Styrk forebyggelsen: Rygning. Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere rygere med at stoppe
|
|
- Robert Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrk forebyggelsen: Rygning Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere rygere med at stoppe
2 Styrk forebyggelsen: Rygning 2 Styrk forebyggelsen: Rygning Der er brug for nye og mere effektive initiativer for at sikre, at færre børn og unge begynder at ryge og flere rygere holder op. Andelen af rygere i Danmark har næsten ikke ændret sig siden Der er i dag 16 pct., der ryger hver dag, og 5 pct., der ryger nogle gange. 1 Efter et langt historisk stræk med et støt fald i andelen af rygere, hænger vi i dag fast på et niveau, som f.eks. er langt over niveauet i Sverige og Norge. En nylig undersøgelse blandt unge mellem 16 og 25 år viser ligefrem, at der har været en svag stigning i andelen, der ryger. 2 Denne udvikling er dybt problematisk, da rygning klart er den enkeltfaktor, som kræver flest liv og forårsager mest sygdom. Hvert år er rygning skyld i dødsfald, ca nye tilfælde af kræft samt et stort antal tilfælde af lunge- og hjertekarsygdomme mv. Rygning er samtidig den primære årsag til den store sociale ulighed i sygdom og levealder, da der er langt flere rygere blandt kortuddannede end blandt dem med længere uddannelser. Udover at koste den enkelte dyrt i helbred og livskvalitet påfører rygning samfundet milliardudgifter til behandling, sygedagpenge, førtidspensioner mv. I forhold til den øvrige befolkning står rygere og eks-rygere hvert år for flere indlæggelser, flere ambulante hospitalsbesøg og 2,2 mio. flere lægekontakter. Gruppen har således også 2,8 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær og modtager oftere førtidspension. 3 De ekstra omkostninger til behandling og pleje, der relaterer sig til rygning, vurderes at løbe op i 10,4 mia. kr. om året. Dertil kommer omkostningerne til tabt produktion, der beløber sig til 34,4 mia. kr. 4 En styrket forebyggelse af rygning rummer således et enormt besparelsespotentiale for samfundet. Det betyder også, at selv tiltag med mindre effekter på udbredelsen af rygning på sigt vil resultere i betydelige besparelser i kroner og øre. De store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger ved rygning kalder på politisk handling. Men politikerne har i årevis været afvisende over for nye forebyggelsesinitiativer med den begrundelse, at myndige borgere skal kunne vælge frit selv. For Lægeforeningen er det derfor vigtigt at understrege, at vi kan komme langt med initiativer, der retter sig mod børn og unge og mod at give bedre hjælp til de voksne rygere, der gerne vil stoppe. De følgende forslag har særlig fokus på at fjerne tobak fra børn og unges hverdag. Børn og unge vælger også selv forbrug og livsstil, men altid under påvirkning fra det miljø, de færdes i, og uden at kunne overskue de langsigtede konsekvenser af deres valg. Samfundet har derfor en klar opgave i at beskytte dem mod en livsstil med rygning, der kan føre til 10 år mere med sygdom og en tidlig død. Danskerne støtter da også i høj grad en styrket indsats for at forebygge børn og unges rygning. 5
3 Styrk forebyggelsen: Rygning 3 1. Opstil forpligtende mål En bred kreds af organisationer og myndigheder støtter partnerskabet Røgfri Fremtid og dets mål om, at ingen børn og unge ryger i Skal målet nås, kræver det, at stat og kommuner over en lang periode løbende igangsætter forebyggende initiativer rettet mod målgruppen. Der bør derfor opstilles forpligtende mål indenfor en kortere tidshorisont, som sikrer, at stat og kommuner allerede nu har fokus på og øger indsatsen for at få nedbragt andelen af rygere blandt børn og unge. Regeringen bør sætte som mål, at antallet af børn og unge, der ryger dagligt, skal halveres i løbet af de næste 5 år. Der sættes et lignende mål for indsatsen mod rygning blandt voksne. 2. Sørg for håndhævelse af aldersgrænse Salg af tobak til børn og unge under 18 år er forbudt, og butikker skal bede om gyldigt billed-id ved tvivl om køberens alder. Men butikkerne overholder sjældent loven, og mindreårige har derfor let adgang til en dybt sundhedsskadelig vare. 6 Forhøjelsen af bøderammen for ulovligt salg i 2013 har dermed vist sig ikke at have dén afskrækkende effekt, der var tilsigtet. Det skyldes bl.a., at der ikke er afsat ressourcer til kontrol af aldersbegrænsningen. Afsæt ressourcer til løbende og effektiv stikprøvekontrol af butikker, som sælger tobak. Indfør mulighed for, at salgssteder midlertidigt kan miste retten til at sælge tobak ved gentagne lovovertrædelser. I dag er højeste straf en bøde på kr. ved 3. lovovertrædelse. Børn og unges adgang til tobak skal mindskes, så færre begynder at ryge. Derfor skal det sikres, at lovens aldersgrænse faktisk håndhæves, og at butikkerne bliver mere opmærksomme på den.
4 Styrk forebyggelsen: Rygning 4 3. Afskaf indirekte markedsføring ved salgssteder Selvom forbuddet mod tobaksreklamer gælder enhver handling, der søger at få flere til at købe tobak, så er der stadig markante undtagelser. På de fleste salgssteder foregår der en klar markedsføring, idet cigaretpakker indtager en fremtrædende plads ved kassen ofte i store displays. Der er evidens for, at børn og unge, som jævnligt udsættes for denne form for promovering af tobaksprodukter, oftere bliver rygere end dem, der ikke gør. 7 Udvid reklameforbuddet til at gælde synlige tobaksprodukter på salgssteder. Forbrugeren kan i stedet præsenteres for en neutralt udformet liste over produkter og priser. Samtidig øger tobakkens store synlighed risikoen for, at rygere, der prøver at holde op, falder i og foretager et impulskøb. Derfor skal tobaksindustriens reklamesøjler i supermarkeder og kiosker afskaffes, og produkterne skal i stedet ned under disken Stop branding via cigaretpakker Cigaretpakkernes udformning er heller ikke omfattet af reklameforbuddet i dag. Undersøgelser af interne dokumenter fra tobaksindustrien viser ellers, at pakkernes design er et centralt led i deres markedsføringsstrategi. 9 Farve, grafiske elementer, typografi mv. vælges med henblik på at skabe blikfang og kommunikere et cool image, der bl.a. skal tiltrække nye unge forbrugere. Indfør krav om neutrale cigaretpakker. Producentens navn vil stadig stå på pakken, men uden logo og med neutral skrift under advarselsbilledet. Der er evidens for, at både unge og voksne ser tobaksvarer med neutral indpakning som mindre attraktive. 10 Den officielle evaluering af indførelsen af neutrale pakker i Australien viser også, at den har bidraget til et fald i rygningen i alle aldersgrupper. 11 En række lande som England, Frankrig og Norge har for nylig også indført kravet.
5 Styrk forebyggelsen: Rygning 5 5. Gør erhvervsskoler til røgfri områder I dag ryger hele 37 pct. af de unge på erhvervsskolerne hver dag, mens det tilsvarende tal på gymnasierne er 12 pct. 12 En vigtig årsag til denne forskel er, at rygeloven kun forbyder rygning på gymnasier og bestemte andre skoler, mens rygning stadig er tilladt på erhvervsskoler og produktionsskoler, som ikke udbyder 3-årige gymnasiale uddannelser. På erhvervsskoler kan der derfor etableres indendørs rygerum og ryges udendørs, hvilket er med til at fastholde en synlig rygekultur, der øger risikoen for, at eleverne starter med at ryge, og gør det sværere at stoppe. Revidér rygeloven, så rygning forbydes på erhvervsskoler og produktionsskoler. Dermed bliver alle uddannelsesinstitutioner med optag af unge under 18 år til røgfrit område. Forskellen mellem gymnasier og erhvervsskoler er ulogisk og bidrager til den sociale ulighed i sundhed. Erhvervsskoler bør derfor hurtigst muligt omfattes af et forbud mod rygning. 6. Indfør røgfri skoletid i folkeskolen Skal målet om en røgfri generation nås, så skal rygning ikke være en naturlig del af miljøer, hvor børn og unge færdes. Det gælder især i folkeskolen, hvor der stadig er dagligrygere i aldersgruppen 11 til 15 år. 13 I dag er der kun rygeforbud på skolens område, mens børnene enten selv kan ryge lige udenfor området eller opleve lærere, som gør det. Synlig rygning udgør altså stadig en del af mange børn og unges hverdag i skolen, og det er veldokumenteret, at denne rygning risikerer at have en afsmittende effekt. F.eks. viser en dansk undersøgelse, at elever i 9. klasse, der oplever lærere ryge i skoletiden, har 80 pct. højere risiko for selv at ryge. 14 Indfør røgfri skoletid for eleverne, så der er forbud mod rygning også selvom det sker udenfor matriklen. Indfør krav til skolerne om, at rygning blandt deres ansatte ikke må være synlig for eleverne fra skolens område.
