Produktudvikling, htx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktudvikling, htx"

Transkript

1 Produktudvikling, htx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte dele af læreplanens tekst, men indfører ikke nye bindende krav. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Fagligt indhold Omfang Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Afsluttende evaluering Bedømmelseskriterier... 11

2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Produktudvikling er et samspilsforløb i grundforløbet mellem fagene teknologi, samfundsfag og teknikfag, der introducerer eleverne til projektarbejdsformen, som er central i htxuddannelsen. Der lægges vægt på analyse af virkelighedsnære forhold i feltet mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling og på hvordan viden og kundskaber anvendes i en produktudviklingsproces. De forskellige fags timemæssige bidrag til forløbet fastlægges på skolerne. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at fagenes bidrag er af en størrelse, der står mål med de elementer, faget skal løfte i forløbet, jævnfør de faglige mål. Elevernes introduktion til produktudviklingsfagenes flerfaglige karakter og særlige arbejdsform er omdrejningspunktet for forløbet. I Produktudvikling er lagt særlig vægt på de indledende faser i forhold til udvikling af tekniske produkter. Forløbet bygger på modellen systematisk produktudvikling, som ligeledes strukturerer teknologifaget og teknikfagene. Modellen er nærmere beskrevet under punktet 1.2 Formål og senere under punktet 2.2 Fagligt indhold. Arbejdsformen, som er projektarbejde i grupper, er det andet ben i identiteten. Eleverne skal introduceres til gruppearbejdet som en fælles skabende proces med fokus på at skabe forståelse for strukturen i processen og gruppens brug af gruppemedlemmernes forskellige kompetencer. Forløbet giver en smagsprøve på arbejdsform og grundtanker i studieretninger, hvor produktudviklende fag indgår som et væsentligt element. I Produktudvikling udvikles teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer. I Produktudvikling introduceres eleverne til såvel en samfundsfaglig tilgang til problemer og problemanalyse som til teknologifagets tilgang. Der arbejdes ud fra samfundsfaglige problemstillinger og med samfundsfaglige metoder i tilknytning hertil i relation til problemet. I relation til udvikling af produkter inddrages teknologi og teknikfagenes tekniske udviklingsværktøjer. Eleverne får gennem produktudvikling indsigt i arbejdsmetoder i innovativ, systematisk og iterativ problemløsning. Eleverne skal bibringes forståelse for det processuelle i produktudvikling. Det innovative forstås her som det at finde på løsninger til et undersøgt problem. Det systematiske refererer til modellen for systematisk produktudvikling, og den virkelighed der ligger bag modellen. Fænomenet produktudvikling er i sin natur iterativ, men på grund af det forholdsvis korte forløb forventes ikke, at eleverne kan videreudvikle på deres første løsningsforslag. Det iterative element kommer ind i forbindelse med vurdering af løsningsforslagets evne til at løse problemet. Eleverne udarbejder en refleksion over, hvilke elementer af det nuværende løsningsforslag, der kunne videreudvikles. Det iterative er således primært repræsenteret som en refleksion i dette forløb. Produktudvikling introducerer eleverne til problembaseret læring med produktudvikling som formål. Problembaseret læring er produktudviklingsfagenes didaktiske ståsted. Derfor begynder arbejdet med problembaseret læring allerede i grundforløbet, hvor eleverne selv definerer problemet indenfor en ramme givet af skolen, og hvor eleverne endvidere selv udvikler 2

