Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Transkript

1 Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund... 8 Vejledning til jordbundsundersøgelser Jordbundsprofil Jordbundsprøve Struktur Vejledning måling af ph Vejledning jordens bestanddele (jordsigtning) Vejledning humusbestemmelse Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat Jordhorisont Jordens bestanddele Jordbundskarakteristik Vejledning - nivellering af terrænet Orienteringsløb i skoven

2 Teori - klima- og plantebælter I denne øvelse skal I arbejde med hydrotermfigurer, klima- og plantebælter og det globale klima med forskellige livsbetingelser. Først lidt kort, indledende baggrundsstof om klimazoner, plantebælter og hydrotermfigurer. Klimazoner og plantebælter For at danne sig et billede af livsgrundlaget og landbrugsmulighederne på et givet sted på Jorden inddeles Jorden i klimazoner og plantebælter. Denne inddeling sker ved at undersøge hvilke planter, der naturligt vokser på en given lokalitet. Den naturlige plantevækst afhænger nemlig af stedets klima, som igen kan beskrives vha. temperatur, nedbør, fordampning og solindstråling. Det er i første omgang temperaturen, som bestemmer hvilke planter, der kan vokse på et givet sted. Middeltemperaturen i den koldeste og varmeste måned bestemmer altså grænserne mellem klimazonerne. Overordnet inddeles Jorden i fire klimazoner på baggrund af månedlige gennemsnitstemperaturer: Den polare klimazone Den tempererede klimazone Den subtropiske klimazone Den tropiske klimazone Jordens inddeling i klimazoner kan f.eks. ses på fig i Alverdens geografi eller den kan findes i et atlas. 2

3 Det siger sig selv, at der er meget store variationer i hvilke planter, der kan vokse selv indenfor samme klimazone. Derfor laves en underinddeling af klimazonerne baseret på nedbørsmængder og nedbørens fordeling i løbet af året. F.eks. inddeles den tropiske klimazone i regnskov, savanne, græssteppe, busksteppe og ørken alt efter hvor meget nedbør der falder. To forskellige plantebælter indenfor den tropiske klimazone. Til venstre: Tropisk regnskov i Costa Rica. Til højre: Tropisk ørken i Algeriet Den klimainddeling vi normalt bruger i Danmark er lavet af den danske geograf og botaniker Martin Vahl ( ). Et kort over Vahls klima- og plantebælter kan ses på figur 2.25 i Alverdens geografi eller i et atlas og på figur 2.24 kravene, som Vahls klima- og plantebælteinddeling opfylder. 3

4 Hydrotermfigurer Konstruktion af hydrotermfigur Hvis du selv har prøvet at konstruere en hydrotermfigur og har fuldstændig styr på hvordan den er opbygget, kan du springe nedenstående afsnit over og gå til afsnit 2.2. En hydrotermfigur giver et billede af klimaet på en lokalitet ved at give et overblik over den gennemsnitlige nedbør og gennemsnitstemperaturen for hver måned i en 30-års periode. Figuren laves ud fra målinger af den månedlige gennemsnitstemperatur samt nedbøren på lokaliteten. Data til figuren er altså følgende Nedbør i mm Temp. i o C Nedbør i mm Temp. i o C Januar 57 0,0 Juli 66 15,6 Februar 38 0,0 August 67 15,7 Marts 46 2,1 September 73 12,7 April 41 5,7 Oktober 76 9,1 Maj 48 10,8 November 79 4,7 Juni 55 14,3 December 66 1,6 Prøv nu selv at indtegne værdierne i en hydrotermfigur. Tallene for nedbøren afsættes i diagrammet som søjler udfor hver måned og værdien i mm kan aflæses på aksen til venstre. Temperaturen tegnes som en kurve og værdierne kan aflæses på aksen til højre. På næste side er tegnet en hydrotermfigur ud fra tallene i tabellen. 4

5 Nedbør i mm Temperatur i o C Guide til bestemmelse af klimazone og plantebælte Eksempel på hydrotermfigur. Højde 9 m, årsnedbør 712 mm, gnms. middeltemp. 7,7 o C J F M A M J J A S O N D Følgende køreplan kan bruges til bestemmelse af klima- og plantebælte. 1. Aflæs først den koldeste og varmeste måneds gennemsnitstemperatur. 2. Gå ind på figuren som viser Vahls klima- og plantebælteinddeling (fig i Alverdens geografi). Find ud af hvilken af reglerne til venstre de aflæste temperaturer opfylder begynd fra toppen og stop når temperaturerne opfylder kravene. Hvis f.eks. den koldeste måned, K, er aflæst til 16 o C, så er klimaet tropisk (da K > 15 o C) og man skal ikke gå videre og tjekke subtropisk osv. For at bestemme plantebæltet skal du bruge den samlede årlige nedbørsmængde og nedbørsfordelingen. Brug nu figuren med Vahls inddeling til at bestemme plantebæltet. 5

