Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Transkript

1 BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets- og Bygningsstyrelsen, sagsnr Senere ændringer til forskriften BEK nr 745 af 24/06/2013 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser I medfør af 11 og 14 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fastsættes: Akkrediteringsrådets opgaver 1. Akkrediteringsrådet akkrediterer og godkender bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse, der udbydes i Danmark efter universitetsloven, jf. 5, stk. 1, og 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Stk. 2. Rådet akkrediterer uddannelser svarende til uddannelser, der er omfattet af stk. 1, og som danske universiteter udbyder i udlandet, medmindre den enkelte uddannelse kvalitetssikres efter det nationale kvalitetssikringssystem i det land, hvor uddannelsen udbydes, jf. 5, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud af nye og eksisterende uddannelser på baggrund af følgende tre fastsatte overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet: 1) behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, 2) forskningsbaseret uddannelse og 3) uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring. Stk. 2. Den nærmere uddybning af de i stk. 1 fastsatte kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1. Stk. 3. Beskrivelserne af bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og masteruddannelser (typebeskrivelser) i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse bruges ved vurderingen af uddannelsernes mål for læringsudbytte, jf. bilag For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, og hvortil autorisation er påkrævet, skal Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav på området. Rådet skal forud herfor drøfte uddannelsens indhold med den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv. 4. Akkrediteringsrådet skal udmønte relevans- og kvalitetskriterierne, der er fastsat i 2, stk. 1, og i bekendtgørelsens bilag 1, i måle- og dokumentationspunkter. Rådet skal offentliggøre dets praksis. Godkendelsesprocessen 5. Universitetet anmoder Akkrediteringsrådet om akkreditering og godkendelse, jf. 1, stk. 1, eller om akkreditering, jf. 1, stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at universiteternes aftagerpaneler, jf. universitetslovens 13 a, har været inddraget. 1

2 Stk. 2. Universitetet indstiller for uddannelser efter 1, stk. 1, til rådet om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 6. Imødekommer Akkrediteringsrådet universitetets indstilling efter 5, stk. 2, afgiver rådet indstilling herom til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet kan imødekomme indstilling for en eksisterende uddannelse ved en positiv eller en betinget positiv akkreditering, jf. 7 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Indstilling om en ny uddannelse kan alene imødekommes af en positiv akkreditering, jf. lovens 9. Stk. 2. Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen afgives senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Stk. 3. Imødekommer rådet ikke universitetets indstilling efter 5, stk. 2, meddeler rådet dette til universitetet senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Universitetet kan herefter inden 10 hverdage fremkomme med indsigelse. Senest 20 hverdage efter at uddannelsen er blevet akkrediteret, afgiver rådet endelig indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen. 7. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer inden 10 hverdage efter modtagelsen af Akkrediteringsrådets indstilling efter 6, ledsaget af de nødvendige oplysninger, afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. dog stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddeler straks afgørelsen til rådet og universitetet. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen forelægger sager vedrørende 10, stk. 3, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement. Den i stk. 1 nævnte frist gælder ikke for sådanne sager. Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 8. I de sager, hvor universitetets indstilling efter 5, stk. 2, imødekommes, træffer Akkrediteringsrådet afgørelse om godkendelse af en uddannelse efter 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter 7, stk. 1. Stk. 2. Rådets godkendelse meddeles straks universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelsen offentliggøres herefter. Stk. 3. I de sager, hvor universitetets indstilling efter 5, stk. 1, ikke imødekommes, hører rådet universitetet snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter 7, stk. 1, om universitetet vil 1) udbyde uddannelsen på de af Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsatte vilkår eller 2) trække ansøgningen tilbage. Sagsbehandling, klage m.v. 9. Akkrediteringsinstitutionens sagsbehandling er omfattet af reglerne i forvaltningsloven. Stk. 2. Akkrediteringsrådet kan efter 5, stk. 3, nr. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser træffe afgørelse om, at en ansøgning om akkreditering og godkendelse bortfalder, hvis universitetet ikke overholder en af rådet fastsat rimelig frist for at fremkomme med oplysninger, der er nødvendige for, at rådet kan træffe afgørelse. 10. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parter indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten, jf. 14, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 2

