Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
|
|
- Carl Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet... 9 Baggrundsoplysninger Analysen viser, at Den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder, for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover, er 65,8 år. Det er især gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der kan bidrage til at fastholde gruppen af beskæftigede danskere fra 55 år og derover på arbejdsmarkedet. Knap hver tredje angiver, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste deres job på grund af alder. 17 procent angiver, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kollegaer på grund af deres alder. Samtidig angiver 41 procent, at de i mindre grad eller slet ikke føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem. En signifikant mindre andel af de offentligt ansatte føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem, og offentligt ansatte uden ledelsesansvar føler i højere grad, at de får mindre efteruddannelse end privatansatte uden ledelsesansvar. Over to tredjedele (72 procent) er overvejende eller helt enige i, at arbejdsmarkedet reelt set ikke er parat til seniorerne. Djøf mener, at: Regeringen bør nedsætte en seniorarbejdsmarkeds-kommission, der skal indsamle viden og komme med bud på løsninger, så seniorerne i endnu højere grad kan få mulighed for at bidrage konstruktivt helt frem til pensioneringen. Alle lønmodtagere skal sikres mulighed for livslang uddannelse, så de kan fastholde og udvikle deres kompetencer og dermed vedligeholde deres markedsværdi. Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på seniorernes behov for fleksibilitet i ansættelsen så som nedsat arbejdstid, nedtrapning af arbejdstid og mere fleksible arbejdstider. Det er meget vigtige fastholdelsesparametre. Spørgsmål om presse kan rettes til pressechef Torben Gross på tgr@djoef.dk Spørgsmål om analysen kan rettes til analysechef Kirstine Nærvig Petersen på knp@djoef.dk
2 Indledning og metode Djøf har foretaget en analyse af erhvervsaktive seniorers (50+ år) tilbagetrækning på arbejdsmarkedet, med henblik på at belyse seniorernes syn på deres tilbagetrækning og arbejdsmarkedet. En lignende undersøgelse blev foretaget i Analysen er baseret på en survey gennemført af Epinion for Djøf i september Den samlede undersøgelse rummer besvarelser. Dette faktaark tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af befolkningen, der er 50 år eller derover, og indeholder besvarelser. Data er vægtet i forhold til køn, alder og bopælsregion, for at opnå et så repræsentativt resultat som muligt. 1 Målgruppen for undersøgelsen er beskæftigede fra 50 år og opefter. Forventet tilbagetrækningsalder Respondenterne er blevet bedt om at angive i hvilken alder, de forestiller sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at de vil betegne det som at gå på pension. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover er 65,8 år. Af Tabel 1 fremgår det, at der ikke er den store spredning, idet nedre kvartil ligger på 64 år og øvre kvartil ligger på 67 år. Det er kun dem, der fortsat er beskæftiget, som er blevet spurgt om forventet tilbagetrækningsalder. Dermed vil der være en gruppe, der allerede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (fx er gået på efterløn), som ikke indgår i opgørelsen. I den tilsvarende undersøgelse, som blev foretaget i 2014, var den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder 65,5 år. Tabel 1: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil Angiv alder: 65, Når der deles op på køn fremgår det, at mændene forestiller sig at blive længere på arbejdsmarkedet end kvinderne (66,2 mod 65,4 år i gennemsnit). Tabel 2: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på køn Kvinde Mand Angiv alder: 65,4 66,2* 1 Vægtene, der er lagt på besvarelserne ligger i intervallet 0,49 til 1,9. 2
3 * Mand er signifikant større end Kvinde. De offentligt ansatte forventer at trække sig tilbage lidt tidligere end de privat ansatte, idet de offentligt ansatte forestiller sig, at de i gennemsnit vil blive på arbejdsmarkedet til de er 65,5 år, mens de privat ansatte forventer at blive til de er 66,1 år. I forhold til undersøgelsen fra 2014, er den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder steget med 0,5 år og 0,1 år for henholdsvis offentligt og privat ansatte, og forskellen mellem de to sektorer er dermed blevet mindre. Tabel 3: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på sektor Offentligt ansat Privat ansat Angiv alder: 65,5 66,1* * Privat ansat er signifikant større end Offentligt ansat. Aldersgruppen, der er 60 år eller derover, forestiller sig at blive betragteligt længere på arbejdsmarkedet end de to yngre aldersgrupper. Tabel 4: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på alder år år Over 60 år Angiv alder: 65,5 65,2 67,2* * Over 60 år er signifikant større end både år og år. Dem, der er i et parforhold forestiller sig, at de vil trække sig tilbage tidligere end dem, der er single. Denne gruppe forestiller sig at blive i gennemsnit 0,7 år længere på arbejdsmarkedet. Tabel 5: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på civilstatus I parforhold Single Angiv alder: 65,6 66,3* * Single er signifikant større end I parforhold. De, der bestrider en ledelsesstilling, forventer i gennemsnit at blive på arbejdsmarkedet et halvt år længere. Tabel 6: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på ledelsesniveau Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Angiv alder: 65,7 66,2* * Leder (med og uden personaleansvar) er signifikant større end Ikke-leder. Udover ovenstående opdelinger, at der også testet for signifikante forskelle i den forventede tilbagetrækningsalder opdelt på højest fuldførte uddannelse. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel. 3
