VækstTendens Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

Transkript

1 VækstTendens Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

2 2 forord Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu begynde at se fremad. sætter særligt fokus på året efter finanskrisen. Analysen viser de nyeste tendenser i kølvandet på den dramatiske nedgang, der satte dybe spor i den sjællandske økonomi. Selvom den negative udvikling endnu ikke er vendt til vækst, er der flere positive udviklingstræk at spore i regionen. viser vejen til vækst gennem konkrete og håndterbare tal på de nyeste erhvervsudviklingstendenser i regionen. Med VækstTendens skaber vi et fælles videngrundlag for regionens erhvervsfremmeaktører. Et videngrundlag, der kan handles strategisk på. For strategisk erhvervsudvikling baseret på faktuel viden om erhvervsstrukturer og udviklingstendenser, skal skabe grobunden for fornyet vækst i regionen. VækstTendens bliver i år for første gang suppleret af 17 enkeltkommunale analyser, kaldet VækstVilkår, som sætter helt lokalt fokus på vilkårene for vækst i hver af de 17 sjællandske kommuner. VækstVilkår er et erhvervsudviklingsredskab, der supplerer og specificerer Vækst- Tendens på kommunalt niveau. VækstVilkår udkommer for første gang i oktober 2012 og næste gang i er udarbejdet af Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. Rapporten bygger på de nyeste tilgængelige data over erhvervsudviklingen i. Hovedandelen af data er indsamlet fra Danmarks Statistik, og er behandlet igennem en række særkørsler udført af estatistik. Herudover er der inddraget data fra en række offentlige datakilder. Vi håber at vil være til inspiration og gavn. Væksttendens Marienbergvej 132, Vordingborg Tlf.: info@vhsj.dk Alleen Sorø Tlf.: vaekstforum@regionsjaelland.dk Udarbejdet af Væksthus Sjællands analyseafdeling: Analysekonsulent Anne Lind og Analysekonsulent Christian Kjær Monsson Oplag: stk. Oktober 2012 Design: phonowerk Layout: Agnete Schepelern, Agnetes.dk Illustration: Bjarke Brint, Brintdesign.dk For yderligere information kontakt: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson på telefon eller mail ckm@vhsj.dk

3 3 Indhold 4 POINTER OG PERSPEKTIVER 6 VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12 Erhvervsspecialiseringer 14 Erhvervsstruktur 16 Fødevarer 18 Turisme 20 Energi og miljø 22 Medico og sundhed 24 Bygge og bolig 26 NYE VIRKSOMHEDER 32 VIDEN OG INNOVATION 36 UDDANNELSE OG KOMPETENCER 42 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 46 livability

4 4 pointer og perspektiver VækstTendens sætter særligt fokus på det første år efter finanskrisen. Selvom den negative udvikling endnu ikke er vendt til vækst, er der flere positive udviklingstræk at spore i regionen. Det massive jobtab er bremset Det store jobtab i er bremset. Kun 500 arbejdspladser er gået tabt fra 2010 til 2011, og dermed har klaret sig bedre end flere af de øvrige danske regioner. Det skyldes især, at de massive jobtab inden for regionens nøgleerhverv er bremset. Det gælder Fødevarer og Bygge og bolig, der tilsammen beskæftiger mere end 40 procent af arbejdsstyrken i den private sektor. De to regionale nøgleerhverv har endnu ikke vendt nedgang til fremgang, men oplever nu kun et meget lavt jobtab. Transportområdet samt Energi- og miljøområdet skaber til gengæld vækst. Transportområdet, der ellers har oplevet massive fald i arbejdspladser, skabte 743 nye job fra 2010 til Samtidig er Energi- og miljøområdet i fremgang, og det for andet år i træk. Derved skiller sig positivt ud fra landets øvrige regioner, der generelt har set en beskæftigelsestilbagegang inden for Energi og miljø. Produktivitetsfremgang i de sjællandske virksomheder 2010 var præget af en markant produktivitetsfremgang. Sjællandske virksomheder skar ind til benet og optimerede driften. Det har resulteret i, at medarbejderne nu i gennemsnit skaber 12 kroner mere i værdi per arbejdstime. Det har på kort sigt negative konsekvenser for beskæftigelsen, men er særdeles positivt på langt sigt for konkurrenceevnen. Virksomhederne i har især optimeret deres processer, og de er i den forbindelse også blevet væsentlig mere innovative. Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder i regionen nærmer sig dermed landsgennemsnittet. Hvis denne udvikling fortsætter, er det meget positive tegn for produktivitetsudviklingen i de sjællandske virksomheder. Et stigende produktivitetsniveau kan forbedre regionens konkurrenceevne og virksomhedernes vækstbetingelser væsentligt. Produktivitetsniveauet og værdiskabelsen i er dog stadig markant under landsgennemsnittet. Der skal altså mere til, hvis skal indhente resten af Danmark. Videnvirksomheder skaber nye job i Der er for alvor kommet gang i de videntunge, sjællandske servicevirksomheder. Fra 2010 til 2011 har de øget deres beskæftigelse med 3 procent. Samtidig bliver flere højtuddannede ansat i alle typer sjællandske virksomheder, hvor der til gengæld skæres ned på de ufaglærte. Modsat landsudviklingen, så er de sjællandske virksomheders investeringer i forskning og udvikling også steget. Det er godt nyt, fordi investeringer i viden, forskning og innovation bidrager positivt til virksomhedernes konkurrenceevne, og skaber dermed gode muligheder for ny vækst. Fremgangen ændrer dog ikke ved, at Region Sjælland fortsat er udfordret inden for videnområdet. Sammenlignet med resten af landet, er der få videnvirksomheder, få højtuddannede, og færre investeringer i forskning og udvikling.

