Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
|
|
- Børge Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse. Denne forskel forsvinder ikke, når der tages højde for de forskelle der er i elevernes kvalifikationer, når de starter på uddannelsesinstitutionerne. Uddannelserne på de forskellige hovedområder giver relativt store forskelle i afkast og specielt giver de humanistiske uddannelser relativt dårlige resultater. I den anden ende af skalaen ligger de samfundsvidenskabelige og specielt de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Inden for samme hovedområde er forskellene mellem institutionerne relativt mindre, men de er dog eksisterende. Eksempelvis ligger humaniora på Københavns Universitet meget lavt. Da omkostningerne af at vælge en uddannelse, som ikke giver kvalifikationer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, under det nuværende system i stort omfang ikke bæres af den studerende selv, understreger resultaterne vigtigheden af at genoverveje incitamentstrukturerne i uddannelsessystemet. Evner, uddannelsesvalg og uddannelsernes effektivitet Der er i det danske samfund bred enighed om, at uddannelse er afgørende for Danmarks fremtid. Samtidigt er der også for den enkelte relativt meget på spil, når uddannelsesretning skal vælges. For den andel af de unge, som har klaret sig bedst i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser står valget typisk mellem en række forskellige akademiske uddannelser. I denne beslutningsproces er det vigtigt, at informationsgrundlaget er så fyldestgørende som muligt. En andel af de studerende vil have en meget klar opfattelse af, hvad de vil læse, men en sandsynligvis noget større andel er i tvivl. I denne beslutningsproces er det derfor et afgørende parameter, hvilken kvalitet universiteterne tilbyder den studerende. Da samfundet i meget vid udstrækning finansierer de videregående uddannelser, er det også ud fra et mere overordnet synspunkt interessant, hvilken kvalitet der udbydes. Kvalitet er naturligvis mange ting, men en grundlæggende faktor må være institutionens evne til at bibringe den enkelte elev nogle kompetencer, som kan anvendes i det efterfølgende liv på arbejdsmarkedet. Analysens grundelementer For at kaste lys over dette foretages der en sammenligning af universitetsinstitutioner opdelt på hovedområde. For at måle kvaliteten af en given uddannelsesinstitution er afkastet af uddannelse anvendt. Det undersøges med andre ord, hvor god en institution er til at give den studerende viden og kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet efterfølgende. Som mål for dette er anvendt indkomsten efter afsluttet uddannelse. Analyseenhederne er defineret ved hjælp af hovedområder og er defineret ud fra deres tilhørsforhold i dag. Da data i sagens natur er historiske og da der har været en del ændringer i det institutionelle tilhørsforhold i de seneste år har det været nødvendigt at træffe nogle metodiske valg med hensyn til, hvor resultater for en given person skal medregnes. Resultatet af dette valg har været at anskue fortiden i nutidens lys. I langt de fleste tilfælde vil tidligere separate institutioner dog alligevel være udskilt i tallene. Eksempelvis er der vist separate tal for Handelshøjskolen, Århus Universitet. Udgangspunktet for selve analysen er, at en forøgelse af human kapitalen, dvs. individets evner og kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, vil kunne medføre en forøgelse af indkomsten for det enkelte individ. For at man kan tale om en forøgelse af human kapitalen er det dog nødvendigt at have et mål for individets evner før vedkommende startede på uddannelsen. Den grundæggende analyse går således ud på, at sammenligne indkomsten for kandidater fra forskellige uddannelsesenheder, når evner før optagelse på studiet holdes lige.
