Indstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. maj 2008 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse 1. Resume Århus Kommune modtog i juli 2007 en ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Tandergård, Tandergårdsvej 8 ved Mårslet. Før udvidelsen kan finde sted skal den ønskede produktion miljøgodkendes efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Denne lov trådte i kraft 1. januar 2007, og med denne lov overgik den samlede sagsbehandling af landbrugets miljøforhold til kommunerne, hvor opgaven tidligere havde været delt mellem amterne og kommunerne. Valdemarsgade Århus C Sagsnummer NM/07/00137 Sagsbehandler Ann-Kathrine Jensen Telefon Direkte telefon Telefax E-post nm@aarhus.dk E-post direkte aj@nat.aarhus.dk Udvidelsen af Tandergård er den første større sag i Århus Kommune, der behandles efter loven. Teknik og Miljø har vurderet de miljømæssige konsekvenser af udvidelsen og anbefaler, at der gives miljøgodkendelse til udvidelsen på en række vilkår. Udkast til miljøgodkendelsen er vedlagt (bilag 1). Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele godkendelse i tilsvarende sager, hvor det af magistratsafdelingen vurderes, at der samlet er tale om en forsvarlig løsning i forhold til kommunens miljø- og naturpolitik. 2. Beslutningspunkter At 1) der meddeles godkendelse af husdyrbruget til den ansøgte udvidelse på de vilkår, der fremgår af bilag 1. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse

2 At 2) Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele godkendelse i tilsvarende sager, hvor det af magistratsafdelingen vurderes, at der samlet er tale om en forsvarlig løsning i forhold til kommunens miljø- og naturpolitik. En forsvarlig løsning vil normalt indebære, at ny teknologi og nye produktionsprocesser inden for landbruget både anvendes til produktionsudvidelse og til at nedbringe den i mange områder allerede for høje udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. 3. Baggrund Miljøgodkendelser af husdyrbrug er en delvis ny opgave for Århus Kommune. Derfor har Teknik og Miljø valgt at fremlægge den første større ansøgning om udvidelse af produktionen på et husdyrbrug som grundlag for en bemyndigelse. 4. Relationer til mål Planstrategi Fremtidens landbrug er et indsatsområde i planstrategien. Her er det bl.a. byrådets mål, at landbruget kan udvikle sig som et konkurrencedygtigt og velfungerende erhverv. Det er samtidig målet, at landbruget bidrager positivt til at udvikle fremtidens natur, landskab og friluftsliv. Landbruget forudsættes også af Byrådet at tage et medansvar for fremtidens drikkevand. I kommuneplanlægningen skal mulighederne for at udpege områder med særlige landbrugsinteresser til store heltidslandbrug vurderes. Udpegningen skal bl.a. ske på baggrund af en landbrugsanalyse, der foretages af Staten i samarbejde med kommunerne og landbruget. Denne analyse igangsætter Staten først i 2009, og der kan således ikke i arbejdet med den kommende kommuneplan udpeges deciderede områder med særlige landbrugsinteresser. Den nye staldbygning i den konkrete ansøgning fra Tandergård, som er vedlagt som eksempel på en miljøgodkendelse, er placeret tæt på ny by ved Malling. Ud fra en samlet vurdering af terrænforholdene og forholdet til en eksisterende beboelsesejendom, er placeringen fundet rigtigt. På trods af den i planmæssig sammenhæng uhensigtsmæssige placering af staldbygningen, er det ikke muligt at afvise ansøgningen på grundlag af placering af staldbygninger tæt på den nye by ved Malling (kommende perspektivarealer i Kommuneplan 2009). Landmanden vil blive orienteret om den nye by ved Malling og de konsekvenser, det kan have for hans bedrift i fremtiden. Dette sker i miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 2 af 10