6 Gennemgang af eksemplet: 1. Den varmeste måned aflæses til juli med 16 o C og den koldeste er januar/februar med 0 o C. 2. For at klimaet kan være tropisk skal den koldeste måned være mere end 15 o C (K > 15 o C). Dette er ikke opfyldt. For at klimaet kan være subtropisk skal den varmeste måned være mere end 20 o C (V > 20 o C). Det opfylder temperaturen for denne lokalitet heller ikke. For tempereret klima skal den varmeste måned være mere end 10 o C. Da dette er opfyldt befinder vi os altså på en lokalitet i den tempererede klimazone. 3. Den samlede nedbørsmængde på lokaliteten er 712 mm. Dvs. vi befinder os i nåle- eller løvskovsbæltet. For at afgøre om det er nåle- eller løvskov skal vi se på hvor mange måneder, der har en gennemsnitstemperatur på over 10 o C. Da der i eksemplet er ca. 5 måneder med temperatur over 10 o C ligger lokaliteten i løvskovsbæltet. Nu vil vi gerne komme med et bud på, hvor målingerne er fra. Til det bruges figur 2.25 i Alverdens geografi (eller tilsvarende i atlas) som viser klima- og plantebælter. Da det er varmest i de måneder, hvor vi har sommer på den nordlige halvkugle, må vi befinde os i den nordlige tempererede klimazone. Ud fra plantebælterne kan vi se, at lokaliteten må være et sted i mellem/nordeuropa eller i det østlige USA. Nærmere er det svært at komme. Et bud kunne være Danmark og data er faktisk fra København. 6

7 Vejledning Klimamålinger Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved jordoverfladen og i ca. 2 m s højde på engen, i skoven og ved stranden. Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling. 7

8 Teori jordbund 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Vejledning til jordbundsundersøgelser Jordbundsprofil Grav cirka 50 cm dybt hul, hvor I skære siden af hulet ren med en spade. Inddel jordbundsprofilen i følgende horisonter: Førn: Øverste lag med uomdannet planterester A-horisonten udvaskningszonen B-horisonten udfældningszonen C-horisonten mineraljorden Husk at tage billeder af jordbundsprofilen, så I kan dokumenter jeres resultater. Jordbundsprøve Vi skal ned under vegetationen, f.eks. i en dybde på ca. 50 cm. Der skal heller ikke være humus i jordprøven. Man kan tage jordprøven med et jordbor eller en spade. Man kan også måle i hvilken dybde, man har taget prøven. Prøven kommes i en pose. Det hårdeste ved at være i felten er ikke at grave huller i jorden. Det hårdeste er at holde styr på prøverne. Man skal omhyggeligt anføre, hvor man har taget prøven. Og hvem, der har taget den. Ellers får man problemer ved hjemkomsten. Struktur Jordens struktur har betydning for bl.a. jordens evne til at holde på vand og næringssalte. Vi kan ikke måle strukturen, men vi kan iagttage og beskrive den ved hjælp af en lup. De to vigtigste strukturformer er krumme struktur og enkeltkornstruktur. Ved krummestruktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm. Krummernes form er meget forskellig. Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden og jorden bliver derfor løs. Partiklerne kan være af næsten samme størrelse eller blandet stor og små mellem hinanden. Efter undersøgelsen af jordbundbundsprofilen skal hulet dækkes pænt til. 13

14 Vejledning måling af ph 14

15 Vejledning jordens bestanddele (jordsigtning) 15

16 Vejledning humusbestemmelse 16

17 Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat. ph - Ohlsens enke ph Eng Skov Skibsted Jordhorisont Tykkelse af A-horisont cm Eng Skov 17

18 Jordens bestanddele Totalvægt af jorden: Materialebetegnelse Sigte Vægt af jordfraktionen (m) Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden Materialebetegnelse Kornstørrelse Vægtprocent (u) Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt > 2 mm 1-2 mm 0,5-1 mm 0,25-0,5 mm 0,125-0,25 mm 0,063-0,125 mm < 0,063 mm (bunden) (m) målt (u) udregnet 18

19 Jordbundskarakteristik I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i bruge vægtprocenten for sand i alt, finsand og ler/silt. Sand i alt = Grovsand + Grovsand/mellemsand + Mellemsand + Mellemsand/finsand + Finsand = % Finsand = mellemsand/finsand + finsand = % 19

20 Vejledning - nivellering af terrænet I skal med nivelleringsudstyr lave målinger, så I bagefter kan tegne et profil, som viser højdeforholdene fra vandet og op til vejen. 20

21 Orienteringsløb i skoven I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas. På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver. Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema. God tur! Bogstavkode Post 1 Post 4 Post 5 Post 6 Post 26 Post 25 Post 8 Post 12 Post 2 Afstand Beregn den afstand i har gået ved hjælp af jeres kort. 21