2 I tabel 1 nedenfor ses nogle af de rå gennemsnit for de enkelte uddannelser. Tabellen er rangeret efter karaktergennemsnittet på den adgangsgivende eksamen for de, som har færdiggjort en uddannelse på den nævnte kombination af hovedområde og institution. Som det fremgår, er der relativt store forskelle både med hensyn til karaktergennemsnittet 1 og med hensyn til indkomsten efter endt uddannelse 2. Tabellen viser derudover andelen af fædre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, samt andelen af de studerende, der har været ramt af ledighed i løbet af et år. Tabel 1: pre-optagelses evner og outcome opdelt på uddannelser Karakter- Andel fra Gennemsnit videregående uddannelse* Indkomst Andel ramt af ledighed Ålborg universitet, samfundsvidenskabelig 8,2, ,14 SDU, samfundsvidenskabelig 8,4, ,10 Handelshøjskolen, Århus universitet, samfundsvidenskabelig 8,5, ,09 Handelshøjskolen i København, humaniora 8,5, ,15 RUC, naturvidenskab 8,5, ,24 SDU, tekniske 8,5, ,10 Kunsterisk institution 8,6, ,31 Ålborg universitet, tekniske 8,6, ,07 Ålborg universitet, humaniora 8,7, ,26 Handelshøjskolen i København, Samfundsvidenskabelig 8,7, ,09 Handelshøjskolen, Århus universitet, humaniora 8,7, ,19 RUC, humaniora 8,8, ,27 RUC, samfundsvidenskabelig 8,8, ,18 Arkitektskolen i Århus 8,9, ,31 SDU, naturvidenskab 8,9, ,21 Københavns universitet, jordbrugsvidenskab 8,9, ,17 DTU 8,9, ,11 SDU, humaniora 9,0, ,26 Kunstakademiets arkitekstskole 9,0, ,32 Københavns universitet, Levnedsmiddel og ernæring 9,0, ,15 Ålborg universitet, naturvidenskab 9,0, ,05 Københavns universitet, naturvidenskab 9,0, ,20 Københavns universitet, humaniora 91, ,33 Århus universitet, naturvidenskab 92, ,18 Århus universitet, humaniora 92, ,33 SDU, sundhedsvidenskab 92, ,10 Københavns universitet, sundhedsvidenskab 92, ,13 Århus universitet, samfundsvidenskabelig 92, ,11 Københavns universitet, samfundsvidenskabelig 93, ,09 Århus universitet, sundhedsvidenskab 94, ,13 1 Tallet er et gennemsnit af de karaktergennemsnit de studerende, der har fuldført en uddannelse på de angivne universitets områder, har opnået på den adgangsgivende uddannelse (gymnasiet mv.) 2 Dette er det fem-årige gennemsnit (11-15 år efter påbegyndt uddannelse) regnet i 1999 kroner.
3 Total 90, ,16 Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks regiserdata. Tabellen viser resultater for optagne , som har fuldført kandidatstudiet. Anm: * Andel af fædre, som har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse Som beskrevet må forventningen være, at der er en positiv sammenhæng mellem eksempelvis gennemsnit og indkomst. Denne sammenhæng er dog ikke helt klar i denne tabel. Sammenhængen er betydeligt tydeligere, når der kontrolleres for andre faktorer i regressionsanalysen 3. Parametrene for de enkelte faktorer, der er kontrolleret for, fremgår ikke af dette notat, da det ville blive for omfangsrigt, men baggrundsvariable er vist i figur 1 nedenfor. Alle modellens parametre kan ses på Figur 1: Sammenhæng mellem forklarende variable og indkomst I figur 2 er vist sammenhængen mellem et af målene for pre-studieoptagelsesevner og indkomst. Figuren viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit og indkomst, når der er kontrolleret for andre baggrundsfaktorer og valg af uddannelsesenhed. Som det fremgår, er der en tydelig sammenhæng: jo højere karakter fra gymnasial eksamen, des højere indkomst senere i livet. Der er eksempelvis en forskel 3 Der er gennemført en regressionsanalyse med fem cases per person, der har afsluttet en kandidat uddannelse. Et for hvert år der er anvendt information for. Da hver person indgår flere gange i analysen er der anvendt robuste standardfejl. Personer der har påbegyndt en anden uddannelse efter kandidatuddannelsen er ikke medtaget. Det kan undervurdere resultaterne på uddannelsesområder, hvor der er relativt mange ph.d. ere. De uafhængige variable er kategoriseret i modellen, således at der tillades ikke-lineære sammenhænge. De 0,5 pct. mest ekstreme cases i begge sider af indkomst fordelingen er ikke medtaget i analysen. Det anvendte indkomstbegreb er løn indkomst, overskud fra egen virksomhed, samt vederlag mv. Modellen har en R 2 = 0,2949.
4 på ca kroner mellem en person der har fået et gennemsnit i intervallet 6,5-7,0 og en person der har fået et gennemsnit i intervallet 9,5 10,0. I øvrigt er der også en særskilt effekt afhængigt af typen af adgangsgivende eksamen. Selvom der er en klar sammenhæng, så kan forskelle i de studerendes evner før optagelsen ikke forklare lønforskellene efter endt uddannelse. Uddannelsesvalget har også, som det fremgår af næste afsnit, en betydelig effekt. Figur 2: Sammenhæng mellem karakterer og indkomst Anm: 0=ingen oplysninger, 1=65 eller lavere, 2=66-70, 3=71-75, 4=76-80, 5=81-85, 6=86-90, 7=91-95, 8=96-100, 9= og 10=106+.
5 Modelresultater I figuren nedenfor er effekten af uddannelse på de forskellige hovedområder vist. Som det fremgår ligger sundhedsvidenskab på Syddanske universitet i toppen, mens kunstakademiets arkitektskole ligger i den anden ende af spektret. Alle tal er målt i forhold til DTU, der er sat som reference kategori. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om et absolut afkast, men udelukkende om hvorledes de enkelte områder klare sig i forhold til hinanden. Figur 2: Afkast i kr. opdelt på forskellige hovedområder og institutioner kontrolleret for baggrunds faktorer Anm: ASB står for Handelshøjskolen, Århus universitet I tabellen nedenfor er de samme tal vist med et konfidens-interval for det enkelte uddannelsesområde. Tallene viser også her forskellen i forhold til referencekategorien, som er DTU. Kontrolleret for andre faktorer får en kandidat fra RUC naturvidenskab således ifølge modellen ca kroner mindre i bruttoløn, end en kandidat fra DTU. Som det fremgår af konfidensintervallet for RUC naturvidenskab er dette ikke nok til, at forskellen er signifikant (konfidensintervallet indeholder 0). Tabellen er sorteret efter hovedområde.
6 Tabel 2: Estimation af forskelle i årlig indkomst mellem hovedområder og institutioner Årligt afkast(kr.) samt konfidensinterval Hoved-område og institution Afkast Nedre Øvre Ålborg Universitet, samfundsvidenskabelig Århus Universitet, samfundsvidenskabelig Københavns Universitet, samfundsvidenskabelig SDU, samfundsvidenskabelig RUC, samfundsvidenskabelig Handelshøjskolen i København, Samfundsvidenskabelig Handelshøjskolen, Århus Universitet, samfundsvidenskabelig Ålborg Universitet, humaniora Århus Universitet, humaniora Københavns Universitet, humaniora SDU, humaniora RUC, humaniora Handelshøjskolen i København, humaniora Handelshøjskolen, Århus Universitet, humaniora Ålborg Universitet, tekniske Arkitektskolen i Århus DTU SDU, tekniske Kunstakademiets arkitektskole Ålborg Universitet, naturvidenskab Århus Universitet, naturvidenskab Københavns Universitet, naturvidenskab SDU, naturvidenskab RUC, naturvidenskab Københavns Universitet, jordbrugsvidenskab Århus Universitet, sundhedsvidenskab Københavns Universitet, sundhedsvidenskab SDU, sundhedsvidenskab Københavns Universitet, Levnedsmiddel og ernæring Kunsterisk institutioner Det fremgår af tabellen, at der er betydelige forskelle på, i hvilket omfang de enkelte områder formår, at opkvalificere de studerende. Der er i analysen også taget højde for, at man på de forskellige hovedområder får ansættelse i forskellige sektorer, hvor lønforholdene er forskellige 4. Tabellen viser, at 4 Der er kontrolleret for, om man er ansat privat, kommunalt eller statsligt. Årsagen til dette er, at man kan argumentere for, at ansættelsesforholdene er anderledes i den offentlige sektor, hvorfor aflønningen også er anderledes. Omvendt kan der dog også
7 det er de sundhedsvidenskabelige hovedområder, som der er det største afkast fra, mens det i den modsatte ende er de humanistiske og kreative uddannelser, der dominerer. Ser man på forskelle mellem institutioner, er eksempelvis forskellen mellem afkastet af humaniora fra Københavns Universitet og humaniora på SDU og Ålborg Universitet specielt markant. Mellem København og Ålborg er der således over i forskel. De forskelle der allerede er i de ikke-korrigerede indkomster (tabel 1) forøges af det forhold, at gennemsnittet på humaniora i Ålborg er lavere end på humaniora i København. Af andre interessante forskelle på tværs af institutioner kan nævnes, at Ålborgs naturvidenskabelige og tekniske uddannelser klare sig godt. De tekniske uddannelser ligger omkring gennemsnittet, mens personer der er uddannet fra naturvidenskab på Ålborg ligger lidt højere. Metode Undersøgelsens population er de personer, der er startet på en uddannelse på en universitetsinstitution i årerne 1988 til For disse personer er der udtrukket en række baggrundsoplysninger. Det drejer sig dels om forældres uddannelse, indkomst mv. og adgangsgivende uddannelsestype og -resultater. Derudover anvendes oplysninger om efterfølgende studieforløb, og endelig er der trukket oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning og indkomst i en fem-årig periode mellem 11 og 15 år efter studiestart, hvilket vil sige årene Dvs. at der ses på evnerne ca. 5 til 10 år efter de fleste er færdiguddannede. Grunden til, at der gås så langt frem i tiden, er, at det giver mulighed for en vis stabilisering af indkomsten, og samtidigt tillader at også de langsomme færdiggør deres studie. Samlet giver disse oplysninger mulighed for ved hjælp af regressionsanalyse at undersøge, hvor gode de enkelte uddannelsesinstitutioner er til dels at få de studerende igennem studiet samt til at give de studerende kompetencer, som er efterspurgte og anvendelige på arbejdsmarkedet. Konklusion Der er statistisk signifikante og betydelige forskelle mellem, hvor stor en aflønning folk fra forskellige uddannelsesinstitutioner opnår. En del af disse forskelle kan forklares med, at det er studerende med forskellige evner, der ender på de forskellige institutioner, men det er langt fra det hele, som kan forklares ved disse forskelle. Set i lyset af aflønningen af personer fra de forskellige hovedområder, tyder det på, at der uddannes forkert. De humanistiske uddannelsessteder ligger således alle meget lavt, og specielt er det målte resultat fra humaniora på Københavns Universitet dårligt: baggrundsfaktorerne tilsiger, at kandidater skulle kunne optjene en høj løn, men det sker ikke. Når en studerende vælger en uddannelse med et lavt afkast, kan der være tale om et bevidst valg. Man uddanner sig på et område, man finder interessant, og acceptere den lavere aflønning. Universiteterne reagerer blot på dette ønske, ved at stille studiepladser til rådighed. Den studerendes præference for uddannelse, er naturligvis en privatsag, og skal som sådan ikke være et offentligt anliggende. Der er dog flere grund til at tage resultaterne fra undersøgelsen alvorligt. være tale om, at de mest kvalificerede søger arbejde, hvor lønnen er højest, hvilket alt andet lige vil betyde, at medtagelsen af sektor som en faktor, betyder at forskellene mellem hovedområderne kommer til at fremstå mindre, end de reelt er.
8 For det første bærer den studerende ikke selv hele omkostningen ved sit uddannelsesvalg. Den offentligt betalte uddannelse, høje skatter og stor omfordeling betyder, at omkostningerne ved uddannelsesvalget i høj grad eksternaliseres. For det andet er der et samlet tab af værdi, når omkostningerne således kan eksternaliseres. Den enkelte studerende har måske nok et ønske om at læse inden for et givent område, men ikke i så stor grad, at man selv er villig til at bære omkostningerne i form af lavere indtægt. For det tredje er den studerendes valg i dag muligvis ikke fuldt oplyst, og det er derfor vigtigt at de omkostninger, der også er i dag ved uddannelsesvalg, gøres klart, så den studerende træffer sit valg på et oplyst grundlag. Den studerede skal med andre ord bruge hovedet, når han eller hun vælger med hjertet. Endelig er det vigtigt at fokusere på, om uddannelsesinstitutionerne fungerer effektivt. Det vil i denne sammenhæng sige, om de tilføre tilstrækkeligt med evner og kompetencer til den studerende. Ved at sammenholde med andre institutioners resultater, kan institutionen få et bedre indtryk af dette. Resultaterne i dette notat og lignede analyser kan således bruges dels til at skabe større viden, som aktørerne kan handle på baggrund af, men kan også bruges som baggrund for en genvurdering af incitamentstrukturen i uddannelsessystemet. Det drejer sig ikke blot om den enkelte studerendes incitamenter, men også om institutionernes incitamenter. Det er vigtigt, at der med viden om forøgelsen af de studerendes arbejdsmarkedsrettede kompetencer, bliver mere fokus på at forøge disse.
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereLønstatistik for privatansatte ph.d.er
Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereAfviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mere10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere
1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereUnge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det
Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereANALYSE PPORT
Udviklingen i HD-uddannelsernes ANALYSE PPORT www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereDimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018
November 2018 Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018 Indhold Dimittendbeskæftigelse Tabeller fra Kulturstatistik 2018... 1 Uddannelsesstatistik... 2 Erhvervsfrekvens... 2 Ledighed...
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereHvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mere