M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Styr på beskæftigelsespolitikken Metastyring af netværk, aktører og processer

3 Bodil Damgaard & Eva Sørensen (red.) Styr på beskæftigelsespolitikken Metastyring af netværk, aktører og processer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

4 Bodil Damgaard & Eva Sørensen (red.) Styr på beskæftigelsespolitikken Metastyring af netværk, aktører og processer 1. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Forsideillustration: Væveren Kirstine Larsen Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 Indhold Indhold Indhold Oversigt over figurer og tabeller Forord Kapitel 1. Indledning Bodil Damgaard og Eva Sørensen Den metastyrende stat Valget af et governance-perspektiv Hvorfor analysere metastyring af styringsnetværk på beskæftigelsesområdet? Forskningens formål og bogens opbygning Litteratur Kapitel 2. Offentlig styring som metastyring Eva Sørensen og Jacob Torfing Indledning Metastyring vinder anerkendelse Teoretiske tilgange til metastyring Metastyringens betydning for statens rolle, magt og position Metastyringens formål og redskaber Metastyring: Udfordringer, begrænsninger og dilemmaer Nødvendige kompetencer og ressourcer Konklusion Litteratur Kapitel 3. Metastyret netværksstyring i beskæftigelsespolitikken. 55 Bodil Damgaard Indledning Institutionalisering af styringsnetværk i beskæftigelsespolitikken Metastyring i driftsfasen Metastyring som netværksdeltagelse og -facilitering Metastyringens resultater Konklusion Litteratur

6 Indhold Kapitel 4. Konceptuelle og narrative tilgange til studiet af styringsnetværk Jacob Torfing Indledning Definition af styringsnetværk Analyse af styringsfortællinger Sammenligning af lokale beskæftigelsespolitiske styringsnetværk Vurdering af den konceptuelle og den narrative tilgang Konklusion Litteratur Kapitel 5. Er der styr på den aktive og koordinerede sygedagpengeindsats? Claus Brygger Jacobi Indledning Borgercentrerede implementeringsnetværk inden for sociale felter Sygedagpengefeltets struktur Borgercentrerede implementeringsnetværk i sygedagpengefeltet? Statslig metastyring i det nationale beskæftigelsespolitiske felt Metastyring i det kommunale beskæftigelsespolitiske felt Konklusion Litteratur Kapitel 6. Hjulpet godt på vej: Om metastyring af LBR i pilot- og almindelige jobcenterkommuner Bodil Damgaard Indledning Metastyringsredskaber, analyseramme og metode Resultater af den sammenlignende analyse af fire LBR s funktionsmåde Konklusion Litteratur

7 Indhold Kapitel 7. Forandringsprocesser i Lokale Beskæftigelsesråd: Resultater fra anvendelsen af et dynamisk analysedesign Jacob Torfing Indledning Institutionelle forklaringer på forandring i styringsnetværk Hvad har forandret sig i de tre LBR? Udefrakommende påvirkninger Betydningen af metastyring Konklusion: Hvordan skabes der gode spiraler i LBR? Litteratur Kapitel 8. De Lokale Beskæftigelsesråd: effektive og demokratiske? Jacob Torfing Indledning De Lokale Beskæftigelsesråd efter styringsreformen Fra forsørgelse til aktivering på dansk Den danske styringsreform LBR s form og funktionsmåde LBR s bidrag til effektiv styring LBR s bidrag til demokratisk styring Metastyring på flere niveauer Konklusion og fremtidige forskningsperspektiver Litteratur Kapitel 9. Regionale beskæftigelsesråd: Fra korporatisme til netværksstyring Thomas Bredgaard og Flemming Larsen Indledning Netværksstyring og korporatisme Inddragelsen af interesseorganisationer i beskæftigelsesindsatsen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Konklusion Litteratur

8 Indhold Kapitel 10. Netværksstyring og metastyring i de regionale beskæftigelsesråd Randi Frydensberg Hede Indledning Fra RAR til RBR RBR som ramme for netværksstyring Hvordan fungerer RBR? Hvordan metastyres RBR? Konklusion og perspektiver Litteratur Kapitel 11. Institutionelle effekter af EES og OMC på den ministerielle koordination og inddragelse af eksterne parter Anders Esmark, Birgitte Poulsen og Eva Sørensen Indledning Europæisering og institutionelle effekter Direkte og indirekte tilpasningspres Effekter på den interministerielle koordination af EU-politikken Inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre stakeholders Konklusion Litteratur Kapitel 12. Konsekvenser af EU s metastyring af beskæftigelsespolitikken i Danmark, Frankrig og Storbritannien Peter Triantafillou Indledning Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi og dens styringsmekanismer Danmark og EES Frankrig og EES Storbritannien og EES Konklusion Litteratur

