Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Transkript

1 Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer sig dermed på værdigrundlaget og målsætningerne i Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Date: 04 december, 2013 Page 1/5 Uddannelsesevalueringerne er et vigtigt redskab i kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet og skal ses i sammenhæng med den årlige status på kvalitetsarbejdet og det løbende kvalitetssikringsarbejde. Modellen Uddannelsesevalueringen finder sted for de udvalgte uddannelser i løbet af forårssemesteret. Det er prodekan for uddannelse, der i dialog med studielederne udvælger, hvilke uddannelser der skal evalueres i det pågældende semester, dog således at en uddannelse evalueres minimum hvert femte år. Nye uddannelser evalueres dog efter første fulde gennemløb. Uddannelser kan evalueres enten individuelt eller i sammenhæng med beslægtede eller på anden vis relaterede uddannelser, hvor der laves én rapport med mulighed for udspecificeringer af de enkelte uddannelser/linjer, under hensyn til fagnærhed og datagrundlag. Evalueringerne giver mulighed for at sætte fokus på såvel enkeltelementer i uddannelserne som hele uddannelsesforløb for at sikre og udvikle kvaliteten både i det enkelte fag og i sammenhænge på tværs af fag og uddannelsesforløb. Uddannelsesevalueringerne sker i form af en systematisk dialog med afsæt primært i eksisterende data præsenteret på letforståelig og overskuelig vis for at sikre sammenhæng med det løbende kvalitetsarbejde og minimere merbelastning forbundet med uddannelsesevalueringerne både i studieadministrationen og på institutterne. 1

2 Page 2/5 Evalueringen er systematiseret efter de 5 delpolitikker, som AU s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet er opdelt i: Rekruttering og optagelse Struktur og forløb Udvikling af uddannelser, undervisning og læringsmiljø Studiemiljø Relation til arbejdsmarkedet Med afsæt i de 5 delpolitikker udvælges relevante konkrete emner til drøftelse, som kan variere fra gang til gang, dog skal alle 5 delområder berøres, ligesom der vil blive fulgt op på tidligere iværksatte Fokus for uddannelsesevalueringen er at se på udviklingen over tid, samt hvilke udviklingsinitiativer der skal sættes ind med fremadrettet. Relevante aktører Deltagerkredsen forventes som minimum at inkludere følgende aktører: Prodekan Institutleder Studieleder Formand/næstformand fra studienævn Studenterrepræsentant(er) Ekstern ekspert Intern ekspert/studieleder fra anden uddannelse Studieadministration Den periodevise inddragelse af en ekstern ekspert og en bred deltagerkreds skal sikre, at de involverede aktører med passende mellemrum bliver udfordret i deres tænkning omkring kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Rolle- og ansvarsfordeling Dekanen har det overordnede ansvar for kvaliteten af hovedområdets uddannelser jævnfør Aarhus Universitets vedtægt. I dette tilfælde omfatter det ansvaret for at få gennemført og sikret opfølgning på uddannelsesevalueringer, som dekanen kan uddelegere til prodekanen. Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i de tre trin i processen omkring uddannelsesevaluering.

3 Forberedelse Evaluering (dialog-mødet) Opfølgning Page 3/5 Prodekan Ansvarlig for tilrettelæggelse af mødet med indhentelse af input fra hhv. studieog institutleder. Mødeleder Sikre tydelig forankring af aftalte handlinger/ Orientere dekanatet, områdestudienævnet samt fakultetsledelsen (i samarbejde med institutlederen). Studieleder Overordnede ansvar for udarbejdelse af selvevalueringsrapport samt for at inddrage studienævn og evt. andre relevante aktører heri. Fremlægge selvevalueringsrapport og status på eksisterende Orientere studienævn og sammen hermed iværksætte Institutleder Ansvarlig for at indgå i dialog med studieleder omkring udarbejdelse af selvevalueringsrapport, herunder inddrage relevante aktører og organer på institutniveau Supplere studielederens fremlæggelse af selvevalueringsrapporten og status på eksisterende Orientere relevante personer på institutniveau. Orientere fakultetsledelsen. Uddannelseschef Ansvarlig for at udarbejde dagsordensmateriale herunder datamateriale til selvevalueringsrapporten. Ansvarlig for referentfunktionen. Ansvarlig for opsamling på dialogmøderne med hovedfokus på aftalte udviklingspotentialer. Understøtte implementering af vedtagne ek- Ekstern spert stillingen tagen. Udfordre ved inddragelse af viden og erfaring fra øvrige uddannelsesinstitutioner. Studenterrepræsentant(er) stillingen tagen under bred inddragelse af medstuderende. Bidrage med studenterperspektiv på drøftelserne. Orientere medstuderende. Eventuelt indgå i afledte arbejdsgrupper.

4 Formand/ næstformand, studienævn Intern ekspert Bistå studieleder i forberedelse herunder udarbejdelse af selvevalueringsrapport. stillingen tagen. Bidrage med status på udviklingsinitiativer forankret i studienævn. På baggrund af et internt perspektiv udfordre og bidrage med inputs til mulige Opfølgning i forhold til studienævn og områdestudienævn. Page 4/5 Processen Som det fremgår af ovenstående skema, er processen omkring den 5-årlige uddannelsesevaluering opdelt i tre trin: Forberedelse, evaluering og opfølgning. De tre trin er beskrevet mere udførligt nedenfor I første trin sker forberedelsen, hvor der indledningsvist afholdes et møde mellem prodekan for uddannelse, studielederen, institutlederen og studieadministrationen. På mødet fastsættes, hvilke emner og problemstillinger der skal være særligt fokus på, og om der er behov for ekstra data o.l.. Herefter indsamles det relevante datamateriale (se data) hos Au Studier. Datamaterialet sendes i bearbejdet form til studieleder og institutleder. Studielederen inddrager studienævn og evt. andre relevante aktører med henblik på at identificere relevante emner til drøftelse og at udarbejde en selvevalueringsrapport. Institutlederen sikrer inddragelse af evt. relevante aktører og organer på institutniveau, og er i dialog med studielederen i forhold til udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. Det er studielederen, der har det overordnede ansvar for selvevalueringsrapporten. Datamaterialet og selvevalueringsrapporten tilsendes den eksterne ekspert, studenterrepræsentant(erne), og den interne ekspert samt prodekan for uddannelse. Den eksterne ekspert, studenterrepræsentanten og den interne ekspert indsender en formativ evaluering med fokus på områder, hvor der er basis for videreudvikling. I andet trin er selve evalueringen. De relevante aktører samles til et dialogmøde. Prodekan for uddannelse er ansvarlig for, under inddragelse af studieleder, institutleder samt indkomne bidrag fra ekstern ekspert, studenterrepræsentant og intern ekspert, at tilrettelægge mødet. Prodekan for uddannelse er mødeleder under evalueringsmødet. Studielederen fremlægger selvevalueringsrapporten og sammen med institutlederen redegør for status på eksisterende udviklingsinitiativer samt forslag til kommende. Den eksterne ekspert, studenterrepræsentanten og den interne ekspert bidrager ved at udfordre ud fra hvert deres perspektiv og på baggrund af deres erfaringer. Prodekan for uddannelse er ansvarlig for at sikre en klar og tydelig forankring af aftalte handlinger og udviklingsinitiativer samt en klar ansvarsfordeling. Uddan-

5 Page 5/5 nelseschefen er ansvarlig for at de aftalte udviklingsinitiativer, handlinger og ansvarsfordeling noteres skriftlig. Denne funktion kan uddelegeres til BSS Studier. I tredje trin sker opfølgningen på dialogmødet med afsæt i den skriftlige opsamling. Deltagerne i dialogmødet er ansvarlige for at orientere og sikre opfølgning i de relevante fora. Opfølgningen sker således under inddragelse af en bredere kreds af aktører og organer, herunder dekanat, fakultetsledelse, studienævn, områdestudienævn, aftagerpanel, fagråd/medstuderende m.fl., med henblik på at sikre en fælles forståelse samt at implementere og iværksætte de aftalte handlinger og Der orienteres bredt på hovedområdet, således at eventuelle tværgående udviklingsinitiativer kan blive identificeret og implementeret. Data Udgangspunktet er at anvende i forvejen tilgængelige data for at sikre muligheden for at følge udviklingen over tid. Som minimum skal data i den årlige opfølgning omfatte de indikatorer for uddannelseskvalitet, som universitetsledelse har besluttet. Disse indikatorer dækker følgende områder: Optag Studieprogression/undervisningsaktivitet Beskæftigelse Frafald Kursusevaluering Internationalisering Studiemiljø Forskningsdækning/videngrundlag Der skal ligeledes inkluderes en evaluering af uddannelsens overordnede læringsmål, der blandt andet skal ses i sammenhæng med, hvorledes de enkelte kursuselementer bidrager til disse. Herudover kan yderligere relevante nøgletal inkluderes som eksempelvis beståelsesprocenter, eksamenskarakterer, censorindberetninger og internationalisering samt eventuelt suppleres med rapporter, særudtræk og lignende med henblik på at belyse særligt udvalgte problemstillinger på enten den enkelte uddannelse eller på tværs af uddannelser. Der udarbejdes en basisskabelon for selvevalueringsrapporten, der både inkluderer kvantitativt data samt kvalitative og strategiske overvejelser. Denne skabelon drøftes inden påbegyndelse af udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten med henblik på fastsættelse af supplerende data og særlige fokusområder.