Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet klasse.

Transkript

1 Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet med Højmegruppen at styrke elevens evne til at handle i situationer der tidligere har forekommet uoverskuelige. Styrke elevens sociale relationer og hans evne til at danne dem. Styrke elevens egne værdier og hans evne til at give udtryk for dem. Danne et netværk med jævnaldrende fra Højmeskolen. Målgruppe: 2 ansvarlige voksne 1 AKT medarbejder 1 /psykolog. 6 elever. Der rekrutteres elever fra Højmeskolens mellemtrin klasse. Eleverne skal indstilles af lærerne efter samtykke fra elevernes forældre. Eleverne skal være karakteriseret ved, at kunne have gavn af at få styrket deres sociale relationer. Det kan være elever der har været udsat for mobning, haft en vanskelig opvækst, haft vanskelige skolebetingelser eller andet. Den enkelte elev samt elevens forældre indkaldes til en opstartssamtale, hvor formål, rammer og metode gennemgås. Teoretisk grundlag: Social-kontruktionisme: - Virkeligheden er altid en fortolkning. - Verden er et billede af vores forestilling om verden, opbygget ved interaktion og fælles erfaringer i social praksis. - Individet skabes i det interaktionelle samspil med omgivelserne. I forhold til eleverne i gruppen betyder det, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs fortolkning af virkeligheden. Vi anerkender, at virkeligheden kan fortolkes forskelligt for hver enkelt elev. Vores verden er dannet af relationelle erfaringer og den enkelte elev har indflydelse på verden og verden har indflydelse på den enkelte elev. Vi arbejder ud fra en systemisk og kognitiv tilgang. Vi lader os inspirere af Carl Rogers i vores ønske om at forstå den enkelte elevs virkelighed og vores ønske om at skabe en fortrolighed mellem 1

2 elever og de ansvarlige voksne. Vi lader os inspirere af den narrative tilgang i vores ønske om at udvide elevens virkelighedsopfattelse og føje til elevens historie. Der arbejdes ud fra en systemisk tilgang, hvor vi som ansvarlige voksne lader os inspirere af: - Fokus på dynamikken i den sociale relation. Forklaringer af sociale processer skal hverken søges ensidigt i den enkelte elev eller i gruppen, men derimod i de praktiske relationer der udspiller sig i interaktionen mellem eleverne i gruppen. - Fokus på sproget. Sproget påvirker eleven, gruppen og derfor også resultatet. Der kan i sproget gemme sig ubevidste individuelle og kulturelle mønstre som man kan forholde sig til og arbejde bevidst med. Sproget kan dække over utryghed over at vise sine mere sårbare sider eller bruges som distancering og beskyttelse. Det kan også bruges som en barriere til at skabe tryghed, nærvær og udvikling. Det er vigtigt at vi i gruppen er opmærksomme på hvordan eleven og gruppen taler om og til hinanden og at de ansvarlige voksne kan være mønsterbrydere og være med til at skabe nye sprogmønstre og introducere alternativer. Dette kan oftest gøres gennem reformulering, hvor der kan arbejdes med elevens eller gruppens virkelig og selvforståelse - Cirkulær forståelse af relationsmønstre. Elev A's adfærd overfor elev B påvirker elev B's reaktionsmønster overfor elev A. Hvis elev A's adfærd er anerkendende og positiv vil elev B møde elev A anerkendende og positivt. Hvis elev A's adfærd er kritisk og nedgørende vil elev B møde elev A kritisk og nedgørende. - 3 N Som ansvarlige voksne vil vi være nysgerrige, nærværende og neutrale i vores søgen efter at blive klogere på elevernes virkelighed. Vi vil bevare nysgerrigheden og nærværet når vi inspireret af Carl Rogers spejler elevens beskrivelse af hans virkelighed. På den måde vil vi sikre os, at vores virkelighed ikke farver elevens opfattelse. At vi vil være neutrale skal ikke forstås på den måde at vi ikke har en mening, men at vi er i stand til hele tiden at udfordre egne oplevelser og meninger og evt. bruge dem eksplicit i processen i form af systemiske hypoteser. Vi vil være varsomme med at fremsætte hypoteser, da de kan skabe for meget modstand eller skabe for lidt ny tænkning. 2