3 Først, når arealer har fået status som rammeområder i kommuneplanen, må produktionsanlæg respektere et sådant udlæg. Det kan i den forbindelse oplyses, at landmandens miljøgodkendelse skal revurderes efter 8 år, og der kan i den forbindelse stilles skærpede krav, fx til lugt. Efter den første revurdering skal miljøgodkendelsen revurderes mindst hvert 10. år, men kan revurderes oftere. Natur og miljø De aktuelle udspredningsarealer til den ansøgte udvidelse af svineproduktionen ligger hen over flere vandskel. En del af arealerne afvander via Giber Å til Århus Bugt, en del via Solbjerg Sø-Brabrand Sø-Århus Å til Århus Bugt og den sidste del til Norsminde Fjord. Brabrand Sø er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område. Søen er C-målsat i den gældende Regionplan, dvs. en lempet målsætning, hvor vandområdet må være væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter. Der er gennem årene blevet gjort en særlig indsats for at forbedre vandmiljøet i søen, bl.a. ved kloakering, spildevandsrensning i det åbne land og naturgenopretning, senest ved etablering af Årslev Engsø. Målsætningen for søen er dog stadig ikke opfyldt, det vil sige, at indhold og tilførselen af fosfor til søen stadig er for høj. Norsminde Fjord er også udpeget som Natura 2000-område. Fjorden er A-målsat i Regionplanen, dvs. at vandområdet ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen er ikke opfyldt, og fra Statens side er oplandet til Norsminde Fjord udpeget som nitrat- og fosforfølsomt. Inden for alle de særlige drikkevandsområder i kommunen er der eller skal der udarbejdes en indsatsplan, som skal sikre beskyttelse af drikkevandsressourcen. Retningslinierne i indsatsplanerne, hvad angår nitrat, skal overholdes, når der søges om miljøgodkendelse af et landbrug. I det aktuelle tilfælde ligger nogle af markerne i indsatsområde Beder. Landmanden kan ved at dyrke jorden med specifikke sædskifter overholde retningslinierne i indsatsplanen. Århus Kommune har netop nu fokus på klimaproblematikken og er i gang med at lave CO2-regnskab samt en handleplan for CO2- reduktion for hele kommunen med det formål at blive CO2-neutral i En effektiv teknik til nedsættelse af udledning af CO2 er biogas- Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 3 af 10

4 anlæg, hvor en forholdsvis lille indsats kan give væsentlige reduktioner i udledningen af CO2. Foruden ovenstående skal de målsætninger, som Staten fastsætter i Vand- og Naturplanerne, naturligvis respekteres. Det skal bemærkes, at der i den konkrete sag har været en god dialog mellem ansøger, dennes rådgiver og Teknik og Miljø. I denne dialog har ansøger med sine beslutninger om projekttilpasning skabt basis for, at de samfundsmæssige hensyn i forhold til påvirkning af omgivelserne kan respekteres. 5. Sagsfremstilling Den konkrete ansøgning Århus Kommune har den 3. juli 2007 modtaget en ansøgning fra ejendommen Tandergård, Tandergårdsvej 8 ved Mårslet, om udvidelse og ændring af produktionen på ejendommen. Der er nu en produktion på 257 søer med en produktion af 27 pattegrise pr. so pr. år (6.900 pattegrise) samt opfedning af smågrise og slagtesvin (svarende til i alt 229 dyreenheder). Der er søgt om en produktion på søer med en produktion af 30 pattegrise pr. so pr. år ( pattegrise) samt opfedning af smågrise og slagtesvin (svarende til i alt 356 dyreenheder). Til sammenligning er svineproduktionen i alt i Århus Kommune ca årssøer, der producerer ca pattegrise pr. år. Der opfedes smågrise og slagtesvin. I alt er svineproduktionen i Århus Kommune på ca dyreenheder pr. år. Produktionen på Tandergård vil efter en udvidelse udgøre 6-7 % af den samlede pattegriseproduktion i kommunen. I dialog mellem ansøger, landboforening og kommune er der i den mellemliggende periode løbende sket projekttilpasninger med henblik på imødekommelse af krav til miljø og natur, og den seneste udgave af ansøgningen, der behandles i denne indstilling, er modtaget 26. februar Produktionsudvidelsen sker som led i et generationsskifte. Før udvidelsen kan finde sted, skal Århus Kommune give en miljøgodkendelse. I miljøgodkendelsen skal miljøbelastningen fra ejendommen vurderes, både hvad angår påvirkning af naboer, landskab, natur og Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 4 af 10

