DANSK INDHOLD TIL ALLE
|
|
- Birthe Nielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK INDHOLD TIL ALLE
2 FORORD Folketingets partier skal i foråret 2018 forhandle om en ny mediepolitisk aftale. Det sker på et tidspunkt, hvor opbruddet i og globaliseringen af den danske mediebranche er disse års mest presserende kulturpolitiske udfordring som der står i Slots- og Kulturstyrelsens rapport Globaliseringen af den danske mediebranche fra september Udbuddet af internationale medier og adgangen til globalt medieindhold har aldrig været større. Det sætter de danske medier og det danske indhold under pres. Både fordi globale aktører lægger beslag på en stor del af annonceindtægterne, og fordi de i vidt omfang definerer de teknologiske og forretningsmæssige rammer, som de danske medier opererer under. Det er en situation, der kræver omtanke. Uden en realistisk og langsigtet plan for det danske indhold er der stor risiko for, at det kulturelle fællesskab, som binder samfundet sammen og er fundament for demokratiet, bliver svagere. Det tabte kan ikke genetableres på et senere tidspunkt, når brugerne har fået nye forbrugsmønstre, og de eksisterende medievirksomheder er væk. DR vil derfor med denne publikation sætte det danske indhold på dagsordenen. Hvis befolkningen i Danmark fortsat skal have adgang til og bruge dansk indhold af høj kvalitet, skal de rette betingelser være på plads. Det kræver, at medierne også fremover har gode rammebetingelser for produktion og distribution af dansk indhold, og at der eksisterer stærke og synlige danske aktører, som borgerne kender og har tillid til. Side 1
3 6 TEMAER Dansk indhold og danske medier er under pres Indhold, som samler store og små fællesskaber Indhold, som fortæller historier om Danmark og danskerne Indhold, som løfter barren for kvalitet gennem bredt samarbejde Indhold, som får gennemslagskraft, fordi det bliver fundet og brugt Indhold, som overrasker og udfordrer på attraktive, digitale platforme Side 2
4 1. DANSK INDHOLD OG DANSKE MEDIER ER UNDER PRES Folkestyret i Danmark er båret af en oplyst befolkning, af stærke traditioner for deltagelse og dialog og af stor tillid til samfundets institutioner og andre mennesker. Det danske folkestyre hviler på et kulturelt fællesskab, hvor vi som borgere deler værdier og traditioner med hinanden på tværs af skel. Demokratiets udvikling er tæt knyttet til et frit og mangfoldigt medieudbud. Medierne sørger for, at vi har en fælles, offentlig og åben dialog om samfundets udfordringer og løsninger. Aviser, tv, radio og andre medier er med til at skabe kulturel, social og geografisk sammenhængskraft og til at gøre os klogere på verden og os selv. De senere års udvikling gør, at det er vigtigere end nogensinde, at vi som samfund sætter fokus på og forholder os til, hvilken rolle vi ønsker, de danske medier og det danske indhold skal spille i fremtiden. Det var også et tema i Public Service-udvalgets rapport i I rapporten Globalisering af den danske mediebranche fra september 2017 konkluderer Slots- og Kulturstyrelsen, at de globale teknologivirksomheder i alvorlig grad sætter danske medier og det danske indhold under pres. Indtoget af amerikanske mastodonter som fx Facebook, YouTube og Netflix har sat deres tydelige præg på mediemarkedet og på samfundet. Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens rapport, at annonceomsætningen målrettet danske brugere på internettet i 2016 for første gang udgjorde over halvdelen af den samlede, danske annonceomsætning. Heraf gik 56,5 procent til udlandet. Det vil sige fortrinsvis til Facebook og Google, som også løb med hovedparten af væksten på reklamemarkedet. Pengene havner altså hos de globale virksomheder, som kun i begrænset omfang producerer indhold eller på anden måde bidrager til samfundet gennem fx skattebetalinger og uddannelse. Deres indtægter bliver dermed ikke ført tilbage til produktion af nyt, dansk indhold. Side 3
