Kommunernes administrationsbygninger
|
|
- Torben Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012
2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Baggrund og formål Metode Analyseresultater Kommunernes administrative bygningsmasse Hvor meget har kommunerne effektiviseret? Effektivisering i form af sparet vejtid Bilag De samlede svarfrekvenser effektivisering som følge af strukturreformen? Notatet er udarbejdet af: Bo Panduro, bopa@kora.dk, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , kora@kora.dk. 2
3 Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI bidrage med en række analyser, der skal indgå i regeringens evaluering af kommunalreformen. Denne analyse, der omhandler udviklingen i kommunernes administrationsbygninger, er en af dem. 1 Resumé KREVI har i juni 2012 udsendt et spørgeskema om effektivisering af administrationsbygninger til alle landets kommuner, 74 kommuner har besvaret det 1. Svarene viser, at kommunerne i vid udstrækning effektiviserer anvendelsen af deres administrationsbygninger. Således har 72 procent af kommunerne gennemført effektiviseringer siden 2007, og 52 procent har besluttet at effektivisere i fremtiden. Effektiviseringerne går nogenlunde ligeligt ud på at anvende færre kvadratmeter, at anvende færre lokationer og at optimere driftsudgifterne for de administrative bygninger. Blandt de adspurgte kommuner er der nedlagt 89 administrative lokationer, og især sammenlægningskommunerne udnytter det effektiviseringspotentiale, der ligger i at være oprettet med flere administrative lokationer fra de gamle kommuner. Sammenlægningskommunerne har i gennemsnit reduceret antallet af lokationer med 29 procent, fortsætterkommunerne med 8 procent. Reduktionen i antal lokationer har særligt for sammenlægningskommunerne medført, at de administrative medarbejdere bruger mindre tid på at køre mellem de forskellige lokationer. Kommunerne anvender en række metoder til gennemførelse af effektiviseringerne. Over halvdelen har lavet bygningsforbedringer, og endnu flere har opsagt lejemål. Knap halvdelen af de kommuner, der har effektiviseret, har solgt bygninger, sat byg- 1 Herudover har enkelte kommuner besvaret dele af spørgeskemaet. Disse kommuners svar er medtaget i de analyser, hvor det er relevant. 3
4 ninger til salg eller begge dele. Derudover har lidt over hver tredje kommune beholdt administrationsbygninger, men samtidigt anvendt dem helt eller delvist til andre formål. De færreste af de adspurgte kommuner, 11 procent, anvender en intern huslejemodel for derved at synliggøre omkostningerne for brugerne af bygningerne. Herved har langt de fleste brugere af administrationsbygningerne adgang til gratis lokaler og mangler dermed incitamenter til at optimere bygningsudnyttelsen. Her har kommunerne altså en uudnyttet mulighed for at fremme effektiviseringer på bygningsområdet. 2 Baggrund og formål Økonomi- og Indenrigsministeriet har anmodet KREVI om at bidrage til regeringens evaluering af strukturreformen. Et af områderne, KREVI skal undersøge, er kommunernes administrationsbygninger. Har kommunerne hjemtaget effektiviseringsgevinster efter kommunalreformen i form af bedre udnyttelse af administrationsbygninger? Baggrunden for undersøgelsen er en forventning om, at især sammenlægningskommunerne ved strukturreformen fik mulighed for at effektivisere bygningsudnyttelsen ved at nedlægge flere små rådhuse og samle administrationen i ét rådhus. Effektiviseringen opstår bl.a. ved at undgå spildtid i form af transport og koordinering af opgaver mellem administrative enheder på flere lokationer samt ved at anvende færre kvadratmeter og dermed reducere bygningsudgifterne. Hovedformålet med undersøgelsen er således at se på, i hvilken grad kommunerne i forbindelse med kommunalreformen har effektiviseret det administrative bygningsområde. Undersøgelsen vil derudover afdække de forskellige typer af effektiviseringer, kommunerne benytter sig af. Endelig ser undersøgelsen på, i hvilken 4
