Vareeksporten i fin fremgang men tjenesteeksporten falder. Forbrugerpriser 4 Inflation på 1,5 pct. i oktober lønnen stiger dog mere.

Transkript

1 NØGLETALSNYT To! AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den seneste uge fik vi reviderede BNP-tal for Tallene bød på en positiv overraskelse væksten blev således revideret opad til 2 pct. Det var første gang, siden finanskrisen, at vi passerede denne magiske grænse. Selvom væksten sidste år blev bedre end ventet, så var der ikke alene positive nyheder i den forgangne uge. Tal for industriproduktionen viste et stort fald i 3. kvartal og eksporten buldrede hellere ikke frem. Meget tyder på, at væksten i 3. kvartal blev forholdsvis lav, måske endda negativ. Heldigvis indikerer de hidtidige nøgletal for 4. kvartal, at der alene var tale om en vækstpause. Vi har blandt andet fået tal for dankortomsætningen i oktober, som viste fin vækst. I den kommende uge får vi første officielle bud på væksten i 3. kvartal i dansk økonomi. Som antydet ovenfor, så vurderer vi, at væksten i 3. kvartal blev tæt på nul. Ud over BNP-tal for 3. kvartal får vi blandt andet tal for bilsalget i oktober og indkomstfordelingen i Nøgletal Side Beskrivelse BNP 2 Væksten nåede allerede de magiske 2 pct. i Udenrigshandel 3 Vareeksporten i fin fremgang men tjenesteeksporten falder. Forbrugerpriser 4 Inflation på 1,5 pct. i oktober lønnen stiger dog mere. Industriproduktion 5 Industriproduktionen faldt kraftigt i 3. kvartal indikerer tilbagegang i BNP. Detailhandel 6 Detailsalget i bedre form end tidligere vurderet. Indbyggertal 7 Vi bliver flere og flere indbyggere giver nye krav til væksten. Firmaernes salg 8 Firmaernes salg steg fra 2. kvartal til 3. kvartal. Dankortomsætning 9 Pæn fremgang i omsætningen på Dankort i oktober godt for væksten. Konkurstal 10 Antal konkurser og antal tabte jobs går i hver deres retning. DANSK ERHVERV 1

2 Væksten nåede allerede de magiske 2 pct. i 2016 I tirsdags offentliggjorde Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal frem til og med Med disse tal har vi fået et mere præcist tal for væksten i dansk økonomi sidste år og også et mere sikkert indblik i, hvad der drev væksten. Tallene bød på endnu en opjustering af væksten i dansk økonomi. Hvor de mere foreløbige tal viste en vækst på 1,7 pct., så viser de reviderede tal, at væksten sidste år faktisk var på hele 2 pct. Det er første gang siden finanskrisen, at væksten nåede op på 2 pct. Det var blandt andet flot fremgang i investeringerne og forbruget, som trak væksten så højt op. 2 pct. vækst var før finanskrisen ikke noget sjældent syn men på denne side af finanskrisen er det altså første gang, så man må sige, at dansk økonomi har passeret en milepæl. Tallene er naturligvis godt nyt, men den flotte vækst understreger også, at dansk økonomi er endnu tættere på kapacitetsgrænsen end tidligere vurderet. Det gør også, at det er endnu vigtigere, at finanspolitikken holdes stram og at der gennemfører reformer, som udvider produktionspotentialet i vores økonomi. Figur 1 Væksten opjusteret med 0,9 pct. point 2,5 Pct. 2 2,0 1,5 1 1,1 0,5 0 Danmarks Statistiks første bud på væksten i 2016, feb Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks seneste bud på væksten i 2016, nov DANSK ERHVERV 2