5 ufaglærte uden job i 2020 De kommende år byder på store offentlige investeringer i infrastruktur og byggeri. Hvis Region Sjælland skal drage optimal fordel af investeringerne, skal arbejdskraften matche efterspørgslen fra de store virksomheder, der skal udføre byggearbejdet. Fremskrivninger af uddannelsesbalancen viser, at vil få et beskæftigelsesoverskud på ufaglærte i Samtidig forventes der et underskud på faglærte og højtuddannede. Uddannelsesniveauet skal løftes, så regionen ikke går glip af en gylden vækstmulighed, og ikke risikerer et massivt overskud af ufaglært arbejdskraft. Uddannelsesniveauet for regionens unge er for lavt. Både når det gælder andelen af unge der får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Men udviklingen går den rigtige vej. De nuværende sjællandske folkeskolers afgangsklasser forventes i højere grad at opnå en ungdoms- og videregående uddannelse. En medvirkende faktor hertil er finanskrisen, der har sat øget fokus på vigtigheden af at sikre sin fremtid og undgå arbejdsløshed. Iværksætterne må hurtigt give op Nye virksomheder fra har nu den laveste sandsynlighed i Danmark for at overleve 3 år frem. Samtidig er etableringsraten faldet drastisk, som en direkte konsekvens af finanskrisen. Det skyldes hovedsageligt at mange af de sjællandske iværksættere arbejder inden for erhverv, der har været hårdt ramt af den økonomiske krise. Men det er problematisk, da iværksætterne har en afgørende betydning for at skabe vækst i regionen. Nye virksomheder fra årene 2007 til 2009 beskæftiger allerede nu hele 5,6 procent af de privat ansatte i regionen. Det er mere end i nogen anden region. Men den lave etableringsrate kombineret med de lave overlevelsesrater, kan give en frygt for at den store jobskabelse, som iværksætterne ellers har stået for, bliver mindre de næste år. Generelt har iværksætterne fra en række udfordringer. Få iværksættere er højtuddannede, de eksporterer sjældent, og kun få iværksættere opnår høje vækstrater. Der er derfor et vigtigt potentiale i at arbejde med iværksætterne fra regionen og løfte deres overlevelsesog vækstrater. Eksporten skal styrkes Den sjællandske eksportomsætning har været stødt stigende de seneste år med undtagelse af kriseåret Men regionen er stadig den region der klart eksporter mindst. Og der er ikke kommet flere eksportvirksomheder til regionen i løbet af det sidste årti. Der er med god grund knyttet store forventninger til den kommende Femern Bælt forbindelse. s geografiske position mellem Øresundsøkonomien og den store nordtyske økonomi kan forhåbentlig give nye muligheder for sjællandsk eksport. Tyskland er Danmarks største eksportaftager, og regionens virksomheder får derfor en enestående chance for at øge eksporten hertil.

6 6 vækst og beskæftigelse

7 7 Det store fald i beskæftigelsen og værdiskabelsen blandt s virksomheder er stoppet. Samtidig er produktiviteten steget, idet virksomhederne har skåret ind til benet og optimeret driften ,3% ARBEJDSPLADSER BLEV TABT FRA 2010 TIL 2011 I REGION SJÆLLAND STEG PRODUKTIVITETEN MED I 2010 I REGION SJÆLLANDS VIRKSOMHEDER Samlet set steg bruttoværdiskabelsen i 2010 med 0,9 procent i Region Sjælland, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet. I den private sektor var der dog stort set nulvækst, og den private beskæftigelse faldt med ca. 500 arbejdspladser var imidlertid præget af en markant produktivitetsfremgang. Produktivitetsforbedringerne blandt s virksomheder kunne dog ikke helt leve op til landsgennemsnittet, der blev trukket kraftigt op af Region Hovedstaden. Selvom udgifterne til den offentlige sektor steg i 2010, og dermed trak bruttoværdiskabelsen op, så faldt antallet af beskæftigede i den offentlige sektor markant i. Over offentlige arbejdspladser er forsvundet fra regionen, hvilket har haft en betydelig effekt på den samlede beskæftigelsesudvikling. Bruttoværdiskabelsen er et udtryk for den samlede økonomiske værdi som skabes i regionen. Produktiviteten opgøres kun for den private sektor og beregnes som bruttoværdiskabelse per arbejdstime. Beskæftigelsen opgøres per 1.1. for de respektive år. Udviklingen for hele 2010-året skal derfor beregnes som udviklingen fra primo 2010 til primo 2011.

8 8 vækst og Beskæftigelse Efter de to markante recessionsår, 2008 og 2009, kom der i 2010 igen økonomisk vækst til Region Sjælland. Den samlede værdiskabelse er dog stadig markant under niveauet fra før finanskrisen. Væksten i 2010 var på 0,9 procent, hvilket var meget tæt på landsgennemsnittet på 1,0 procent, og kun overgået af Region Hovedstaden. Væksten i bruttoværdiskabelsen skyldes hovedsageligt, at udgifterne til offentlige ansatte steg, imens der var tæt på nulvækst i den private sektor. Udviklingen i bruttoværdiskabelsen, samlet offentlig og privat sektor ( ) Udvikling +1,0 % ,9 % Indeks 100=2003, faste priser, hele økonomien. Udviklingen i beskæftigelsen i ( ) Privat sektor Offentlig sektor Privat sektor , -0,3% Offentlig sektor ,1% -2,1%

9 9 Det store beskæftigelsesfald fra finanskrisen er blevet stoppet, og beskæftigelsen i den private sektor faldt kun med 0,3 procent fra 2010 til var præget af en markant produktivitetsfremgang i den private sektor, der karakteriserede hele landet efter finanskrisen. Produktivitetsniveauet i ligger 15 procent under landsgennemsnittet, og regionen har dermed den laveste produktivitet i Danmark. 5% 4% 4,1% 1% 0,5% Vækst i bruttoværdiskabelsen for den private sektor ( ) 3% 2% 1% 1,1% 0,2% -0,1% -0,5% -0,8% -0,5% -1% -1,5% 0,2% 0,1% -0,3% -0,4% -0,4% -1,4% Beskæftigelsesudviklingen i den private sektor ( ) -1% -2% Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark 1 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 7,5% 5,3% 4,6% 4,3% 4,1% 3,8% % 10 75% 5 25% 108% 10 93% 9 88% 85% Produktivitetsudvikling i den private sektor ( ) Produktivitetsniveau i den private sektor (2010) (indeks 100 = hele landet) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Den private sektor er defineret som hele økonomien uden offentlige og personlige services i produktivitetsberegningerne.