5 grad kommunerne arbejder med at synliggøre bygningsomkostningerne ved at anvende interne huslejemodeller på det administrative område. Udover at tegne et samlet billede af kommunernes effektiviseringer vil undersøgelsen afdække forskelle mellem sammenlægnings- og fortsætterkommuner. Undersøgelsens væsentligste resultater rapporteres i dette notat. Spørgeskemaets samlede svarfrekvenser er vedlagt notatet som bilag. 3 Metode Dataindsamling Dataindsamlingen er foretaget ved at udsende et kort spørgeskema om effektiviseringer af administrationsbygningerne til kommunernes økonomichefer. Dataindsamlingen er foretaget i juni 2012 over en 14-dages periode der er efterfølgende udsendt rykkermails ad to omgange. 76 procent af kommunerne har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. I faktiske tal har 74 kommuner besvaret alle spørgsmålene heraf 55 sammenlægningskommuner og 19 fortsætterkommuner. Fire kommuner én sammenlægnings- og tre fortsætterkommuner har besvaret nogle af spørgsmålene. Hvor det er relevant, indgår disse kommuners besvarelser i analyserne. Nedenstående tabel viser respondenternes fordeling på sammenlægningsstatus. 5
6 Respondenterne Hele landet Svarpct. Antal Pct. Antal Pct. Alle kommuner Heraf fortsætterkommuner Heraf sammenlægningskommuner Svarprocenten er lavere for fortsætterkommuner end for sammenlægningskommuner. Det vurderes dog ikke, at der blandt de frafaldne fortsætterkommuner vil være forhold, der er anderledes end blandt respondenterne. Sammenlægningskommunerne er ved strukturreformen dannet af fra to til syv tidligere kommuner. Respondenterne fordeler sig ikke væsentligt forskelligt fra alle landets sammenlægningskommuner med hensyn til antallet af tidligere kommuner, der indgår i dannelsen af de nye kommuner. Effektiviseringspotentialet i kommunerne Kommunalreformen betød, at 239 af de 271 kommuner, der eksisterede før kommunalreformen, blev sammenlagt til 66 nye kommuner. Man må antage, at hver af disse 239 kommuner havde mindst én administrationsbygning. Samtidig må man antage, at en stor del af de 66 fusionskommuner vil kunne nøjes med at have én administrationsbygning. Med kommunalreformen opstår der altså et effektiviseringspotentiale for sammenlægningskommunerne i forhold til at kunne reducere antallet af administrative lokationer. Man må derfor også forvente, at der for sammenlægningskommunerne er sket en større reduktion af antal lokationer end i fortsætterkommunerne. 6
7 Yderligere kan man forvente, at jo flere kommuner, der indgår i en fusion, jo større er effektiviseringspotentialet. Der kan derfor forventes at være en sammenhæng mellem antallet af fusionskommuner og effektivisering i form af reduktion af antal administrative lokationer. Der kan dog også tænkes at være fortsætterkommuner, som uafhængigt af strukturreformen har et potentiale for effektiviseringer som følge af, at de historisk set har haft administration på flere lokationer. Da der i 2012 kun er gået fem år siden strukturreformen, og der kan tænkes at være store praktiske, økonomiske og politiske barrierer for samling af den kommunale administration på færre lokationer, må det forventes, at en del kommuner endnu ikke har tilendebragt en ønsket effektivisering. Vi har derfor også spurgt til beslutninger om fremtidige effektiviseringer på det administrative bygningsområde. Udover samling af administrationen på færre lokationer kan der tænkes en række øvrige effektiviseringsmuligheder for den administrative bygningsmasse, som ikke er afhængige af kommunernes sammenlægningsstatus, fx energiforbedringer, bygningsmæssig samdrift mellem administrative og øvrige formål og bedre pladsudnyttelse i form af anvendelse af færre kvadratmeter. Begrebsafklaring Ved begrebet administrationsbygninger forstås i denne undersøgelse bygninger som fx rådhuse eller administrationsbygninger, hvis primære formål er at huse kommunens administrative organisation. Der er således tale om bygninger, hvis driftsudgifter konteringsmæssigt hører hjemme på funktion Administrationsbygninger. 7
8 Bygninger, der huser administrativt personale, men hvor dette ikke er bygningernes primære formål, som fx biblioteker med en mindre borgerserviceafdeling, indgår ikke. Undersøgelsen omfatter såvel egne bygninger som lejede og leasede bygninger mv. Begrebet effektivisering skal konkret forstås som ændringer i anvendelsen af bygninger, der har betydet en udgiftsreduktion. Det vil konkret sige, at respondenterne er blevet bedt om at tænke i økonomiske baner. Der er dog intet til hinder for, at bygningsændringer kan have haft andre end økonomiske formål, så længe der har været en økonomisk effektivisering forbundet med ændringerne. Den konkrete vurdering er foretaget