3 Vareeksporten i fin fremgang men tjenesteeksporten falder Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag tal for eksporten, importen og betalingsbalancen frem til september i år. Torsdagens tal viste en pæn fremgang i vareeksporten i september efter at eksporten ellers havde ligget stille de foregående måneder. Fra august til september steg vareeksporten således med 1,4 pct. sammenlignet med måneden før. Ser vi på udviklingen over de seneste tre måneder, så er vareeksporten steget med 1,5 pct. fra marts-maj til juni-september. Det er en ganske pæn vækst. Der har særligt været fremgang at spore i eksporten til EU-lande hvilket også flugter fint med at de økonomiske nøgletal fra Europa generelt har været stærke i år. Til gengæld faldt vareeksporten til lande uden for EU. Hvor eksporten af varer steg, så faldt eksporten af tjenester til gengæld med 2,9 pct. i 3. kvartal. Faldet i tjenesteeksporten i 3. kvartal skal dog ses i sammenhæng med flot vækst i de foregående kvartaler, så målt over det seneste år er eksporten steget med 14,8 pct. i løbende priser. Lægger vi vare- og tjenesteeksporten sammen til et tal for den danske eksport, så må vi desværre konstatere, at eksporten samlet set stod i stampe i 3. kvartal. Da importen samtidig samlet set steg med 0,7 pct., så tyder tallene fra 3. kvartal på et negativt vækstbidrag fra nettoeksporten til væksten i 3. kvartal herhjemme. Når man kombinerer det negative vækstbidrag fra nettoeksporten i 3. kvartal med generelt svage nøgletal for dansk økonomi i 3. kvartal, så vil det ikke være en stor overraskelse, hvis 3. kvartal samlet set kommer til at byde på meget lav BNP vækst i 3. kvartal. Selvom nettoeksporten ikke trækker væksten i øjeblikket, så har vi et endog meget solidt overskud på betalingsbalancen. Målt over det seneste år løber overskuddet på betalingsbalancen op i 181 mia. kroner. Det nærmer sig dermed det højeste niveau nogensinde. Det store betalingsbalanceoverskud er ikke udtryk for økonomisk styrke det er et udtryk for strukturelle ubalancer. Vi overopsparer og underinvesterer det hæmmer den indenlandske vækst, men bivirkningen er da et flot overskud på betalingsbalancen. Figur 2 Vareeksporten fortsætter sin fremgang 60 Mia. kr M M M M M09 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 3

4 Inflation på 1,5 pct. i oktober lønnen stiger dog mere Danmarks Statistik offentliggjorde fredag tal for forbrugerpriserne i Danmark frem til oktober i år. Det samlede forbrugerprisindeks steg med 1,5 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år - det er en anelse mindre, end vi så i september, hvor inflationen var på 1,6 pct. Forbrugerprisindekset fortsætter dog det højere niveau, vi har set siden juli måned i år. Forbrugerpriserne har de senere år ligget helt fladt, og der har endda været tegn på deflation, men siden begyndelsen af 2017 har vi set stigende forbrugerpriser. Forbrugerpriserne er alene siden januar i år steget med 1,6 pct. Det vil sige, at hele stigningen i forbrugerpriserne er kommet i Den højere inflation skyldes bl.a. at der er kommet god gang i den danske og internationale økonomi, hvilket i nogen grad trækker i retning af at stigningen i inflationen, som er drevet af lønstigninger. Vi ser dog også, at bl.a. omlægningen af registreringsafgiften har trukket i retning af lavere forbrugerpriser. Inflationen kan mærkes for en almindelig husholdning. For en almindelig husholdning med 2 voksne og 2 børn og en årlig indkomst på kr. før skat betyder inflationen, at rådighedsbeløbet bliver udhulet med ca kr. på årsbasis. Når vi ser på DA s lønstatistik er lønnen steget med 2,4 pct. på årsbasis (2. kvartal 2017 sammenlignet med 2. kvartal 2016). Det vil sige, at lønnen stiger mere end inflationen. Det betyder, at på trods af at priserne på forbrugsvarer stiger, så vil en almindelig husholdning samlet se at rådighedsbeløbet stiger i størrelsesordenen kr. Det gør, at en almindelig familie har mulighed for at forøge forbrugsmulighederne. Det lover godt frem mod julehandlen, der så småt er ved at starte i de danske butikker. Tabel 1 Udvikling i rådighedsbeløb for en almindelig familie med 2 voksne og 2 børn, oktober 2016-oktober 2017 kr. Bolig, vedligehold og vandforsyning Elektricitet, gas og andet brændsel 400 Telefoni, internet og porto 900 Anskaffelse og drift af køretøjer 700 Pakkerejser, taxi og fly -700 Forsikringer og finansielle tjenester -700 Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester 300 Fødevarer, drikkevarer og tobak Restauranter og hoteller Beklædning og fodtøj 300 Fritid, kultur, sport, have og kæledyr -800 Sundhed - Undervisning -100 Andre varer og tjenester 200 Inflationens betydning for rådighedsbeløbet Lønudviklingens betydning for rådighedsbeløbet Samlet udvikling i rådighedsbeløbet i løbet af det sidste år Kilde: Danmarks Statistik, DA s lønstatistik samt egne beregninger. Note: En almindelig familie med 2 voksne og 2 børn er her antaget, at have en samlet indkomst på kr. før skat, efter pensionsindbetalinger. Lønudviklingen før skat er baseret på stigningen fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal DANSK ERHVERV 4