3 Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser ophæves. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 14. december 2009 HELGE SANDER / Lene Britt Boisen 3

4 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Bilag 1 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Ved akkreditering af nye uddannelser: Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagere for kommende dimittender. Institutionen skal sandsynliggøre, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen, samt, hvor det er relevant, redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser. Institutionen skal beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Ved akkreditering af eksisterende uddannelser: Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse. Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forskningsindikatorer. Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til. Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2. Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens specifikke adgangskrav og prøveformer. Undervisningen afvikles på pædagogisk og kvalificeret vis af underviserne. Uddannelsens fysiske forhold passer til uddannelsen og antallet af studerende. Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser. 4

5 Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 2 5

6 Erhvervsakademigrad Professionsbachelorgrad Bachelorgrad Kandidatgrad Ph.d.-grad Viden og forståelse Vidensfeltet Forståelses- og refleksionsniveauet Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, metoder og praksis Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere problemstillinger Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af undersøgelser Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/ erne teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og Skal mestre fagområdets/ernes metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne og vælge blandt fagområdet/ernes teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder Skal mestre de metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer, herunder designe og udvikle nye teknikker og 6

7 Formidling praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere faglige problemstillinger og til både fagfæller og ikkespecialister samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister færdigheder inden for fagområdet Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle resultater og fremskridt til et bredt publikum Kompetencer Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Læring Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forskningsog udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe 7

8 Formelle forhold ECTS ) )3) 180 4) 120 5) 180 Adgangskrav Videreuddannelse Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse Professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser Gymnasial eksamen med specifikke krav til fag og niveau eller erhvervsuddannelse suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag og niveauer eller VVU eller diplomuddannelse Visse kandidatuddannelser evt. via adgangskurser, masteruddannelser og diplomuddannelser Gymnasial eksamen Adgangsgivende bacheloreksamen Ph.d. og masteruddannelser ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet Kandidateksamen Kandidatuddannelser, masteruddannelser og diplomuddannelser Hovedinstitutionstype Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Universiteter Universiteter 6) Vidensbasen Forskningsbaseret Forskningsbaseret Forskning Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret - 8

9 Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) VVU-grad Diplomgraden Mastergraden Viden og forståelse Vidensfeltet Forståelses- og refleksionsniveauet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ ernes viden samt kunne identificere problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder Vurdering og beslutning Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye 9

10 Formidling praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere analyse- og og diskutere faglige problemstillinger og til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Handlingsrummet Samarbejde og ansvar Læring Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne udvikle egen praksis Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Formelle forhold ECTS Adgangskrav Gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne samt 2 års relevant erhvervserfaring Erhvervsakademiuddannelse, VVU eller særligt indgangsforløb samt 2 års relevant erhvervserfaring Bachelor, professionsbachelor eller diplom samt 2 års relevant erhvervserfaring Videreuddannelse Diplomuddannelse Masteruddannelse Hovedinstitutionstype Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter 7) Vidensbasen Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret 10

11 1) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 3 måneder. 2) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 6 måneder. 3) En professionsbacheloruddannelse kan også tilrettelægges som en selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser med en varighed af mindst 90 ECTS inkl. 3 måneders praktik. 4) Der kan godkendes propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60 ECTS. I forbindelse med enkelte uddannelser kan det godkendes, at uddannelsens omfang overstiger 180 ECTS grundet lønnet praktik. 5) For kandidatuddannelser, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan det godkendes, at uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område. Enkelte kandidatuddannelser er godkendt til at have et omfang svarende op til 180 ECTS. 6) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter. 7) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter. 11