K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL Tirsdag den 6. november 2007 Kl på Sølager, Sølagervej 40, 3390 Hundested Møde nr. 7 Medlemmer: Bente Møller (formand) Jens Hansen Asger Larsen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Leila Lindén Fraværende: Sophie Løhde Kristian Kirk Mailand Serdal Benli

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Drøftelse af kvalitet i børne- og ungdomspsykiatrien 3 2. Afrapportering af kvaliteten af information og inddragelse 7 3. Etablering af kompetencecentre 8 4. Meddelelser og gensidig orientering Eventuelt 12 2

3 Den 6. november 2007 UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL SAG NR. 1 DRØFTELSE AF KVALIET I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN SAGSFREMSTILLING Udvalget har haft en temadrøftelse om kvalitet i børne- og ungdomspsykiatrien med særlig vægt på ventetider, nærhed og forebyggelse. Som det fremgår af Psykiatriplan 2007 udgør hovedfunktionen i børne- og ungdomspsykiatrien langt hovedparten af behandlingen. Hovedfunktionen omfatter både ambulant og stationær behandling af de mest almindelige psykiske sygdomme. Hertil kommer konsulentbistand til de kommunale døgninstitutioner for børn og unge, til kommunernes pædagogisk-psykologisk rådgivning og til hospitalernes sengeafsnit. Specialfunktionerne omfatter både ambulant og stationær behandling. I børne- og ungdomspsykiatrien er der etableret tre planlægningsområder med Hillerød i Nord, Glostrup samt ambulatoriet i Gentofte i Midt og Syd bortset fra de dele der ikke er en del af Københavns Kommune, samt Bispebjerg i Byen, der betjener Københavns og Frederiksberg Kommuner. På Bornholm er der kun ambulant behandling, mens den stationære behandling foregår på Bispebjerg. Der sikres således en rimelig grad af nærhed, idet der er børne- og ungdomspsykiatrisk behandling i alle fire planlægningsområder samt på Bornholm. Ventetider I tabellen nedenfor vises udviklingen i ventelisten i Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri i løbet af de sidste to år. Der har ikke tidligere været sondret mellem ventetid til udredning og ventetid til behandling, hvorfor det er den samlede venteliste, som er opgjort. Dato Antal ventende Heraf aktivt ventende* Heraf ventende i mere end 2 mdr. Andel ventende i mere end 2 mdr ,3% ,3% ,0% ,7% ,4% ,2% ** ,0% ** ,6% 3

4 *Patienter der er under udredning, venter efter eget ønske el. lign er trukket fra **Behæftet med en vis usikkerhed på grund af forsinkelse i registrering Tabellen viser to overordnede tendenser. Antallet af ventende er stigende. Der var gennem hele 2006 ca. 750 aktivt ventende, når der ses bort fra dem, som reelt ikke venter, fordi de er under udredning eller venter efter eget ønske. Ved starten af 2007 var der ca. 15 pct. flere ventende end i 2006, og tallet ser ud til at være steget yderligere i løbet af året. De seneste opgørelser skal dog tages med et vist forbehold, da der erfaringsmæssigt er en tidsforskydning, fra patienten påbegynder behandling, til patienten slettes fra ventelisten. Tallene fra 1.7 og overvurderer således antallet af ventende, men der er formentligt fortsat ingen tvivl om, at antallet af ventende er større end sidste år. Opgørelsen viser samtidig, at ventetiden er faldende. Selvom antallet af ventende er steget, er antallet som venter mere end 2 måneder ikke steget nær så meget. Der i dag en mindre andel, som venter længere end 2 måneder, når man sammenligner de samme datoer de to år. Begge år er andelen, der venter længere tid end 2 måneder, størst pr. 1.10, hvilket er et udtryk for, at aktiviteten altid er lavere i sommerferieperioden. Udredningsgaranti Med psykiatriaftalen for , blev der varslet en gradvis indførelse af en udrednings- og behandlingsgaranti i børne- og ungdomspsykiatrien. Hensigten er, at der pr. 1. januar 2008 indføres en udredningsret, der indebærer, at børn og unge har ret til at lade sig udrede i privat regi, hvis der er en ventetid på mere end 2 måneder i offentligt regi. I 2009 udvides retten til også at gælde ventetid på behandling. Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat tiltag på flere fronter for at imødekomme udredningsretten. Der er udarbejdet en fælles registreringspraksis for de børne- og ungdomspsykiatriske centre i regionen. Denne praksis skal sikre, at der dels kan opgøres valide og ensartede ventetidsstatistikker på tværs af regionen. Dels at der kan sondres mellem ventetid på udredning og ventetid på behandling. Med denne praksis er det muligt at tilrettelægge og prioritere indsatsen i overensstemmelse med udredningsretten. Den børne- og ungdomspsykiatriske kapacitet er i gang med at blive udvidet. I psykiatriaftalen for er der på landsplan afsat 30 mio. kr. årligt til videreførelse af projekter fra den tidligere psykiatripulje og 25 mio. kr. årligt til nye projekter i børneog ungdomspsykiatrien. Disse puljer fordeles efter bloktilskudsnøglen, svarende til 9,4 mio. kr. årligt til gamle projekter og 7,9 mio. kr. årligt til nye projekter i Region Hovedstaden. De gamle puljemidler bruges til at opretholde den eksisterende kapacitet. De nye puljemidler anvendes til at: 1. udvide det børnepsykiatriske ambulatorium i Hillerød til udgangen af etablere et intensivt udredningsteam i Glostrup og Gentofte, hvor personalet i en periode udelukkende foretager udredninger og friholdes fra aktiviteter som møder, uddannelse mv. 3. etablere tre permanente udredningsteam i Glostrup/Gentofte, når det intensive udredningsteam ophører 4

5 4. udvide ambulatoriet permanent på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 5. gennemføre et tværgående leanprojekt i børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at optimere indsatsen, da der i dag er forskelle i organisering af indsatsen. Den øgede aktivitet vil variere over årene, idet nogle af initiativerne er midlertidige. Det forventes, at der i forhold til det nuværende aktivitetsniveau på ca forløb årligt vil kunne gennemføres ca. 100 ekstra udredningsforløb i 2007, knap 400 ekstra udredningsforløb i 2008 og herefter knap 300 ekstra udredningsforløb i de efterfølgende år. Initiativerne forventes at have en positiv effekt på den generelle ventetid. Den nøjagtige effekt kan dog ikke forudsiges, da det blandt andet også vil afhænge af tilgangen af nye patienter, som ligesom i de seneste år fortsat forventes at ville stige i endnu en årrække. Forebyggelse Med kommunalreformen er der sket en ny opgavefordeling på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Det fremgår således af sundhedsloven, at ansvaret for den borgerrettede forebyggelse varetages af kommunerne, og at ansvaret for den patientrettede forebyggelse varetages af regionen. Kommunerne har endvidere sammen med regionen ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere eller at udskyde komplikationer ved sygdom. Der forudsættes således et samarbejde mellem region og kommuner om den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvis den har et bredt sigte. Eventuel etablering af PsykInfo, jf. sag nr. 2, vil således også være rettet mod forebyggelse i forhold til børn og unge med psykiske lidelser. Endelig pågår der i øjeblikket et arbejde med at formulere en forebyggelsespolitik for regionen. Der vil på mødet blive givet et oplæg om temaet ved Kristen Kistrup, chef for enheden for psykiatriplanlægning. Udvalget skal på baggrund af temadrøftelsen afgive en afrapportering til forretningsudvalg og regionsråd henholdsvis den 11. og 18. december KONKLUSION Med udgangspunkt i oplæg fra administrationen drøftede udvalget kvaliteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget ønskede en skriftlig uddybning af udviklingen i aktivitet på landsplan. Notat herom fra Danske Regioner vedlægges kon- 5

6 klusionerne. Udvalget ønskede en præcisering og uddybning af tiltagene i forbindelse med nye puljer og den kommende udredningsgaranti. Sagsnr: Arkiv:

7 Den 6. november 2007 UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL SAG NR. 2 AFRAPPORTERING AF KVALITETEN AF INFORMATION OG INDDRA- GELSE SAGSFREMSTILLING Med udgangspunkt i de psykiatripolitiske hensigtserklæringer lægges der i Psykiatriplan 2007 vægt på information og kommunikation overfor brugere og pårørende i psykiatrien. I Psykiatriplanen fremhæves særligt tre områder for information og kommunikation: Inddragelse og løbende kontakt Bruger- og pårørendepolitik PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) Med dette udgangspunkt ønskede udvalget en temadrøftelse om kvaliteten af brugerog pårørendeindflydelse, information og oplysning på psykiatriområdet. Underudvalget har drøftet kvaliteten af information og inddragelse på møde den 10. september og 2. oktober Til brug for udvalgets afrapportering til forretningsudvalg og regionsråd henholdsvis den 19. og 27. november 2007 indstilles det, at udvalget drøfter udkast til afrapportering. KONKLUSION Udvalget drøftede og godkendte afrapporteringen med en tilføjelse om kost, motion og bevægelse. Sagsnr: Arkiv:

8 Den 6. november 2007 UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL SAG NR. 3 ETABLERING AF KOMPETENCECENTRE SAGSFREMSTILLING Underudvalget har ønsket en orientering om status for etablering af kompetencecentre herunder disses opgaver. Det fremgår af Psykiatriplan 2007, at der som led i den fortsatte specialisering etableres et antal kompetencecentre i regionen. Dette er i tråd med anbefalinger fra Danske Regioner givet i rapporten Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien, september 2006, der vedlægges. Kompetencecentre har fokus på sjældne og/ eller meget komplekse sygdomme. Kompetencecentre er en specialiseret funktion, hvor der er et stort udviklingspotentiale i forhold til den pågældende målgruppe. Et kompetencecenter indbefatter patientbehandling, en forsknings- og udviklingsforpligtelse, en formidlings- og koordinationsforpligtelse og kræver i nogle tilfælde tildeling af ressourcer. Behandlingsopgavens omfang, behandlingsformen, organiseringen, visitationen og uddannelsesforpligtelsen kan variere. Samtidig er kompetencecentrene forpligtiget til at formidle denne viden videre til regionens hovedfunktioner. Kompetencecentre er fleksible og kan tilpasses forskellige forhold. Hvis eksempelvis målgruppen er stor, vil størstedelen af behandlingen foregå i hovedfunktionerne og eventuelt de mest alvorlige tilfælde i kompetencecenteret. Patientvolumen bevares således i hovedfunktionerne. Kompetencecentrene kan dække et eller flere planlægningsområder, og behandlingen kan foregå i tilknytning til stationære afsnit eller i distriktspsykiatrien. Det er vigtigt, at der ikke etableres kompetencecentre i større omfang end ressourcerne kan bære. Med mangel på speciallæger og specialuddannede sygeplejersker er det ikke hensigtsmæssigt at dræne hovedfunktionerne for kvalificeret personale. Der er behov for at bevare et generalistniveau med bred viden inden for alle felter af psykiatrien med henblik på at kunne vurdere hvilke behov patienterne har for specialiseret behandling og hvornår. I henhold til psykiatriplanen skal der på voksenområdet på sigt etableres følgende kompetencecentre: Rehabilitering Oligofreni Psykoser, skizotypi og skizofreni Selvmordsforebyggelse Liaison og tilsyn Affektive lidelser 8

9 Spiseforstyrrelser Transkulturel psykiatri Ikke psykotiske lidelser og Retspsykiatri. På børne- og ungeområdet undersøges muligheden for at etablere kompetencecentrecentre for: Spædbarnspsykiatri og Skizofreni hos børn. Kompetencecentre er udviklingsområder, der kræver at en række forudsætninger er til stede. Det gælder den nødvendige faglige ekspertise, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er tilfældet indenfor alle områder, og det gælder finansieringen. Da der ikke er forudsat flere driftsmidler til realisering af psykiatriplanen, skal finansieringen findes løbende via økonomiske omlægninger og prioriteringer. Endelig vil det være en fordel, hvis de kompetencecentre, der etableres, har en kvalitet, et patientgrundlag og en organisering, der sikrer, at de er egnet som højt specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsen klassifikation. På nuværende tidspunkt er følgende tiltag iværksat: Regionsfunktion og kompetencecenter for affektive lidelser Med afsæt i den eksisterende affektive klinik etableres en udvidet affektiv klinik med højt specialiseret funktion på Psykiatrisk Center Rigshospitalet og med satellitfunktion på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Behandlingen målrettes behandling af de sværeste tilfælde af affektive lidelser. Klinikken skal samtidig bidrage til at øge det faglige niveau i behandlingen af lettere tilfælde af affektive lidelser i almenpsykiatrien samt bidrage til udvikling af shared care. Klinikken finansieres via psykiatripuljen. Fælles visitation og kompetencefunktion for spiseforstyrrelser I forlængelse af kapacitetsudvidelsen til behandling af patienter med spiseforstyrrelse nedsættes et fælles visitationsteam for spiseforstyrrelse. Teamet skal dels sikre, at der er en entydig visitationsindgang, og dels at kompetenceniveauet og dermed behandlingskvaliteten øges. Teamet varetager ikke egentlig behandling. Teamet skal endvidere medvirke til at øge kompetenceniveauet i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser, fungerer som et forum for regelmæssig erfaringsudveksling, hvor komplicerede tilfælde drøftes, kliniske retningslinier fastlægges, uddannelsestiltag planlægges mv. Ligeledes behandles overgangen fra ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige overgang i det konkrete patientforløb. Den centrale visitation træder i kraft den 1. november Regionsfunktion og kompetencecenter for transkulturel psykiatri 9

10 Psykiatrisk Center Rigshospitalet har siden 2002 haft et videnscenter for transkulturel psykiatri, som er finansieret af psykiatripuljemidler indtil udgangen af Videnscentret er etableret med det brede, overordnede formål at fremme den faglige udvikling og indsats af transkulturel psykiatri på alle niveauer og i forhold til alle psykiatriske diagnoser, inkl. PTSD (post traumatisk stress syndrom). En arbejdsgruppe har udarbejdet et oplæg til en regionsfunktion for behandling af traumatiserede flygtninge. Der vil blive tale om et psykiatrisk behandlingstilbud, hvor målet er, at patienten får et bedre funktionsniveau i dagligdagen, får nemmere ved at leve med sin lidelse og i bedste fald får en mindskning af symptomer og en bedring af livskvalitet. Regionsfunktionen adskiller sig fra videnscentret ved at varetage decideret behandling og ved at have fokus på traumerelaterede lidelser, hvorved de har en mere snæver målgruppe end videnscentret. Regionsfunktionen kan etableres, så snart der er finansiering hertil. Kompetencecenter for oligofreni Psykiatrisk Center Glostrup har et specialambulatorium for patienter, som både er psykisk udviklingshæmmede og har en psykisk lidelse. Ambulatoriet har hidtil fungeret som en amtsfunktion i det daværende Københavns Amt, og skal i følge psykiatriplanen udvides til at dække hele regionen. På landsplan har det imidlertid været problematisk at tiltrække en ny generation af speciallæger til området, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at udbygge funktionen. Der er derfor påbegyndt en proces, der skal opbygge og udvikle forudsætningerne for, at der på sigt kan etableres et kompetencecenter, der dækker hele regionen. KONKLUSION Udvalget tog orienteringen til efterretning. Sagsnr: Arkiv:

11 Den 6. NOVEMBER 2007 UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SO- CIAL SAG NR. 4 MEDDELELSER OG GENSIDIG ORIENTERING SAGSFREMSTILLING Leila Lindén gjorde opmærksom på, at der inden for kort tid kommer en tilfredshedsundersøgelse om de retspsykiatriske afdelinger. Bente Møller oplyste, at angstforeningen, OCD-foreningen og depressionsforeningen afholder en konferencen om Fremtidens behandling af ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme i Region Hovedstaden den 16. november Hanne Andersen deltager i konferencen. KONKLUSION Sagsnr: Arkiv:

12 Den 6. november 2007 UNDERUDVALGET FOR PSYKIATRI OG SOCIAL SAG NR. 5 EVENTUELT SAGSFREMSTILLING Ingen bemærkninger. KONKLUSION Sagsnr: Arkiv: