NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

Transkript

1 NOTAT Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 I notatet gennemgås baggrunden for valget, samt hvilken udvikling der har været i befolkningen og i skattegrundlaget i Helsingør Kommune. Resultatet af forskel i samlet provenu fra selvbudgettering vs. statsgaranti vises, og der konkluderes på den baggrund. Bagerst kan ses historiske skattedata. Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Søren Stenbøg Specialkonsulent Tlf mobil: sst11@helsingor.dk Baggrund for valget Indtægterne fra skat, tilskud og udligning i 2018 kan budgetteres på 2 måder. Enten vælges et udskrivningsgrundlag med tilhørende tilskud- og udligningsbeløb som staten garanterer vil komme i Eller også vælges et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, som kommunen har beregnet og vurderet vil være højere end det statsgaranterede, på grund af forventning om en mere positiv udvikling i kommunens udskrivningsgrundlag og befolkning, end udviklingen på landsplan. Valget indeholder et dilemma, da en beregnet og hjemtaget gevinst ved selvbudgettering efterfølgende kan forsvinde og vise sig at blive til et tab. Ved selvbudgettering sker nemlig en efterregulering af beløbene. Derimod sker der ikke en efterregulering hvis der vælges statsgaranti. Der bør således være en høj grad af sikkerhed for at en selvbudgettering vil give en gevinst, hvis dette vælges. Statsgaranti Staten foretager et skøn for kommunens udskrivningsgrundlag (og dermed også for tilskud- og udligning) i juni måned i året før budgetåret. Skønnet fortages ved at tage udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for året 3 år før budgetåret og derefter fremskrive dette med et skøn for væksten i de tre mellemliggende år. Vækstskønnet er ens for alle kommuner. Dette kaldes det statsgaranterede skattegrundlag. Vælges der statsgaranti, vil det være det udmeldte beløb, der modtages i budgetåret, og der vil ikke ske en efterregulering af beløbet. Selvbudgettering Kommunen kan dog vælge selv at skønne over udskrivningsgrundlaget i budgetåret (og dermed også for tilskud- og udligning). Dette kaldes for selvbudgettering. Vælges der selvbudgettering, vil det være kommunens eget skøn for indtægterne, der udbetales i budgetåret. Når udskrivningsgrundlaget for budgetåret er endelig opgjort 3 år efter budgetåret, vil der ske en efterregulering af beløbene for indkomstskat og tilskud og udligning. Skønnet for det

2 SIDE 2 selvbudgetterede udskrivningsgrundlag baseres på den endelige opgørelse for skatteåret tre år før budgetåret og den forventede vækst i de mellemliggende år. Skønnet for væksten udmeldes af KL, som tager udgangspunkt i den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet. I skønnet indarbejdes desuden - til en vis grad - en mere kommunespecifik fremskrivning af udskrivningsgrundlaget samtidig med, at kommunens eget skøn for befolkningsudviklingen kan indarbejdes. Skønnet for selvbudgettering vil derfor altid være mere nuanceret end det statsgaranterede skøn. Udvikling i befolkning Det af ØIM udmeldte beløb som statsgaranteret udskrivningsgrundlag, samt tilskud og udligning for 2018, er udregnet efter en bestemt forventet vækst i udskrivningsgrundlaget frem til 2018 i Helsingør Kommune. Væksten drives af en ventet udvikling i indkomsten pr. indbygger og en stigning i indbyggertallet. Hvis udviklingen i Helsingør Kommune bliver bedre i 2018 end den udvikling som statsgarantien forventer, der vil komme, vil selvbudgettering være en økonomisk gevinst. Det gælder både i forhold til antallet af indbyggere og væksten i borgernes indtægter (udskrivningsgrundlaget). Statsgarantien for Helsingør Kommune 2018 er baseret på en forventning om, at der 1. januar 2018 vil være indbyggere og at udskrivningsgrundlaget vil være på 11,773 mia. kr. Provenuet herfra inklusiv bidrag til det skråskatteloft vil være 2, 980 mia. kr. Aktuelt pr. 25. september 2017 er indbyggertallet i Helsingør Kommune opgjort til personer, og statsgarantien er dermed pr. august personer højere end det nuværende. Indbyggertallet i statsgarantien er med andre ord, relativt optimistisk da der er indarbejdet en vækst i Helsingør Kommunes indbyggere mellem på personer. Indbyggertal i statsgaranti 2018 og faktisk udvikling Udvikling i indbyggertal og statsgaranti KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV Faktisk Statsgaranti 2018 Befolkningsprognose, Helsingør På diagrammet ovenfor er vist befolkningsprognosen, og den faktiske udvikling i befolkningen i perioden

3 SIDE 3 Befolkningsprognosen viser, at der 1. januar 2018 vil være personer, altså 49 mere end statsgarantien. Seneste faktiske tal er imidlertid personer, og den aktuelle udvikling i indbyggertallet ligger således lidt under, hvad prognosen forventer (se evt. diagram). Hvis indbyggertallet kommer op over de personer som befolkningsprognosen forventer, vil selvbudgettering begynde at blive en økonomisk gevinst, dog forudsat at komponent udviklingen i Helsingør Kommunes skatteydere også er positiv, se nærmere nedenfor. Men udfordringen er at den faktiske udvikling ligger under prognosen, og pt. sigter det mod et indbyggertal vil være under eller på linie med forventningerne i statsgarantien på personer. Udvikling i skattegrundlaget i Helsingør For at vurdere om selvbudgettering i 2018 kan blive økonomisk attraktivt, er den forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget mellem 2015 og 2018 afgørende. Det statsgaranterede grundlag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) er dannet ud fra en skønnet landsgennemsnitlig vækst siden Hvis Helsingør Kommune i samme periode har oplevet en lokal højere vækst, betyder det at udskrivningsgrundlaget og provenuet derfra vil være højere end statsgarantien. En væsentlig udfordring i vurderingen er imidlertid, at første del af perioden, er kendt, mens 2. del ikke er kendt og må vurderes ud fra skøn. Nedenfor er vist de seneste skøn for den forvende udvikling i Helsingør Kommune og hele landet i perioden Skønnet vækst i udskrivningsgrundlag Hele perioden Samlet vækst Hele landet 4,3 2,7 2,7 10,0082% 1. Helsingør (2015 grl.) 5,0 2,8 2,9 11,0703% 2015-grundlag 2. Helsingør (2016 grl.) 5,0 2,3 2,9 10,5300% 2016-grundlag I opstillingen ses væksten i Helsingør Kommunes udskrivningsgrundlag fra 2015 og frem til 2018, og der sammenlignes med udviklingen i hele landet. På landsplan er væksten i perioden forventet til 10,0082 pct. som statsgarantien er baseret på (garantiprocent korrigeret for skattelovsændringer). Der er vist to forskellige aktuelle skøn for Helsingør, med forskellige udgangspunkter for skattegrundlag, da dette spiller en afgørende rolle for vurderingen af det attraktive ved selvbudgettering. Et hvor væksten i Helsingør er højere (11,0703 pct.) end landsplan væksten, og et hvor den forventes at blive en anelse højere end landsplan (10,5300 pct.). Som det fremgår af afsnittet Resultat af forskel selvbudgettering statsgaranti nedenfor, giver scenarie 1. Helsingør en gevinst ved selvbudgettering på ca. 8,7

4 SIDE 4 mio. kr. samt en mulig efterregulering på yderligere 8,9 mio. kr. Samlet 17,6 mio. kr. I dette scenarie anvendes det endeligt opgjorte 2015-skattegrundlag, mens scenarie 2 anvender 2016 grundlaget og vil give en mindre gevinst på 6,9 mio. kr. i udgangspunkt 2018 samt også her mulighed for yderligere ved efterregulering 8,7 mio.kr. Samlet 15,7 mio. kr. Grundlag 2016 er på den ene side det nyeste, og de senest tilgængelige oplysninger om udviklingen i Helsingør, og væksten er her under landsplan. Men 2016 er imidlertid kun delvist opgjort, og derfor meget usikkert, da kun 24. ud af i alt 56. kørsler er gennemført. På den ene side kan skønnet 1. Helsingør (2015) siges at være det senest endeligt opgjorte skattegrundlag, og derfor mest pålidelige pt. og derfor skal dette anvendes. Men på den anden side kan skønnet 2. Helsingør siges at være det nyeste men også det mest usikre grundlag at skønne på baggrund af. Der vil frem mod 2. behandlingen af budget komme flere kørsler på 2016 grundlaget. Bagerst i notat er vist nogle historiske data for væksten i Helsingørs udskrivningsgrundlag i perioden , hvor der sammenlignes med udviklingen på landsplan. De viser, at væksten i Helsingør i perioden var over landsgennemsnittet, dog ikke på alle komponenter, eksempelvis var væksten i lønindkomst ekskl. AM bidrag i i Helsingør lavere end på landsplan, 3,6 vs. 4 pct. Udviklingen i denne periode, betyder at de foreløbige tal for 2016 skattegrundlaget må tages med et vist forbehold da der vil være tale om et atypisk mønster. I 2015 oplevede Helsingør samme udvikling som i , vækst over landsplan, med 5,0 vs. 4,3 pct.

5 SIDE 5 Resultat af forskel selvbudgettering statsgaranti Scenarie 1, skattegrundlag 2015 Selvbudgettering Statsgaranti kr grl. Incl. Særtilskud Indtægter Forskel statsgaranti - selvbudget Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt efterregulering i Indtægter i alt, incl. Efterregulering Scenarie 2, skattegrundlag 2016 Selvbudgettering Statsgaranti kr grl. Incl. Særtilskud Indtægter Forskel statsgaranti - selvbudget Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt efterregulering i Indtægter i alt, incl. Efterregulering grl. = skattegrundlag Skøn for forskel i provenu fra statsgaranti vs selvbudgettering I scenarie 1, hvor skattegrundlag 2015 anvendes og fremskrives, viser beregningen en gevinst på samlet 8,66 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget kommer i dette tilfælde op over det statsgaranterede, og giver flere skatte indtægter på 17,9 mio. kr. til gengæld bliver tilskud og udligning dårligere med 9,3 mio. kr. således at der netto er tale om en gevinst på 8,66 mio. kr. I scenarie 2, hvor skattegrundlag 2016 anvendes og fremskrives i 2017, viser beregningen en gevinst på 6,88 mio. kr. ved selvbudgettering. Udskrivningsgrundlaget er på linie med det statsgaranterede, med en lille gevinst på 0,597 mio.kr. Til gengæld bliver tilskud og udligning bedre med 6,286 mio. kr., således at der netto er tale om en samlet gevinst på 6,88 mio. kr.

6 SIDE 6 Sidstnævnte scenarie 2, er ikke attraktivt, da udskrivningsgrundlaget som udgangspunkt altid skal være markant højere end statsgarantien, hvis selvbudgettering skal overvejes. I begge scenarier er der efterreguleringsbeløb i størrelses orden på en indtægt på henholdsvis 8,88 mio. kr. i scenarie 1 og 8,79 mio. kr. i scenarie 2. Konklusion Beregningerne af hvorvidt der vil kunne opnås en økonomisk gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2018 frem for statsgaranti, viser en beskeden forventet gevinst på ca. 8,7 mio. kr. i det bedste scenarie (inklusiv efterregulering 17,6 mio. kr.) Før dette vil kunne blive til virkelighed, kræves imidlertid at befolkningen fortsætter med at vokse og endvidere, at væksten i Helsingørs skattegrundlag i 2016 og 2017 bliver højere end på landsplan. Begge forhold må betegnes som usikre på nuværende tidspunkt. Seneste skattekørsler indikerer, at der kan være problemer med at opnå en højere vækst end landsplan i Opsummerende må det således konkluderes på nuværende tidspunkt, at selvbudgettering i 2018 ikke virker som et oplagt valg, da den mulige gevinsts størrelse er relativ lille stillet over for risikoen ved selvbudgettering, hvor lavere faktiske indtægter vil skulle tilbagebetales. Med til vurderingen hører også, at den af ØIM tilbudte statsgaranti 2018 for Helsingør har indarbejdet en betragteligt vækst i både befolkningen og udskrivningsgrundlaget siden Historisk komponentudvikling i skattegrundlaget pr. indbygger Helsingør - hele landet Lønindkomst ekskl. AM-bidrag, procent pr. skattepligtig 2012/ / /2015Gns. I perioden Hele landet -1,6 4,0 1,9 1,4 Helsingør -1,0 3,6 2,3 1,6 Historisk udvikling i udskrivningsgrundlag (alle typer indkomst, løn, pension, kapitalindkomst, m.v.) Procent pr. skattepligtig 2012/ / /2015Gns. I perioden Hele landet -0,5 3,4 2,8 1,9 Helsingør -0,1 4,1 4,1 2,7