3 mulige løsninger til problemet. Der arbejdes med det samme problem gennem hele produktudviklingsprocessen, således at eleverne får indblik i, hvordan de indgående fag griber problemet an med forskellige fagligheder. Det illustrerer den flerfaglige natur af produktudvikling Formål Forløbet bidrager til elevernes almendannelse og studiekompetence. De lærer at strukturere den første del af en produktudviklingsproces på baggrund af viden om samfundsmæssige problemstillinger. Bidraget til almendannelse opnås gennem anvendelse af viden om de samfundsmæssige problemstillinger, der arbejdes med i forløbet. Det kan være emner som energi og klimaproblemer, affald og ressourceknaphed, madspild, folkesundhed og livsstilsygdomme eller transport, miljø og sundhed. Udbyggede eksempler på samlede forløb er at finde på emu.dk. Tilsvarende opnås bidrag til elevernes studiekompetencer gennem arbejdsprocessen i forløbet, hvor eleverne høster de første erfaringer med den problembaserede arbejdsform og med arbejdet i projektgrupper. Der lægges særligt vægt på vidensindsamling, identifikation og analyse af et problem, kreativ idégenerering, opstilling af krav, begrundet valg af løsning og løbende dokumentation af projektgruppens arbejde. Grundforløbet i produktudvikling bygger som teknologifaget og teknikfagene på modellen for systematisk produktudvikling. Det er alene de tre første faser, der strukturerer forløbet i Produktudvikling, det vil sige faserne: problemet (problemidentifikation), problemanalyse og produktprincip, se figur 1. Figur 1: Den systematiske produktudviklingsmodel. Kilde: Larsen, Peter (2016). Problemer og teknologi. Aarhus: Systime. Samfundsfag bidrager til identifikation af problem, vidensindsamling og problemanalyse. Teknikfag bidrager til opstilling af målbare krav som en del af fasen: produktprincip. Teknologifaget bidrager til den samlede forståelse af processen såvel som den overordnede arbejdsform foruden med en række specifikke metoder og indsamling af teknisk viden. 3

4 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: identificere og undersøge et problem i en samfundsmæssig sammenhæng ved brug af relevante metoder, herunder indsamling, kritisk vurdering og anvendelse af kvantitative og kvalitative data Eleverne lærer at identificere og undersøge et problem i en samfundsmæssig sammenhæng, dvs. i en økonomisk, politisk og/eller sociologisk sammenhæng. Fx kan klimaproblemer undersøges i sammenhæng med politisk uenighed om klimapolitik, eller om hvorvidt krav til nedbringelse af CO 2 -udslip er en økonomisk belastning eller gevinst for virksomheder. Eleverne identificerer og undersøger et problem i tilknytning til det fastlagte emne gennem indsamling og arbejde med kvalitative og kvantitative data fx fra artikler, TV-klip, lærebøger, undersøgelser og statistisk materiale. Kvalitative og kvantitative data vurderes kritisk, idet eleverne undersøger, hvem afsender er, og om afsender har interesse i at påvirke modtageren i en bestemt retning. Kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder kan ligeledes inddrages i undervisningen, således at eleverne introduceres til disse metoder og derefter kan udføre egne empiriske undersøgelser knyttet til gruppens specifikke problem. udforme en håndterbar problemformulering En håndterbar problemformulering er afgrænset, overskuelig og kan besvares på den tid, der er til rådighed i produktudviklingsforløbet. Målet er, at grupperne med hjælp fra vejlederen får formuleret en håndterbar problemformulering, der kan være styrende for projektets forløb. De tre indgående fag har ikke samme tradition for problemformuleringer. Der kan introduceres til flere faglige traditioner, men teknologis fremgangsmåde knyttet op til problemtræ og fasemodellen for produktudvikling foreslås som værende den gennemgående for at sikre sammenhæng og progression til teknologi A/B og teknikfag. generere idéer Eleverne introduceres til én eller flere teknikker til idégenerering i relation til eget igangværende projekt. Det konkrete mål er flere realistiske idéer til løsning af gruppens problem. Det læringsmæssige mål er forståelse for og erhvervelse af de første erfaringer med en innovativ og kreativ proces, som fører til nye idéer. opstille begrundede krav til løsninger, herunder tekniske krav Som led i processen frem mod udviklingen af løsninger formuleres krav, som ideerne holdes op imod og vurderes i forhold til. Målet er, at eleverne kan formulere kravene på baggrund af den udførte samfundsfaglige analyse, på baggrund af den tekniske indsigt i emnet og problemet samt på baggrund af de eventuelt yderligere udførte empiriske undersøgelser. Eleverne skal ydermere stifte bekendtskab med omformningen af generelle krav til teknisk specifikke krav, således at valget af løsning sker på baggrund af tekniske krav. udarbejde et udkast til produkt og begrunde, i hvilken grad det lever op til de stillede krav og løser problemet 4