af respondenten. Hvad koster administrationsbygningerne? Udgifterne til administrationsbygningerne er ikke i sig selv en væsentlig post på de kommunale budgetter i sammenligning med driftsudgifterne på de store sektorområder. Udgifterne til administrationsbygningerne bør alligevel være underlagt den samme tænkning om effektiv anvendelse af ressourcer, som er gældende for fx lønudgifterne på det administrative område. Omfanget af udgifterne til administrationsbygninger kan opgøres på flere måder - af kommunernes regnskaber for 2011 kan man se følgende udgifter og omkostninger (alle opgjort i niveau): nettodriftsudgifter på funktion Administrationsbygninger: mio. kr. afskrivninger Administrationsbygninger: 389 mio. kr. bruttoanlægsudgifter på funktionerne Administrationsbygninger: 774 mio. kr. 8
9 Lægger man driftsudgifterne på mio. kr. sammen med afskrivningerne på bygninger 2 på 389 mio. kr., får man årlige omkostninger på i alt mio. kr. Heri mangler man dog stadig renteomkostningerne af den kapital, der er bundet i bygningerne. Et groft skøn over de samlede, årlige omkostninger kan i alt være i nærheden af mio. kr. Man kan også antage, at anlægsniveauet er udtryk for et gennemsnitligt niveau for renovering og fornyelse af administrationsbygninger, i hele landet. Dermed kan de samlede udgifter til drift og anlæg opgøres til mio. kr. Anlægsniveauet er dog steget kraftigt efter kommunalreformen, så et niveau opgjort efter denne metode er formodentligt højt sat. Kommunernes samlede indtægter fra skatter og statstilskud var i 2011 på 318 mia. kr. (2012-niv.), hvilket betyder, at mindre end én procent af kommunernes finansiering anvendes til administrationsbygninger. 4 Analyseresultater Vi vil i analysen se på, i hvor høj grad kommunerne har effektiviseret anvendelsen af deres administrative bygningsmasse. Derudover belyser vi, hvordan kommunerne har realiseret effektiviseringer og sætter fokus på den effekt, som et reduceret antal administrative lokationer har på medarbejdernes vejtid. Indledningsvist beskriver vi, hvordan kommunernes administrative bygningsmasse er sammensat. 2 Registrering af afskrivninger har siden 2010 været frivillig, derfor vil opgørelsen af de samlede afskrivninger i de kommunale regnskaber være lavere end det reelle niveau. 9
10 Andel af kommunerne NOTAT, august Kommunernes administrative bygningsmasse Eje eller leje af de administrative bygninger? Kommunerne kan eje de administrative bygninger selv, eller de kan leje dem. Herudover kan kommunerne vælge at indgå i forskellige andre konstruktioner omkring ejendommene som fx offentlige-private samarbejder. Status for ejerskabet af de kommunale administrationsbygninger i 2012 er vist i figur 1: Figur 1.: Kommunerne fordelt efter, hvor stor en andel af deres administrationsbygninger de ejer frem for at leje sig ind eller indgå i fx offentligt privat samarbejde. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-20 pct pct pct pct pct. Andel administrative bygninger i kommunens eje Ejerandel udledt af kommunernes svar på spørgsmålet: Hvordan fordeler den nuværende administrative bygningsmasse sig på følgende former for bygninger: Egne bygninger, lejede bygninger, andet herunder offentligt privat samarbejde mv.? (n=76) Som det fremgår af figur 1, er det typiske billede, at kommunerne ejer langt størstedelen af deres administrative bygninger selv. 10
11 Således ejer 74 procent af kommunerne i 2012 mere end 80 procent af deres administrative bygninger selv. Kun tre procent af de adspurgte kommuner er involveret i offentligt privat samarbejde på det administrative bygningsområde. Huslejemodeller Kommunale bygninger, der er ejet af kommunerne selv, er - jf. de regler og den praksis, der er for det kommunale regnskab - betalt fuldt ud ved anskaffelsen, og kapitalomkostningerne er derfor ikke synlige i de udgiftsbaserede regnskaber, som kommunerne primært styrer efter. Det betyder, at en stor del af huslejen som udgangspunkt ikke er synlig for hverken kommunen generelt eller for brugerne af bygningerne. Dette forhold kan være med til at sænke omkostningsbevidstheden. Heller ikke hvis kommunen lejer sine administrative bygninger, er det givet, at huslejen er synlig for brugerne. Hvis huslejen betales af fx en central bygningsadministration, vil der heller ikke være et naturligt incitament til stede for brugerne til at se på omkostningerne ved at anvende de administrative bygninger. En måde, hvorpå bygningsomkostningerne kan synliggøres for brugerne, er at anvende en intern huslejemodel. Her får brugerne af bygningerne belastet deres budgetter med de fulde omkostninger ved anvendelse af bygningerne ved at skulle betale en intern husleje ud af deres egen ramme. Vi har spurgt kommunerne, i hvor høj grad de anvender interne huslejemodeller for brugerne af de administrative bygninger. Som det fremgår af figur 2, er intern huslejebetaling meget lidt udbredt blandt kommunerne. Kun 11 procent af kommunerne anvender intern husleje for alle eller en del af de administrative bygninger. 11
12 Figur 2.: Kommunerne fordelt efter i hvor stort omfang de anvender interne huslejer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, for alle administrative bygninger Ja, for en del af de administrative bygninger Nej, for ingen af de administrative bygninger Kommunernes svar på spørgsmålet: En måde at synliggøre bygningsomkostningerne på, er at anvende intern huslejebetaling. Her betaler brugerne af de administrative bygninger (de enkelte afdelingsledere el. lign.), via deres budgetramme, for de kvadratmeter, de anvender. Anvender din kommune intern huslejebetaling for de administrative bygninger? (n=75) Der kan derfor i anvendelse af huslejemodeller være et uudnyttet potentiale i kommunerne med hensyn til at fremme omkostningsbevidstheden i anvendelsen af de administrative bygninger. Antallet af lokationer Vi har været interesseret i at måle omfanget af nogle af de effektiviseringer, kommunerne forventes at have gennemført. Vi har derfor spurgt kommunerne, hvor mange administrative lokationer, de havde i 2007, og hvor mange de har i Kommunerne er også blevet bedt om at oplyse antallet af kvadratmeter, der anvendes til administration. Det er dog kun en 12
13 meget lille del af kommunerne, der har kunnet oplyse arealet, så derfor er det ikke muligt at måle en effektivisering i antal kvadratmeter. De adspurgte kommuner havde i 2007 i alt lokationer, der primært blev anvendt til administration. Heraf havde 30 procent af kommunerne én til tre lokationer, 49 procent fire til seks lokationer og 21 procent syv eller flere lokationer. I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige antal administrative lokationer i 2007 vist for de adspurgte kommuner i forhold til det antal gamle kommuner, der indgik i sammenlægningen. Antal kommuner Gennemsnitligt antal lokationer 2007 Fortsætterkommuner* 17 3,7 Sammenlægningskommuner 53 5,7 Heraf: To kommuner 11 3,5 Tre eller fire kommuner 32 5,7 Fem, seks eller syv kommuner 10 8,4 I alt 70 5,2 * ekskl. Københavns Kommune I udgangspunktet er det således, at der er sammenhæng mellem antallet af gamle kommuner i en kommunesammenlægning og antallet af administrative lokationer. Dermed har kommuner, der er opstået som en sammenlægning af mange kommuner, et større effektiviseringspotentiale end kommuner, der ikke er sammenlagt eller er sammenlagt af få kommuner. 3 Antallet af lokationer omfatter lokationer i en enkelt kommune, der har organiseret sig med et meget højt antal lokationer i forhold til gennemsnittet. 13
14 Vi vil senere se på, hvordan potentialet er blevet udnyttet i praksis. 4.2 Hvor meget har kommunerne effektiviseret? Vi vil i afsnittet vise, at kommunerne generelt har effektiviseret, og at sammenlægningskommunerne har effektiviseret i lidt højere grad end fortsætterkommunerne. Konkret vil vi vise effektiviseringen målt i antal nedlagte administrative lokationer. Hvor mange har effektiviseret? 72 procent af de adspurgte kommuner har gennemført effektiviseringer i perioden Som det ses af figur 3, dækker det over 76 procent af sammenlægningskommunerne og 62 procent af fortsætterne. I den femårsperiode, vi har spurgt til, er effektivisering således vidt udbredt, og der er ikke stor forskel mellem de to kommunegrupper, om end sammenlægningskommunerne dog har effektiviseret mest. 14
15 Figur 3.: Andelen af kommuner, der har gennemført effektiviseringer og andelen af kommuner, der har besluttet at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har effektiviseret i perioden Sammenlægningskommune Har besluttet at effektivisere i fremtiden Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålene: Har din kommune i perioden 2007 til i dag gennemført effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? og Har din kommune truffet en beslutning om i fremtiden at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? n=76 (55=sammenlægningskommuner, 21=fortsætterkommuner) Man kan forestille sig, at der i de fleste kommunale organisationer til stadighed arbejdes med effektivisering af bygningsanvendelsen. Effektiviseringerne i de adspurgte kommuner behøver således ikke udelukkende at have sammenhæng til kommunalreformen. Når forskellen mellem sammenlagte og fortsætterkommuner mht. effektiviseringer ikke er større, kan det skyldes, at de fem år, der er gået siden kommunesammenlægningerne, er for 15
16 kort en periode til, at sammenlægningskommunernes potentiale endnu har kunnet udnyttes i praksis. Det er derfor interessant at se på, hvilke beslutninger om fremtidige effektiviseringer, der er truffet i kommunerne. 52 procent af de adspurgte kommuner har besluttet at effektivisere i fremtiden. I forhold til de allerede gennemførte effektiviseringer er der her, som det også ses af figur 3, større forskel på sammenlægnings- og fortsætterkommuner. Hvor det er 58 procent af sammenlægningskommunerne, der har planer om effektiviseringer, gælder det kun 35 procent af fortsætterne. Samlet set gælder det for langt størstedelen af de adspurgte kommuner, 80 procent, at de enten har gennemført og/eller vil gennemføre effektiviseringer. Kun 13 procent af sammenlægningskommunerne har ikke gennemført eller besluttet effektiviseringer mod 25 procent af fortsætterkommunerne. Dette billede svarer meget godt til antagelsen om, at sammenlægningskommunerne har et større effektiviseringspotentiale end fortsætterkommunerne. Resultaterne af effektiviseringerne Vi har spurgt de kommuner, der har gennemført effektiviseringer, hvad effektiviseringerne har resulteret i. Svarene er vist i figur 4: 16
17 Figur 4.: Resultaterne af kommunernes gennemførte effektiviseringer: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vi anvender færre administrative kvadratmeter end før Vi anvender færre administrative lokationer end før Vi har optimeret driftsudgifterne ved vores administrative bygninger Andet Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Hvad er resultaterne af effektiviseringerne? (det er muligt at sætte flere kryds) n=55 (42=sammenlægningskommuner, 13=fortsætterkommuner) Som det ses af figur 4 er effektiviseringer, som har krævet ændringer i antal lokationer eller i størrelsen af de administrative bygninger ikke overraskende mere udbredt i sammenlægningskommuner end i fortsætterkommuner. Generelle optimeringer af driftsudgifterne anvendes i lige høj grad af begge typer kommuner. De anvendte effektiviseringstiltag Vi har også spurgt de kommuner, der har effektiviseret, hvilke konkrete tiltag de har gjort for at opnå gennemførte effektiviseringer. Kommunernes besvarelser er vist i figur 5 nedenfor. 17
18 Figur 5.: Kommunernes konkrete tiltag ved gennemførte effektiviseringer: 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Vi har for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) n=54 (41=sammenlægningskommuner, 13=fortsætterkommuner) Over halvdelen af de kommuner, der har effektiviseret, har forbedret deres bygninger. Det gælder både sammenlagte og fortsætterkommuner. Derudover har en meget stor del af de kommuner, der har effektiviseret, opsagt lejemål, nemlig 57 %. Heller ikke her er der stor forskel mellem sammenlagte og fortsætterkommuner. Det er der derimod, når vi ser på salg af bygninger. Ikke overraskende er det sammenlægningskommunerne, der i størst grad 18
19 har solgt bygninger eller sat dem til salg. Ser man på kommuner, der har enten solgt bygninger, sat bygninger til salg eller begge dele, er der tale om, at 48 procent af de kommuner, der har effektiviseret, har gjort dette. For sammenlægningskommuner er det 56 procent og for fortsætterkommuner er det 23 procent. Endelig kan vi se, at en del af kommunerne har gennemført effektiviseringer ved at beholde bygningerne, men samtidigt enten kombinere anvendelsen med andre formål end administrative (19 procent) eller helt lade dem overgå til andre formål i eget regi (26 procent). Samlet set er det 39 procent af kommunerne, der effektiviserer den administrative bygningsanvendelse ved at beholde bygninger, men enten helt eller delvist at anvende dem til andre formål. Hvor stor er effektiviseringen? Vi har ud fra kommunernes angivelse af antallet af administrative lokationer i henholdsvis 2007 og 2012 beregnet den reduktion, der har fundet sted. Figur 6 viser spredningen blandt kommunerne med hensyn til antallet af administrative lokationer i 2007 og
20 Figur 6.: Andelen af kommuner med antal administrative lokationer i tre forskellige intervaller i henholdsvis 2007 og 2012: I 2007 I dag 1-3 lokationer lokationer eller flere lokationer Respondenterne er blevet bedt om at se bort fra administrative lokationer med mindre end ti medarbejdere. Data er korrigeret for nytilkomne lokationer som følge af overtagelse af de statslige beskæftigelsesopgaver. (N=71) Det ses af figur 6, at der i dag er væsentligt flere kommuner, der har få lokationer (fra en til tre lokationer) end i 2007, idet andelen er steget fra 30 procent i 2007 til 58 procent i Samtidig er andelen af kommuner med mellem fire og seks lokationer halveret fra 49 til 25 procent. Der er stadig en relativt lille andel af kommuner, der har 7 eller flere lokationer (henholdsvis 21 procent i 2007 og 17 procent i 2012). Sammenhæng mellem potentiale og faktisk reduktion? Hvor der i 2007 var 505 administrative lokationer blandt de 71 kommuner, er der i Som det fremgår af tabellen nedenfor havde gennemsnitskommunen blandt respondenterne 5,2 lokationer i 2007, mens det tilsvarende tal i 2012 er 3,9 lokatio- 20
21 ner 4, når man korrigerer for tilgange af lokationer i forbindelse med overtagelsen af de statslige beskæftigelsesopgaver. Antal Gennemsnitligt Gennemsnitligt Reduktions- kommuner antal lokationer 2007 antal lokationer 2012 procent Fortsætterkommuner* 17 3,7 3,4 8 Sammenlægningskommuner 53 5,7 4,1 29 Heraf sammenlægninger af: To kommuner 11 3,5 2,6 24 Tre eller fire kommuner 32 5,7 4,3 25 Fem, seks eller syv kommuner 10 8,4 5,0 40 I alt 70 5,2 3,9 26 *Ekskl. Københavns Kommune Af tabellen fremgår det også, ikke overraskende, at der med hensyn til reduktion i antallet af lokationer er større forskel mellem sammenlægnings- og fortsætterkommuner, end når det gælder effektiviseringer generelt. Reduktionerne svarer til, at sammenlægningskommunerne gennemsnitligt har reduceret antallet af lokationer med 29 procent, mens fortsætterne har reduceret med 8 procent. Samtidig fremgår det, at de helt store kommunesammenlægninger med fem, seks eller syv kommuner i særlig høj grad har udnyttet reduktionspotentialet. 4 Begge gennemsnit er beregnet uden Københavns Kommune, der har omkring 150 lokationer, hvilket er meget højt i forhold til de øvrige kommuner. 21
22 4.3 Effektivisering i form af sparet vejtid En af begrundelserne for at reducere antallet af lokationer er, at medarbejdere og ledere ved en geografisk spredt bygningsmasse bruger tid på at køre rundt mellem de forskellige administrationsbygninger i forbindelse med møder. Denne tid kan man kalde vejtid, og den vil kunne reduceres ved at sammenlægge lokationer. Det har ikke været ambitionen i denne undersøgelse at foretage en konkret måling af en reduceret vejtid i forbindelse med kommunernes reduktion af antallet af administrative lokationer. Vi har i stedet bedt kommunerne om at give en skønsmæssig vurdering af, i hvor høj grad et eventuelt reduceret antal lokationer har medført mindre vejtid for de administrative medarbejdere. Figur 7 viser, i hvor høj grad de 40 kommuner, der har gennemført en reduktion af antallet af administrative lokationer, vurderer, at dette tiltag har medført mindre vejtid blandt medarbejderne. 22
23 Figur 7.: Vejtidsreduktion blandt de kommuner, der har reduceret antallet af administrative lokationer: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I nogen eller høj grad I mindre grad eller slet ikke Ved ikke Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Har det reducerede antal lokationer medført mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? n=40 (33=sammenlægningskommuner, 7=fortsætterkommuner) Som det ses af figuren, er det især blandt sammenlægningskommunerne, at man vurderer, at der er sket en reduktion af vejtiden. Således svarer 54 procent af disse, at reduktionen af antallet af lokationer i høj eller nogen grad har medført mindre vejtid. Dette er kun tilfældet for 14 procent af fortsætterkommunerne, som dog her kun tæller 7 kommuner. 23
24 5 Bilag De samlede svarfrekvenser (spørgsmål, hvor der angives et antal kvadratmeter mv., er ikke medtaget). 2. Har den kommunale overtagelse af de statslige opgaver på beskæftigelsesområdet fra 2010 betydet en udvidelse af den administrative bygningsmasse? 4. Har din kommune i perioden 2007 til i dag gennemført effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? 4a. Hvad er resultaterne af effektiviseringerne? (det er muligt at sætte flere kryds) 24
25 4b. Vi har for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) 25
26 4c. Har det reducerede antal lokationer medført mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? 5. Har din kommune truffet en beslutning om i fremtiden at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? 5a. Hvad forventes resultatet af effektiviseringerne at blive? (det er muligt at sætte flere kryds) 26
27 5b. Vi vil for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) 27
28 5c. Vil det reducerede antal lokationer medføre mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? 6. En måde at synliggøre bygningsomkostningerne på, er at anvende intern huslejebetaling. Her betaler brugerne af de administrative bygninger (de enkelte afdelingsledere el. lign.), via deres budgetramme, for de kvadratmeter, de anvender. Anvender din kommune intern huslejebetaling for de administrative bygninger? 6a. Hvor længe har din kommune anvendt intern huslejebetaling for de administrative bygninger? 6b. I hvilken grad svarer nedenstående udsagn til modellen for interne huslejer i din kommune: Anvendelsen af intern huslejebetaling giver brugerne af de administrative bygninger mulighed for at reducere 28
29 anvendelsen af plads og dermed spare udgifter til husleje, der kan anvendes til andre formål, fx. kursusaktiviteter til medarbejderne. 6c. I hvilken grad anvender brugerne af de administrative bygninger i din kommune i praksis muligheden for at reducere anvendelsen af plads og dermed spare udgifter til husleje, der kan anvendes til andre formål, fx. kursusaktiviteter til medarbejderne? Status Kommune 29
30 Kommunenr. Samlet status 30
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale
Læs mereNOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,
NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereAnalyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)
1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?
Revisorbranchens Ekspertpanel Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? April 21 Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? FSR har nu gennemført sin første survey-undersøgelse.
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereNærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele.
Spørgeskema om effektiviseringer Nærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele. Første del omhandler de effektiviseringer, som kommunen har realiseret fra opgave-
Læs mereStort potentiale for besparelser på administration i kommunerne
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration,
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel. Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereEffektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger
Årets tilsynstema: TILSYNSTEMA 2017 Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger I forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om effektivisering af den almene sektor i 2016 meddelte Trafik-,
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereSP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen
Læs mereAssens Kommune gælden og dens betydning
Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereUndersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente
Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 28-02-2018 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Formål I aftalen om effektivisering
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om skat
FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereVirksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer
ANALYSE Virksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer Resumé Der er et stort potentiale for energiforbedringer, som ikke bliver realiseret i de danske virksomheder i disse år. Det
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange
FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereHvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY.
Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi juni 11 SURVEY www.fsr.dk Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi? FSR danske revisorer har gennemført en survey-undersøgelse
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereVENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018
VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori
Læs mereSURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i
- Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereAnalyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne
Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereØkonomiske udfordringer på AUH de kommende år
Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereUNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE
UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Belægning, økonomi og hjemtagelser januar 2012 Et samarbejde mellem 1 Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey,
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs merePersonaleudvikling fra
1 Personaleudvikling fra 2007-2013 Til brug for Økonomiudvalgets drøftelser af emner til budgetlægningen for 2015-2018 er der udarbejdet en oversigt over udviklingen i antal årsværk i perioden 2007-2013.
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereBilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2014 VERSION 1
Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2014 VERSION 1 Indholdsfortegnelse Begrundelse for tillægget Udregning af tillægget 2.1 Afskrivninger...
Læs mereNotat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet
Notat: Udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet 2004-2011 September 2012 1 Resume... 3 2 Baggrund og metode... 4 3 Analyse... 7 3.1 Fordeling af indskrevne på pasningstilbud... 8 3.2 Antal institutioner...
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereSURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.
Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat [Sagsnr.] 18-07-2019 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Konklusion Den
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mereNotat: De kommunale regnskaber Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter
Notat: De kommunale regnskaber 2011 Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter Juni 2012 KREVI præsenterer nu de opdaterede nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Denne gang er det kommunernes regnskaber
Læs mereDe effektive kommuner
1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2010 Følg løbende
Læs mere9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed
9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater
FOA - Analysesektionen Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater 31. januar 2007 Regeringen afholder den 8. februar sit tredje temamøde om kvalitetsreformen. FOA er inviteret til mødet. Emnet,
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.
Læs mereErfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 21. juni 2018 i sag nr. VFL mod
1 K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 21. juni 2018 i sag nr. VFL-5-2017 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 15. december
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereRegeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018
Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs mereDokumentation af opgaver i den offentlige sektor
07-1767 - - 20.12.2007 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor Stort set alle FTF-ansatte i den offentlige sektor skal dokumenterer deres
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø
FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.
Læs mereBilag 1 Svar på politiske spørgsmål om tandplejen 2011
Bilag 1 Svar på politiske spørgsmål om tandplejen 2011 Til: Børn- og Skoleudvalget Fra: Center for Udvikling, Effektivisering og Kommunikation Svar på politiske spørgsmål vedr. tandplejen 2011 I forbindelse
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereLean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat
Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde FOA har i perioden 1.-13. marts 2011 gennemført en undersøgelse om besparelser, ledelsesstruktur
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereNotat 13. april 2018 J-nr.: /
Notat 13. april 2018 J-nr.: 87098 / 2492345 Bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeri har spurgt sine medlemmer om deres forståelse og oplevelser af og med bæredygtighed. Spørgeskemaet er
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereFrederikshavn Arealoptimering i stor skala
Frederikshavn Arealoptimering i stor skala Lær noget om: Data Strategi Samarbejde Opbakning Casen viser, hvordan Resultater og mål: Den samlede kommunale bygningsmasse inkl. arealer i selvejende institutioner
Læs mereKommunernes skolestruktur
Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler
Læs mereHund og kat i den almene boligsektor 2016
TEMASTATISTIK 2016:9 i den almene 2016 I 2016 er det tilladt at holde hund og/eller kat i 60 % af de almene boliger med en centralt registreret husdyrorden. Der er flest tilladelser til at holde hund og/eller
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mereAppendix til kapitel 7 - Koncernregnskab
13. Koncernregnskab Koncerner skal aflægge koncernregnskab. Formålet med at udarbejde et koncernregnskab er at vise den finansielle stilling for en sammenslutning af flere virksomheder. Opstillingen af
Læs mereØkonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen
Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse
Læs mere