5 Rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen tegner alvorlige udsigter for fremtiden. Mindre dansk indhold vil svække den fælles referenceramme i samfundet. Som borgere vil vi med tiden få en dårligere fornemmelse af dansk kulturarv, dansk sprog og danske værdier. Det kulturelle fællesskab bliver med andre ord mindre, hvis vi ikke har en stærk, dansk medieproduktion, der når ud til alle og bliver brugt flittigt. Det er derfor afgørende, at vi som et samlet samfund arbejder målrettet og ambitiøst for, at den danske befolkning også fremover finder og bruger dansk indhold af høj kvalitet. Det vil sige indhold, som er på dansk, har sit udgangspunkt i en dansk virkelighed, og som er så attraktivt, at det bliver valgt til i et globalt medieudbud. Det er et ansvar, der påhviler alle parter - både public service-medier, publicister og politikere. Ingen aktør kan løse opgaven alene. Det er nødvendigt sammen at skabe de rammer, hvor en alsidig og mangfoldig, dansk indholdsproduktion kan trives og hvor det indhold, der bliver lavet, når flest muligt. Den indsats er afhængig af, at de nødvendige rammer er til stede. Det er således afgørende, at vi i Danmark: opretholder det nuværende økonomiske fundament for at udvikle, producere og distribuere dansk indhold af højeste kvalitet. fastholder DR som et stærkt og synligt public service-medie, der er i stand til at nå alle. Et DR, som er med til at løfte barren for kvalitet, og som tager ansvar for at have attraktive platforme, hvor det danske kvalitetsindhold bliver fundet og brugt af alle grupper i samfundet. Side 4
6 DE GLOBALE MEDIEVIRKSOMHEDERS DOMINANS Danske medier og dansk indhold er under pres. Det er dokumenteret i flere udredninger af danske medieforhold. Det gælder ikke mindst i Public Service-udvalgets rapport fra 2016 og rapporten Globaliseringen af den danske mediebranche fra Slots- og Kulturstyrelsen i Public Service-udvalget peger på, at danske medier er voldsomt udfordrede af det stigende medieforbrug i Danmark på udenlandske platforme som Facebook, Google og Netflix. Risikoen er, at der bliver brugt mindre tid på de medier, som direkte understøtter dansk demokrati og kultur især blandt de unge. På samme tid forsvinder abonnementsbetalinger og annoncekroner ud af landet, så der er færre penge til at lave dansk indhold af høj kvalitet. I Globaliseringen af den danske mediebranche fra Slots- og Kulturstyrelsen bliver Public Service-udvalgets konklusion skærpet. Rapporten fremfører, at opbruddet i og globaliseringen af den danske mediebranche er den mest presserende, kulturpolitiske udfordring lige nu. Globale aktører med Google, Facebook, Apple og Netflix i spidsen skaber i dag markedsvilkårene for de danske medievirksomheder. Udviklingen sker med en hastighed og ikke mindst med et økonomisk udgangspunkt, som ingen danske medier evner at konkurrere med. I rapporten bliver det understreget, at de globale mastodonters dominans svækker danske mediers udviklingskraft. Det vil i sidste ende føre til, at den publicistiske mangfoldighed bliver mindre. Rollen som demokratiets vagthund bliver svækket og medfører en svækket troværdighed for medierne. Side 5