9 Indhold Kapitel 13. Europa Kommissionen som metaguvernør af EU s beskæftigelsespolitik Susana Borrás og Kennet Lynggaard Indledning Udfordringer til litteraturen Kommissionen som metaguvernør Kommissionen som metaguvernør i EES Konklusion: Kommissionen den ukuelige metaguvernør Litteratur Kapitel 14. Konklusion Bodil Damgaard og Eva Sørensen De enkelte kapitler Litteratur Om forfatterne

10 Oversigt over figurer og tabeller Figur 3.1: Arenaer og netværk i beskæftigelsespolitikken Figur 3.2: Metastyring af beskæftigelsespolitikken: Policy- og evalueringspapirer i samspil med vertikale regler og instrukser samt det regionale dialogværktøj Figur 5.1: Sygedagpengefeltets struktur Figur 5.2: Over- og understyring af sygedagpengefeltet Figur 6.1: Metastyrings virkning på LBR s funktionsmåde: analyseramme Figur 10.1: Metastyringspraksis i RBR Figur 13.1: Stærke og svage metaguvernørroller i EU policy-processer Tabel 4.1: Sammenligning af nationale kontekster Tabel 6.1: Opsummering af funktionsmåder: Opfyldelsesgrad ift. teoretisk optimal Tabel 7.1: Oversigt over forandringer i LBR-Storeby Tabel 7.2: Oversigt over forandringer i LBR-Lillestrup Tabel 7.3: Oversigt over forandringer i LBR-Mellemstrup Tabel 9.1: Sammensætning og opgaver for de nye beskæftigelsesråd, Tabel 9.2: Svarprocenter Tabel 9.3: Kan RBR efter din vurdering i praksis betegnes som en videreførelse af samarbejdet og aktiviteterne fra de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)? Tabel 9.4: Har RBR, efter din vurdering, fået styrket eller svækket indflydelse på beskæftigelsespolitikken sammenlignet med de regionale arbejdsmarkedsråd?v Tabel 9.5: Hvilken betydning har flg. aktører for den problemforståelse og tilgang, som benyttes over for kontanthjælpsmodtagere i jobcenteret?. 234 Tabel 9.6: I hvilken grad påvirkes aktiviteterne i RBR af den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen? Tabel 9.7: Er du enig eller uenig i følgende udsagn: Den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen hæmmer engagementet og følelsen af ejerskab i RBR? Tabel 9.8: RBR er i høj grad selvstyrende og finder regionale løsninger i fællesskab? Tabel 12.1: Beskæftigelsesretningslinjer og korresponderende indikatorer Tabel 13.1: Aktørernes metaguvernør-scorer i policy-netværk Tabel 13.2: Målinger af Aktørernes Centralitet i Policy-Netværk

11 Forord Forord Forord Denne bog handler om hvorvidt og hvordan nye styreformer har slået igennem i dansk beskæftigelsespolitik og bygger på forskning gennemført over en længere årrække af et større forskerhold. Nogle af de samme styringsredskaber, som bogen beskriver, anvendes også på de danske universiteter. Det gælder f.eks. incitamentsstyring, der giver danske forskere stærke incitamenter til at publicere deres arbejde i engelsksprogede artikler og bøger. Ikke desto mindre føler vi et stærkt behov for også at udgive vores forskning i en dansksproget bog som den, der nu foreligger. Dels vil vi gerne formidle vores forskningsresultater til danske kolleger, og dels vil vi give de praktikere, der måtte være interesserede i, hvordan offentlig styring finder sted på beskæftigelsesområdet en nem og samlet adgang til centrale resultater. Vores forskningsprojekter og formidlingsbestræbelser havde ikke været mulige uden betydelige eksterne forskningsmidler såvel som intern finansieringsvilje fra en række universitetsinstitutter. Vi ønsker således at takke for bevillinger fra Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Endvidere skal en tak lyde til Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) på Aalborg Universitet for at have givet de involverede forskere tid og opbakning til at kunne gennemføre og formidle resultater fra forskningsprojektet. Forskningen har været forankret i Center for Demokratisk Netværksforskning (RUC) og har både nydt godt af og bidraget til centerets daglige aktiviteter. Finansieringen er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at kunne gennemføre et forskningsprojekt. Vi vil gerne takke de mange mennesker, der beredvilligt har stillet op til interviews, har svaret på spørgeskemaer og har ladet os kigge dem over skuldrene enten helt bogstaveligt i observationer eller mere indirekte igennem læsningen af man- 11