Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Transkript

1 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. Mimad, mihal Den 19/ Høringsnotat vedr. udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Udkast til vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter har været i høring i perioden 19. december marts 2014 hos en bred vifte af myndigheder, organisationer og virksomheder. Naturstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 3 organisationer og myndigheder har oplyst, at man ikke har bemærkninger til vejledningen. Følgende har sendt bemærkninger til udkastet til vejledning: Erfa-grupen for rottespærrer WiseCon Hjørring Kommune Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet) Kommunernes Landsforening (KL) Københavns Kommune Teknologisk Institut Aarhus Vand A/S Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer Miljøstyrelsen Rottespecialisten Styrelsen for Videregående Uddannelser(Uddannelses- og Forskningsministeriet) Fødevarestyrelsen(Fødevareministeriet) Danske Kloakmestre Aarhus Universitet v. Institut for Agroøkologi Mortalin DANVA Generelt Generelt er der i høringssvarene opbakning til vejledningen, som beskrives som meget grundig og illustrativ. Mange af høringssvarene indeholder bemærkninger til, hvilke autorisationskrav, der gælder, samt hvorvidt ejer, lejer eller dennes repræsentant skal være til stede ved bekæmpelses- og tilsynsbesøg. Naturstyrelsen har derfor valgt at behandle disse to grupper af høringssvar i hvert sit afsnit, ligesom høringsnotatet indeholder et afsnit med øvrige temaer og et afsnit med tekstnære bemærkninger. Flere af høringssvarene indeholder forslag til ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, som denne vejledning knytter sig til. Naturstyrelsen har noteret sig disse forslag med henblik på at de overvejes ved en eventuel senere ændring af bekendtgørelsen. Opsætning af rottespærrer, herunder uddannelses-/autorisationskrav

2 DANVA, WiseCon og Hjørring Kommune bemærker, at det i vejledningen er uklart, hvilke personer der kan opsætte rottespærrer, samt hvilke uddannelseskrav, de er underlagt. De finder det desuden uklart, hvilke krav der gælder til forsyningernes egne folk i denne henseende. Hjørring Kommune spørger til, om kommunale rottebekæmpere må sætte rottespærrer, f.eks. fra WiseCon, i kloaksystemet, når de har gennemgået kursus ved WiseCon om opsætning af rottespærrer. NST vil på baggrund af høringssvarene præcisere i vejledningen, hvilke krav der gælder til hvilke personer ift. rottebekæmpelse og opsætning af rottespærrer således, at der ikke er tvivl om rettigheder og pligter. Mortalin anfører, at det er konkurrenceforvridende, at den autoriserede person ikke kan tage et kursus i kloakforhold, som giver denne ret til at opsætte rottespærrer i kloakkerne, når det er muligt for kloakfolk at tage et dagskursus i rottens biologi og dermed få ret til at opsætte rottespærrer. Mortalin efterspørger, at et sådan kursus stilles til rådighed af de relevante myndigheder. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er kompetent myndighed for det autorisationskrævende arbejde på kloakområdet. Naturstyrelsen har på baggrund af høringssvaret fra Mortalin kontaktet Sikkerhedsstyrelsen, der oplyser, at man gerne drøfter mulighederne for et kortere kursus i kloakforhold. Sikkerhedsstyrelsen vil dog i den sammenhæng gøre opmærksom på, at en kloakmesteruddannelse har en varighed på ca. 19 uger, hvor kurset i rottebekæmpelse til sammenligning har en varighed af blot 4 dage. Sikkerhedsstyrelsen oplyser videre, at en virksomhed skal opfylde tre grundlæggende krav for at kunne opnå autorisation som kloakmestervirksomhed: 1. Virksomheden skal have en fagligt ansvarlig ansat, som skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at arbejde inden for det pågældende autorisationsområde. 2. Virksomheden skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem (KLS), der omfatter det autorisationskrævende arbejde, som virksomheden ønsker at udføre. 3. Virksomheden skal følge reglerne om løbende 3. partskontrol, så KLS bliver gennemgået af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Sikkerhedsstyrelsen godkender kun den fagligt ansvarlige person og ikke de øvrige medarbejdere i virksomheden. De øvrige medarbejdere behøver således ikke at være kloakmestre for lovligt at kunne opsætte rottespærrer for virksomheden. Der kan findes information om autorisation på I sit høringssvar ønsker Sikkerhedsstyrelsen at præcisere, at det ikke kræver autorisation som kloakmester for at arbejde på en hovedledning. Derimod er det kun autoriserede kloakmestervirksomheder, der må udføre kloakarbejde på stikledninger mv. NST præciserer vejledningen som foreslået af Sikkerhedsstyrelsen. 2