3 Tilrettelæggelsen af de enkelte møder er inspireret af følgende: - Carl Rogers, hvor vi i mødet med eleverne ønsker at skabe en fortrolighed gennem aktiviteter som let madlavning og forskellige tillidsøvelser. - De tre rum. Albert Einstein sagde, at man ikke kan løse en problemstilling med samme tænkning som har skabt og opretholder problemstillingen. Der skal ny tænkning til. I samtalegruppen vil vi arbejde ud fra de tre rum - handlingens, refleksionens og beslutningens rum. Handlingens rum repræsenterer hverdagen. Her sker de daglige aktiviteter og her udspilles elevernes relationsmønstre. Det er ofte her eleverne vil have udfordringerne. Refleksionens rum er det sted hvor alle eleverne inviteres til at undersøge og se på relationsmønstrene og strukturerne som de hver især er en del af. Det er afgørende at de kigger på det fra en 3. position, hvor det ikke er deres egen problemstilling, men en fiktiv problemstilling der bliver lagt ud til dem og de på den måde eksternaliserer problemstillingen. Det er vigtigt at der i refleksionens rum er plads til mange input og nye vinkler. Når gruppen reflekterer i det refleksive rum er det vigtigt at de forstår respekt og accept af forskellige vinkler og forskellige oplevelser af virkeligheden samt forskellige drømme om fremtiden. Det er i det refleksive rum paneldebatten vil udspille sig. Vi vil her lade os inspirere af Mads og monopolet og vil bruge gruppen som panel hvor en casebeskrivelse der relaterer sig til elevernes handlingsrum vil danne grundlag for debatten. Det er de ansvarlige voksnes ansvar at lede debatten ud fra enkle men vigtige spilleregler der støtter det refleksive rum. Gruppen skal være med til at udforme spillereglerne, eksempler på spilleregler kan være - at alle skal høres - at man ikke afbryder hinanden - at der er et respektfuldt sprog og at det accepteres at vi ikke behøver at være enige - at vi kan lære af at være forskellige og bruge det som fælles styrke. I beslutningens rum er det tanken at eleverne gennem arbejdet i det refleksive rum vil tilegne sig ny viden og handlemuligheder som de hver især finder egnede til deres liv. I 3

4 beslutningens rum vil de skulle tage stilling til hvorledes de vil tackle den problemstilling der er blevet fremlagt i paneldebatten for på den måde at blive styrket i deres handlingsrum. Eleverne vil blive inspireret af de øvrige elever samt guidet af de ansvarlige voksne gennem spørgsmål der kan skabe ny tænkning og ny handling, eksempelvis hvad er det værste der kunne ske? Hvis du nu kigger rundt i gruppen, tror du så de vil tænke sådan om dig? Ville du tænke sådan om casepersonen hvis du havde været i hans sted? Rammer: Højmegruppen mødes torsdag ca. en gang om måneden i tidsrummet 12:00 15:00. Vi vil starte med tilberedelse af let anretning og vekselvirke mellem praktiske øvelser og paneldebat. Det vil blive taget en PSV-K (skoletrivselstest) på eleverne ved opstart og afslutning. Deltagelse er gratis. Der vil være en opstartssamtale samt afslutningssamtale med elevens forældre. Opstartssamtale: På baggrund af indstilling fra læreren, hvor elevens kompetencer og udfordringer fremgår indkaldes elev og forældre til samtale med de ansvarlige voksne. Her vil elev og forældre blive præsenteret for Højmegruppens ansvarlige voksne, gruppens formål, målgruppe, rammer og metoder, herunder gruppens regler om tavshedspligt. De ansvarlige voksne vil blive præsenteret for eleven og sikre sig det bedste match for gruppens sammensætning. Første møde: Elever og de ansvarlige voksne introducerer sig gennem boldrunden. Alle 8 står i en rundkreds. Den der har bolden har ordet. De ansvarlige voksne indleder. Her kan introduceres med oplysninger som navn, alder, klasse, søskende, forældre, bopæl m.m. Der tages en psv(skoletrivselstest). Efter psv en forbereder gruppen en let anretning grovboller m. tunsalat/hamburgerryg og saft. Under spisningen besluttes hvad vi skal have at spise de næste gange. Tillidsøvelse. Gruppens regler diskuteres, besluttes og nedfældes. Alle underskriver. Gruppen navngives. 4

5 Andet møde: Fortællerunde Siden sidst. De ansvarlige voksne indleder og gennemgår gruppens nedfældede regler. Alle elever skal have mulighed for at Let anretning Panel-debat - De ansvarlige voksne introducerer paneldebat og reglerne for paneldebat (det refleksive rum). Debatten indledes med et let spørsgmål Du vågner med feber og ondt i halsen. Hvad tænker du? Mette kan det hele - Tegneserien læses med gruppen alle elever får udleveret tegneserien. Spørgsmål til panellet Hvad skal Mette gøre? Hvad skal klassen gøre? Hvad skal de voksne gøre? Tredje møde: Styringsmekanismer Lokalet inddeles i 4 felter. I felt 1 er man glad. I felt 2 er man vred. I felt 3 er man bange. I felt 4 er man ked af det. Eleverne skal give udtryk for de forskellige følelser når de bevæger sig rundt i felterne. Alle skal prøve at være i alle felter. Bagefter skal eleverne frit gå til det felt de bedst synes om og spille rollen der. Efterfølgende opsamlingsrunde hvor der tales om de forskellige roller og hvilke følelser det gav eleverne at være de forskellige roller. Panel-debat - De ansvarlige voksne introducerer panel-debat og reglerne for panel-debat (det refleksive rum). Debatten indledes med et let spørgsmål. Du taber en vase på gulvet. Hvad tænker du? Hans fjoller i timerne, forsøger at lave sjov med de seje drenge fra klassen, bliver slået af de seje drenge og griner når det sker, er med til at slå sammen med de seje og griner når det sker. Indeni er Hans ked af det. Han kan ikke lide at gå i skole og er bange for de seje drenge. Hvad skal Hans 5

6 gøre? Hvad skal klassen gøre? Hvad skal de voksne gøre? Fjerde møde: Panel-debat - De ansvarlige voksne introducerer panel-debat og reglerne for panel-debat (det refleksive rum). Debatten indledes med et let spørgsmål. Jeg kan få min mor/far til at smile når...? Søren går for sig selv i skolen. Når de andre løber ud og leger i frikvarterne er der ingen han løber ud og leger med. Når de danner grupper i timerne sidder Søren stille og venter der er ingen der spørger ham før læreren beder kammeraterne om det. Når han kommer hjem sætter han sig ved computeren og spiller. Hvad skal Søren gøre for at få en god ven? Hvad skal klassen gøre? Hvad skal de voksne gøre? Femte møde: Panel-debat - De ansvarlige voksne introducerer panel-debat og reglerne for panel-debat (det refleksive rum). Debatten indledes med et let spørgsmål. Det var dejligt da...? Hvad er en god kammerat? Hvad er et godt frikvarter? Hvad er en god klasse? Hvad skal man gøre/være for at være en god kammerat? Hvad skal klassen gøre/være for at være en god klasse? Hvad skal de voksne gøre? Forberedelse af afslutningsfest. Hver elev skriver mindst to gode tanker om hver af de andre deltagere. De gode tanker er hemmelige indtil afslutningsfesten. 6

7 Sjette møde: Afslutningsfest. Eleverne møder ind en time før forældrene. Eleverne dækker bord og forbereder let anretning efter eget valg. Fortællerunde Siden sidst. De ansvarlige voksne indleder. Alle elever og forældre skal have mulighed for at udtrykke sig. Elever og forældre skal have mulighed for pas. Den gode stol - Hver elev anerkendes enkeltvis. Placeres i den gode stol hvor de øvrige elever på skift læser deres gode tanker op, til eleven. Eleven bliver af de ansvarlige voksne set for de særlige kompetencer han har. De ansvarlige voksne har inden afslutningsfesten sørget for at nedfælde de gode tanker. Eleven får dem udleveret. for at få sagt det i gruppen de har brug for. Der afsluttes 14:45 så de ansvarlige voksne får mulighed for at Følgende møder som ovenstående. Antallet af møder afhænger af gruppen. Opfølgningsmøde: Gruppen mødes til opfølgningsmøde. Let anretning grovboller med tunsalat/hamburgerryg og saft. PSV-K (skoletrivselstest) Selvværdsspejlet. sige grundigt farvel til den enkelte elev. 7