4 Fastholdelse på arbejdsmarkedet I undersøgelsen spørges der til, hvad der kan få gruppen på 55 år 2 og opefter til at blive længere på arbejdsmarkedet. Svarene viser at, hvis man skal forsøge at fastholde gruppen på arbejdsmarkedet, er det især en gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der skal til. 43 procent angiver, at hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet end den alder, hvor de forestiller sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så skal der ske en gradvis nedtrapning af arbejdstiden, mens 29 procent ønsker mere fleksibilitet (fx orlov eller mere fleksible arbejdstider). Ydermere fremgår det, at muligheden for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver (16 procent) og mindre fysisk arbejde (15 procent) også vejer tungt. 28 procent ønsker ikke at blive længere. Sammenligner man med resultaterne for undersøgelsen i 2014, ses en lignende fordeling af faktorer, der skal til for at blive længere. Nedsat arbejdstid er faldet med 4 procentpoint, mens mindre fysisk arbejde er staget med 5 procentpoint fra 2014 til Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at man vil blive længere på arbejdsmarkedet, er kun stillet til gruppen fra 55 år og opefter. 4
5 Figur 1: Hvis 55 år eller derover: Hvad skal der til, for at du kan/vil blive på arbejdsmarkedet længere end til [alder fra spørgsmålet: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension?] år? Vælg op til tre Nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid Fleksibilitet (fx orlov, mere fleksible arbejdstider) Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 16% 15% 29% 43% 47% Mindre fysisk krævende arbejde 15% Bedre ledelse 12% 16% Mindre psykisk krævende arbejde 8% 11% 2016 Arbejdsmiljøforbedringer 8% 9% 2014 Mere anerkendelse fra min leder 6% 8% Større udfordringer i arbejdsindholdet Mulighed for at få andre funktioner (fx fra leder til medarbejder, mindre 5% 8% 4% 7% (Bedre) efteruddannelsesmuligheder 4% 4% Ved ikke 8% 6% Jeg ønsker ikke at blive længere 28% 25% 0% 50% Blandt dem, der har valgt nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid, er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 2,6 timer længere end for dem, der ikke har valgt denne som en fastholdelsesfaktor. Tabel 7: Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit på en uge? (Inkl. frokost og hjemmearbejde) Opdelt på, om man har valgt Nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid som en fastholdende faktor. Har ikke valgt Har valgt nedsat nedsat arbejdstid arbejdstid Angiv antal hele timer: 36,2 38,8* Ja er signifikant større end Nej. 5
6 Af Tabel 8 fremgår, hvor mange timer samme gruppe gerne ville arbejde om ugen, hvis de skulle gå ned i tid. Her er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 25,1 timer. Tabel 8: Du har svaret, at nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid ville betyde, at du kan/vil blive længere på arbejdsmarkedet. Hvor mange timer ville du gerne arbejde om ugen (Inkl. frokost og hjemmearbejde)? Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil Angiv antal timer: 25, Bekymringer på arbejdspladsen Undersøgelsen spørger til, om respondenterne har oplevet forskellig behandling i på deres arbejdsplads på grund af deres alder. 31 procent af respondenterne er bekymret for at miste deres job på grund af deres alder, mens 17 procent oplever, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kollegaer qua deres alder. Hele 41 procent føler, at deres arbejdsplads i en mindre grad eller slet ikke gør en aktiv indsats for at holde på dem. Figur 2: I hvilken grad 90% 80% 70% 60% 69% 83% 59% 50% 31% 17% 41% 0% I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? I hvilken grad oplever du, at du får mindre efteruddannelse end dine kollegaer pga. din alder? I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? I mindre grad eller slet ikke I høj eller nogen grad 6
