hele kystforlandet og dele af landskabet nord for Kilen er præget af vide udsigter over kystlandskabet, de omgivende farvande og samspillet med modstående kyster. Landmarks Humlum Kirke er synlig fra en stor del af karakterområdet og opleves som orienteringspunkt. 21

22 Sårbarhed Kommunegrænse Landskabskarakterområde Særligt sårbare landskaber Særligt sårbare udsigter 22

23 Landskabskarakterområdet generelt Landskabskarakteren vurderes generelt robust over for ændringer, da det vurderes muligt at indpasse forskellige ændringer i arealanvendelse, bevoksning og bebyggelse på en måde, der opretholder den overordnede landskabskarakter. Selv om landskabet i dag i høj grad er opdyrket, vurderes det egnet til at rumme større lavbundsområder, da det vil styrke det naturlige samspil mellem arealanvendelse og naturgrundlag, ligesom det vil styrke landskabskarakterens oprindelse som landbrugslandskab med både dyrkede marker og afgræssede enge. Skov er ikke i dag et karaktergivende element, men det vurderes muligt at rejse ny skov i området, når det sker med hensyn til de vide udsigter, der generelt karakteriserer området. Området vurderes potentielt at kunne rumme nye mindre tekniske anlæg, men der skal være opmærksomhed på den kumulative effekt med eksisterende anlæg både i og uden for området, der indgår i samme landskabsbillede. Særligt sårbare områder Resen Kær Resen Kær vurderes særligt sårbar over for ændringer, der vil forringe muligheden for at styrke kærets naturlige lavbundskarakter eller forstyrre de visuelle oplevelsesmuligheder, området potentielt rummer. Kæret vurderes derfor særligt sårbart over for skovrejsning, nyt byggeri og tekniske anlæg. Kystforlandet og området med særlige udsigtsmuligheder Hele kystforlandet og øvrige områder med særlige udsigtsmuligheder vurderes særligt sårbart over for ændringer, der kan forringe oplevelsen af kystlandskabet og de visuelle sammenhænge med modstående kyster. Disse områder er særligt sårbart over for tekniske anlæg, der kan virke forstyrrende eller uroligt i landskabsbilledet. Tilsvarende kan det være problematisk at indplacere større landbrugsbyggeri, da det kan virke dominerende og forringe de særlige udsigter. Områderne er ligeledes generelt sårbare over for skovrejsning, da det ofte vil forringe udsigtsmulighederne og dermed kan begrænse den visuelle oplevelse af kystlandskabet og øvrige landskaber med særlige udsigtsmuligheder. 23

24 Strategiske mål Kommunegrænse Landskabskarakterområde Strategiske mål Vedligeholde Beskytte Strategiske mål, udsigt Beskytte 24

25 Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes Hele kystforlandet er udpeget som område, hvor landskabskarakteren bør beskyttes. Det skyldes især, at landskabskarakteren i kystlandskabet er vurderet at være særligt sårbar over for ændringer. Desuden rummer kystlandskabet særligt oplevelsesrige landskaber samt områder, hvor særlige kulturhistoriske strukturer bør beskyttes. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, når det understøtter eller styrker landskabets karakter, tilstand og særlige oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør benyttes og forbedres Resen Kær er udpeget som et område, hvor landskabskarakteren bør beskyttes og især forbedres. Beskyttelseshensynet knytter sig til det forhold, at kæret er vurderet særligt sårbart over for visse ændringer. Målsætningen om at forbedre landskabskarakteren skal betragtes som det primære, og knytter sig især til det forhold, at tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse er vurderet sløret af intensiv opdyrkning, hvilket ligeledes forringer samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse og forringer landskabskarakterens intakthed. Målsætningen betyder, at der bør arbejdes for at forbedre landskabskarakterens styrke, tilstand og oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes Det øvrige karakterområde har fået det strategiske mål vedligeholde. Det betyder, at der kan ske ændringer, når de tilpasses landskabets karakter og eksisterende strukturer. Områder, hvor udsigter bør beskyttes Kystlandskabet og den sydligste del nord for Kilen er præget af særlige udsigter, der bør beskyttes. Det betyder, at ændringer i disse områder kun bør ske med særlige hensyn til at bevare eller styrke udsigtsforholdene og de visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til disse landskabet og samspillet på tværs af vandflader til modstående kyster. 25

26 Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Området bør fastholdes som et udpræget landbrugslandskab i middel skala. Der kan dog med fordel arbejdes for at styrke samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen ved at synliggøre de naturlige lavbundsområder i landskabsbilledet. Omkring hovedgården Strandbjerggård bør hovedgårdslandskabets strukturer bevares og gerne tydeliggøres i landskabet. Natur Lavbundskarakteren i Resen Kær kan med fordel styrkes og gerne understreges af afgræssede enge, dels for at understrege landskabskarakterens oprindelse og dels for at styrke den kulturhistoriske fortælling. Kystskrænter bør sikres en lysåben bevoksning, så de geologiske profiler fremstår tydeligt og understreger den geologiske fortælling. Skov Skov kan indpasses i landskabet, men bør tilstræbes at fremstå som mindre skovområder. Ny skov skal planlægges, så de vide udsigtsmuligheder, der er karakteristiske for området, i videst mulige omfang bevares. Resen Kær, kystforlandet og øvrige områder udpeget med særlige udsigtsmuligheder bør friholdes for skovrejsning og i videst mulige omfang også anden driftsform med høje afgrøder, herunder energiafgrøder. Bebyggelse Området er generelt karakteriseret af bebyggelse, med en åben afgrænsning til det omgivende landskab. Da området desuden er præget af vide udsigter er det vigtigt, at ny bebyggelse eller nyt landbrugsbyggeri sikres et harmonisk udtryk, der underordner sig det omkringliggende landskab. Bebyggelse bør som udgangspunkt placeres lavt i terræn. Da landskabet er karakteriseret ved en overvejende middel skala, kan det være problematisk at indplacere store landbrug i området. Tekniske anlæg Resen Kær, kystforlandet og øvrige områder udpeget med særlige udsigtsmuligheder bør friholdes for nye tekniske anlæg, da det vil forringe eller virke forstyrrende på landskabsoplevelsen og de særlige udsigtsmuligheder. I det øvrige karakterområde bør der ved indplacering af nye tekniske anlæg tages hensyn til den kumulative effekt fra eksisterende tekniske anlæg, der indgår i landskabsbilledet, herunder også anlæg uden for karakterområdet. Området vurderes ikke egnet til nye store tekniske anlæg. Anbefalingerne er Plan og Miljøs anbefalinger alene baseret på intentionen om, at tilgodese landskabelige interesser. Manglende hjemmel i lovgivningen eller hensyn til øvrige interesser i det åbne land, der skal inddrages i interesseafvejningen, kan bevirke at anbefalingerne ikke følges 26