5 vandmiljø, og der skal stilles vilkår til indretning og drift af ejendommen til imødegåelse af miljøbelastninger. I forbindelse med udvidelsen ønsker ansøger at opføre et nyt staldanlæg, gyllebeholder, gyllesepareringsanlæg og biogasanlæg. Gylleproduktionen på ejendommen bliver på m3 pr. år, og der modtages både i nudrift og ansøgt drift m3 gylle fra en anden ejendom. Samlet håndteres 42 tons kvælstof hhv. 9,6 tons fosfor i gyllen i dag. Produktionsudvidelsen forventes at indebære, at der i fremtiden håndteres 50 tons kvælstof hhv. 13,2 tons fosfor pr. år. Ved gyllesepareringen skilles gyllen i en fast og en flydende del. I den faste del frasepareres ca. 20 % af kvælstofindholdet og op til 90 % af fosforindholdet i gyllen. Den faste del ønsker ansøger at bortskaffe til godkendt forbrændingsanlæg. Den del af gyllen, der derefter udspredes på markerne, udnyttes bedre af afgrøderne end ubehandlet gylle. Beregninger viser, at belastningen fra ejendommens udspredningsarealer til vandmiljøet vil mindskes med ca. ½ tons kvælstof årligt, fra 5,3 tons i nudrift til 4,7 tons i ansøgt drift. Det anslås, at der i hele Århus Kommune er en belastning fra landbruget til vandmiljøet på knapt 400 tons kvælstof om året. Der er i nudriften et overskud af fosfor fra gyllen på mellem 1 og 3 t, der ikke udnyttes af planterne. En del af fosforoverskuddet vil bindes i jorden, men noget af overskuddet vil potentielt kunne udvaskes til vandmiljøet. I ansøgt drift vil fosfor blive tilpasset den valgte drift, så der ikke længere vil være et overskud af fosfor. Det anslås, at der i hele Århus Kommune er et fosforoverskud fra landbrugsdrift på omkring 90 tons pr. år. Markerne, i alt 343 ha, ligger dels i oplandet til Norsminde Fjord, og dels i oplandet til Århus Bugt. Ca. 119 ha afvander via Assedrup Bæk, Rævs Å og Odder Å til Norsminde Fjord, ca. 75 ha afvander via Møddebro Bæk til Solbjerg Sø og videre via Århus Å til Brabrand Sø og Århus Bugt. De sidste 149 ha afvander via Giber Å til Århus Bugt. De marker, der er særligt følsomme over for nedsivning af nitrat til grundvandet, dyrkes med specielle sædskifter, således at udvaskningen af nitrat minimeres og kan overholde de krav, der stilles dels i Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 5 af 10

6 lovgivningen og i Århus Kommunes indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet. Der inddrages ikke nye arealer i forbindelse med udvidelsen. Udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet nedsættes med ca. 10 %, udspredningen af fosfor nedsættes, således at der efter udvidelsen ikke vil være fosforoverskud på arealerne, og altså minimal risiko for udvaskning af fosfor. Udvaskningen af nitrat til grundvandet nedsættes med ca. 10 %. Det ønskede biogasanlæg forventes at kunne erstatte behovet for kul til opvarmning af staldene, en besparelse på 36 tons kul årligt, eller ca. 67 tons CO2. Den nuværende afstand fra produktionsanlæggene til nærmeste nabo er 218 m. Afstanden fra den planlagte nye stald til nærmeste nabo bliver 345 m. Lugtgeneafstanden, altså den afstand inden for hvilken der må formodes at være væsentlige lugtgener, er beregnet til 167 m til enkeltbolig på landet. I den kommende godkendelse vil vilkår til lugt være integreret. Bemærkninger fra offentligheden Modtagelse af ansøgningen har været annonceret i Århus Onsdag samt Århus Stiftstidende. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har kommenteret, at foreningen er positiv overfor de miljøtiltag, der ønskes lavet på ejendommen. DN mener, at der på sigt skal arbejdes med en løsning, så den fosfor, der frasepareres gyllen og bortskaffes til forbrænding, kan udnyttes. Ny lovgivning I 2007 trådte en ny lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug i kraft, i daglig tale kaldet husdyrloven. Denne lov samler flere gamle lovgivninger, der indtil 2007 har reguleret landbruget, nemlig miljøbeskyttelsesloven, planloven, VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkning på Miljøet) og IPPC-direktivet (EU-direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Loven har til formål at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Derudover skal loven fremme anvendelse af bedst tilgængelige teknik, herunder renere teknologi samt nye produktionsprocesser. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 6 af 10

7 For husdyrbrugene betyder det, at alle ændringer/udvidelser på husdyrbrug over 15 dyreenheder kræver en miljøtilladelse fra kommunen. Alle udvidelser/ændringer på husdyrbrug med over 75 dyreenheder kræver en miljøgodkendelse. Husdyrloven angiver et generelt beskyttelsesniveau over for f.eks. lugt, ammoniakfordampning, udvaskning af kvælstof og fosfor. En ansøgning om udvidelse af et husdyrbrug skal altså både vurderes i forhold til konsekvenser for omkringboende og konsekvenser for natur og vandmiljø og landskab. I forbindelse med loven er der fra Statens side udarbejdet kort over følsomme naturområder, nitrat- og fosforfølsomme områder, og det er i vejledningen til loven angivet, hvordan myndigheden generelt skal vurdere i henhold til disse kortværk. Udover det generelle beskyttelsesniveau er kommunen forpligtet til at vurdere konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug for Natura 2000-områder og øvrige naturområder. Det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven gælder, indtil Staten har vedtaget vand- og naturplaner, dette sker formodentlig i slutningen af I tiden indtil da skal kommunen inddrage al tilgængelig viden ved vurderingerne af ansøgninger. Et elektronisk, obligatorisk ansøgningssystem i Miljøministeriets regi har haft store indkøringsproblemer og har først været reelt kørende fra sommeren Kommunen har derfor først modtaget brugbare ansøgninger fra juli 2007 og frem. I de fleste sager sker der efter indsendelsen af ansøgningen en løbende projekttilpasning i dialog med den enkelte landmand og dennes rådgiver, således at nødvendige hensyn til miljø, natur, landskab og naboer kan indarbejdes. I starten af marts 2008 har Århus Kommune modtaget i alt 11 ansøgninger. Heraf er 3 mindre sager afgjort. I den ene sag har Teknik og Miljø meddelt tilladelse til en bygningsmæssig ændring uden natur- og miljømæssige konsekvenser. I to andre sager, hvor der kun er tale om mindre husdyrbrug, og hvor der kun sker små ændringer, har Teknik og Miljø efter en vurdering af konsekvenserne administrativt meddelt godkendelse. Udover den ansøgning, der behandles i denne indstilling, er der således 7 andre ansøgninger under behandling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 7 af 10