3 Rottespecialisten påpeger, at da rottespærrer er et element, der skal beskrives i den kommunale handlingsplan, kunne vejledningen lægge op til, at den enkelte kommune i det mindste skal forholde sig til problemstillingen om opsætning af rottespærrer, og hvordan den vil foretage denne vurdering, samt begrunde, hvorfor den ikke har opsat rottespærrer. Samtidig bør vejledningen beskrive, hvordan Naturstyrelsen vil forholde sig til de kommuner, der ikke har taget stilling til opsætning af rottespærrer. Rottespecialisten gør opmærksom på, at vejledningen bør beskrive, hvordan pengene til rottebekæmpelse kan bruges og fordeles. Rottespecialisten understreger tillige, at forebyggende tiltag som f.eks. opsætning af rottespærrer også er en del af kommunens rottearbejde, og derfor er finansieret af den samme pulje. NST præciserer i vejledningen, at kommunerne i handlingsplanerne for rottebekæmpelsen bør beskrive, hvordan de forholder sig til opsætning af rottespærrer. NST vil ligeledes præcisere, hvilke tiltag der kan finansieres via det gebyr, som kommunerne har mulighed for at opkræve. Aarhus Vand A/S foreslår, at det i vejledningen præciseres, at spildevandsselskabet efter aftale med private grundejere kan tillade disse at opsætte rottespærrer i selskabets spildevandsbrønde på betingelse af, at grundejeren påtager sig ansvaret for eventuelle tilstopninger af den offentlige ledning fra skel og frem til den spildevandsbrønd, hvori rottespærren sidder. Aarhus Vand A/S finder, at et sådan aftalebaseret princip vil kunne udgøre et omkostningseffektivt supplement til den kommunale rottebekæmpelse på et område, som ikke umiddelbart er beskrevet i bekendtgørelsens 7. Aarhus Vand A/S anfører, at det bør fremgå af vejledningen, hvordan private grundejeres opsætning af rottespærrer ifølge sådan en aftale forholder sig til de tilfælde, hvor vandselskabet efter 7, stk. 7, afgør om rottespærrer fortsat skal anvendes ved spildevandsselskabets overtagelse af et eksisterende ledningsnet. Ift. Aarhus Vands høringssvar skal NST bemærke, at der hovedsageligt er tale om forhold, der vedrører to private parter og derfor kan reguleres af en privatretlig aftale, hvorfor NST ikke finder anledning til at adressere dette yderligere i vejledningen. Erfa-gruppen for rottespærrer anfører, at den 3-årige forsøgsperiode med opsætning af rottespærrer er for kort og derfor bør udvides. Ift. Erfa-gruppen for rottespærrers høringssvar, NST skal understrege at opsætningen af rottespærrer i henhold til 7 ikke er en midlertidig ordning. NST finder at 3 år er en rimelig tid til at få installeret rottespærrer på kommunale institutioner, som ikke allerede har rottespærrer. Tilstedeværelse af ejer, lejer eller repræsentant ved besøg fra rottebekæmperen 3

4 KL og Mortalin bemærker, at hvis kravet om anmelders tilstedeværelse opretholdes, vil det kræve væsentlig flere ressourcer til rotteområdet, da det vil betyde flere forgæves besøg samt behov for flere rottebekæmpere, hvilket alt i alt bevirker en øget omkostning for bekæmpelsen. Københavns Kommune påpeger, at kravet om tilstedeværelse vil kræve en urimelig arbejds- og administrativ byrde, der vil hindre en effektiv bekæmpelse, da kommunen ikke umiddelbart kan skride til bekæmpelse, og det vil ikke øge sikkerheden. Københavns Kommune skriver endvidere, at det er og bliver bekæmperens ansvar som autoriseret person, at tilsikre en forsvarlig og sikker bekæmpelse. Dette ansvar kan ikke overdrages, og derved giver det ikke mening, at borger/anmelder/repræsentant nødvendigvis skal være til stede. NST skal bemærke, at kravet om, at ejer, lejer eller dennes repræsentant skal være til stede, fremgår af bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kravet kan dermed ikke ændres eller fraviges i vejledningen. NST har ligeledes erfaret, at det i andre kommuner med større bymæssig bebyggelse ikke er problemer med at få ejer, lejer eller dennes repræsentant til at være til stede. Baggrunden for kravet er at mindske risikoen for primære og sekundære forgiftninger af mennesker og dyr mest muligt. NST skal også bemærke, at da det er muligt at gebyrfinansiere rottebekæmpelsen i kommunerne, er det op til kommunerne at fastsætte gebyret således, at det dækker udgifterne til rottebekæmpelsen i kommunen. Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer oplever, at 3 besøg efter bekæmpelsen på ejendomme, hvor der er forekomst af rotter, er overflødige. Borgerens motivation til at være til stede, når rotterne er væk, er meget lille, og det må opgives at få dem til at møde op. Dette opleves også for så vidt angår byejendomme. Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer anmoder derfor om en beskrivelse af kommunens muligheder for at komme videre i forløbet, hvis borgeren ikke vil samarbejde. Såfremt der opstår problemer med rottebekæmpelsen på en ejendom, fordi en borger ikke vil samarbejde herom, har kommunen mulighed for at give den pågældende borger et påbud om at få bragt de nødvendige forhold i orden, så der kan foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Se nærmere vejledningens afsnit Øvrige temaer KL finder, at der bør udarbejdes fælles kriterier for, hvilke anmeldelser der skal indberettes til Naturstyrelsen. Samtidig anføres det, at tilsynet med private sikringsfirmaer bør ligge hos Naturstyrelsen og ikke hos den enkelte kommune. NST er enig i, at en ensretning af, hvilke indberetninger der skal ske til NST, er at foretrække. NST forventer, at arbejdet med den nye rottedatabase vil medvirke til en mere ensartet dataindberetning. Vedr. tilsynet med sikringsordninger fremgår dette af bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, og derfor kan der ikke ændres herpå i vejledningen. Det er endvidere fortsat NSTs vurdering, at tilsynet ligger bedst hos den enkelte kommune. Rottespecialisten påpeger i forbindelse med røgprøver, at situationen, hvor TVundersøgelsen ikke viser brud på ledningssystemet mangler at blive beskrevet 4