5 Industriproduktionen faldt kraftigt i 3. kvartal indikerer tilbagegang i BNP Tirsdag fik vi tal for industriproduktionen til og med september i år og vi må desværre konstatere, at dansk industri langt fra sprudler, som man ellers kunne håbe på. Industriproduktionen faldt kraftigt i september, og niveauet for industriproduktionen er nu markant lavere end samme tid sidste år. Med tirsdagens tal har vi fået tal for hele 3. kvartal og når vi samler op på tallene, så må vi konstatere, at den danske industri havde det rigtigt svært i 3. kvartal. Industriproduktionen faldt med 2,9 pct. fra 2. kvartal til 3. kvartal. Med så svage tal for industriproduktionen, vil det ikke være en overraskelse, hvis BNP-væksten i 3. kvartal for første gang meget længe kunne gå hen og blive negativ har generelt været et lidt udfordrende år for industrien. Efter at industriproduktionen steg kraftigt i slutningen af 2016, så har pilen i år peget mere ned end op. At industrien ikke er kommet bedre gennem 2017 har været en skuffelse med tanke på de flotte væksttal, som vi får fra vores samhandelslande. En del af forklaringen på den forholdsvis svage udvikling i industriproduktionen i 2017 er sandsynligvis det faktum, at det danske arbejdsmarked er ved at være så stramt, at det er en reel udfordring for fremgang i produktionen. Flere og flere virksomheder bliver nødt til at sige nej til nye ordrer, og samtidig er vores lønkonkurrenceevne svækket som følge af kombinationen af højere lønvækst end i udlandet og en ugunstig udvikling i valutakurserne. Vi forventer, at industriproduktionen vil rette sig over de kommende måneder, men udviklingen må siges at være bekymrende med henblik på opsvingets fortsatte skæbne, så vi kommer til at følge udviklingen tæt. Figur 3 Efter opadgående tendens falder industriproduktionen i jan-14 dec-14 nov-15 okt-16 sep-1 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 5