6 Styrk forebyggelsen: Rygning 6 7. Sørg for, at flere får tilbud om rygestop Hele 60 pct. af alle, der ryger til daglig, ønsker at stoppe med at ryge. 15 Mange opsøger imidlertid ikke selv rygestoptilbud, og der bør derfor gøres en indsats for at introducere dem til muligheden for støtte. Her er sygehusene en oplagt arena, da det er dokumenteret, at indlagte patienter ofte er særligt motiverede for rygestop. 16 Når det giver mening i forhold til den kliniske situation, kan sygehusene tilbyde patienter rygestop via den såkaldte Very Brief Advice (VBA) metode. Her spørges der kort ind til patientens rygning og et evt. ønske om at få hjælp til rygestop. Hvis patienten accepterer det, sikrer sygehuset, at patienten efter udskrivelse bliver ringet op af en rygestoprådgiver fra kommunen med tilbud om gratis støtte. Denne model har vist gode resultater ifm. et tre-årigt projekt i Vestdanmark. 17 Danske Regioner har for nylig selv åbnet for systematisk brug af modellen og påpeget, at det forudsætter, at der indgås aftaler med kommunerne om samarbejdet. 18 Udbred VBA-metoden ift. rygestop til alle sygehuse. Samarbejdet om at tilbyde rygestop efter denne model gøres til en del af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. 8. Gør rygestopmedicin gratis Ifølge Sundhedsstyrelsen er der evidens for, at varigt rygestop opnås mest effektivt ved at kombinere et rådgivningsforløb med brug af rygestopmedicin. 19 Kun en meget lav andel af dem, der prøver at blive røgfri uden at bruge hjælpemidler, har succes. Men især for de dårligst stillede rygere kan det være en udfordring at betale rygestopmedicinen selv, hvilket ikke blot forringer deres chancer for at opnå varigt rygestop, men også kan afholde dem fra overhovedet at gå i gang med et rygestop. En del kommuner giver i dag gratis rygestopmedicin i form af både nikotinpræparater og receptpligtig medicin. Midtvejsevalueringen af den såkaldte Storrygerpulje viser da også, at det styrker kommunernes forbyggende indsats, hvis borgere, der ønsker at holde op med at ryge, kan få tilbudt gratis rygemedicin. I de kommuner, hvor storrygere fik tilskud til rygestopmedicin i forbindelse med et forløb, var 52 pct. fortsat røgfri efter 6 måneder mod 36 pct. på landsplan. 20 Gør tilbuddet om gratis rygestopmedicin landsdækkende ved at give kommunerne de fornødne ressourcer. Alle storrygere skal i en periode kunne få gratis rygestopmedicin på betingelse af, at de samtidig følger et rygestoprådgivningsforløb.
