En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB
|
|
- Hanna Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 24. august 2017 HEN Side 1 af 11 En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB A. Én koordinerende plan Der er et stort koordineringsbehov for borgere, der har sammensatte sociale, beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige problemer. De får ofte sideløbende hjælp fra jobcentret, socialforvaltningen og sundhedssektoren (somatisk og psykiatrisk), og de vil ofte have flere sagsbehandlere, der arbejder med hver sine planer. Normalt er det dårligt koordineret, der er sjældent et helhedsorienteret samarbejde omkring disse borgere. Man kan i dag med henvisning til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 28 stk. 1 for blandt andet aktivitetsparate borgere i Min Plan indarbejde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det er dog en kan-bestemmelse, og den siger intet om, hvordan man kan gøre en plan forpligtende for alle. Eller hvordan man kan være sikker på at få inddraget tilbud efter Serviceloven (SEL) og andre relevante love. Det samme kan man sige om kravet om fælles planer for ressourceforløb og jobafklaringsforløb i LAB 68c og 68g. Og de nævnte bestemmelser omfatter kun de specifikt afgrænsede grupper, så andre borgere, der måske har stærkt behov for en sammenhængende plan, men som ikke indgår i disse særlige grupper, ikke får en samlet plan. Så selvom om der er kommet enkelte bestemmelser i LAB om en form for fælles plan for nogle borgere, så er det ikke nok til at sikre sammenhængende planlægning for alle de borgere, der faktisk har behov for det. I dette notat formuleres primært forslag om koordinering af indsatser fra LAB og SEL, men sundhedssektoren og uddannelsessektoren bør også inddrages i en fælles planlægning og koordinering. Af ressourcemæssige grunde går vi ikke videre
2 Side 2 af 11 med det her, men konstaterer, at der er et stort behov for også at inddrage disse områder i koordineringen. Manglende sammenhæng i indsatserne medfører forvirring og i værste fald, at de kolliderer indholdsmæssigt og/eller kalendermæssigt. Det kan reducere effekten af de forskellige indsatser mærkbart. Borgeren har behov for, at der velkoordineret arbejdes med alle de problemstillinger, som i hverdagen kan være sammenfiltrede og gensidigt blokerende. For borgerne kan den ene indsats derfor være afhængig af den anden, og uden en god koordinering, så kan det være meget svært at komme videre. Forvirringen og manglende sammenhæng i planer og indsatser gør det også sværere for borgerne at overskue situationen og at foretage de nødvendige aktive valg for at handle og ændre deres liv. Uoverskueligheden gør borgerne mere magtesløse i deres egne liv. Hvis der samarbejdes tværgående og koordineret ud fra fælles målsætninger, så vil man kunne opnå en stærk synergieffekt i den samlede indsats, og borgerne vil kunne få langt bedre overblik over og handlemulighed i forhold til deres situation. Det kan føre til en både mere effektfuld og på sigt også billigere indsats. Koordinering og et helhedsorienteret arbejde omfatter både udarbejdelse af en forpligtende, koordinerende plan og udpegningen af en koordinerende sagsbehandler med formel kompetence og faglige forudsætninger for at løfte opgaven. En koordinerende plan som tilbud til borgeren Erfaringerne fra de socialrådgivere, der på den ene eller anden måde har arbejdet med at udvikle fælles planer og koordinering i disse sager - fx fra frikommuneforsøg og fra projektet om helhedsindsats til udsatte familier - bekræfter, at der er et stort potentiale i en sammenhængende indsats. Erfaringerne gør det også muligt at fastlægge, hvad man skal lægge vægt på, og hvordan man skal gribe koordinering og en fælles plan an. En koordinerende plan skal være et tilbud til borgerne, det giver ikke mening at udarbejde én plan, der er påtvungen. Fokus skal være på borgernes ejerskab og deres mulighed for at have overblik over egen sag. Det må ikke bare være en administrativ koordinering for systemets egen skyld. Man skal bygge på erfaringerne fra empowermentprojektet og arbejde for mægtiggørelse af borgeren, fordi hensigten er at få borgerne til at tage ansvar for eget liv og at hjælpe dem med at mestre det. Dette udgangspunkt er nødvendigt, hvis man vil nå fremskridt i borgerens liv og muligheder. Erfaringen fra det sociale arbejde er, at hvis man forklarer borgerne meningen med en samlet plan, så vil de godt være med, så kan de forstå ideen. Borgerens frivillige tilslutning til den samlede plan kan ydermere sikre samtykke til videregivelse af oplysninger mellem forvaltningerne, når borgerne får det forklaret i relation til arbejdet med den samlede plan.