7 DR LANCEREDE I AUGUST 2017 PLANEN TYDELIG OG DIGITAL Med Tydelig og Digital skærper DR sit fokus på dansk indhold af høj kvalitet, og på at DRs indhold har et markant public service-aftryk, der får det til at rage op, så brugerne får øje på det. Det er ikke nok, at indholdet bliver lavet i den allerbedste kvalitet. Indholdet får først betydning, når brugerne finder og bruger det. Fremover vil befolkningen opleve et DR, der står endnu stærkere på centrale public service-områder som børn, unge, kultur, nyheder og aktualitet. DR vil lave flere såkaldte fyrtårne, der som Historien om Danmark har bred relevans for alle og formidles på mange platforme. I 2018 vil omdrejningspunktet være videnskab. På børne- og ungeområdet vil DR udvikle ny fiktion og lave fakta-tilbud til de 7-12-årige, som er i DR Ultra-målgruppen. Der kommer flere sæsoner af Klassen og nye fiktionsserier med udgangspunkt i børnenes liv og hverdag. De unge vil opleve et P3 med endnu mere journalistisk substans og et tydeligere fokus på at blive et inkluderende fællesskab. På kulturområdet kommer seerne til at opleve et helt nyt kulturmagasin i bedste sendetid på DR1, og litteraturdækningen vil blive styrket. Blandt de nye tiltag er en litteraturpodcast fra P4 og programmet Vild med bøger, som allerede har haft premiere på DR K. Musikken bliver i 2018 samlet i et nyt digitalt musikunivers med særligt fokus på dansk musik. Børnene får også mere musik og bedre indgange til musikken i DR laver et nyt digitalt tilbud til de 3-6-årige Ramasjangbørn, som får mulighed for at lege med musikken. Derudover vil DR fortsat dyrke den klassiske musik med både nye og kendte formater på tv, radio og internet. DRs nyhedstilbud bliver i stigende grad tilpasset brugernes digitale vaner. DRs høje journalistiske kvalitetskriterier gælder på alle platforme og for alle målgrupper. DR vil således fortsat sikre, at hele befolkningen har adgang til et uafhængigt og troværdigt nyhedstilbud. Det gælder ikke mindst de yngre brugere. DR vil nedprioritere indkøb af udenlandsk indhold, ligesom X Factor bliver lukket efter den kommende sæson. Side 6
8 2. INDHOLD, SOM SAMLER STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER Drama, valg, fredagsunderholdning og tværgående satsninger som Historien om Danmark er indhold, der har den særlige egenskab, at det kan samle mange på én gang på tværs af alder, køn, bopæl og familiebaggrund. Det er indhold, som omfavner det, der binder os sammen som befolkning. Samme effekt har det smalle indhold som Tro, håb og videnskab på DR K, Debatten på DR2 og Petra elsker sig selv på DR3 - men i en anden målestok. Programmerne har større relevans for lidt færre. Fokus er på de små fællesskaber, hvor folk kan gå i dybden med deres særlige interesser. Oplevelsen af at være en del af et fællesskab danner grundlag for, at vi som samfund har samtaler, der holder demokratiet i live og gør det relevant for nye generationer. 83 PROCENT FULGTE MED I FOLKETINGSVALGET HOS DR I 2015 ALLE: 83% ÅRIGE: ÅRIGE: ÅRIGE: 60+ ÅR: 86% 81% 83% 84% Kilde: Epinion for DR Medieforskning. Flere medier i Danmark stræber efter at samle store dele af befolkningen. Men ambitionen om at samle alle grupper i Danmark om fælles oplevelser og samfundsrelevante temaer og begivenheder står DR alene med. DR henvender sig også til de grupper i samfundet, som ønsker indhold, der ud fra et kommercielt synspunkt ikke er attraktive. Side 7
9 DR har et ansvar for at være noget for alle i Danmark, og for at alle oplever at være en del af et engagerende kulturelt, sprogligt og værdimæssigt fællesskab. Alle i Danmark skal føle, at der er programmer og indhold til dem, uanset hvor de bor, hvor gamle de er, hvilken social baggrund de har, og hvordan de i øvrigt adskiller sig fra hinanden. Befolkningen kvitterer både gennem brugen af DRs indhold og gennem en betydelig opbakning til DR som institution. Selv om konkurrencen er hårdere end nogensinde, er DR stadig i kontakt med 95 procent af den danske befolkning i løbet af en given uge. Og selv blandt de årige er DR i kontakt med næsten ligeså stor en andel, nemlig 89 procent. DR ER UGENTLIGT I KONTAKT MED 89 PROCENT AF DE ÅRIGE 89% Kilde: Megafon, Opbakningen er blandt andet et resultat af en vedvarende satsning på godt og synligt kvalitetsindhold og en løbende udbygning af de digitale platforme. Den store opbakning er vigtig for borgernes brede samtale om samfundet, men den er formentlig umulig at genskabe, hvis først den er forsvundet. 65 PROCENT MENER, AT DR ER DEN VIGTIGSTE MEDIEUDBYDER I DANMARK % 19% DR TV2 JP/POLITIKENS HUS 3% 2% BERLINGSKE MEDIER Kilde: Megafon for DR Medieforskning, Side 8