5 Målet er, at eleverne når frem til ét udkast til produkt og ikke mindst kan argumentere for og være selvkritiske overfor, i hvilket omfang den fremkomne løsning lever op til de formulerede krav og i sidste ende løser problemet. Det kan være svært at lave en egentligt test af produktets funktionalitet, da der ikke nødvendigvis er udviklet prototyper. Det vil i mange tilfælde være muligt at beskrive tests. På denne baggrund er målet som minimum en refleksion over, hvad der kunne gøres for at evaluere de tekniske funktionaliteter. I forhold til løsningens bidrag til det samfundsmæssige problem forventes en tilbagekobling til den samfundsmæssige analyse og dermed for eksempel en opskalering af effekter og sammenligning med problemets omfang samfundsmæssigt. dokumentere projektets faser og resultater Produktudviklingsfagene arbejder alle med længerevarende forholdsvis selvstændige projektforløb. Det er en proces at lære at håndtere sådanne projektforløb. Uddannelsen hertil påbegyndes med dette forløb. Gennem hele forløbet dokumenterer gruppen sit arbejde i en portfolio. Portfolien dokumenterer både resultaterne af produktudviklingsprocessen og gruppens samarbejde. Portfolien er en samling af arbejdsdokumenter, som ikke nødvendigvis har en færdig form. Da det er gruppens fælles portfolio, er det vigtigt at understøtte, at gruppen har en fælles skabende proces i forhold indholdet. Gruppens portfolio er udgangspunkt for den afsluttende individuelle eksamen, se afsnit 3.2 Arbejdsformer. dokumentere og reflektere over gruppens arbejdsproces Gruppernes samarbejde skal udvikles og professionaliseres gennem forløbet. Grupperne præsenteres for simple værktøjer, gør løbende brug af disse gennem hele forløbet og evaluere brugen. Det er målet for alle produktudviklingsfagene på htx, at eleverne oparbejder en professionel tilgang til samarbejde og planlægning. I Produktudvikling påbegyndes denne proces Fagligt indhold Ved udvælgelse af det faglige indhold tages der udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, der har en sådan karakter, at eleverne har mulighed for at udarbejde udkast til tekniske løsninger på delproblemer. Problemstillingerne kan eksempelvis være: Energi og klimaproblemer, hvor eleverne, efter at have fået indsigt i den overordnede samfundsmæssige problemstilling, på mikroniveau kan komme med bud på, hvordan man sparer på energien i hjemmet, og efterfølgende forsøge at skalere dette op til samfundsniveau. Affald og ressourceknaphed, som kan angribes på samme måde som ovenfor. Madspild, som kan angribes på samme måde. Folkesundhed og livsstilsygdomme, hvor eleverne efter indføring i den samfundsmæssige problemstilling kan komme med bud på, hvorledes man kan udvikle produkter, der kan øge sundheden via motion, kost eller på anden vis. Transport, miljø og sundhed. Eleverne opnår indsigt i en overordnet samfundsmæssig problemstilling vedr. transport, miljø og sundhed og kommer derefter på mikro-niveau med bud på, hvordan man i forbindelse med transport kan nedbringe forurening og øge sundhed. Efterfølgende forsøger eleverne at skalere deres bud op til samfundsniveau. 5