3 Side 3 af 11 Planen skal gøres enkel og forståelig for borgerne. Hvis planens set up bliver for organisatorisk, så er der fare for, at borgeren ikke tager ejerskab til den. Det praktiske arbejde bag planen må så være kommunens og den koordinerende sagsbehandlers. Når man gør planen til et tilbud til borgerne, så er det også nemmere at være opmærksom på borgerens integritet og på, at man skal have rimelighed i omfanget af fælles involvering i borgerens situation. En koordinerende plan må heller aldrig blive mere omfattende end nødvendigt, og borgerne skal være med i arbejdet og være indforstået med, hvad der inddrages i den og bliver fælles gods. Målgruppen Det er naturligvis ikke alle, der skal have en koordinerende plan. Kun borgere, der har behov for mere omfattende sideløbende indsatser, skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren udformer en plan for de overordnede mål og forløb. Borgere med mindre omfattende indsatser i enkelte forvaltninger skal selvfølgelig ikke have den tilbudt. Målgruppen kan ikke afgrænses til de, der har en plan i forvejen. Der er fx borgere, der får en måske ret omfattende indsats efter SEL, som ikke har en handleplan efter 141. En koordinerende plan forudsætter ikke, at der udarbejdes handleplan efter 141, hvis SEL ikke kræver det, den fælles plan kan være tilstrækkeligt til at inddrage de tilbud, der gives efter SEL, også når der ikke er en plan efter 141. Der kan også være unge, der ikke har en plan, men som har stærkt behov for koordinering af de indsatser, de skal have for at komme i uddannelse og ind i voksenlivet. SSP eller UU skal fx kunne indstille, at der tages skridt til koordinering og udarbejdelsen af én plan for udsatte unge, fordi de kender dem, som risikerer at falde mellem stolene, måske allerede når de forlader folkeskolen. Unge mellem 15 og 18 år skal kunne sige ja til en plan, selvom forældrene siger nej det må være de unges ønske, der tæller i de tilfælde. En Overordnet koordinerende plan i samspil med sektorplanerne DS vurderer ud fra erfaringer fra kommunerne, at det vil være en fordel at bevare opgavefordelingen forankret i de enkelte forvaltninger og derfra at finde samarbejdsformer på tværs af sektorerne. Det vil være mest hensigtsmæssigt og realiserbart, hvis det tværgående samarbejde bindes sammen af en koordinerende plan, der fungerer som overligger over sektorplanerne i sager med et tydeligt koordinationsbehov. En fortsat sektorforankring vil også give lettere deltagelse fra relevante fagpersoner, og de involverede fagligheder vil fortsat kunne have det
4 Side 4 af 11 fokus, som de lovgivningsmæssigt er ansvarlige for. Modellen understøttes af erfaringerne med helhedsorienteret arbejde i enkelte kommuner, hvor medarbejderne har lagt vægt på, at de med deres forskellige faglige perspektiver har kunnet bevare deres faglige fokus (og håndtering af eget regelsæt), og samtidig har kunnet supplere hinanden tværfagligt. En koordinerende plan, der så at sige er overordnet sektorplanerne, skal på tværs af forvaltningerne etablere et samarbejde om en fælles plan for borgeren. Det vil kunne give et helhedsblik og gøre det muligt at samarbejde ud fra sektorplanerne. Den fælles plan kan dermed også give mulighed for at prioritere og målrette indsatserne og for at afvikle dem tidsmæssigt fornuftigt. Start og indhold i en koordinerende plan Når man i en kommune konstaterer, at en borger har behov for mere omfattende sideløbende indsatser fra flere sektorer, så skal vedkommende tilbydes en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren kan udforme en plan for de overordnede mål og forløb. Planen skal være en styrende overligger for de enkelte sektorers planer for indsatserne. En koordinerende plan kan blandt andet blive udarbejdet på netværksmøder, hvor alle de involverede deltager, og hvor borgeren skal være med i drøftelserne. Derudover må planens detaljer og forankring i de enkelte sektorforvaltninger blive skabt af den koordinerende sagsbehandler i tæt dialog med borgeren. I respekt for, at planen skal være et tilbud til borgeren og skal udarbejdes i dialog med ham eller hende, så skal den lægge vægt på at beskrive hensigterne med tilbuddene hvad er det, vi arbejder hen imod? Det kan være vigtigere, at det står klart for borgeren, end at han/hun får præsenteret detaljer om, hvad de enkelte tilbud indeholder, hvornår de skal starte og slutte osv. Den koordinerende plan kan indeholde fælles mål og fælles hensigter, som man er enig med borgeren om, og så kan sektorplanerne indeholde de konkrete tilbud og den detaljerede planlægning. Den koordinerende sagsbehandler skal så sikre koordineringen ud fra planen i et løbende samspil med borgeren. For at fremme etableringen af fælles, koordinerende planer, så kan der udarbejdes en overordnet ramme for, hvad planen skal indeholde for at være en fælles overligger for de implicerede forvaltninger samtidig med, at den er forståelig og meningsfuld for borgeren. Planen bør understøtte nogle centrale temaer, som kan udmøntes i dialogen på netværksmøderne og med borgeren: At borgeren sættes i centrum med en bedre og mere forståelig koordinering
5 Side 5 af 11 At det tydeliggøres for både borgere og fagprofessionelle, hvilke barrierer og ressourcer, borgeren har At indsatser og aftaler iværksættes i en rækkefølge, så de understøtter hinanden. Herunder som parallelindsatser At der arbejdes med progressionsmål sammen med borgeren Den koordinerende plan vil kunne indeholde: Sammendrag af de vigtigste relevante oplysninger om personen/borgeren, der beskriver borgerens samlede situation. Et overblik over de samlede overordnede mål og delmål samt de progressionsmål, der er enighed om En beskrivelse af de planlagte tilbud efter de anvendte lovgivninger i oversigtsform. Et aftalefelt, hvor aftaler, der er indarbejdet i planen, er beskrevet. Borgerens holdning og ønsker til den samlede indsats og målene Opfølgning og afslutning Drøftelser på netværksmøder skal kunne skabe enighed om målene for en borger på tværs af fagområder og sektorlovgivning, og møderne skal også skabe klarhed om rollefordelingen blandt de professionelle. Erfaringen fra kommunerne er, at det er vigtigt at afklare hvem, der har initiativpligt til opfølgningen, hvordan den organisatorisk skal forankres og hvilke forventninger, der er til de forskellige fagprofessionelle. Det bør derfor fremgå tydeligt af lovgivningen, at kommunerne skal fastlægge, hvordan opfølgningen i sager med en koordinerende plan skal organiseres, og hvilken rolle og forpligtelser, de involverede forvaltninger har i den forbindelse. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at sikre ejerskab og ansvar for en plan på tværs af forvaltningerne, hvis ikke disse forhold er fastlagt eksplicit. Det understreger vigtigheden af at få indarbejdet en sikker organisation om en koordinerende plan og en koordinerende sagsbehandler i lovgivningen. Ideelt kan kommunerne etablere et koordineringsforum med veldefinerede netværksmøder eller lignende omkring en sådan sag, men på grund af den store variation i kommunernes organisering, den stærke tradition for lokale beslutninger om organisation samt behovet for at kunne fastlægge sådanne forhold ud fra en faglig vurdering i den enkelte kommune, så foreslår DS, at man kun pålægger kommunen en forpligtelse til at sikre faste rammer for koordineringen og opfølgningen. Kommunerne skal forpligtes på, at den faktisk sker, og at de relevante parter er ansvarlige i forhold til den, men formen må kommunerne selv afklare. Der bør dog i lovteksten være et minimumsinterval for opfølgningsmøder.
6 Side 6 af 11 Når borgerens situation ændres, så mere omfattende og sideløbende indsatser i forskellige sektorforvaltninger ophører, så er det også tid til at afslutte den koordinerende plan. Derefter kan der arbejdes videre i den igangværende sektorplan i den forvaltning, som borgeren måske fortsat er tilknyttet. Den enkelte sektorplan - fx Min plan efter LAB eller en 141-plan efter SEL - kan leve videre efter, at der ikke længere er behov for en overordnet, fælles plan. Ændringer i LAB og SEL for at indføre en koordinerende plan Indførelsen af en koordinerende plan kræver ændringer i både SEL og LAB. Som nævnt er der nu erfaringer fra flere kommuner med en fælles plan og en koordinerende sagsbehandler, og der er vigtige evalueringer på trapperne. Det er en samlet evaluering af de forsøg, som 27 kommuner har gennemført vedrørende en bedre sammenhæng mellem LAB og SEL, og en samlet evaluering af udviklingsprojektet om sammenhængende indsats for udsatte familier, som 10 kommuner med støtte fra STAR har kørt indtil udgangen af Disse evalueringer vil give mere viden om hvilke regler, der vil være optimale i forhold til en koordinerende plan og sagsbehandler. Nedenstående forslag skal derfor tages med det forbehold, at evalueringerne vil kunne pege på forhold, som bør indtænkes. DS foreslår, at kommunerne får pligt til at tilbyde borgere, som har behov for mere omfattende indsatser fra flere sektorer, at udarbejde en koordinerende plan på tværs af de kommunale myndigheder. Borgerne får en ret til en koordinerende plan, og det skal fremgå både i LAB og SEL. Det kan indskrives i SEL i en ny 141a og i LAB i en ny 28a. Teksten kan være identisk i de to paragraffer. LAB 28a / SEL 141a: 28a / 141a. Når en person modtager indsatser fra flere sektorer, eller kommunen vurderer at personen har behov for indsatser fra flere sektorer, herunder indsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Serviceloven, skal borgeren tilbydes en koordinerende plan. Formålet med planen er at skabe overblik og koordination på tværs af de involverede forvaltninger og lovgivninger. Stk.2. Det er en forudsætning for udarbejdelse af planen, at personen tager imod tilbuddet om den. Hvis personen ikke er i stand til at give et informeret samtykke til planens udarbejdelse, kan planen med samtykke fra en bemyndiget værge eller en fremtidsfuldmægtig udarbejdes uden personens samtykke. Stk.3. Den koordinerende plan skal udarbejdes sammen med personen, så det sikres, at vedkommende forstår målet med og indholdet i planen samt oplever den som meningsfuld.
7 Side 7 af 11 Stk. 4. Den koordinerende plan skal supplere og samordne planer efter de enkelte lovgivninger, som personen modtager indsats efter, herunder Min Plan efter Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik 27, Rehabiliteringsplaner efter Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik 30 og Handleplaner efter Servicelovens 141. Den koordinerende plan skal indeholde oplysninger om: 1. Sammendrag af de vigtigste relevante oplysninger om personen, der beskriver personens samlede situation. 2. Et overblik over de samlede overordnede mål og delmål samt de progressionsmål, der er enighed om. 3. En beskrivelse af de planlagte tilbud efter de anvendte lovgivninger i oversigtsform. 4. Et aftalefelt, hvor aftaler, der er indarbejdet i planen, er beskrevet. 5. Borgerens holdning og ønsker til den samlede indsats og målene efter nr.2. Stk. 5. Kommunen er forpligtet til at skabe grundlaget for samarbejdet og opfølgningen i sager, hvor den koordinerende plan er eller skal udarbejdes. I sager med en koordinerende plan er de involverede myndigheder, herunder de relevante dele af den kommunale enhedsforvaltning, forpligtede til at indgå i samarbejdet om udarbejdelse af planen og gennemførelse de indsatser, der fremgår af planen. Forpligtelsen varer ved indtil målene i planen er opfyldt og den pågældende myndighed ikke længere skal indgå i samarbejdet. DS foreslår også, at der samtidig med denne lovændring udarbejdes en tværministeriel vejledning, der kan støtte kommunerne i deres arbejde med en koordinerende plan og med en koordinerende sagsbehandler. Vejledningen skal beskrive planen ud fra en helhedsorienteret forståelse og med det udgangspunkt, at planen og koordineringen er et tilbud til borgeren, og at denne skal inddrages i udarbejdelsen af planen og i den løbende koordinering. DS foreslår endelig, at der samles op på erfaringerne med tværgående koordinering og udarbejdelsen af en fælles plan fra frikommuneforsøg og udviklingsprojekter, og at viden derfra indarbejdes i lovgivningen og i vejledningen.
8 Side 8 af 11 B. Koordinerende sagsbehandler Med førtidspensions- og fleksjobreformen, sygedagpengereformen og kontanthjælpsaftalen blev en koordinerende sagsbehandler indført i specifikke situationer, jf. 68 c., 68 g. og 18 a. i LAB. Borgere, der er visiteret aktivitetsparate, er i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal koordinere i borgernes sager, især indsatser efter LAB. Kommunen kan jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. jf. 6, stk. 4 og 5. beslutte, at den koordinerende sagsbehandler skal findes i en anden enhed end jobcenteret. Men der vil i den anden enhed ikke kunne træffes beslutninger efter LAB. De eksisterende ordninger med koordinerende sagsbehandler er dog ikke nok, for mange borgere har ikke mulighed for at få en sådan sagsbehandler, og de eksisterende ordninger kan ikke koordinere alle de tilbud, som borgere med sammensatte problemer skal have. Koordinerende sagsbehandler skal derfor udbredes som en generel måde at arbejde på i forhold til borgere med et stort koordineringsbehov. Og koordineringen skal udvides, så den omfatter alle relevante områder, herunder indsatser efter SEL. Endelig skal sagsbehandlernes beslutningskompetence i den enkelte sag udvides. En koordinerende sagsbehandler er meget vigtig for borgere med tværgående udfordringer. Sagsbehandleren kan sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er koordineret tværsektorielt. Sagsbehandleren kan også skabe kontinuitet og en frugtbar relation til borgeren, hvilket har stor betydning for borgerens tillid til hele forløbet. For borgeren opleves det måske som det vigtigste at have en god koordinerende sagsbehandler, som man stoler på og kan få i tale. Desværre kan vi se, at de eksisterende ordninger med koordinerende sagsbehandler ikke udmøntes ordentligt, de udmøntes blandt andet meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er fx klart, at reglerne om koordinerende sagsbehandler i forbindelse med ressourceforløb er alt for svage til, at ordningen kan få den effekt, som den ville kunne. De koordinerende sagsbehandlere har ikke tværgående kompetence, der sikrer, at de faktisk kan koordinere indsatsen i de enkelte forvaltninger. Der er heller ikke krav til vilkårene for de koordinerende sagsbehandlere, så kommunerne giver dem ofte helt urealistiske sagstal, som gør det illusorisk at kunne fungere koordinerende. DS mener derfor, at rollen som koordinerende sagsbehandler bør styrkes og kvalificeres på flere måder. Udpegning og kompetence En koordinerende sagsbehandler bør være obligatorisk i de sager, der også har en koordinerende plan. Det drejer sig om borgere, som har behov for omfattende
9 Side 9 af 11 indsatser fra flere sektorer. Disse borgere skal have ret til at få en koordinerende sagsbehandler, der i dialog med borgeren kan have det løbende ansvar for den koordinerende plan. Opgaven bør placeres klart, så ingen er i tvivl om, hvem der har det overordnede ansvar for koordineringen. Og forpligtelsen til at samarbejde om koordineringen bør fremgå af LAB og SEL, så alle er bevidste om deres ansvar i den forbindelse. En koordinerende sagsbehandler skal medvirke til at udarbejde den koordinerende plan, og er ansvarlig for at tilrettelægge, planlægge og rammesætte den fælles opfølgning på den. Den koordinerende sagsbehandler skal også have skærpet opmærksomhed på, om der er indsatser inden for andre områder (fx sundhed og psykiatri), der bør inddrages i koordineringen. For de enkelte borgere er det meget forskelligt, hvor de vigtigste udfordringer er. Derfor skal den koordinerende sagsbehandler kunne findes i den forvaltning, der har hovedopgaven i sagen, eller som har særlig faglig viden om problematikken. Derfor bør det ud fra en faglig vurdering kunne besluttes, hvem der skal udpeges som koordinerende sagsbehandler i den enkelte sag. Som nævnt er erfaringen fra de koordinerende sagsbehandlere i ressourceforløbene, at deres arbejde vanskeliggøres af, at de ikke har en sådan tværgående kompetence, og at de enkelte forvaltninger ikke er forpligtet til at medvirke til at koordinere. Ideelt set bør en koordinerende sagsbehandler have en grad af tværgående kompetence i sagen på tværs af de enkelte forvaltninger. Det er der ikke hjemmel til i dag, og det vil i praksis være svært at lovgive om, ikke mindst fordi det også vil rejse problemstillinger om adskilte budgetter og budgetansvar. DS foreslår derfor, at det præciseres i de relevante love, at der er en forpligtelse til at medvirke til koordinering i disse sager, og at kommunen lokalt skal fastlægge systemer, der kan sikre et tværgående ansvar i dagligdagen. Endelig vil det være relevant, at udarbejde tværministerielle vejledninger mv., der beskriver den koordinerende sagsbehandlers opgaver og rolle. I vejledningen kan det også beskrives, hvordan en tværgående kompetence kan tilvejebringes. DS foreslår, at kommunerne har pligt til at tilbyde borgere, som skal have en overordnet fælles plan efter SEL 141a og LAB 28a, en koordinerende sagsbehandler. Tilbuddet om en koordinerende sagsbehandler kan indskrives i SEL i en ny 141b og i LAB i en ny 28b. Teksten kan være identisk i de to paragraffer: LAB 28b / SEL 141b: Når en person tager imod tilbuddet om udarbejdelse af en koordinerende plan efter 28a / 141a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats /Serviceloven, udpe-
10 Side 10 af 11 ges en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren forudsættes at have de faglige forudsætninger for at kunne koordinere indsatsen for personen. Stk. 2. Den koordinerende sagsbehandler skal samarbejde med personen ved udarbejdelsen af planen og i den løbende koordinering af indsatsen for at opnå de planlagte mål. Det er en forudsætning, at personen inddrages i arbejdet og at vedkommendes synspunkter og ønsker indgår fuldt ud i arbejdet med en koordinerende plan. Stk.3 Den koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere den samlede indsats og for at følge op på den koordinerende plan. Desuden er det sagsbehandlerends opgave at facilitere samarbejdet med øvrige involverede myndigheder. Stk. 4. Kommunen er forpligtet til at skabe grundlaget for den koordinerende sagsbehandlers arbejde i sager, hvor en koordinerende plan er eller skal udarbejdes. Kommunen skal skabe rammer for, at de involverede myndigheder, herunder de relevante dele af den kommunale enhedsforvaltning, indgår i samarbejdet om at udarbejde planen og gennemføre de indsatser, der fremgår af planen. DS foreslår også, at en koordinerende sagsbehandler efter kommunens konkrete beslutning kan få adgang til at træffe beslutninger i en anden forvaltning, end den vedkommende arbejder i. DS foreslår, at der indsættes en ny paragraf i SEL: 141b, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at opgaven, som koordinerende sagsbehandler udføres af en enhed i kommunen, der varetager opgaver efter anden lovgivning.den koordinerende sagsbehandler vil efter en beslutning fra kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelser efter denne lov i sager, hvor der er eller skal udarbejdes en koordinerende plan. Parallelt hermed forslår DS ændringer (med kursiv) i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 6, stk. 4 og 5: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. 68 c og 68 g i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. 13 d i Lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, vil efter en konkret beslutning fra jobcenteret kunne træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
11 Side 11 af 11 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. 18 a og jf. 28b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af 2, nr. 3 og 13 og for borgere, der tager imod tilbud om udarbejdelse af en koordinerende plan jf. 28a, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, vil efter en konkret beslutning fra jobcenteret kunne træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Vilkår for den koordinerende sagsbehandler For at den enkelte sagsbehandler skal kunne løfte opgaverne som koordinerende sagsbehandler, skal sagsbehandleren have tid til at koordinere med de andre enheder og forvaltninger og til en tæt dialog med borgeren, samtidigt med at det skal være muligt kontinuerligt at følge op på borgerens forløb. Arbejdet som koordinerende sagsbehandler stiller også store krav til faglig kompetence. Kommunerne skal derfor ved ansættelser sikre, at de pågældende har disse kompetencer. Samtidig skal der sikres tilstrækkelige muligheder for kompetenceløft for de medarbejdere, der har behov for det for at kunne løfte opgaven. DS forslår, at det sikres, at den koordinerende sagsbehandler har de nødvendige rammer for at udføre opgaven, herunder et sagstal, der gør det muligt at løfte opgaverne. DS anbefaler, at den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb har et sagstal på ca. 30 sager. DS foreslår, at dette niveau fastholdes for de koordinerende sagsbehandlere, der udpeges efter SEL 141b og LAB 28b. DS anbefaler, at der afsættes midler til kompetenceudvikling for de socialrådgivere og andre, der skal arbejde som koordinerende sagsbehandlerne. Der bør opbygges et system for efter- og videreuddannelse, svarende til det, der er for børnesagsbehandlere. Det vil sige med både korte kurser og videreuddannelse på diplom- og masterniveau.
Lovforslag Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer
Lovforslag 232 - Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer Forslaget indeholder ændringer i: Beskæftigelsesloven Aktivloven - Min Plan revalidering
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBarrierer for en helhedsorienteret indsats
Evaluering af frikommuneforsøg Barrierer for en helhedsorienteret indsats Gladsaxe Kommune Afleveret april 2016 Evaluering af frikommuneforsøg: Barriere for en helhedsorienteret indsats side 1 Indhold
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereI. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats
Aftaletekst 11. december 2018 Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere
Læs mereBedre samspil mellem LAB og SEL
Dato 24. august 2017 MEG + HEN Side 1 af 8 Bedre samspil mellem LAB og SEL De samfundsmæssige udfordringer med at løfte nogle borgere ud af deres udsatte position og væk fra offentlig forsørgelse er velkendte.
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mereTværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner]
Tværgående borgerforløb Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner] April 2016 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af frikommuneforsøget om Tværgående borgerforløb...1 1.1 Centrale og fælles
Læs mere11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb
Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereSKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på http://www.oim.dk/arbejdsomraader/frikommuneforsoeg-ii/. Frikommunenetværk Titel på forsøg
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter
Læs mereDialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014
Vedrørende: Notat om koordinering mellem forvaltninger i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked Sagsnavn: Koordinering mellem forvaltningerne i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereVi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!
Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereFrivillig. i Region Midtjylland
Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereNye formålsbestemmelser i LAB
Notat Dato 24. august 2017 MEB Side 1 af 6 Nye formålsbestemmelser i LAB Formålsparagraffen i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er ikke blevet ændret siden 2003 og er dermed ikke blevet opdateret
Læs mereIndspil til forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt NOTAT Kontakt: Tine Maj Holm tih@sl.dk Dok.nr. 3624822 Sagsnr. 2017-SLCPP-00053 29-06-2017 Indspil til forenkling af
Læs mereUnderviser: Susanne Wiederquist, STATUS PÅ REGLERNE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DS 2019
Underviser: Susanne Wiederquist, susanne@wiederquist.dk STATUS PÅ REGLERNE OM BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DS 2019 1 Udkast til ny beskæftigelseslov 2 Aftalen bygger pa følgende grundelementer: Færre og
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Læs mereTemperaturmåling på beskæftigelsesområdet
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereAktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.
26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereTillægsansøgning om Det gode ressourceforløb
Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner
Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereHandlingsorienteret frivillighedsstrategi
Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereTil Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder
Læs mereMette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening
Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs merePulje til Håndholdt ressourceforløb
Ansøgningsskema for Pulje til Håndholdt ressourceforløb Finanslovskonto 17.46.78.30. Ansøgningen skal sendes til styrelsen via tilskudsportalen Projektets navn: Ressourceforløb med jobperspektiv Ansøger
Læs mereForventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner
Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mere