7 Styrk forebyggelsen: Rygning 7 9. Gør tobaksvarer dyrere Der er klar evidens for prisstigninger som et meget effektivt middel til at forhindre folk i at starte med at ryge og få rygerne til at stoppe. 21 Det gælder især unge og kortuddannede, da forbruget hos disse lavindkomstgrupper er mest prisfølsomt. Derfor er det oplagt at øge prisen markant for en pakke cigaretter i Danmark, som er væsentlig lavere end i flere andre europæiske lande som f.eks. England og Norge, hvor en pakke koster kr. Store afgiftsforhøjelser på tobaksvarer afvises imidlertid fra politisk side med henvisning til vurderinger af, at det vil medføre stigende grænsehandel og illegal handel og dermed faldende indtægter for staten og dansk detailhandel. Vurderingerne er dog ikke baseret på empiriske analyser af effekten af afgiftsforhøjelser på grænsehandel mv., da de ikke findes. Lægeforeningen mener, at de enorme positive sundhedseffekter af at begrænse rygning bør veje tungere end de umiddelbare økonomiske effekter. Samtidig anerkender vi, at det politiske flertal fortsat afviser store prisforhøjelser på tobak. Derfor mener Lægeforeningen, at der bør gennemføres en moderat forhøjelse, hvis effekter evalueres efter et passende tidsrum. Øg tobaksafgiften, så prisen på en almindelig cigaretpakke stiger med 25 pct. fra 44 kr. til 55 kr. Den månedlige udgift ved køb af en pakke om dagen stiger dermed til kr. Afsæt samtidig ekstra midler til bekæmpelse af illegal handel med tobaksvarer. Afsæt midler til at evaluere afgiftsforhøjelsens sundhedsmæssige effekter (på tobaksforbrug og sundhedsudgifter) samt økonomiske effekter (på grænsehandel, illegal handel og detailhandel). Derved tilvejebringes fremadrettet et klart politisk beslutningsgrundlag.
8 Noter: 1) Sundhedsstyrelsen m.fl. Danskernes Rygevaner 2016 (2017). 2) Epinion for Kræftens Bekæmpelse (2017). 3) Sundhedsstyrelsen Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer (2016). 4) Sundhedsstyrelsen Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer (2016). 5) Mandag Morgen og Trygfonden Mellem broccoli og bajere forebyggelse ifølge danskerne (2017). 6) Politiken har i både 2016 og 2017 lavet stikprøver, hvor det store flertal af butikker solgte tobak til mindreårige uden at bede om id. Politiken, d. 27. februar 2016, og d. 15. april ) Oxford Research for Sundhedsstyrelsen Evaluering af puljen Forstærket indsats over for storrygere (2016). Lindsay Robertsen m.fl. Point-of-sale tobacco promotion and youth smoking: a meta-analysis i: Tobacco Control nr. 25 (2016). 8) EU s nyeste tobaksdirektiv fra 2016 opfordrer også medlemslandene til at indføre skjulte tobaksvarer. 9) F.eks. K. M. Cummings m.fl. Marketing to America s youth: evidence from corporate documents i Tobacco Control nr. 11 (2002). 10) Crawford Moodie m.fl. Plain Tobacco Packaging: A Systematic Review (2012). 11) Det australske sundhedsministerium Post-Implementation Review: Tobacco Plain Packaging (2016). 12) Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsprofilen 2014 (2015). 13) Sundheds- og Ældreministeriet Svar til Sundheds- og Ældreudvalget på spørgsmål 800, d. 17. maj ) Poulsen L. H. m.fl. Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark i: Tob Control vol. 11, nr. 3 (2002). 15) Sundhedsstyrelsen m.fl. Danskernes Rygevaner 2016 (2017). 16) NCSCT The Clinical Case for providing stop smoking support to Hospitalised Patients, fact sheet (2012). 17) 18) Danske Regioner Sundhed for livet (2017). 19) Sundhedsstyrelsen Styrket indsats på kræftområdet (2016). 20) Oxford Research for Sundhedsstyrelsen Evaluering af puljen Forstærket indsats over for storrygere (2016). 21) Vidensråd for Forebyggelse Forhøjet tobaksafgift. Påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens afgiftsprovenu (2012).
Fjern tobak og nikotin fra børn og unges hverdag
S TOBAKS- OG NIKOTINPOLITIK 2019 Fjern tobak og nikotin fra børn og unges hverdag 2 Der er behov for en styrket indsats for at fjerne tobak og nikotin fra unges hverdag Der er brug for nye og mere effektive
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereHistorisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
Læs mereDet er statens ansvar, at alle kan leve sundt. Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen afhængigt af årsagen
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet sundhed og samfund. Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereStrukturel forebyggelse af rygning hvad virker?
Strukturel forebyggelse af rygning hvad virker? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Største landvindinger for folkesundheden Bedre hygiene Rent
Læs mereFOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER?
Bilag 2 Uddrag af rapporten EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK 2100 KØBENHAVN Ø FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? AF JØRGEN
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereUdkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund
Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 18. april 2017, Lokale (Christiansborg)] Samråd i Sundheds og Ældreudvalget om rygning på erhvervsskoler
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 790 Offentligt Sundheds og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMEER Koordineret med: Sagsnr.: 1700591 Dok. nr.: 280493 Dato:
Læs merePartnerskaber Niels Them Kjær
Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereSvendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid
Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Rygning, forekomst, helbred og økonomi Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Derudover er
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 20. juni 2017, Lokale (Christiansborg)] Samråd DR om håndhævelse af aldersgrænse ved salg af tobak
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 990 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMEER Koordineret med: - Sagsnr.: 1703906 Dok. nr.: 381034
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereAlkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?
Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker? Pernille Bendtsen, ph.d., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK
Læs mereNyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage
Læs mereEt tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden
Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereTobaksstrategi Silkeborg en mere røgfri kommune
Tobaksstrategi Silkeborg en mere røgfri kommune Maj 2018 Baggrund I dag begynder 40 børn og unge at ryge dagligt og 8 ud af 10 rygere starter inden de fylder 18 år på trods af at lovgivningen lyder, at
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereFremtidens rygeregler regeringens forslag
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereRegion Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17
Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereNotat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mere1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse
1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i
Læs mereBliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager
Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige baggrund for, at
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Skatteudvalget Samråd, spørgsmål T 10 min Tid og sted: 13.
Læs mere"Young People: For a Life without Tobacco" et ungdomsmanifest
"Young People: For a Life without Tobacco" et ungdomsmanifest Begrundelse for forslaget Vi unge i Europa er dybt bekymrede over den skadelige virkning, som rygning og passiv rygning har på mennesker og
Læs mereE-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereVarm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereVi vil ikke give tobakken videre til den næste generation
Vi vil ikke give tobakken videre til den næste generation Temadag om Røgfri Fremtid 2030 Marie Langmach, projektleder i Kræftens Bekæmpelse Kontakt: Malang@cancer.dk Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereHøring over udkast til lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv.
19. januar 2016 Center for Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura e-mail: primsund@sum.dk c.c.: pkh@sum.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereUdbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.
13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs mereOfte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Læs mereEn enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale
Læs mereForslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven
Skatteministeriet J. nr. 2011-231-0053 Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Regulering af pakkerstørrelser på cigaretter) 1 I lov tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRygevaner, Krydstabeller Alle. Total
Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereX:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018
X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereRygevaner, Krydstabeller Alle. Total
Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed,
Læs mereOm folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed
Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereEr du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder
Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343
Læs mereInternationale erfaringer med love om røgfri miljøer
Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereIdeoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund
Ideoplæg Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune Opgave: Udviklingsopgave Forvaltning Sundhedsstaben Sagsbehandler: Lene Bruun/Staben Tlf. leb@billund.dk Sagsnr.: 18/6359 Journalnr.49920/18
Læs mereRøgfri skoletid og røgfri matrikel på erhvervsskoler
Røgfri skoletid og røgfri matrikel på erhvervsskoler Data er indsamlet i efteråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 2. Introduktion... 3 3. Sammenfatning... 4 4. Metode... 6 Repræsentanter fra
Læs mereVBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden
VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder
Læs mereOpmærksomhedspunkt for Sundhed
Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereUdmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen
Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel Mødetidspunkt 23-10-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
Læs mereForebyggelse tobak, alkohol og fedme
Forebyggelse tobak, alkohol og fedme Mange danskere lider af livstilssygdomme som følge af tobak, alkohol og/eller fedme. I fremtiden vil vi se et stigende antal af patienter med lidelser grundet en usund
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1
Forslag til Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1 (Forbud mod salg af løs snus og lignende tobaksprodukter i Danmark) l I lov om fremstilling, præsentation og salg
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereStrategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed
Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mere