10 10 Igennem 2010 var der kun små kommunale forskelle i den private beskæftigelsesudvikling. Dog skiller Slagelse og Kalundborg sig ud med et relativt stort beskæftigelsesfald. Den offentlige sektor skar kraftigt ned på antallet af ansatte i løbet af Det medførte et beskæftigelsesfald på over offentlige arbejdspladser i, svarende til 2,1 procent. Regionens offentlige beskæftigelsesfald er markant højere end i de øvrige regioner. På landsplan faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor kun 1,0 procent. Beskæftigelsesudviklingen (2010 til 2011) Privat sektor Offentlig sektor Privat sektor Offentlig sektor -3% 1% 3% -1% -1% -1% 2% Positiv vækst Nulvækst -4% Negativ vækst 1% 3% 1% 3% -1-2% -3% -2% -2% Positiv vækst Negativ vækst % -1% Privat sektor Positiv vækst Nulvækst Negativ vækst -3% 2% 1% -1% -1% -1% -6% -4% -1% -4% -3% 1% Antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen (2011) Roskilde Køge Slagelse Greve Faxe Sorø Stevns Næstved Lejre Guldborgsund Kalundborg Holbæk Vordingborg Ringsted Lolland Odsherred Solrød Privat sektor Offentlig sektor

11 11 Arbejdsløsheden er forblevet nogenlunde uændret i det seneste år - både i og på landsplan. Dog har både Lolland og Guldborgsund Kommune oplevet pæne fald i arbejdsløsheden. Der blev ikke opslået mange nye stillinger i i løbet af Særligt de små kommuner havde meget få nyopslåede stillinger. <6 % 6-7 % >7 % Bruttoarbejdsløshedsprocent (Juni 2011) <6 % 6-7 % >7 % Regionalgennemsnit: 6,3 % Landsgennemsnit: 6,0 % >4 % 3-4 % <3 % Nyopslåede stillinger som andel af den samlede beskæftigelse (2011) >4 % 3-4 % <3 % Regionalgennemsnit: 3,6 % Landsgennemsnit: 4,5 % Andelen af nye stillinger er beregnet som antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet i løbet af 2011 som en andel af den samlede beskæftigelse i Kilde: Jobindsats og Danmarks Statistik

12 12 Erhvervsspecialiseringer

13 13 Kun 500 private arbejdspladser er gået tabt fra 2010 til 2011, og dermed har klaret sig bedre end flere af landets øvrige regioner. Det skyldes hovedsageligt at de massive beskæftigelsesfald inden for regionens store ressourceområder er bremset. giver et uddybende indblik i regionens erhvervsstruktur og udviklingen blandt s særligt vigtige ressourceområder (2011) ARBEJDSPLADSER ER DER I REGION SJÆLLAND AF DEM ER ARBEJDSPLADSER I DET PRIVATE ERHVERVSLIV AF DEM ER ARBEJDSPLADSER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Det er navnlig inden for ressourceområderne Fødevarer og Bygge og bolig, der tilsammen beskæftiger mere end 40 procent af arbejdsstyrken i den private sektor, at de massive beskæftigelsesfald er stoppet. De to regionale nøgleerhverv har endnu ikke vendt nedgang til fremgang, men oplever nu kun mindre jobtab. Transportområdet samt Energi- og miljøområdet skaber derimod decideret vækst. Transportområdet, der ellers har oplevet massive fald i beskæftigelsen, skabte 743 nye job fra 2010 til Samtidig er Energi- og miljøområdet, der er en af regionens styrkepositioner, i fremgang for andet år i træk. Derved skiller regionen sig ud fra landets øvrige regioner, der generelt har set en beskæftigelsestilbagegang inden for Energi og miljø. stiller særligt skarpt på 4 ressourceområder, Energi og miljø, Medico og sundhed, Fødevarer og Turisme, der er udvalgt af Vækstforum Sjælland som indsatsområder, samt Bygge og boligområdet der står for knap en fjerdedel af den private beskæftigelse i regionen. VækstTendens kortlægger beskæftigelsesudviklingen og giver en situationsanalyse af regionens indsatsområder. ressourceområder der er udvalgt af Vækstforum Sjælland som indsatsområder Fødevarer Turisme Energi og miljø Medico og sundhed

14 14 erhvervsstruktur Af de 4 sjællandske indsatsområder har Fødevarer samt Medico og sundhedsområdet en højere beskæftigelsesandel i regionen end på landsplan. De fire indstatsområder beskæftiger sammenlagt 32 procent af de privat beskæftigede, mens Bygge og bolig området i sig selv beskæftiger 23 procent. har mistet omkring 500 arbejdspladser fra 2010 til Det er særligt inden for Bygge og bolig og Fødevareområdet, at der er blevet færre arbejdspladser. Transportområdet, som fra 2009 til 2010 oplevede en stor jobnedgang, er nu i fremgang og havde fra 2010 til 2011 en vækst i beskæftigelsen på 4 procent, hvilket svarer til 750 nye job. Det er især i kommunerne Lolland, Ringsted og Guldborgsund at nye transportjob er blevet skabt. Andel af privat beskæftigede fordelt på ressourceområder (2011) 3 25% 2 15% 1 5% Fødevarer Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Øvrige erhverv Medico/sundhed Uoplyst Udviklingen i antallet af beskæftigede i ( ) Ressourceområde Privat sektor , Fødevarer ,6% Møbler/beklædning ,5% -0,3% -1,7% 0,1% Turisme ,2% -0,8% Bygge/bolig ,2% -2,8% IT/kommunikation ,9% -0,5% Transport ,4% 3,9% Energi/miljø ,3% 3,1% Medico/sundhed , -0,6% Øvrige erhverv ,9% 0,7% Offentlig sektor ,1% -2,1%

15 Udviklingen i antallet af privat beskæftigede i ( ) Transport Øvrige erhverv Energi/miljø Turisme Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/kommunikation Fødevarer Bygge/bolig % 3% 2% Udviklingen i den private beskæftigelse fordelt på ressourceområder ( ) 1% -1% -2% -3% -4% Transport Energi/miljø Øvrige erhverv Alle erhverv Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/kommunikation Turisme Fødevarer Bygge/bolig

16 16 fødevarer Fødevareområdet står for 18 procent af den private, sjællandske beskæftigelse, og har derfor stor betydning for den samlede erhvervsudvikling i. Det store jobtab Fødevareområdet oplevede fra 2009 til 2010, er aftaget stærkt. mistede kun 615 arbejdspladser inden for Fødevareområdet fra 2010 til 2011, mod knap året før. Knap halvdelen af regionens arbejdspladser inden for Fødevareområdet er inden for serviceerhvervene, et led i værdikæden, der så en beskæftigelsesfremgang på 4 procent fra 2010 til Over er beskæftiget i serviceerhvervene inden for Fødevareområdet. Fødevareområdet fordelt på sektorer (2011) 24% 23% 48% 47% 21% 22% 7% 8% Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Udviklingen i den private beskæftigelse inden for fødevarer ( ) Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv -9% -2% -8% 4% -6% -4% -3% 1% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for fødevarer ( ) -5% -1 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Udvilking Udvilking

17 Greve 17 For 9 ud af 17 kommuner udgør Fødevareområdet mere end en femtedel af den private beskæftigelse. De fleste sjællandske kommuner har for andet år i træk oplevet et fald i beskæftigelsen inden for Fødevareområdet. Fem kommuner har formået at vende den negative udvikling til fremgang. Særligt Sorø og Guldborgsund har set en positiv beskæftigelsesudvikling inden for Fødevareområdet fra 2010 til Kommune Antal Andel Faxe ,4% Lolland ,3% Sorø ,2% Guldborgsund ,4% Ringsted ,2% Stevns ,9% Odsherred ,6% Vordingborg ,3% Slagelse ,7% Lejre , ,3% Holbæk ,2% Næstved ,1% Køge ,6% Kalundborg ,5% ,2% Solrød ,7% Roskilde ,5% Greve ,3% Privat beskæftigede inden for Fødevarer (2011) Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet 1 5% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for fødevarer ( ) -5% -1-15% -2 Sorø Faxe Solrød Guldborgsund Køge Lolland Lejre Vordingborg Odsherred Ringsted Stevns Holbæk Kalundborg Næstved Roskilde Slagelse

18 -0,6% 18 turisme har som den eneste region set en nedgang i beskæftigelsen inden for turisme fra 2010 til 2011, og har haft en negativ udvikling i antallet af turistovernatninger samme år. Turismeområdet er en markant aftager af ufaglært arbejdskraft, hvilket gør området særligt interessant for regionen. Udviklingen i den private beskæftigelse inden for turisme 6% 3% -3% -6% Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udvilking Udvilking Uddannelsesniveau for turisme og det private erhverv generelt i (2011) Turisme Det private erhverv generelt 25% 5 75% 10 Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Uoplyst Årligt antal turistovernatninger ( ) Regioner Hovedstaden ,6% Sjælland ,5% Syddanmark ,1% Midtjylland ,5% Nordjylland ,3% 3,9% 3,1%

19 19 Kun 2 kommuner har en beskæftigelsesandel inden for Turisme, der er væsentlig højere end på landsplan. For de fleste kommuner har udviklingen inden for Turisme været begrænset fra 2010 til Stevns og Faxe kommune har dog oplevet høje vækstrater, og begge kommuners størrelse gør, at selv mindre beskæftigelsesændringer påvirker udviklingen kraftigt. For flere kommuner har udviklingen dog været negativ, særligt for kommunerne ved Køge Bugt, samt Slagelse, Lolland og Vordingborg. Kommune Antal Andel Stevns 171 4,6% Roskilde 890 4, Slagelse 695 3,9% Sorø 242 3,7% ,6% Odsherred 262 3,6% Næstved 643 3,6% Vordingborg 340 3,5% Guldborgsund 488 3,5% Holbæk 575 3,4% ,3% Lolland 335 3, Køge 511 3, Solrød 109 2,9% Ringsted 309 2,9% Lejre 118 2,6% Kalundborg 309 2,4% Faxe 189 2,3% Greve 224 1,9% Privat beskæftigede inden for turisme (2011) Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet 35% 25% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for Turisme ( ) 15% 5% -5% -15% -25% Stevns Sorø Faxe Køge Greve Lejre Odsherred Kalundborg Roskilde Guldborgsund Ringsted Holbæk Slagelse Næstved Solrød Lolland Vordingborg

20 20 energi og miljø Beskæftigelsen inden for Energi og miljøområdet er steget for andet år i træk i, som den eneste region i landet. Serviceerhvervene er i vækst og fylder ekstraordinært meget i, mens regionen har en lav andel af beskæftigede inden for fremstillingserhvervene i forhold til niveauet på landsplan. Energi og miljø har som det eneste ressourceområde ikke haft et fald i antallet af nye virksomheder, på trods af finanskrisen. Etableringsraten har generelt været stigende siden Energi og miljø fordelt på sektorer (2011) 7% 7% 7 23% 46% 86,8% 47% 7% Primære erhverv Fremstillingserhverv Serviceerhverv Udviklingen i den private beskæftigelse inden for energi og miljø ( ) Primære erhverv Fremstillingserhverv Serviceerhverv 2 3% -1% -2% 1% -1% Etableringsrate ( ) 12% 1 8% 6% 4% 2% Energi og miljø Alle erhverv Udviklingen i den private beskæftigelse inden for energi og miljø ( ) 6% -6% -12% Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Udvilking Udvilking

21 Solrød 21 I langt de fleste kommuner udgør beskæftigelsen inden for Energi og Miljø en relativ lille del af den samlede beskæftigelse. Køge, Guldborgsund og Stevns har især haft en positiv beskæftigelsesudvikling fra 2010 til 2011, imens det kun er ganske få kommuner, der har oplevet en tilbagegang. Lolland har haft en vækst på 2 procent i den undersøgte periode, men Vestas lukningen kan endnu ikke ses af beskæftigelsestallene. Kommune Antal Andel Lolland 963 8,7% Faxe 549 6,8% Kalundborg 723 5,5% ,3% Odsherred 238 3,3% Sorø 210 3,2% ,2% Køge 538 3,1% Slagelse 494 2,8% Holbæk 462 2,8% Lejre 121 2,6% Greve 302 2,6% Solrød 94 2,5% Guldborgsund 319 2,3% Roskilde 478 2,1% Næstved 385 2,1% Vordingborg 194 2, Stevns 53 1,4% Ringsted 106 1, 7 5 Privat beskæftigede inden for energi og miljø Over landsgennemsnittet (2011) Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Udviklingen i den private beskæftigelse inden for Energi og miljø ( ) Køge Faxe Sorø Lejre Guldborgsund Greve Slagelse Ringsted Stevns Lolland Kalundborg Næstved Holbæk Roskilde Vordingborg Odsherred