6 Indholdet omfatter: de første faser i et produktudviklingsforløb: problemidentifikation, problemanalyse og produktprincip Produktudvikling tager udgangspunkt i modellen for systematisk produktudvikling, se figur 1 afsnit 1.2 Formål. Modellens tre første faser strukturerer forløbet i Produktudvikling, og derfor rummes de fleste faglige mål og det meste faglige indhold i de tre faser. 1. fase: Problemidentifikation Den første fase af modellen, problemet/problemidentifikation, tager udgangspunkt i et emne fastlagt af skolen. Emnet vælges så bredt, at der både er relevante samfundsmæssige problemstillinger såvel som mulige tekniske løsninger indenfor emnets rammer. Skolen kan udvikle baggrundsmaterialer fx i form af datamaterialer og baggrundsartikler, der præsenterer emnet for eleverne. Med udgangspunkt i emnet afgrænser hver gruppe sig til et område af den samfundsmæssige problemstilling. Ud fra gruppens fokusering udarbejder den en problemformulering. Fasen dokumenteres i gruppens fælles portfolio. Dokumentationen indeholder som minimum problemformuleringen samt dokumentation af den samfundsmæssige problemstilling. Der kan med fordel suppleres med fx mindmaps og/eller problemtræ. Der er på skolerne forskellige traditioner for, om problemformuleringen kommer før eller efter problemanalysen. Det er muligt at lave problemformuleringen efter problemanalysen fremfor den her beskrevne rækkefølge. Da produktudviklingsforløbets struktur hænger tæt sammen med fagene teknologi og teknikfag, anbefales det, at der vælges samme model for alle disse fag, således at eleverne oplever en sammenhæng og progression. 2. fase: Problemanalyse I den anden fase, problemanalysen, undersøges problemet samfundsfagligt og teknisk. Vidensindsamling inddrages med henblik på tilvejebringelse af både kvalitative og kvantitative data, der bidrager til analyse og dokumentation problemet. De relevante metoder kan ligesom i den forudgående fase være informationssøgning. Der kan tillige suppleres med relevante kvantitative og/eller kvalitative empiriske undersøgelser. Den indsamlede information anvendes til analyse af problemformuleringen. Gruppen dokumenterer arbejdet med fasen i deres fælles portfolio. Det kan fx være i form af udarbejdede grafiske fremstillinger af data, mindre skriftlige elementer og et dokumenteret problemtræ. Se endvidere eksemplerne på emu.dk. 3. fase: Produktprincip I den tredje fase, produktprincip, udvikles løsningen af problemet gennem kreativ idégenerering og kravopstilling, og der vælges mellem flere løsninger. Udvikling af løsningerne og valget af den endelige løsning baseres på tekniske krav. Denne fase er delt i tre dele: udvikling af løsninger, opstilling af krav samt udvikling af udkast til produkt. Der udarbejdes et udkast til produkt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan diskuteres, om produktet lever op til de stillede krav. Det gælder såvel de krav, der er udsprunget af problemanalysen, som de senere specificerede tekniske krav. 6

7 Gruppen dokumenterer arbejdet med fasen i deres fælles portfolio. Det kan fx være i form af præsenterende skitser, en argumenteret kravmatrix og en refleksion over udkastets løsningspotentiale i forhold til det initierende samfundsmæssige problem. Det er muligt for skolen af vægte denne del af produktudviklingen højt ved fx at lade eleverne bygge en egentlig prototype af det udviklede produkt. Hvis skolen vælger dette, skal værkstedsarbejdet tage udgangspunkt i det produkt, som eleverne er kommet frem til gennem produktudviklingsprocessen. relevant samfundsfaglig og teknisk viden I undersøgelsen af problemet inddrages relevant samfundsfagligt kernestof. Det kan fx være om sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling (herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur), økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd, økonomiske mål (fx bæredygtig udvikling og vækst), politiske partier eller kvantitativ og kvalitativ metode. Skolen har mulighed for at vægte denne del særligt højt ved fx at lade de kvalitative og kvantitative data fremkomme gennem elevernes selvstændige undersøgelser. Relevant teknisk viden afhænger af den valgte samfundsmæssige problemstilling. Hvis problemstillingen fx er affald, kan den tekniske viden være om opdeling i affaldsfraktioner på baggrund af forskellige materialetyper samt karakteren af og behandlingen af disse. Hvis den samfundsmæssige problemstilling drejer sig om energi, kan den tekniske viden være om specifikke energifremstillingsteknikker eller om muligheder for energioptimering i huse. Mulighederne er mange og relaterer sig til den valgte samfundsmæssige problemstilling. informationssøgning og kildekritik Eleverne præsenteres for grundlæggende principper for informationssøgning fx udvælgelse af søgeord og vurdering af mere end et af de fundne hits. Der arbejdes med grundlæggende kildekritik, hvor eleverne forholder sig til, hvornår kilden er blevet til, afsender af kilden og hensigten med kilden. Under informationssøgning kan eleverne introduceres for relevante søgemaskiner og forskellige databaser som fx infomedia og statistikbanken. Biblioteksfaglige ressourcepersoner kan med fordel inddrages. idégenerering Idégenerering hører specifikt til i fasen produktprincip. Processen lærer eleverne at komme frem til flere realistiske idéer. Idégenereringen dokumenteres i gruppens fælles portfolio fx i form af skitser. Der kan lægges særligt vægt på denne delfase ved at udbygge med forskellige idégenererings- og videreudviklingsværktøjer samt eventuelt kombinere med modelbyggeri. Af metoder til idégenerering kan nævnes brainstorm, omvendt brainstorm, rolleperspektiv, associationslister og De Bonos tænkehatte. opstilling af produktkrav Opstilling af produktkrav hører specifikt til i fasen produktprincip. Fra fasen problemanalyse udkrystalliseres nogle bredt formulerede krav til produktet baseret på den indsamlede viden og/eller de udførte undersøgelser. Disse krav skal omsættes til tekniske, om muligt, målbare krav. Alle fire teknikfag har kompetencer i omdannelse af generelle krav til tekni- 7