10 3 MYTER OM UNGES MEDIEVANER Det har fyldt meget i debatten, at de unges medievaner er under hastig forandring, og at de unge på mange områder vender de traditionelle medier og fællesskaber ryggen. I kølvandet på disse forandringer kan der etableres sandheder, der ikke bunder i fakta og ikke er repræsentative for unges mediebrug. Denne form for mediemyter kan omhandle mange forskellige ting, men i forhold til den offentlige mediedebat har især tre myter fyldt meget: MYTE 1: DE UNGE BRUGER KUN DIGITALE TILBUD Den første myte om, at de unge helt har fravalgt de traditionelle medier og kun bruger de digitale tilbud, er ikke korrekt. Det er rigtigt, at de unges medievaner i stigende grad bliver mere og mere digitale, men på nuværende tidspunkt udgør de traditionelle flow-medier forsat en stor del af de unges mediebrug. Eksempelvis brugte de unge i 2016 dagligt 88 minutter foran fjernsynet. MYTE 2: DE UNGE SER IKKE NYHEDER Den anden myte omhandler, at de unge ikke ser nyheder. I realiteten læser, ser eller hører 30 procent af de årige ugentligt DRs nyheder via digitale platforme (dr.dk er det foretrukne nyhedsmedie i målgruppen). Kaster man et blik på folketingsvalget i 2015, anvendte 86 procent af de årige et af DRs tilbud i forbindelse med valget, hvilket faktisk var højere end landsgennemsnittet på 83 procent. Side 9 MYTE 3: DR HAR IKKE FAT I DE UNGE Den tredje og sidste myte er, at DR ikke har fat i de unge. Det er korrekt, at DR i forhold til andre aldersgrupper har en særlig udfordring med den unge målgruppe, der i mindre grad end tidligere anvender DRs tilbud. Dog er DR fortsat ugentligt i kontakt med 89 procent af de årige, og to tredjedele af de årige opfatter DR som den vigtigste medieudbyder for det danske samfund. Med andre ord er DR på tværs af sine tilbud fortsat i kontakt med langt de fleste unge danskere.
11 3. INDHOLD, SOM FORTÆLLER HISTORIER OM DANMARK OG DANSKERNE Det har aldrig været nemmere at få indhold fra hele verden - ikke mindst fra USA. Det gælder film og serier, som er vigtige trækplastre for Netflix, Viaplay og HBO, og det gælder nyheder fra dominerende amerikanske sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram. Der er intet galt med udenlandsk indhold og sociale medier i sig selv. Tværtimod kan de bidrage til at åbne vores verden og give inspiration. Men udenlandsk indhold motiverer ikke til at forstå vores danske samfund. Et eksempel er amerikansk børne-tv, som har en anden tilgang til autoriteter end DRs Ramasjang. Amerikanerne har heller ikke den samme tradition for at være i øjenhøjde med børnene. Dansk historie, kultur og frisind er naturligt fraværende i udenlandske programmer. Og sociale medier adskiller sig, da de ikke lever for samlet set at levere et dækkende nyhedsbillede. Det er helt legitimt, men de sorterer ikke nyheder efter algoritmer, som er baseret på væsentlighed, alsidighed og troværdighed forankret i en dansk kontekst og danske værdier. I en stadig mere globaliseret verden stiger vigtigheden af at have indhold, som vi i Danmark kan spejle os i, og som gør os klogere på os selv og hinanden, uanset om vi er fra Hanstholm, Holbæk eller Hasle. DR kommer også i programmerne rundt fra nord til syd og fra øst til vest. Gintberg på Kanten og Lokalradiofonien er eksempler på netop det. Side 10 DR kommer også i programmerne rundt fra nord til syd og fra øst til vest. Gintberg på Kanten og Lokalradiofonien er eksempler på netop det.