22 22 Medico og sundhed s beskæftigelsesandel inden for Medico og sundhed ligger 2 procentpoint over landsgennemsnittet. har som den eneste region haft et fald i beskæftigelsen inden for Medico og sundhed. Trods dette sås en vækst i serviceerhvervene inden for Medico og sundhed. Serviceerhvervene inden for Medico og sundhed trækkes ofte op af den lokale efterspørgsel, og har ikke nødvendigvis samme eskaleringspotentiale som fremstillingserhvervene. Medico og sundhed fordelt på sektorer (2011) 43% 34% 57% 66% Fremstillingserhverv Serviceerhverv kommunernes andel af beskæftigelsen inden for fremstilling (2011) 39% 39% 39% 29% 29% 29% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for medico og sundhed ( ) Fremstillingserhverv -5% -3% Serviceerhverv 3% 4% 15% Kalundborg Andre 86,3% 15% 15% Kalundborg Kalundborg Andre Andre 86,3% 86,3% 18% 18% 18% Køge Køge Køge Roskilde Roskilde Roskilde Udviklingen i den private beskæftigelse inden for medico og sundhed ( ) 5% 2,5% -2,5% Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Udvilking Udvilking

23 Solrød 23 De tre kommuner Kalundborg, Køge og Roskilde har tilsammen 71 procent af alle regionens beskæftigede inden for fremstilling af Medico og sundhedsvarer. Knap 40 procent af regionens beskæftigelse inden for fremstilling er lokaliseret i Kalundborg Kommune. Her udgør Medico og sundhed 20 procent af den samlede beskæftigelse. Kalundborg har en unik specialisering inden for fremstilling af medicinalvarer, både regionalt og nationalt set. Flere kommuner har haft en positiv vækst i beskæftigelsen inden for Medico og Sundhed. Solrød kommune udmærker sig særligt ved en beskæftigelsesudvikling på plus 27 procent inden for Medico og sundhed fra 2010 til Kommune Antal Andel Kalundborg , Roskilde ,3% Odsherred 675 9,3% Lejre 395 8,6% Køge ,1% Solrød 265 7,1% ,8% Vordingborg 595 6,1% Guldborgsund 774 5,5% Holbæk 928 5,5% ,3% Lolland 572 5,2% Faxe 411 5,1% Sorø 328 5, Slagelse 865 4,8% Næstved 794 4,4% Stevns 129 3,5% Greve 333 2,8% Ringsted 293 2,8% Privat beskæftigede inden for medico og sundhed Over landsgennemsnittet (2011) Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet 3 25% 2 15% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for medico og sundhed ( ) 1 5% -5% -1-15% Faxe Guldborgsund Køge Sorø Lejre Greve Stevns Holbæk Næstved Vordingborg Slagelse Odsherred Roskilde Ringsted Lolland Kalundborg

24 24 bygge og bolig Den store tilbagegang inden for Bygge og boligområdet fra 2009 til 2010, blev næsten stoppet fra 2010 til Området er dog fortsat i tilbagegang både på regions- og landsplan. 85 procent, eller af de beskæftigede inden for Bygge og bolig, arbejder inden for serviceerhvervene. Disse tæller blandt andet håndværkervirksomheder, handel med maskiner til byggevirksomheder, ejendomshandel og rengøring af bygninger. Bygge og bolig fordelt på sektorer (2011) 1% 12% 1% 1% 15% 1% 85% 85% Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Udviklingen i den private beskæftigelse inden for bygge og bolig ( ) Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv 1-2% -8% 16% -6% 4% -2% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for bygge og bolig ( ) -5% -1-15% -2 Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Udvilking Udvilking Indekseret antal af påbegyndte byggerier i kvadratmeter (Indeks 2006=100)

25 Greve 25 Samtlige af s kommuner har en højere beskæftigelsesandel inden for Bygge og bolig end landsgennemsnittet, og hele 23 procent af regionens privat beskæftigede arbejder inden for Bygge og boligområdet. bliver dermed i højere grad påvirket af den generelle nedgang i Bygge og boligområdet end andre regioner. Kun Vordingborg og Næstved har oplevet en reel vækst i beskæftigelsen fra 2010 til Derimod oplevede flere kommuner, såsom Faxe, Greve og Slagelse, stadig store fald i beskæftigelsen fra 2010 til Kommune Antal Andel Stevns ,1% Solrød ,1% Lejre , Ringsted ,3% Næstved ,8% Vordingborg , Sorø ,4% Kalundborg ,4% ,5% Faxe ,4% Odsherred ,2% Greve ,7% Holbæk ,5% Roskilde ,1% Køge ,8% Guldborgsund ,6% Slagelse ,5% Lolland , ,8% Privat beskæftigede inden for bygge og bolig Over landsgennemsnittet (2011) Omkring landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet 1 5% Udviklingen i den private beskæftigelse inden for Bygge og bolig ( ) -5% -1-15% -2-25% Solrød Holbæk Næstved Vordingborg Køge Lejre Stevns Lolland Sorø Faxe Guldborgsund Ringsted Roskilde Odsherred Kalundborg Slagelse

26 26 nye virksomheder

27 27 Nye virksomheder skaber på landsplan næsten halvdelen af alle nye job. Og nye virksomheder, oprettet mellem årene 2007 og 2009, står allerede nu for hele 5,6 procent af den samlede private beskæftigelse i. Det er mere end i nogen anden region. De nye virksomheder, og iværksætterne der skaber dem, spiller derfor en helt særlig rolle for Region Sjællands økonomiske udvikling. Traditionelt har haft en etableringsrate omkring landsgennemsnittet. Men antallet af nye virksomheder er faldet markant i kølvandet på finanskrisen, også mere end landsgennemsnittet. Det skyldes især, at der er blevet færre iværksættere inden for Bygge- og boligområdet under den økonomiske afmatning. De nye virksomheder i har potentiale til en større jobog værdiskabelse end de allerede bidrager med. Som det er nu, er der få højtuddannede iværksættere, få eksportiværksættere, og ligeledes få vækstiværksættere. Samtidig har iværksættere fra nu den laveste sandsynlighed for at overleve 3 år frem. Dette er meget problematisk, da iværksætterne dermed ikke får skabt nye job og ny vækst. 5,6% 45% AF DE NUVÆRENDE PRIVATE JOB I REGION SJÆLLAND ER SKABT AF NYE VIRKSOMHEDER FRA PERIODEN 2007 TIL 2009 AF ALLE NYE JOB BLIVER SKABT AF NYE VIRKSOMHEDER Kilde: Iværksætterindekset Nye virksomheder og iværksættere bruges synonymt, og er defineret som nye, reelt aktive virksomheder, der er opstartet i et givent år. Det tager lang tid at skabe et faktabaseret og validt datagrundlag over nye virksomheder, og således er de seneste iværksættertal fra sætter særligt fokus på de nye virksomheder fra de seneste iværksætterårgange 2007 til 2009, og følger dem frem til 2011.

28 28 nye virksomheder Selv i kriseåret 2009 startede der hver dag over 5 nye virksomheder i. Men etableringsraten i har været faldende de seneste år, og er nu kommet et stykke under landsgennemsnittet. Faldet i etableringsraten skyldes særligt at antallet af iværksættere inden for Bygge- og boligområdet er faldet, selvom de stadig udgør langt den største andel af iværksætterne i regionen. Nye virksomheder ( ) % 12% Antal nye virksomheder % 6% 3% Etableringsrate Nye virksomheder Etableringsrate Etableringsrate Nye virksomheder er defineret som nye, reelt aktive virksomheder, der er opstartet i de givne år. Etableringsraten beregnes som antallet af nye virksomheder divideret med det samlede antal virksomheder. Nye virksomheders fordeling på ressourceområder ( ) % Antal nye virksomheder % Etableringsrate Fødevarer Møbler/ beklædning Turisme Bygge/ bolig It/komm Transport Energi/ miljø Medico/ sundhed Øvrige erhverv Nye virksomheder ( ) Gennemsnitlig etableringsrate Kilde: Danmarks Statistik

29 29 De sjællandske iværksættere har markante udfordringer sammenlignet med nye virksomheder i de øvrige regioner. er den region, hvor færrest iværksættere bliver vækst- eller eksportiværksættere, og hvor færrest iværksættere har en længerevarende uddannelse. Iværksættere fra har den laveste sandsynlighed for at overleve 3 år frem. Ud af nye virksomheder fra årene 2007 til 2009 var kun tilbage ultimo % 75% Andel vækstiværksættere ( ) 9% 6% 3% 7 65% Overlevelsesrater til ultimo 2011 ( ) 6 Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Viser gennemsnitlig andel af iværksættere med over fem ansatte, der i årene var vokset med gennemsnitligt over 20 % i en treårig periode. Kilde: RegStat Viser andelen af nye virksomheder fra , der stadig var aktive ultimo Andel eksportiværksættere ( ) 1 35% 7,5% % % % Andel højtuddannede iværksættere ( ) 2,5% 5% Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Viser gennemsnitlig andel af iværksættere med eksport i deres først år. Bygge- og anlægsbranchen er udeladt. Kilde: RegStat Viser gennemsnitlig andel af iværksættere med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Kilde: RegStat

30 30 For langt de fleste kommuner i er etableringsraten nu under landsgennemsnittet. Der er derimod store forskelle i overlevelsesraten for nye virksomheder blandt kommunerne. En ny virksomhed i Faxe Kommune har historisk set haft en 18 procent højere sandsynlighed for at overleve frem til 2011 end en ny virksomhed i Lolland Kommune. Gennemsnitlig etableringsrate ( ) 9% 8,5% 8% 7,5% 7% Solrød Guldborgsund Ringsted Slagelse Vordingborg Lejre Kalundborg Holbæk Næstved Greve Roskilde Sorø Køge Faxe Lolland Odsherred Stevns Nye virksomheder er defineret som nye, reelt aktive virksomheder, der er opstartet i den angivne periode. Etableringsraten beregnes som antallet af nye virksomheder divideret med det samlede antal virksomheder. Nye virksomheders overlevelsesrater til ultimo 2011 ( ) 75% 7 65% 6 55% 5 Lejre Faxe Greve Kalundborg Slagelse Guldborgsund Ringsted Lolland Solrød Køge Sorø Stevns Roskilde Vordingborg Odsherred Holbæk Næstved Figuren viser andelen af iværksættere fra , der stadig var aktive ultimo 2011.

31 31 er den region, hvor iværksætterne har den største betydning for den samlede beskæftigelse. Med undtagelse af kriseåret 2009, har hver iværksætterårgang inden for de sidste 8 år, skabt over nye job, der har holdt frem til i dag. Nye virksomheders ( ) Over 6 % andel af den private 5-6 % beskæftigelse (2011) Under 5 % 6% 3% Over 6 % 5-6 % Under 5 % Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Job skabt af nye virksomheder fordelt på iværksætterårgange (2011) (2 år) 2008 (3 år) 2007 (4 år) 2006 (5 år) 2005 (6 år) 2004 (7 år) 2003 (8år) Højtuddannede Faglærte og ufaglærte

32 32 Viden og innovation

33 33 Viden og innovationsniveauet er på vej op i. Det viser de nyeste tal. Og det gælder både andelen af innovative virksomheder, virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling, og beskæftigelsen inden for videnerhvervene. 28% 5% ER HØJTUDDANNEDE INDEN FOR DE VIDENINTENSIVE SERVICEERHVERV I REGION SJÆLLAND ER HØJTUDDANNEDE INDEN FOR IKKE VIDENERHVERV I REGION SJÆLLAND Virksomhedernes brug af viden og innovation er i stigende grad afgørende for konkurrenceevne og værdiskabelse. For er prioriteringen af viden og innovation særlig vigtigt. Det skyldes at de sjællandske virksomheder generelt har en lavere andel af innovative virksomheder, færre virksomheder der investerer i forskning og udvikling, samt en lavere andel af beskæftigede inden for videnerhverv. Men udviklingen går den rigtige vej, viser det seneste års målinger. Andelen af proces- og produktinnovative virksomheder vokser støt, og regionens virksomheder nærmer sig nu landsgennemsnittet. Samtidig stiger beskæftigelsen inden for de videnintensive serviceerhverv, mens den dog falder inden for videnindustrien. Modsat landsudviklingen, så er de sjællandske virksomheders investeringer i forskning og udvikling steget. Det er rigtig godt nyt, fordi investeringer i viden, forskning og innovation bidrager positivt til virksomhedernes konkurrenceevne og skaber gode muligheder for ny vækst i. VækstTendens benytter EUROSTATs kategorisering af videnerhverv der opdeler videnerhverv i enten videnindustri eller videnintensive service virksomheder. Således går videnerhverv på tværs af de ressourceområder VækstTendens ellers tager udgangspunkt i.

34 34 viden og innovation De sjællandske virksomheders FoU investeringer er steget med 0,3 procentpoint fra 2009 til 2010, modsat landsgennemsnittet der er faldet. ligger stadig 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet, der er trukket kraftigt op af Region Hovedstaden. Andelen af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder er steget med 8 procentpoint i perioden 2007 til Dette kan skyldes finanskrisen der har presset virksomhederne til at effektivisere og bringe deres omkostningsniveau ned. Procesinnovation kan være et middel til dette. Over hver fjerde beskæftiget inden for videnintensive serviceerhverv er højtuddannet, mens dette kun gælder hver tiende i samtlige private erhverv. Virksomhedernes investeringer i Forskning og udvikling i pct. af BNP ( ) 3% 4 2,5% 3 2% 3% 2,5% 2% 3% 2,5% 2% 2 1,5% 1,5% 1,5% Andel produkt og/eller processinnovative virksomheder ( ) 1% 1 0,5% Region Sjælland 1% 0,5% 1% 0,5% Uddannelsesfordeling inden for videnerhvervene, (2011) Videnintensive serviceerhverv Videnindustri Ikke videnerhverv 25% 5 75% 10 Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Uoplyst Udviklingen i beskæftigelsen inden for videnerhverv regionalt ( ) 5% 4% 3% 2% 1% -1% -2% -3% -4% -5% Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Videnintensive serviceerhverv Videnindustri

35 Solrød 35 har generelt færre beskæftigede inden for videnerhverv end landsgennemsnittet. Udviklingen i den private beskæftigelse inden for videnerhvervene har været positiv fra 2010 til 2011, om end det klart er videnservice, der trækker udviklingen op, imens beskæftigelsen er faldet indenfor videnindustri. Kalundborg har som den eneste sjællandske kommune en højere andel af beskæftigede inden for videnerhverv end landsgennemsnittet. Kalundborg skiller sig særligt ud ved sin høje andel af beskæftigede inden for videnindustri. 35% 3 25% Videnerhvervs andel af den private beskæftigelse (2011) 2 15% 1 5% Faxe Lejre Køge Roskilde Kalundborg Odsherred Lolland Sorø Næstved Holbæk Vordingborg Guldborgsund Greve Ringsted Slagelse Stevns Solrød Videnindustri Videnservice 15% 5% Udvikling i beskæftigelsen inden for videnerhverv ( ) -5% -15% -25% Guldborgsund Ringsted Stevns Lolland Faxe Køge Sorø Lejre Vordingborg Holbæk Odsherred Roskilde Greve Slagelse Næstved Kalundborg

36 36 uddannelse og kompetencer

37 37 Der bliver ansat flere højtuddannede i s virksomheder. Det store fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 inden for samtlige uddannelsesgrupper, er i sidste målingsår vendt til en beskæftigelsesfremgang for de højtuddannede på knap 3 procent. De ufaglærte og faglærte har endnu engang haft et beskæftigelsesfald, der dog var mindre end landsgennemsnittet UFAGLÆRTE FORVENTES AT STÅ UDEN ARBEJDE I 2020 I REGION SJÆLLAND VækstTendens stiller skarpt på arbejdsstyrkens uddannelseskompetencer i. Kompetencerne blandt regionens arbejdsstyrke skal løftes, hvis de skal svare til virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft i årerne fremover. Det er særligt vigtigt at løfte andelen af ufaglærte op på et højere kompetenceniveau, idet der forventes at være et overskud på ufaglærte i i 2020, mens regionen forventes at have et underskud af faglærte og højtuddannede. Dette er en situation, der kan give virksomhederne problemer i forhold til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, og som kan forringe virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet. Inddeling i VækstTendens Højtuddannede Beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse Faglærte Beskæftigede med en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse Ufaglærte Beskæftigede med grundskole eller en gymnasial uddannelse

38 38 uddannelsesniveau Det store fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 inden for samtlige uddannelsesgrupper er vendt til en beskæftigelsesfremgang for de højtuddannede, mens de ufaglærte og faglærte har et mindre beskæftigelsesfald. Sammenlignet med landsgennemsnittet har en højere andel af faglærte og ufaglærte, men en lavere andel af højtuddannede i de private virksomheder. Uddannelsesniveau for privat beskæftigede (2011) Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Hovedstadsregionen 25% 5 75% 10 Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Uoplyst 743 Udviklingen i den private beskæftigelse fordelt på uddannelsesgrupper ( ) 4% 2% Højtuddannede Faglærte Ufaglærte 2,9% 3,3% -0,2% -0,7% -1,3% -2,3% -2% -4% Udviklingen i højtuddannede i beskæftigelsen ( ) 2 15% 1 5% -5% -1 Ringsted Lolland Lejre Faxe Køge Sorø Guldborgsund Greve Holbæk Vordingborg Næstved Stevns Odsherred Slagelse Solrød Roskilde Kalundborg

39 39 Der er store forskelle i uddannelsesniveauet blandt ressourceområderne. Mere end hver tredje privat beskæftigede inden for Medico og sundhed er højtuddannet, mens det kun er under hver tyvende inden for Turisme og Transport. Andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede er steget hvert år siden Samme tendens ses for alle regioner, men de øvrige regioner øger hurtigere deres andel af højtuddannede. Offentlig sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Uddannelsesniveau for beskæftigede i (2011) IT/kommunikation Energi/miljø Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Transport 25% 5 75% 10 Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Uoplyst 2,9% FLERE HØJTUDDANNEDE I BESKÆFTIGELSE I REGION SJÆLLAND FRA 2010 TIL % 1 Udviklingen i andelen af højtuddannede blandt de privat beskæftigede ( ) 5%

40 40 fremtidens kompetenceniveau s nuværende årige har et markant lavere uddannelsesniveau end unge fra resten af landet. Samtidig stiger uddannelsesniveauet i resten af landet, imens det har været delvist aftagende i. Generelt er andelen af unge der forventes at opnå en ungdoms- og videregående uddannelse stigende. Men også i fremtiden forventes en lavere andel af s unge at opnå mindst en ungdomsuddannelse, end det er tilfældet for landsgennemsnittet. Dette skyldes særligt en lavere andel af unge, der forventes at tage en gymnasial uddannelse. 49,8 procent af 2010-ungdomsårgangen i forventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år efter endt 9. klasse. er dermed den region der er længst fra at opfylde regeringens 2020 målsætning om at 60 procent opnår en videregående uddannelse. Andel af nuværende unge med en videregående uddannelse ( ) 85% 4 andel af nuværende unge med en ungdomsuddannelse ( ) 8 75% Nuværende unge består af gruppen årige. Kilde: RegStat Prognose af en ungdomsårgangs opnåelse af en uddannelse Mindst en ungdomsuddannelse 7 6 En videregående uddannelse Regeringens 2020 målsætning Årgang henviser til året hvor eleven afsluttede 9. klasse. Prognoseperioden er på 25 år. Kilde: Uni-C

41 41 Ved hjælp af fremskrivninger er det muligt at få indblik i fremtidens efterspørgsel på uddannelseskompetencer. Den forventede beskæftigelsesbalance for 2020 viser, at vil have et underskud af faglært og højtuddannet arbejdskraft, mens regionen vil have et overskud af ufaglærte på omkring Antal 2020 Udbud Efterspørgsel Balance Udvikling Antal 2020 Udvikling Antal 2020 Uddannelsesbalancen i Region Sjælland i 2020 Ufaglærte, studenter mv Faglærte Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Lang videregående udd Alle uddannelser Tabellen indeholder beskæftigelsestallene for og medregner dermed dem der bor i Region Sjælland, men arbejder i andre regioner. Kilde: SAM/K-Line Grundskoler mv 374 Videregående uddannelser 21 universiteter 2 29 Voksenuddannelser Erhvervsrettede uddannelser Almengymnasiale uddannelser uddannelsesinstitutioner i region sjælland (2011)

42 42 eksport og internationalisering er landets mindst eksporterende region. Kun 7 procent af de sjællandske virksomheder eksporterer. Selvom eksporten har været stødt stigende igennem det sidste årti, så er der ikke kommet flere eksportvirksomheder til regionen, og eksportens andel af virksomhedernes samlede omsætning har været uforandret. Det er suverænt industrien, der står for den største andel af eksporten fra. Samtidig eksporteres der mest fra kommuner med større byer, ligesom kommunerne tæt på Hovedstaden generelt har flere eksportvirksomheder. Der er med en god grund knyttet store forventninger til den faste Femern Bælt forbindelse. s position imellem Øresundsøkonomien og den store og velstående nordtyske økonomi kan forhåbentlig give nye muligheder for den sjællandske eksport. I kapitlet opgøres eksporten efter de eksporterende virksomheders hovedsæder. Dvs. al eksport fra en given virksomhed bliver registreret i den kommune og den region, hvor hovedsædet er placeret, også selvom store dele af produktionen foregår i en anden region eller kommune. Da dette kan give et lidt skævt billede, estimeres eksporten i sidste del af kapitlet ligeledes regionaliseret efter arbejdssted, således at alle arbejdssteders bidrag til eksporten inddrages. Dermed indeholder eksporttallene for også eksporten fra de virksomheder, der har produktion i, men hovedsæde i København. Den regionaliserede statistik kan dog ikke sammenlignes direkte med hovedsædernes eksport, da den er baseret på et regionaliseret nationalregnskab, og ikke på virksomhedernes regnskaber.

43 eksportvirksomheder har hovedsæde i, og de eksporterer for mere end 28 milliarder. Eksportværdien fra har været stigende igennem den seneste årrække, med undtagelse af finanskriseåret Antallet af eksportvirksomheder har dog ikke været stigende, og eksportomsætningens andel af den samlede omsætning har været relativt konstant. Antal eksportvirksomheder Eksporti mio. kr. Udvikling i eksporten og antallet af eksportvirksomheder ( ) Antal eksportvirksomheder Eksport Andel af virksomheder med eksport (2009) 12% 3 9% 6% 3% 2 1 Eksportens andel af den samlede omsætning (2009) Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Eksportstatistikkerne er opgjort efter virksomhedernes hovedsæde, og indeholder således kun virksomheder, der har hovedsæde i regionen. Kilde: Danmarks Statistik -1-1

44 44 Samtlige kommuner i har få eksportvirksomheder. Kun Greve kommune har flere eksportvirksomheder end landsgennemsnittet. Eksportværdien udgør ligeledes en relativt lille andel af virksomhedernes samlede omsætning. Kun i Køge kommune udgør værdien af eksporten mere for landsgennemsnittet. Industrien står for 62 procent af den sjællandske eksport. De øvrige sektorer eksporter derimod ganske lidt. Andel af eksportvirksomheder (2009) 15% 1 5% Greve Roskilde Køge Solrød Slagelse Lejre Sorø Ringsted Faxe Vordingborg Holbæk Stevns Lolland Næstved Kalundborg Odsherred Guldborgsund Eksportens andel af samlet omsætning (2009) Roskilde Køge Stevns Ringsted Holbæk Guldborgsund Greve Faxe Næstved Lejre Sorø Slagelse Solrød Odsherred Vordingborg Lolland Kalundborg Eksporten fordelt på brancher (2009) 4% 4% 1% 7% 62% 3 47% 45% 86,8% Handel og transport Industri Erhvervsservice mv. Landbrug mv. Eksportstatistikkerne er opgjort efter virksomhedernes hovedsæde, og indeholder således kun virksomheder, der har hovedsæde i regionen. Kilde: Danmarks Statistik

45 45 Hvis eksportstatistikkerne regionaliseres, så de inddrager arbejdssteder, der ikke er hovedsæder, men bidrager til eksporten, forbedres s position. Men er stadig den mindst eksporterende region, og samtlige kommuner, med undtagelse af Kalundborg og Ringsted, har stadig en lavere eksportandel end resten af landet. Kalundborg Kommune skiller sig særligt ud, idet de store produktionsvirksomheder der har hovedsæder i København, bidrager markant til eksporten. 35% 3 25% 2 Eksportandel af samlet produktionsværdi (regionaliseret, 2010) 15% 1 5% Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Kilde: Vækstforum Sjælland. Estimat baseret på SAM/K-Line modellen. 6 5 Eksportandel af samlet produktionsværdi (regionaliseret, 2010) Ringsted Kalundborg Lejre Køge Sorø Greve Lolland Slagelse Faxe Odsherred Solrød Næstved Roskilde Holbæk Vordingborg Stevns Guldborgsund Den regionaliserede eksportandel kan ikke sammenlignes direkte med hovedsædernes eksportandel, da den regionaliserede model er baseret på en regional version af nationalregnskabet, og ikke virksomhedsregnskaber. Kilde: Vækstforum Sjælland. Estimat baseret på SAM/K-Line modellen.