8 ske krav. Teknikfagene bidrager således til forløbet med en kompetence og ikke som individuelle teknikfag. Opstillingen af produktkrav dokumenteres ligeledes og indgår i gruppens fælles portfolio. strukturering af projektarbejde Eleverne arbejder med struktureringen af projektarbejdet fx i form af samarbejdskontrakter, mødestruktur, logbog, tidsplanlægning og/eller roller. Roller kan være fx Belbin-roller eller Adizes roller. Skolen vælger antallet og karakteren af redskaber/teknikker. Eleverne må hellere blive fortrolige med et mindre antal end blive forvirrede af et større antal. Grupperne dokumenterer løbende deres proces og progression i forhold til gruppearbejdet fx i form af logbog. Endelig reflekterer eleverne sluttelig over projektarbejdsprocessen i forhold til brug af de præsenterede værktøjer. dokumentation af projektets faser og resultater Portfolien er en samling af arbejdsdokumenter af mere eller mindre færdig karakter. Da det er en gruppeportfolio, er det vigtigt, at gruppen er enige om indholdet. I portfolien kan der eksempelvis indgå følgende dokumenter: dokumentation af den samfundsmæssige problemstilling med brug af kvantitative og kvalitative data et problemtræ en tekst, der uddyber og sætter omfang og kilder på postulater om årsager og virkninger eller en problemanalyse indeholdende den samfundsfaglige analyse gruppens udførte spørgeskemaundersøgelse, interview med en ekspert med viden i relation til problemet eller interview med en udvalgt person fra målgruppen fotos af idégenereringsprocessen (post it sedler eller hvad der er anvendt) skitser til ideer tekst, der kortfattet præsenterer og argumenterer for krav argumenteret kravmatrix videreudviklede skitser til produkt, evt. model (fotos heraf) samlet refleksion over udkastet til løsning, potentiale i forhold til at løse det initierende samfundsmæssige problem samt løsningens status i relation til de opstillede krav og på denne baggrund udviklingspotentialet for udkastet logbog med refleksioner over processen og/eller refleksion over brugen af tidsstyrings- og processtyringsmetoder På emu.dk er der eksempler på indholdet af gruppens portfolio i sammenhæng med forslag til forløb. Gruppens portfolio er udgangspunkt for den afsluttende individuelle eksamen, se afsnit 3.2 Arbejdsformer. Herudover kan der inddrages faglig viden fra grundforløbets øvrige fag. Skolernes planlægning af det samlede grundforløb giver forskellige muligheder for inddragelse af faglig viden fra grundforløbets øvrige fag. Hvor det giver mening, kan denne faglige viden inddrages i produktudviklingsforløbet. 8