6 Detailsalget i bedre form end tidligere vurderet Danmarks Statistik offentliggjorde i mandags reviderede detailsalgstal fra 2015 og frem. Der er tale om en forholdsvis stor revision af tallene og heldigvis i en positiv retning. Revisionen skyldes ifølge Danmarks Statistik, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september Datamaterialet er blevet rettet og enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, er medtaget i den reviderede opgørelse. Sammenligner vi de gamle og de nye tal, er det tydeligt, at detailsalget har det bedre end tidligere vurderet. Hvor det i de gamle tal var svært at finde opsvinget i dansk økonomi, så indikerer de reviderede tal, at detailhandlen er i klar fremgang. Ser vi på detailomsætningen i 3. kvartal i år, så er den med de nye tal 1,7 pct. højere end med de gamle tal. Kigger vi på væksten i detailsalget, så er væksten fra 3. kvartal sidste år til 3. kvartal i år næsten fordoblet som følge af revisionen. De gamle tal viste således en vækst i detailsalget på 0,8 pct. over de seneste år de nye tal viser en fremgang på 1,5 pct. En fremgang på 1,5 pct. er ikke imponerende i lyset af, at der er godt gang i dansk økonomi, men det viser dog, at det private forbrug er i fremdrift. Kvartalsvæksten fra 2. til 3. kvartal i år er også revideret meget markant. Hvor de gamle tal viste stilstand med en kvartalsvækst på 0,07 pct., så viser de nye tal en vækst på 0,4 pct., hvilket sådan set er fin vækst. Særligt tøjsalget er revideret op. Det er med de nye tal 3 pct. højere i 3. kvartal i år sammenlignet med, hvad de gamle tal viste. Detailsalget klarer sig således bedre end tidligere vurderet. Det er naturligvis glædeligt der er plads til fremgang i det private forbrug uden at det på nogen måder skaber ubalancer i dansk økonomi. Figur 4 De reviderede detailsalgstal er væsentligt mere positive end de tidligere Nye tal Gamle tal M M M M M M M M M09 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 6

7 Vi bliver flere og flere indbyggere giver nye krav til væksten I onsdags offentliggjorde Danmarks Statistik tal for udviklingen i befolkningen frem til starten af 4. kvartal i år. Befolkningsforskydninger har spillet en stor økonomisk rolle de seneste år. Dels er vi blevet markant flere indbyggere dels har sammensætningen af befolkningen på aldersklasser ændret sig ganske betydeligt. Tallene viser, at vi nu er indbyggere i Danmark. Det er flere end for et år siden og sammenligner vi med for 10 år siden så er befolkningen i Danmark steget med over personer. Alene sammenlignet med 3. kvartal er befolkningen steget med personer. Det er meget på kort tid. Så hvis nogen tror, at befolkningen i Danmark er nogenlunde konstant, så skal de tro om igen. Set over de seneste ti år, er der blevet færre børn, mens der har været en markant vækst i antallet af indbyggere, som er over 60 år. Antallet af indbyggere i den traditionelle arbejdsdygtige alder er også steget om end i mindre udstrækning, og her har befolkningsvæksten alene været trukket af nettoindvandring. Den stigende befolkning sætter krav til, hvor høj væksten skal være for, at alle får et større stykke af den økonomiske kage. Med en vækst i befolkningen på 0,3 pct. fra primo 3. kvartal til primo 4. kvartal, så skal BNP-væksten mindst være så stor, hvis BNP per indbygger ikke decideret skal falde. Derudover, så er det klart, at færre børn lægger op til færre offentlige udgifter knyttet til f.eks. dagpasning og skoler mens det stigende antal ældre også indikerer et ændret træk på den offentlige sektors ydelser. Tabel 2 Indbyggere i Danmark over de seneste knap 10 år 1. kvartal kvartal 2017 Ændring Ændring i pct årige , årige , årige , årige ,7 over 80 år ,7 I alt ,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 Firmaernes salg steg fra 2. kvartal til 3. kvartal Torsdag morgen offentliggjorde Danmarks Statistik tal for firmaernes køb og salg (ekskl. energi) frem til september i år. Tallene viser, at firmaernes samlede salg (ekskl. energi) steg med 0,6 pct. fra august til september, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Dog kommer denne stigning oven på et fald fra juli til august. Med tallene har vi fået tal for hele 3 kvartal og sammenlignes der med salget fra 2. kvartal, er der tale om en stigning på 1,3 pct. når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det vil blive interessant at følge firmaernes salg de kommende måneder, da vi begynder at bevæge os ind i nogle branchers mest salgsstærke måneder, startende for alvor med Black Friday i ultimo november. Tidligere på ugen fik vi desværre nogle svage tal for industriproduktionen, da tallene viste, at niveauet for industriproduktionen nu er markant lavere end samme tid sidste år. Således måtte vi konstatere, at den danske industri havde det rigtigt svært i 3. kvartal. Torsdagens tal for det samlede salg er dog mere opløftende, da de viser at der heldigvis er andre brancher i dansk økonomi der har formået at løfte salget fra 2.- til 3 kvartal. Set over hele året har vi dog ikke formået at bygge på den flotte stigning i det samlede salg, som vi oplevede i slutningen af Figur 5 Danske virksomheders salg fortsætter opadgående tendens Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik. Salg i alt Indenlandsk salg DANSK ERHVERV 8