5 Rottespecialisten ønsker en redegørelse for, hvem der afholder udgifterne i disse tilfælde. Rottespecialisten anfører endvidere, at det er en udfordring at få kommunerne til at føre tilsyn med entreprenøren. Man mener, at retningslinjer og hjælp/vejledning til, hvordan kommunerne kan gøre dette, vil gøre stor gavn og give en stærkere og forbedret dialog. Ligeledes anfører Rottespecialisten, at det er vigtigt, der bliver ført kontrol med, om kommunerne udarbejder og offentliggør rottehandlingsplaner. Samtidig skal kommunernes information til borgerne styrkes, og dette kan der lægges op til i vejledningen. Ift. Rottespecialistens høringssvar, skal NST bemærke, at det fremgår direkte af bekendtgørelsen, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med det private firma, der forestår rottebekæmpelsen i den pågældende kommune. NST opfordrer løbende kommunerne til at blive endnu bedre hertil. NST er ligeledes i gang med en undersøgelse af, hvor mange kommuner der har udarbejdet handlingsplaner for rottebekæmpelsen, og følger naturligvis op over for dem, der endnu ikke måtte have fået udarbejdet en sådan. Danske Kloakmestre ønsker at præcisere, at afløbsrørene skal udføres af enten støbejern, glaseret lerrør eller rustfri stålrør for at hindre rotterne i at gnave sig ud af rørene og ind i eller under husene. Forslaget fra Danske Kloakmestre ligger uden for NSTs ressort, hvorfor foreningen henvises til at tage spørgsmålet op over for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet har fremsendt bemærkninger vedr. omtalen af antikoagulanter og brugen af disse. Aarhus Universitet ønsker, at vejledningen også omfatter mus. NST vil præcisere vejledningen de steder, hvor det findes relevant. Aarhus Universitet påpeger i øvrigt også, at vejledningen visse steder bør omtale bekæmpelse af mus. NST vurderer, at der ikke er grundlag for yderligere omtale af musebekæmpelse, da bekendtgørelsen, som denne vejledning knytter sig til, udelukkende drejer sig om rotter. Mortalin påpeger vedrørende påbud, vejledningens afsnit , at det er administrativt fordyrende for kommunen at skulle udstede påbud, og at det er unødvendigt i størstedelen af tilfældene. Samtidig anfører selskabet, at danske grundejere udfører arbejdet helt frivilligt i mere end 95 % af tilfældene uden offentlige påbud eller varsel om påbud. Der er ingen grund til at pålægge kommunerne denne ekstra byrde og heller ikke til at mistænkeliggøre grundejerne. Mortalin efterlyser derfor, at man formulerer dette afsnit i vejledningen i en mere positiv ånd. Det er op til kommunerne at bestemme, hvornår de udsteder påbud, herunder forvarsel om påbud. Som det fremgår af afsnit 5.10 i vejledningen har forvarsel om påbud netop ofte den effekt, at borgeren her retter ind efter kommunernes anvisninger, men giver samtidig kommunen mulighed for at udstede påbuddet, såfremt forvarslet ikke følges, og de øvrige juridiske betingelser for at udstede påbuddet i øvrigt er opfyldt. Definitioner, præciseringer og tekstnære ændringer Høringssvarene fra: WiseCon, Sikkerhedsstyrelsen, KL, Københavns Kommune, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen, Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer, 5

6 Styrelsen for Videregående Uddannelser, Fødevarestyrelsen, Danske Kloakmestre, Mortalin og Aarhus Universitet indeholder også forslag til tekstnære ændringer, præciseringer, ændret ordlyd mm. Naturstyrelsen vil foretage de foreslåede tekstnære ændringer mm. i det omfang, disse findes relevante og hensigtsmæssige. 6