9 2.3. Omfang Forventet omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. I forbindelse med omfang af det faglige stof regnes med det brede tekst-begreb, der indbefatter alle typer tekster samt film og lyd. Der medregnes de materialer, som de enkelte grupper læser/inddrager i deres specifikke problemanalyse. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Produktudvikling er et samlet problembaseret projekt, hvor eleverne anvender viden og metoder fra fagene til at identificere og undersøge et problem samt udarbejde et udkast til en løsning. Et samlet problembaseret projekt omhandler det samme problem gennem hele forløbet, og dette problem er styrende for, i hvilken retning elevernes projekter går. Det er muligt at inkorporere disciplinorienterede elementer, fx et mindre forløb om forskellige idégenereringsværktøjer der omhandler andet end det omtalte problem. Ved sådanne disciplinorienterede forløb skal de præsenterede værktøjer efterfølgende anvendes i relation til det gennemgående problembaserede projekt. Eleverne får på denne måde indblik i, at produktudviklingsprocessen er et systematisk arbejde med at løse et problem. Undervisningen foregår som en kombination af gennemgang af det faglige indhold, vejledning i projektet og skriveprocesser undervejs. Produktudvikling tilrettelægges som et projektarbejde, men da det er det første projektarbejde i det tekniske gymnasium, kan det ikke forventes, at eleverne er meget selvstændige. Det vil være nødvendigt at strukturere processen meget klart for eleverne, herunder således at strukturen i forhold til aktiviteter og delafleveringer fremstår meget klart. Hvert nyt skridt indledes med et læreroplæg, som efterfølges af elevernes selvstændige forsøg på at udføre det præsenterede og gerne eksemplificerede indhold. Det er vigtigt at arbejde med delafleveringer og hyppig feedback, se afsnittet 4.1 Løbende evaluering Arbejdsformer Projektarbejdet tilrettelægges, så eleverne samarbejder i projektgrupper under lærerens vejledning. Læreren skal vejlede grupperne både i forhold til produktudvikling (produktvejledning) og i forhold til gruppens samarbejdsproces (procesvejledning). Projektet tilrettelægges, så projektgrupperne gennem hele forløbet skriftligt dokumenterer deres arbejde og resultaterne heraf i en portfolio. Der arbejdes med kollaborativ skriveproces. Der er således tale om en fælles skriveproces og ikke en samling af individuelle bidrag. Først og fremmest sikres det derfor, at alle kan arbejde på gruppens eventuelle elektroniske platforme og forstår præmisserne for samarbejde og deadlines. Det må forventes, at grupperne skal have vejledning i, hvordan der skrives kollaborativt. Det kan være processer som rundeskrivning, hvor gruppemedlemmer skal bidrage til alle 9

10 afsnit. Der kan også være aftale om, at alle afsnit er gennemlæst og godkendt af alle gruppemedlemmer, før de kommer i portfolien. Det anbefales at etablere delafleveringer undervejs i forløbet til portfolien, således at alle gruppemedlemmer har et grundlag for den individuelle eksamen. Portfolio betyder i denne sammenhæng en samling af dokumenter produceret undervejs i processen. Der er ikke krav til formen på gruppe-portfolien, men den skal være tilgængelig ved eksamen i fysisk eller elektronisk form. Portfolien danner grundlag for en individuel mundtlig intern prøve, jf. punkt 4.2. Ved afslutningen af forløbet udvælger eleven, med henblik på sin fremlæggelse ved den interne prøve, dele af portfolien, som viser arbejdet med de faglige mål. Udvælgelsen sker under vejledning. Der skal sættes tid af til at udarbejde papirer til portfolien undervejs i forløbet. Ligeledes skal der mod slutningen af forløbet sættes tid af til vejledning i udvælgelse og udarbejdelse af præsentationen til den individuelle interne mundtlige prøve. Opsamlingen kan fx ske i den afsluttende del af undervisningen. Eleverne får på forhånd til opgave at sikre, at de har deres portfolio opdateret, og at læse det, de har udarbejdet. Fokus og vigtige aspekter af de faglige mål gennemgås. Eleverne arbejder derefter med at overveje, hvilke skriftlige produkter det vil være relevant at fremhæve i forhold til vigtige aspekter af de enkelte faglige mål. Eleverne forbereder individuelt deres mundtlige fremlæggelse. Lærerne vejleder undervejs og svarer på spørgsmål. Det skal være klart for eleverne, at det ikke er deres skriftlige produkter, der bedømmes til prøven. Et skriftligt produkt, som faldt uheldigt ud, kan altså godt anvendes, hvis eleven kan forklare, hvad man skal gøre, og besvare eventuelle uddybende spørgsmål It Der inddrages digitale værktøjer til: målrettet og kritisk informationssøgning Der indgår digital informationssøgning i forløbet. Der kan arbejdes med præcision og målrettethed i internetsøgninger, fx ved flere søgninger på forskellige synonymer eller ved brug af kombinerede søgeord. Det er væsentligt, at eleverne lærer at forholde sig til, hvem der er afsender af materiale fundet på internettet, og at eleverne forholder sig kritisk til materialet og afsenderen jf. afsnit om kildekritik under punkt 2.2. kollaborative skriveprocesser Eleverne skal lære at skrive sammen i en gruppe. Det er derfor en fordel at benytte en fælles platform, så alle har adgang til det samme dokument digitalt. Eleverne vil kunne trække på gode og dårlige erfaringer med skriveprocesser fra grundskolen og på denne måde få progression i deres skrivning. samarbejde og kommunikation i projektgruppen og mellem projektgruppe og lærere 10