9 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 NØGLETALSNYT UGE 45 NOVEMBER 2017 Pæn fremgang i omsætningen på Dankort i oktober godt for væksten Nets har offentliggjorde fredag tal for omsætningen på Dankort frem til og med oktober i år. Der blev korrigeret for sæson omsat for 30,7 mia. kroner på dankort i oktober, det var en vækst på 0,8 pct. i forhold til september. Ser vi over de seneste tre måneder, så er der tale om en vækst på 0,8 pct. Vi danskere er således ikke overivrige med pengepungen, men der er trods alt en smule fremgang at spore, hvilket også stemmer godt overens med, at vores privatøkonomisk forhold generelt er i god form. Stigende beskæftigelsen, reallønsvækst, lave renter og stigende boligpriser taler alt sammen for øget privatforbrug, og tallene bekræfter således, at vi trods alt spenderer lidt mere. Når det er sagt, så er forbrugsvæksten ikke høj i øjeblikket. Vi er fortsat forsigtige i vores privatøkonomi. Det er svært at komme med en klar forklaring på vores mådehold, men det kan måske skyldes en fortsat betydelig gæld i de danske husholdninger. Vi forventer, at forbruget kommer til at fortsætte frem over de kommende kvartaler. Forbrugskvoten er lav, så der er god plads i økonomien til forbrugsvækst uden at det kommer til at resultere i økonomiske ubalancer. Fredagens tal er endnu et tegn på, at væksten i 4. kvartal er på vej et gear op sammenlignet med 3. kvartal, som i hvert fald ud fra indikatorerne ser meget svagt ud. Figur 6 Dankortomsætningen fortsætter sin fremgang 31 Mia. kr Kilde: Nets samt egne beregninger. Note: Data er sæsonkorrigeret. DANSK ERHVERV 9

10 Antal konkurser og antal tabte jobs går i hver deres retning Danmarks Statistik offentliggjorde mandag tal for udviklingen i antal konkurser og tabte jobs frem til og med oktober i år. Tallene viser, at der i oktober var 224 konkurser blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Dermed er der tale om et uændret antal konkurser i forhold til i september, hvor konkurstallet lå på 222. I oktober var der 866 tabte fuldtidsjobs i forbindelse med konkurser. De 866 tabte jobs i oktober er en lille stigning i forhold til i september. Antallet af tabte jobs svinger dog en del fra måned til måned, hvorfor det kan give god mening at se på udviklingen over en længere periode. Fra august til oktober er der i gennemsnit gået 869 jobs tabt i forbindelse med konkurser. Det er et fald på 17 pct. i forhold til perioden majjuli. I den senere tid er vi faktisk begyndt at se, at antallet af konkurser og antallet af tabte jobs bevæger sig i hver sin retning: Antallet af konkurser har været stigende, mens antallet af tabte jobs har været svagt faldende. Det peger i retning af, at det er mindre virksomheder med et relativt lavt antal ansatte, der muligvis pga. stigende konkurrence må se sig nødsaget til at dreje nøglen om. Konkurser er dog på sin vis med til at skabe dynamik i en markedsøkonomi, da de medfører, at ressourcer, som eksempelvis arbejdskraft, frigøres og flyttes over i nye og mere effektive virksomheder, hvor deres værdiskabelse er højere. Det er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv en positiv dynamik. Figur 7 Konkurstal igen stigende tabte jobs falder fortsat Konkurser Aktive virksomheder, sæsonkorrigeret, venstre akse Tabte fuldtidsjob, 3 mdr. glidende gennemsnit, højre akse Tabte fuldtidsjob Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tallene opgøres pr. måned. Kun årstal er vist på den vandrette akse for bedre overskuelighed. 0 DANSK ERHVERV 10

11 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf