Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Transkript

1 - liba Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de kommende måneder forhandle med kommuner og regioner om næste års budget. Sideløbende hermed er forberedelsen af næste års finanslov allerede i gang. I notatet er nogle centrale temaer i forhold til både de kommunaløkonomiske forhandlinger og FFL09 beskrevet. --- Den danske økonomi er på vej ind i et lavere tempo. Væksten i den danske økonomi er aftaget og vil aftage yderligere i de kommende år. Med regeringens økonomiske redegørelse fra februar 2008 vurderer regeringen at væksten i 2008 kun vil blive på 1,4 pct. mod 3,9 og 1,9 i hhv og Det betyder at der vil være et mindre råderum i økonomien fremover. Rammerne for den offentlige sektors økonomi i regeringens 2010-plan var stramme. Med den reviderede plan for Danmarks økonomi 2015-planen er det en strategi der forsætter. Dog er rammen for den offentlige sektors vækst i 2009 større i 2015-planen end 2010-planen, nemlig hhv. 1 pct. mod 0,5 pct. Men i forhold til, hvordan væksten i den offentlige sektor faktisk har været er der stadig tale om snævre rammer. Vækstmålene for den offentlige sektor har derfor ikke været overholdt. Med de seneste reviderede regnskabstal fra Danmarks Statistik for forbruget i stat, regioner og kommuner i 2007 ser det ud til at være noget der fortsætter. Regnskabstallene viser at det samlede offentlige forbrug overskred budgettet med 3 mia. kr. Finanslov for 2008 forsinket Finansloven for 2008 er først blevet 3. behandlet og vedtaget 16. og 17.april Det skyldes, at regeringen efter valget ikke ønskede at genfremsætte deres eget finanslovsforslag for 2008 fra august 2007, men fremsatte et nyt finanslovsforslag. Konsekvensen af det er således, at næsten 1/3 af året er gået før loven er på plads og samtidig er man langt fremme med arbejdet med finanslovsforslaget for 2009, som traditionelt offentliggøres den sidste tirsdag i august. Det er FTF s vurdering at finanslov 2008 er udtryk for et kursskifte fra regeringens side ikke mindst i forhold til meldingerne fra valgkampen i slutningen af Mere velfærd og kvalitet er skiftet ud med besparelser og strammere styring af kommunerne. Notat Side 1

2 Ikke store forventninger til FFL09 Som konsekvens af dels forventningerne til den økonomiske udvikling dels den sene vedtagelse af FL 08, må man forvente at finanslovsforslaget for 2009 bliver relativt tyndt i f.t. at sætte nye større initiativer i gang. Der er derfor ikke umiddelbart store temaer eller reformer som regeringen forventes at bringe op med forslag til finanslov Regeringen har med FL08 stort set afsluttet deres kvalitetsreform, hvor tynd den end måtte fremstå i forhold til det oprindelige oplæg. Tilbage står planerne om afbureaukratisering, som fortsat er meget uklare i både målsætning og metode. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2009 skal tages stilling til fordelingen af 1 mia. kr. fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling. En del af midlerne vil gå til allerede igangsatte initiativer, men det vil også være muligt på nye områder som fx forskning på sundhedsområdet (sygeplejeforskning) uddannelsesforskning, professionsforskning, bruger- og medarbejderdreven innovation at tage nye initiativer. Skattereform og arbejdsmarkedsreform tidligst med i FFL10 De store reformarbejder regeringen i øvrigt har sat i gang, vil først kunne indgå i finanslovsforslag med FFL10. Det drejer sig om de reformudspil, der må komme på baggrund af dels skattekommissionen og dels arbejdsmarkedskommissionen. Skattekommissionen forventes at afslutte sit arbejde i februar 2009 og arbejdsmarkedskommissionen i anden halvdel af Ligeledes er globaliseringsmidlerne først i spil i 2010, og vil derfor heller ikke være et tema i det kommende finanslovsforslag, FFL09. Dog må man forvente at der med FFL09 kan komme initiativer vedr. sygefravær. Besparelserne på uddannelsesområdet Med forslaget til finanslov for 2008, følger betydelige besparelser på uddannelsesområdet. Besparelserne på især KVU og MVU-området er en stor udfordring for de nye professionshøjskoler og erhvervsakademierne. FTF vurderer at der samlet sker besparelser her på 5-6 pct. på professionshøjskolerne og 8-9 pct. på erhvervsakademierne. Perioden i forhold til at dokumentere de konkrete virkninger heraf og skabe politisk grundlag for en reel opprioritering af området vil være ret kort frem til FFL09. Det er således næppe sandsynligt, at det i forbindelse med FFL 09 vil være muligt i større omfang at få genoprettet økonomien på området. Derimod vil det være nærliggende at satse på den efterfølgende finanslov for 2010, idet der her skal tages stilling til anvendelsen af de udisponerede globaliseringsmidler. Notat Side 2

3 Anvendelsen af tvangsopsparingen Et tema i forhold til FFL09 vil være, hvordan udmøntningen af den tvangsopsparing, der ligger i finansloven for 2008 for de statslige institutioner, sker. Med finansloven for 2008 blev de statslige institutioner på nær politiet og uddannelsesområdet pålagt en opsparing på 1 pct. Uddannelsesområdet og politiet skal kun opspare ½ pct. Ordningen indgår i finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti og Ny Alliance for at dæmpe efterspørgslen og er midlertidig. Regioner og kommuners budgetter for 2009 Samtidig med vedtagelsen af FL2008 og arbejdet med FFL09 skal regeringen i gang med forhandlinger med KL og Danske Regioner om økonomien for Forhandlingerne foregår ultimo maj/primo juni og alt tyder på at det vil blive de sværeste nogensinde. Tidligere aftaler har ikke kunnet holdes Kommunerne har ved budgetlægningen for 2008 ikke kunnet overholde den indgåede aftale, hverken på indtægts- eller udgiftssiden. Årsagerne til, at kommunerne år efter år ikke kan overholde budgetterne, kan være mange. Men en grundlæggende forklaring er, at de overordnede økonomiske rammer i den offentlige sektor har været ret stramme i de seneste år og ikke har fulgt med samfundets generelle velstandsstigning. Hvis man sammenligner væksten i det samlede offentlige forbrug med det private forbrug, viser det sig, at mens det offentlige og private forbrug stort set fulgtes ad i 1990'erne med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2 pct., så har det offentlige forbrug kun haft en gennemsnitlig årlig vækst på 1,6 pct. i perioden , mens det private forbrug i samme periode har haft en årlig vækst på 2,7 pct. Da tallene for overskridelsen af aftalen for 2008 var et vigtigt tema i valgkampen valgte regeringen af politisk-taktiske grunde at frede kommunerne for sanktioner i forhold til budgetoverskridelserne. Regeringen valgte derfor ikke at genåbne budgetterne, som de ellers havde valgt at gøre året før, hvor der ligeledes var tale om at kommunerne ikke kunne overholde aftalen. Til gengæld bebudede de, da valget var overstået, at kan kommunerne ikke overholde budgetterne vil der komme sanktioner overfor de enkelte kommuner der ikke overholder budgetterne. Sanktionssystem Med finanslov for 2008 fik regeringen en aftale igennem med Dansk Folkeparti om et sanktionssystem overfor kommunerne, hvis de indgåede aftaler ikke kan overholdes. Hvis kommunerne således ikke overholder budgetterne for 2008, sker der modregning i næste års tilskud. Notat Side 3

4 Fremover vil skattestigninger modregnes i statens bloktilskud til kommunerne og bloktilskuddet gøres afhængigt af, at aftalerne overholdes i kommunernes budgetlægning. Sanktionssystemet kan få som konsekvens, at kommuner der med budgetterne har anstrengt sig for at overholde aftalen straffes, fordi det ikke efterfølgende lykkes at overholde budgettet, mens kommuner, der ikke har anstrengt sig for at overholde aftalen, og derfor har lagt budgetter, de kan overholde, ikke straffes. Forhandlingsgrundlag Der er således med sanktionssystemet lagt et betydeligt pres på kommunerne for at overholde aftalerne med regeringen samtidig med det for KL vil blive svært at få acceptable aftaler igennem. Dels er der med 2015-planen stadig snævre rammer for den offentlige sektors økonomi ligesom i 2010-planen, dels vil alene fastlæggelsen af, hvad der skal være grundlag for forhandlingerne om kommunernes økonomi, være et centralt tema. Skal forhandlingerne om økonomien tage sit udgangspunkt i de vedtagne budgetter altså det niveau kommunernes økonomi har nu eller skal udgangspunktet være sidste års aftale altså et niveau kommunerne allerede har vist de ikke kan holde? Med de vedtagne 2008-budgetter overskred kommunerne det aftalte udgiftsniveau med 2. mia. kr. Hvis der således tages udgangspunkt i det aftalte niveau vil kommunerne allerede ved forhandlingernes start mangle 2. mia. kr. Regioners økonomi presset af frit valg Regionernes økonomi er tilsvarende presset. Der er fra regeringens side stillet præcise krav i forhold til forskellige behandlinger og nedsættelsen af tidsgrænsen fra 8 uger til 4 uger for hvornår det udvidede frie sygehusvalg træder i kraft presser de offentlige sygehuse og dermed regionernes økonomi, hvor køb af ydelser hos private leverandører er i kraftig vækst. I 2006 sendte regionerne 474 millioner kroner til de private hospitaler som følge af regeringens udvidede frie sygehusvalg. Det tal var med udgangen af 2007 steget til 763 millioner kroner en stigning på mere end 60 procent. Et centralt tema for regionerne er, hvorledes udmøntningen af de midler regeringen med kvalitetsfonden har afsat til nyt sygehusbyggeri udmøntes og om der reelt er tilstrækkelige midler til nyt sygehusbyggeri. Der er fra regeringens side afsat 25 mia. kr. og regionerne skal medfinansiere med halvdelen. Danske Regioner har på deres årsmøde givet udtryk for, at de mener udmøntningen går for langsomt. Forventninger til kvaliteten For både regioner og kommuner er der hos borgerne store forventninger til velfærdsydelserne blandt andet på grund af den megen tale om en kvalitetsreform. Både regioner og kommuner vil være presset til at leve op til disse forventninger specielt i forhold til det forestående kom- Notat Side 4

5 munevalg. Det skal ske samtidig med at de ikke oplever at kravene til kvalitetsudvikling har betydet tilførsel af tilstrækkelige ressourcer. Fx har kravet om afskaffelse af lukkedage kun betydet ekstra tilførsel af ressourcer i niveauet 50 mio kr. selvom regeringens egne beregninger i forbindelse med familie- og arbejdslivskommissionen viste at det ville blive langt dyrere. Befolkningsudvikling Befolkningsudviklingen har stor betydning for både regioner og kommuners økonomi fordi der bliver flere ældre. Der bliver ganske vist samtidig færre børn, men slet ikke til at det kan modsvare omkostningerne. Der bliver nemlig flere over 65 år fra 2009, mens der kun bliver 2000 færre 0-6 årige ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Tabel 1. Befolkningsudviklingen fra 2008 til 2009 Antal personerstigning fra 2008 til 2009 År Antal Pct. 0-6-årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige ,06 I alt ,30 Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Notat Side 5