11 Hvor det er hensigtsmæssigt, kan en del kommunikation foregå digitalt fx skriftlige kommentarer på arbejdspapirer eller gruppechats Samspil med andre fag Undervisningen i produktudvikling koordineres med undervisningen i øvrige fag og faglige samspil i grundforløbet, så der inddrages relevant viden og færdigheder fra disse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der foretages løbende evaluering med henblik på at klarlægge den enkelte elevs faglige standpunkt og vejlede eleven i det fremadrettede arbejde. Den løbende evaluering kan fx tage form af korte vejledningsmøder med den enkelte gruppe i løbet af processen. Det kan være hensigtsmæssigt at drøfte afleverede materialer, så vigtigheden af portfolien understreges. Den løbende evaluering fra produktudvikling indgår sammen med andre bidrag i elevens evalueringssamtale om afdækning af elevens faglige niveau. Se Lov om de gymnasiale uddannelser 21, stk Afsluttende evaluering Der afholdes en intern individuel mundtlig prøve af ca. 20 minutters varighed, hvor to lærere, der har fag, som indgår i produktudvikling er til stede, heraf mindst én af elevens egne lærere. Det skal således sikres, at den faglige kompetence er tilstede ved eksamen, og at eleven har en kendt eksaminator. Såfremt skolens planlægning tillader det, kan den anden lærer være en for eleven ukendt lærer, som dermed kan virke som intern censor. Prøven afvikles i forbindelse med afslutningen af grundforløbet. Prøvegrundlaget er projektgruppens portfolio, jf. pkt Portfolien skal være til stede ved prøvens afholdelse. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen til eksamen. Elevens fremlæggelse skal bygge på portfolien. Portfolien skal ikke læses af lærerne før prøven, men alene inddrages i tvivlstilfælde. Der gives ingen forberedelsestid. Prøven indledes med elevens fremlæggelse af projektgruppens arbejde og resultater, dokumenteret gennem udvalgte dele af portfolien, og former sig derefter som en uddybende faglig samtale mellem eleven og eksaminatorerne. I den uddybende samtale kan øvrige dele af portfolien inddrages. Elevens fremlæggelse omfatter højst halvdelen af eksaminationstiden Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Oversigt over karakterskalaen 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af 11

12 fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakterbeskrivelse for den mundtlige prøve 12 Fremragende Eleven kan med stor sikkerhed undersøge gruppens samfundsmæssige problem med anvendelse af kvantitative og kvalitative data. Eleven kan med stor sikkerhed gøre rede for problemformuleringens relevans for det samfundsfaglige problem og bruge problemformuleringen aktivt til at styre resten af forløbet, herunder konkludere reflekteret i forhold til denne. Eleven kan med stor sikkerhed redegøre for begrundede krav, herunder tekniske krav til løsninger, og reflektere over i hvilken grad et udkast til produkt lever op til de stillede krav og løser problemet. Eleven reflekterer konstruktivt over gruppens arbejdsproces med tydelig inddragelse af de brugte værktøjer for strukturering af arbejdet. 7 God Eleven kan med nogenlunde sikkerhed undersøge gruppens samfundsmæssige problem med anvendelse af kvantitative og kvalitative data. Eleven kan med en rimelig sikkerhed gøre rede for problemformuleringens relevans for det samfundsfaglige problem og bruge problemformuleringen aktivt til at styre resten af forløbet samt konkludere i forhold til denne. Eleven kan med nogenlunde sikkerhed redegøre for begrundede krav, herunder tekniske krav til løsninger, og kan med nogenlunde sikkerhed reflektere over i hvilken grad et udkast til produkt lever op til de stillede krav og løser problemet. Eleven reflekterer over gruppens arbejdsproces med en vis inddragelse af de brugte værktøjer for strukturering af arbejdet. 02 Tilstrækkelig Eleven kan usikkert undersøge gruppens samfundsmæssige problem med anvendelse af kvantitative og kvalitative data. Eleven kan udpege problemformuleringen. Eleven kan usikkert redegøre for begrundede krav, herunder tekniske krav til løsninger, og kan usikkert reflektere over i hvilken grad et udkast til produkt lever op til de stillede krav og løser problemet. Eleven kan redegøre for gruppens arbejdsproces med meget svag inddragelse af de brugte værktøjer for strukturering af arbejdet. 12

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin September 2019 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse HTX Fag og niveau PU

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse HTX Fag og niveau PU (Produktudvikling),

Læs mere

Fagkonsulenter involveret i Produktudvikling

Fagkonsulenter involveret i Produktudvikling Fagkonsulenter involveret i Produktudvikling Pernille Kaltoft Teknologi Produktudvikling Bent Fischer- Nielsen Samfundsfag Bjørn René Hansen Materialeteknologi Statik og styrkelære Teknikfag Teknisk eux

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost

Læs mere

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eksempler på produktudviklingsforløb

Eksempler på produktudviklingsforløb Eksempler på produktudviklingsforløb 1 Affald og ressourceknaphed 1 Her handler eksemplet om sortering af husholdningsaffald, men det kunne også være madspild eller elektronisk produkter eller noget helt

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

F&U-projekt: fagligt samspil mellem teknologi og samfundsfag

F&U-projekt: fagligt samspil mellem teknologi og samfundsfag F&U-projekt: fagligt samspil mellem teknologi og samfundsfag Præsentation af håndbogsmateriale Udviklingsgruppe Arne Lund Mogensen, HTX Skjern Christine Heyn, Uddannelsescenter Holstebro Jutta Prip, Kold

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Teknologi A htx, august 2017

Teknologi A htx, august 2017 Bilag 80 Teknologi A htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017 Juni 2019 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Tom Løgstrup Hold 1.B Oversigt over gennemførte og planlagte undervisningsforløb

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution HRS Hotel og restaurantskolen, HTX Gasto-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring. Studieplan for studieområdet på HHX 2017-2020 HHXG3cg19 Opdateret august 2019 Forløb og placering SO1 Innovation 1. semester Uge 46 Fag og timer Tema Indhold Arbejdsformer, metode og produkt Virksomheds-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

International teknologi og kultur C, valgfag

International teknologi og kultur C, valgfag International teknologi og kultur C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng

Læs mere

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 juni 2019 Institution Rybners, HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Carsten Sørensen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2010 HTX Vibenhus

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Vejledning til årsprøven i studieområdet

Vejledning til årsprøven i studieområdet Vejledning til årsprøven i studieområdet Formål Formålet med årsprøven i studieområdet er at give dig mulighed for at få fokus på de studieteknikker og redskaber, der ligger i faget teknologi og dine studieretningsfag.

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag

Læs mere

FIP i teknologi. 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle

FIP i teknologi. 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle FIP i teknologi 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle 15. marts 2018 FIP, Rødkilde Gymnasium, Vejle 2 Fagkonsulentens oplæg: læreplansændringer 1. nedskæring i timetal, reduktion i indhold 2. nedskæring

Læs mere