7 Ser man på bekymringen for at miste sit job på grund af alder og opdeler svarene i aldersgrupper, ses det, at det er dem i alderen 55 til 59 år, der er mest bekymrede for at miste deres job (39 procent mod 25 og 20 procent for henholdsvis 50 til 54 år og over 60 år, har svaret i høj eller nogen grad). Figur 3: I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? Opdelt på alder 90% 80% 75%* 80%* 70% 60% 61% 50% 25% 39%^ 0% I mindre grad eller slet ikke I høj eller nogen grad år år Over 60 år *Signifikant større end år. ^Signifikant større end år og Over 60 år. Når man opdeler på sektor viser det sig, at det særligt er i den private sektor, at medarbejderen oplever, at arbejdspladsen gør en aktiv indsats (63 procent) og mindre i den offentlige sektor (53 procent). Figur 4 I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? Opdelt på sektor 70% 60% 50% 47%* 53% 63%* 37% 0% I mindre grad eller slet ikke Offentlig ansat Privat ansat I høj eller nogen grad *Forskellen er signifikant. 7
8 Inden for den offentlige sektor er det i højere grad medarbejderne (ansatte uden en lederrolle), der er bekymret på at miste deres job på grund af alder. Her svarer 33 procent af medarbejderne, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste jobbet på grund af alder, hvor 84 procent af lederne svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke er bekymret for det samme. For ansatte i det private er der ikke nogen signifikant forskel på medarbejder og ledere. Tabel 9: I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? Opdelt på sektor og leder/ikke-leder Offentlig ansat Privat ansat Leder (med og Leder (med og Medarbejder uden personaleansvar) Medarbejder uden personaleansvar) I mindre grad eller slet ikke 67% 84%* 69% 67% I høj eller nogen grad 33%* 16% 31% 33% *Forskellen er signifikant. Opdeler man i stedet på ledelsesniveau og derefter på sektor for samme spørgsmål, er der ikke er nogen signifikant forskel for medarbejdere på tværs af det offentlige og private. For ledernes vedkommende, er ledere i det offentlige i mindre grad bekymrede (84 procent) for at miste jobbet på grund af alder, end ledere i det private (67 procent). For medarbejdere uden en lederrolle, oplever de offentligt ansatte, at de i høj eller nogen grad modtager mindre efteruddannelse (21 procent) end ansatte i det private (13 procent). For ledere er der ikke nogen signifikant forskel mellem offentligt og privat ansatte. Tabel 10: I hvilken grad oplever du, at du får mindre efteruddannelse end dine kollegaer pga. din alder? Opdelt på leder/ikke-leder og sektor Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Offentlig Offentlig Privat ansat ansat ansat Privat ansat I mindre grad eller slet ikke 80% 87%* 86% 80% I høj eller nogen grad 21%* 13% 14% *Forskellen er signifikant. 48 procent af medarbejdere uden en lederrolle i det offentlige, føler at deres arbejdsplads i mindre grad eller slet ikke, gør en aktiv indsats på at holde på respondenten, mod 37 procent i det private. For lederne er der ikke nogen signifikant forskel mellem ansatte i det private og offentlige. 8
9 Tabel 11: I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? Opdelt på leder/ikke-leder og sektor Leder (med og uden Medarbejder personaleansvar) Offentlig Offentlig Privat ansat Privat ansat ansat ansat I mindre grad eller slet ikke 48%* 37% 43% 36% I høj eller nogen grad 52% 63%* 57% 64% *Forskellen er signifikant. Der er ikke nogen signifikant forskel på baggrund af uddannelsesniveau og civilstatus. Muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Som en del af undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor enige de er i nogle udsagn vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 74 procent er helt eller overvejende enig i, at det skal være lettere at ændre arbejdsfunktion, herunder at afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt. 90 procent mener, at det skal være lettere end i dag at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet via nedsat arbejdstid. Dette stemmer godt overens med svarene i Figur 1, hvor 43 procent svarede, at nedsat arbejdstid ville kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Slutteligt er 72 procent helt eller overvejende enige i, at arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt reelt ikke er klar til seniorerne. Figur 5: Hvor enig er du i følgende udsagn: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 22% 74% 3% 2% Det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion og fx afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt 8% 90% Det skal være lettere end i dag at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid 19% 72% Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne Helt eller overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende eller helt enig 9
