Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Transkript

1 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon

2 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er fordi, der er forskelligt klima rundt om i verden. Klima og vejr hænger sammen. Klimaet beskriver, hvordan vejret normalt er i løbet af et år i et bestemt landområde. Vejret handler om, hvordan det er udenfor lige nu og her. Det er især temperatur og nedbør, der siger os noget om klimaet. Dyr og planter er tilpasset, så de trives i et bestemt klima. Hvilket klima kunne du tænke dig at være i lige nu? alinea.dk Telefon

3 INTRO Årstider i Danmark og New Zealand Aarhus og byen Christchurch i New Zealand ligger på hver sin side af Jorden. Når landene ligger på hver side af Jorden, er årstiderne modsat. Når vi har fx har sommer i Danmark, er der vinter i New Zealand og omvendt. Her kan du se billeder fra Danmark og New Zealand, som parvis er taget i samme måned. Skriv under hvert billede, om du tror, det er taget i Danmark eller i New Zealand. April Juli Oktober December 54

4 KURSUS Hvor er der polarklima? I de polare områder er der nogle steder, hvor der ligger is hele året. Det kalder man indlandsis. Andre steder i polare områder smelter sne og is væk om sommeren. Et sådant område kalder vi tundra. Du skal vise på et verdenskort, hvor der er indlandsis, og hvor der er tundra. Indlandsis Sådan gør du: Tundra 1. Se på verdenskortet på næste side. Kortet viser klimazoner - altså hvilke verdensdele der har hvilke slags klima, og plantebælter - hvilken type planter, eller vegetation, der findes i klimazonerne. 2. Lav en signaturforklaring i kortets nederste venstre hjørne. Vælg en signatur (en farve) til indlandsis og en signatur (en farve) til tundra. 3. Mal de farver, du har valgt på områderne på kortet der, hvor der er indlandsis, og der hvor der er tundra. Du kan få hjælp fra kortet herunder. 55

5 KURSUS 56

6 KURSUS Fedt isolerer Pattedyr i polare egne har et tykt lag af fedt, som beskytter mod kulde. Hos dyr som sæl, hval og hvalros kalder vi dette fedtlag for spæk. I skal undersøge, hvor godt fedt isolerer. I kan bruge margarine. Selv om margarine er lavet af planteolie, isolerer det ligesom fedt fra dyr. I skal bruge: En skål 2 dl vand Isterninger En blok margarine (med stuetemperatur) 3 termometre (ved stuetemperatur) Stopur Sådan gør I: 1. Hæld isterninger i vandet. 2. Skær to blokke ud af margarinen. En blok på 5 cm x 5 cm x 5 cm. En anden blok på 3 cm x 3 cm x 3 cm. 3. Stik et termometer i de to blokke af margarine, så spidsen af termometret når halvvejs ind i blokken. Nu er to af termometrene, med og uden margarine, ned i isvandet isoleret med margarine. Det tredje termometer er ikke isoleret. 4. Aflæs alle tre termometre, og før resultaterne ind i skemaet. 5. Sæt nu termometrene, med og uden margarine, ned i isvandet samtidigt. 6. Aflæs temperaturen hvert minut i 5 min, og skriv resultaterne ind i skemaet. Margarine 5 x 5 x 5 cm Margarine 3 x 3 x 3 cm Ingen margarine Temperatur ved start Temperatur efter 1 min Temperatur efter 2 min Temperatur efter 3 min Temperatur efter 4 min Temperatur efter 5 min 57

7 KURSUS Hvor er der tempereret klima? Tempererede områder findes både på den nordlige og den sydlige halvkugle. I de koldeste egne af det tempererede klima finder vi nåleskov, og i de varmere egne vokser der også løvtræer. Der findes også stepper i de tempererede egne. Du skal vise på dit verdenskort på side 56, hvor der er nåleskov, løvskov og steppe. Sådan gør du: 1. Brug det verdenskort, du har farvet på side 56 og vælg en signatur til nåleskov, en til løvskov og en til steppe. Skriv dem ind i din signaturforklaring. 2. Mal de farver, du har valgt på områderne på kortet der, hvor der er nåleskov, løvskov og steppe. Du kan få hjælp fra kortet herunder. Nåleskov Løvskov Steppe 58

8 KURSUS Årringe Når man skærer tværs igennem en træstamme, kan man se lyse og mørke årringe i veddet. De lyse ringe dannes i foråret og den første del af sommeren. De mørke ringe dannes den sidste del af sommeren og om efteråret. Om vinteren dannes ingen årringe, for her vokser træet slet ikke. Man kan regne et træs alder ud ved at tælle enten de lyse eller de mørke ringe. Tæl lyse eller mørke årringe på træskiven Hvor gammelt var træet, da det blev fældet? år Forestil dig, at træet på billedet lige er fældet. Så er den yderste ring det nuværende år. Skriv årstal i felterne, og træk streger fra felterne ind på træstammen til den årring, der passer. Frøet spirede: Dette år: Jeg blev født: Jeg begyndte i skole: 59

9 KURSUS Hvor er der subtropisk klima? Subtroperne Der er subtropiske områder både nord og syd for ækvator. Der er stor forskel på, hvilke planter der vokser i de forskellige subtropiske områder. Nogle steder vokser der næsten ingen. De områder kalder vi ørken eller buskssteppe. Men der kan også være græssteppe, maki eller skov. Du skal vise på dit verdenskort på side 56, hvor der er ørken/busksteppe, maki og skov/græssteppe. Sådan gør du: 1. Brug det verdenskort, du har farvet på side 56 og vælg en signatur til ørken/busksteppe, maki og skov/græssteppe. Skriv dem ind i din signaturforklaring. 2. Mal de farver, du har valgt på områderne på kortet der, hvor der er ørken/busksteppe, maki og skov/græssteppe. Du kan få hjælp fra kortet herunder. Ørken - busksteppe Maki Skov - græssteppe 60

10 KURSUS Hvor er der tropisk klima? Tropiske områder findes ved ækvator. Der er tropisk regnskov og savanne i den tropiske klimazone. Du skal vise på dit verdenskort på side 56, hvor der er regnskov og savanne. Sådan gør du: 1. Brug det verdenskort, du har farvet på side 56 og vælg en signatur til regnskov og en til savanne. Skriv dem ind i din signaturforklaring. 2. Mal de farver, du har valgt på områderne på kortet der, hvor der er regnskov og savanne. Regnskov Savanne Du kan få hjælp fra kortet herunder. 61

11 KURSUS Regnskoven har fire lag Hvis man flyver over en regnskov, så kan man kun se toppen af træerne, der dækker over resten af skoven nedenunder. Man kan dele regnskoven op i fire lag: De høje trækroner Løvtaget Underskoven Skovbunden Der er også planter, som findes i alle lag. Det er planter, der lever på træerne, fx lianer. Du skal inddele planterne i de rigtige lag ved at trække streger fra planterne til kasserne under tegningen. De høje trækroner Der står meget høje træer spredt rundt i regnskoven. De er normalt m høje. Enkelte af de høje træer kan blive m. 62 Løvtaget Løvtaget er dannet af kronerne fra træer, som er m. høje. Underskoven Underskoven består af buske og små træer, som bliver m høje. De kan klare sig med den smule lys, der når ned gennem løvtaget. Planter her har ofte store blade. Skovbunden I skovbunden er der ikke meget lys, og der vokser kun få planter, fx bregner. Der er mange svampe, og der ligger masser af frø. Hvis nogle af de høje træer vælter, så kommer der lys til skovbunden, og frøene kan spire til nye træer og buske. På træerne En del planter vokser på træerne. Det kan være slyngplanter, som fx lianer. På træernes stammer og grene vokser orkideer med smukke blomster.

12 KURSUS I boksen under hver bygning skal du skrive, hvilket lag i regnskoven du tror, der findes i samme højde som toppen af bygningen. Vor Frelser Kirke 90 m Rundetårn 41 m Ejendom 4 etager 14 m Ejendom: Rundetårn: Vor Frelser Kirke: 63

13 OPSAMLING Dyr tilpasser sig klimaet Nedenunder er vist 2 dyr fra hver af de fire klimazoner. I skal finde ud af, hvordan hvert af dyrene er tilpasset deres levested. I skal arbejde i grupper med hver jeres dyr. Fremlæg for klassen, når I er færdige. Polarklima Her er der en lang og streng vinter. Sommeren er kort og kølig. Tempereret klima Her er der fire årstider. Dyrene må kunne klare en vinter uden så meget mad. Subtropisk klima I subtroperne er der en lang og tør sommer. De store ørkener findes her. Tropisk klima I tropisk klima er det varmt hele året. Her findes regnskov og savanne. 64

14 OPSAMLING Dyr: 65

15 OPSAMLING Regnskoven forsvinder Hvert år fældes der så meget regnskov, at det svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det er det samme som, at der hvert minut fældes skov på et areal svarende til 36 fodboldbaner. Disse to satellitfotos er fra samme sted i et område i Brasilien, hvor der er fældet regnskov. Det første foto er taget i Det andet er taget i Snak i klassen om de to fotos, og skriv dine svar under billedet. - Hvordan kan man se, at de to satellitfoto er taget samme sted? - Hvad kan man se på de to foto? - Hvad er der mon sket med skoven? - Hvad er der mon sket med dyrene? - Hvad er der mon sket med menneskene? Prøv at finde ud af, hvorfor der bliver fældet regnskov