8 Forhold til anden lovgivning I henhold til bekendtgørelsen til Husdyrloven skal kommunen vurdere en ansøgning i henhold til Habitatdirektivforpligtelserne, de kommende vand- og naturplaner (i henhold til Vandrammedirektivet) samt øvrig lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau givet i husdyrloven. Ny viden På baggrund af en forventet merbelastning til vandmiljøet som følge af den nye husdyrlov har forvaltningen i første omgang fået udarbejdet en rapport, som konkluderer en risiko for en merbelastning til Århus Bugten på ca. 90 tons kvælstof per år som følge af udvidelser af husdyrbrug. Arbejdet er sket i samarbejde med rådgivningsfirmaerne Conterra og Niras. I indspillet til Idéfasen til Staten om Vand- og Naturplaner har Byrådet foreslået en kvælstofkvote til Århus Bugt på 350 tons kvælstof per år. Forslaget følger målet i Miljøhandlingsplan , som Byrådet vedtog i 2005, hvor det nuværende tab af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres fra ca. 500 tons pr. år til ca. 350 tons pr. år ud af Århus Kommune. Byrådet vedtog endvidere i 2006/2007 en indsats til forbedring af vandkvaliteten i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn til en værdi af ca. 340 mio. kr. Denne beslutning omfatter etablering af kloakanlæg, bassiner m.v. med en reduktion i tabet af fortyndet spildevand med bl.a. næringsstoffer til vandmiljøet. Ved udelukkende at følge det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven risikeres, at udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet øges i stedet for at mindskes. Indtil de statslige Vand- og Naturplanerne foreligger, er det derfor vigtigt som minimum at sikre, at der ikke sker yderligere belastning af vandmiljøet, og at indførelsen af ny teknologi inden for landbruget anvendes til både at nedbringe den i forvejen alt for høje udledning af næringsstoffer og til produktionsudvidelser. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 8 af 10

9 6. Strategi for borgerinddragelse I lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er der angivet lovpligtige høringsfaser af offentligheden, bl.a. annoncering i aviserne af modtagelsen af ansøgningen samt nabohøringer. Derudover inddrages forvaltningslovens 19. Modtagelse af ansøgningen har været annonceret i Århus Onsdag samt Århus Stiftstidende. DN har kommenteret, at foreningen er positiv overfor de miljøtiltag, der ønskes lavet på ejendommen, og DN mener, at der på sigt skal arbejdes med en løsning, så den fosfor, der frasepareres gyllen og bortskaffes til forbrænding, kan udnyttes. 7. Konsekvenser for ressourcer Kommunaløkonomiske konsekvenser Med godkendelse af den konkrete ansøgning om udvidelse af svinebrug er der ingen økonomiske konsekvenser for Århus Kommune. Konsekvenser for miljøet Teknik og Miljø har vurderet, at der ikke vil komme nogen merbelastning af miljøet ved gennemførelse af planerne om udvidelse af svinebruget med hensyn til belastningen af miljøet med nitrat, fosfor og CO 2 vil der ske en reduktion af miljøbelastningen. Hvis der gives afslag, har ansøger angivet, at svineproduktionen på ejendommen vil fortsætte som hidtil. Der er ved placeringen af det ønskede nye staldanlæg taget hensyn til placering i forhold til naboer og landskab. Beregninger viser, at landbruget kan drives på den ønskede måde uden af være til væsentlig gene for de omkringboende. Da der i forbindelse med udvidelsen indføres nye teknologier på landbruget, kan udvaskningen af kvælstof sættes ned med ca. 10 % og udvaskningen af fosfor undgås. På flere områder opfylder udvidelsen således kommunens mål om at nedsætte belastningen til miljøet. Teknik og Miljø vurderer, at den ønskede udvidelse lever op til de målsætninger, der er gældende på natur- og vandområdet lige nu. Ved gennemførelse af de kommende statslige Vand- og Naturplaner skal kommunen gennem handleplaner beslutte, hvordan målene skal opnås. Der er flere midler og tiltag, der kan gennemføres for at nedsætte belastningen med næringsstoffer til natur og vandmiljø. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 9 af 10

10 I forbindelse med de kommende års arbejde med Vand- og Naturplanerne kan der fremkomme viden, der kan have indflydelse på vurderingen af udvidelser af husdyrbrug. Peter Thyssen / Claus Nickelsen Bilag Bilag 1: Udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af svineproduktionen på Tandergårdsvej 8 (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: Oversigtskort (kopi til alle + elektronisk) Tidligere beslutninger Århus Byråd har den 23. januar 2008 vedtaget Århus Kommunes indspil til idéfasen for statens vand- og naturplanlægning. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse Side 10 af 10