10 Opdeler man på uddannelsesniveau, er der en signifikant forskel mellem respondenter med en ikke kompetencegivende uddannelse og en videregående uddannelse. Blandt sidstnævnte er 79 procent er overvejende eller helt enig i, det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion. For respondenter med en ikke kompetencegivende uddannelse, er 68 procent overvejende eller helt enig. Blandt respondenter med en ikke kompetencegivende eller erhvervsfaglig uddannelse, er henholdsvis 30 og 24 procent hverken enig eller uenig i udsagnet om arbejdsfunktion. Dette er signifikant forskelligt fra respondenter med en videregående uddannelse, hvor 16 procent er hverken eller. Fælles for alle uddannelsesgrupper er, at kun et fåtal er helt eller overvejende uenige. Tabel 12: Hvor enig er du i følgende udsagn: Det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion og fx afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt. Opdelt på Uddannelsesniveau Ikke kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Helt eller overvejende uenig 2% 3% 4% Hverken enig eller uenig * 24%* 16% Overvejende eller helt enig 68% 73% 79%^ *Signifikant større end Videregående uddannelse. ^Signifikant større end Ikke kompetencegivende uddannelse. Over 90 procent af de 50- til 54-årige og 55- til 59-årige er overvejende eller helt enige i, at det skal være lettere at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid, hvilket er signifikant større end gruppen af respondenter, der er over 60 år (84 procent). 10
11 Figur 6: Hvor enig er du i følgende udsagn. Opdelt på aldersgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 16%^ 11% 6% Helt eller overvejende uenig 22% 21% 16% Hverken enig eller uenig 67% 78%* 63% Overvejende eller helt enig Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne 1% 1% 3% Helt eller overvejende uenig 13%^ 6% 6% Hverken enig eller uenig 93%* 92%* 84% Overvejende eller helt enig Det skal være lettere end i dag at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid år år Over 60 år *Signifikant større end år. ^Signifikant større end år. Signifikant større end Over 60 år Væsentlig flere af de 55- til 59-årige end dem, der er over 60 år mener, at arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne (78 procent mod 63 procent). Opdeler man på hvorvidt respondenten har en lederrolle, ses det at medarbejdere uden en lederrolle i højere grad er enige i, at arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne. Tabel 13: Hvor enig er du i følgende udsagn: Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne. Opdelt på leder/ikke-leder Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Helt eller overvejende uenig 8% 17%* Hverken enig eller uenig 19% 18% Overvejende eller helt enig 74%* 65% *Forskellen er signifikant. Undersøgelsen spørger ydermere til vigtigheden af nogle bestemte faktorer for respondentens tilknytning til arbejdsmarkedet frem mod pensionsalderen. Det ses, at pensionsopsparing er den mest den vigtigste faktor, hvor over halvdelen har sagt, at den er meget eller afgørende vigtig for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Dernæst kommer de sociale relationer på arbejdspladsen, så den identitet, respondenten har gennem arbejdet, og slutteligt økonomiske hensyn som den mindst vigtige faktor. 11
12 Figur 7: Hvor vigtig er følgende faktorer for din tilknytning til arbejdsmarkedet indtil din pensionsalder? 60% 53% 50% 31% 27% 42% 24% 24% 22% 38% 28% 28% 45% 0% Den identitet, som jeg har i kraft af mit arbejde' (Fortsat) pensionsopsparing Økonomiske hensyn (jeg har ikke råd til at trække mig tilbage) De sociale relationer på arbejdspladsen Slet ikke eller lidt vigtig Vigtigt Afgørende eller meget vigtig 12
13 Baggrundsoplysninger Nedenfor ses nogle af de baggrundsoplysninger, som er anvendt til at undersøge signifikante forskelle i analysen. Antallet nedenfor er det vægtede antal i undersøgelsen. Tabel 14: Uddannelsesniveau Antal Procent Ikke kompetencegivende uddannelse % Erhvervsfaglig uddannelse % Videregående uddannelse % Tabel 15: Leder/ikke-leder Antal Procent Medarbejder % Leder (med og uden personaleansvar) % Tabel 16: Alder Antal Procent år % år % Over 60 år 305 Tabel 17: Sektor Antal Procent Offentlig ansat % Privat ansat % 13
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereDanskernes holdninger til afskedigelsesvilkår
Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereFaktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke
Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereSvært at lokke seniorer til en ekstra indsats
Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereEt balanceret arbejdsliv trumfer løn
20 Djøf Dokumentation // 1 20 Djøf Dokumentation Et balanceret arbejdsliv trumfer løn Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation Djøfs analysepublikation er opkaldt efter Folketingets 20-spørgsmål. Her stiller
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereBeskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse
December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereVilkår for privatansatte. Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 2018
Vilkår for privatansatte Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 1 Vilkår for privatansatte Indhold Vilkår for privatansatte...3 1. Karakteristika ved jobbet...
Læs mereVærdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder
Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,
Læs mereDet grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren
8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereDecember Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:
December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mere