12 Danske historier danner og formidler vores kultur, som findes i alle egne af landet, og danske platforme sikrer, at indholdet ikke er underlagt censur eller forbehold, der er ude af trit med danskernes ofte meget åbne og direkte facon. Som samfund har vi brug for fortsat at have stærke medier, der evner at kombinere de nære historier med det nationale perspektiv og det globale udsyn. Det kræver en mangfoldig og upartisk nyhedsdækning, som er rodfæstet i en dansk kontekst, og som formidler kulturen og hverdagen rundt om i hele landet. Netop derfor har DR af flere omgange styrket sin tilstedeværelse uden for København. Flere redaktioner er i 2017 flyttet til Aarhus og Aalborg, mens DR Vejret og DR Sporten rykker til Aarhus i starten af Med et helt nyt formidlingscenter i Aalborg har DR også valgt at satse på innovation og videnskab. Derudover er DR en aktiv journalistisk kraft i de ni DR-distrikter, som er fordelt rundt om i Danmark. P4 s kanaler er den regionale stemme, som binder lokale og nationale dagsordener sammen. Samtidig gør den regionale journalistik, at DR kan skildre den dagligdag, som bliver levet i hele landet. En anden måde at skildre hele Danmark på er ved at give adgang til miljøer, som ellers ikke er tilgængelige for de fleste. Det gælder i eksempelvis Prinsesser fra Blokken, som viser livet for en gruppe piger på den københavnske vestegn og i I forreste række med historier fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Side 11
13 4. INDHOLD, SOM LØFTER BARREN FOR KVALITET GENNEM BREDT SAMARBEJDE Da DR i 2016 fik en æres-emmy var det den foreløbige kulmination på mange års arbejde med at udvikle banebrydende dramaserier, som har udgangspunkt i en dansk hverdag og kontekst. Det danske økosystem af skuespillere, forfattere, instruktører og mange andre bidrager til at lave DRs dramaserier, og alle har en vigtig aktie i hæderen. Med DR som en betydningsfuld drivkraft er dansk fiktion blevet en international succes. DR ser det som en vigtig opgave at berige den danske mediebranche og at bidrage til at udvikle stærke, kreative indholdsmiljøer i Danmark og i Norden. På den baggrund har DR i begyndelsen af oktober 2017 indgået en aftale med de øvrige public service-medier i Norden om en fælles strategi for nordisk drama. Norske NRK, islandske RUV, svenske SVT, finske YLE og danske DR skruer op for et forpligtende samarbejde for at sikre en udviklingskraft, som kan konkurrere med de mange amerikanske tilbud. Det er en nødvendighed for at kunne give seerne i de fem lande endnu mere drama af bedste kvalitet. DRs dramaafdeling, DR Drama, producerer serier og anden fiktion i et tæt samspil med eksterne aktører. Selve DR Drama består af under 30 fastansatte DR-medarbejdere. Side 12
14 Det nordiske dramasamarbejde er ét bud på, hvordan medier kan gå sammen for at skabe attraktive alternativer til den store mængde af globalt indhold. DR samarbejder desuden med en række private aktører i Danmark. Hvert år bruger DR mere end 3 mia. kr. på dansk indhold. Det svarer til ca. 95 procent af DRs samlede programudgifter. Kun ca. fem procent af programudgifterne går til køb af udenlandsk indhold. Af de godt 3 mia. kr. går ca. 1,5 mia. kr. til det private marked. I runde tal udgør bestillinger hos private producenter ca. 0,5 mia. kr., mens eksterne medvirkende i DRs programmer og filmstøtte får andre 0,5 mia. Omtrent 0,5 mia. kr. bliver brugt på rettigheder og indkøb af færdige programmer. 95 PROCENT af DRs samlede programudgifter på ca. 3,2 mia. kr. går til dansk indhold. 95% Kilde: DRs Public Service-redegørelse, Der er klare fordele ved, at DR samarbejder med det private marked. Først og fremmest betyder det, at DRs seere, lyttere og brugere bliver mødt af det bedst mulige indhold. Derudover betyder det, at DR spiller en vigtig rolle i forhold til talentudvikling og i forhold til at opretholde og medudvikle kreative miljøer, som er forudsætningen for, at Danmark også fremover kan producere indhold i verdensklasse. 46% 1,5 MIA. KR. af DRs samlede programudgifter på ca. 3,2 mia. kr. går til det private marked. Kilde: DRs egne opgørelser, Side 13
15 Netop derfor er DRs produktion og indkøb af indhold lagt til rette efter et system, hvor programmer bliver bestilt hos både interne afdelinger i DR og hos eksterne selskaber. DR opstiller ønsker og krav til nye programmer og formater, som det private marked kan byde ind på at producere. Dynamikken i samspillet mellem DR og det private marked hæver kvaliteten, og det er vejen frem, hvis alle i Danmark fortsat skal have adgang til det bedste danske indhold. Betydningen af at have et public service-medie af en vis størrelse kan i denne sammenhæng ikke undervurderes. Public service skal fylde noget i medielandskabet. Ikke for DRs skyld, men fordi en stor public service-institution som DR kan være en vigtig faktor for dansk indholdsproduktion og et lokomotiv for fortsat produktion og distribution af dansk indhold af høj kvalitet. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor det danske indhold generelt er truet af attraktive, udenlandske betalingsplatforme, og hvor dansk og nordisk indhold fylder meget lidt. Programmer som Statsministrene, Sporløs og Lægen flytter ind er alle eksempler på indhold, der er produceret af virksomheder udenfor DR på bestilling fra DR. Side 14
16 5. INDHOLD, SOM FÅR GENNEMSLAGSKRAFT, FORDI DET BLIVER FUNDET OG BRUGT Streamingteknologien har sammen med eksplosionen af digitale platforme og mobile skærme i alle størrelser forandret den måde, mange bruger indhold og medier på. Især de store børn og de unge sammensætter selv deres medieforbrug på tværs af platforme og mediebrands. Af den grund er det vigtigere end nogensinde, at alle ved, hvor de kan gå hen for at finde dansk indhold af høj kvalitet og at de rent faktisk ser det, lytter til det eller bruger det. Selv det bedste indhold er ligegyldigt, hvis det ikke når helt frem til sin målgruppe. DR skal være tydelig, synlig og attraktiv, hvis både gymnasieeleven, mureren og direktøren skal finde og bruge indholdet. Det er en vigtig del af public service, at ingen bliver holdt udenfor. DR stiller alt indhold til rådighed for alle i Danmark på platforme, som danskerne kender og har tillid til. Enhver kan bruge indholdet uden andre omkostninger end licensen og prisen for en modtager. Stort set alle i Danmark kender til DR, så når indholdet ligger hos DR, har det de bedste forudsætninger for at blive fundet og brugt. Hvis man ønsker at opretholde formålet med public service-medier dvs. understøtte borgernes handleevne i det danske folkestyre og styrke dansk kultur, sprog og sammenhængskraft er det ikke tilstrækkeligt, at der samlet set stilles et bredt public service-udbud til rådighed for borgerne. Det er lige så vigtigt, at borgerne kan finde public service-udbuddet, og at de faktisk anvender det. - PUBLIC SERVICE-UDVALGET, Programmer, der bliver lavet for public service-midler, men udbudt af kommercielle aktører, vil muligvis blive gemt væk bag betalingsmure og abonnementsordninger. Det vil alt andet lige betyde, at det bliver set, lyttet til og brugt af færre, end det har potentiale til også selv om det i øvrigt er af høj kvalitet. Og det vil forringe gennemslagskraften. Side 15
17 Der eksisterer gode eksempler på, at godt public service-indhold finder brugerne på nye platforme. Det gælder eksempelvis norske NRKs SKAM og DRs egen Klassen til de større børn. Generelt gælder det dog stadig, at en bred gennemslagskraft hænger tæt sammen med kendte og troværdige afsendere (som NRK eller DR), og at indholdet er let at finde. Samtidig rummer det i sig selv en kvalitet for mange danskere, at public service-indhold er frit tilgængeligt på reklamefrie platforme, hvor der ikke er kommerciel interesse i at uddrage og sammenkoble data om brugerne. Brugerne skal altid have mulighed for at tilgå DRs indhold på DRs egne platforme og være fri for indirekte at betale med data, der kan anvendes til at målrette kommercielle annoncer til dem. At producere dansk kvalitetsindhold er ikke nok i sig selv. Investeringer i indhold for licensmidler skal følges af omtanke i forhold til, hvordan det bedst bliver fundet og brugt. Her vil DR også fremover tilstræbe at være en synlig medieudbyder med åbne, attraktive platforme, som giver indholdet den optimale gennemslagskraft. Side 16
18 6. INDHOLD, SOM OVERRASKER OG UDFORDRER PÅ ATTRAKTIVE, DIGITALE PLATFORME I dag er det nemt at vælge serier, underholdning og andet indhold, som taler specifikt til vores individuelle interesser og ønsker. Ofte er vi kun et enkelt klik fra at se det næste afsnit af noget, vi godt kan lide. Ulempen er, at vi kan komme til at overse interessante programmer, som vi ikke umiddelbart ville have trykket start ved. Det er en central del af public service-opgaven at tilbyde seerne, lytterne og brugerne ny viden og inspiration. Traditionelt har DR ved at tilrettelægge tv- og radiosendeplanen kunnet give befolkningen et bredt udsnit af DRs indhold. På digitale platforme bliver opgaven derimod løst af algoritmer, som udvælger det indhold, brugerne får tilbudt hver især. Kommercielle medieudbydere bestræber sig typisk på at fastholde brugerne længst muligt. Det gør de ved at lede brugerne videre til indhold, der ligner det, de plejer at være interesserede i. På DRs digitale platforme er udgangspunktet et andet. Her er brugernes opmærksomhed ikke målet i sig selv. Den er anledning til at lede dem videre til indhold, der udfordrer og oplyser, og som derfor ikke bare er mere af det samme. Akkurat som på DRs traditionelle flow-tv og radiokanaler. Det er afgørende, at der skabes mulighed for en sammenhængende kuratering af public service-indholdet, så brugerne ledes hen til indhold, der ligger uden for deres umiddelbare præferencer. - PUBLIC SERVICE-UDVALGET, 2016 Side 17
19 Senest har DR skærpet ambitionerne for streamingplatformen DR TV. Gennem målrettet udviklingsarbejde og betydelige investeringer vil DR TV blive udviklet som en attraktiv public service-platform med masser af dansk kvalitetsindhold. DR vil desuden videreudvikle DR TV fra at være en ren afspejling af DRs flow-kanaler en såkaldt catch uptjeneste til at være en decideret streamingplatform, hvor indholdet er til rådighed i længere tid, end det er i dag. For stadig flere brugere bliver DR TV den primære indgang til DR, og DR TV er den naturlige arvtager for de traditionelle tv-tilbud, efterhånden som de mister udbredelse i befolkningen. Med planen Tydelig og Digital har DR gjort ambitionen for DR TV endnu mere markant. DR TV skal være et dansk alternativ til de kommercielle, internationale streamingtjenester. På DR TV skal alle genrer være til stede, og seerne skal mærke, at de er i Danmark, når de klikker på DR TVs ikon. Det gælder i forhold til mængden af dansk indhold og til aktualiteten inden for indenlandske og udenlandske emner, som optager befolkningen. På DR TV skal brugerne opleve DRs indhold i ét samlet univers, og der skal være mulighed for at blive guidet mellem forskellige typer af programmer. DR vil stille indholdet på DR TV til rådighed på en måde, som svarer til folks forventninger til streaming. Det betyder blandt andet, at DR vil arbejde for, at programmer kan ligge i længere tid. Mulighederne for at tilpasse programmer og indhold til den enkelte, så det bliver oplevet som relevant, vil DR udnytte i endnu højere grad end i dag. Et arbejde er sat i gang med at udvikle en ny public service-algoritme. Den skal tage udgangspunkt i brugernes ønsker, men samtidig overraske og udfordre dem ved at foreslå indhold, der ikke ligner det, de allerede har set. Side 18 Endelig vil DR justere profilen for udenlandsk fiktion, så DR TV i stigende grad tilbyder fiktion fra andre europæiske public service-institutioner. Blandt andet vil samarbejdet mellem de nordiske public service-medier betyde, at de nordiske dramaserier i højere grad vil blive tilgængelige for brugerne på DR TV i længere tid.
20 Streaming er højst sandsynligt den måde, alle på sigt vil komme til at se tv på. Men det er en vanskelig og udgiftstung opgave at udvikle streamingplatforme, der kan måle sig med tilbud som YouTube og Netflix, hvor nye standarder for personalisering og brugervenlighed løbende bliver søsat. Som det fremgår af rapporten Globaliseringen af den danske mediebranche, er der i dag kun få danske medier, som har økonomisk og kompetencemæssig muskelmasse til selv at udvikle teknologiske løsninger og platforme, der kunne mindske deres tiltagende afhængighed af det enorme flow af nye teknologier, som de udenlandske virksomheder sender på markedet hver uge. For medier, der ikke er født på nettet, er det en særlig stor opgave. De skal tilgodese eksisterende seere, lyttere og læsere, samtidig med at de foretager en digital omstilling. Medierne skal eksperimentere med ny teknologi, nye typer af indhold og nye forretningsmodeller på et tidspunkt, hvor de allerede er under pres af internationale giganter. Med en stabil økonomi og en klar public service-vision er DR imidlertid én af de få danske medieudbydere, der både har muligheden for og viljen til at løse den opgave. Men det vil kræve skarpe prioriteringer. Også DR skal finde balancen mellem at udvikle fremtidens digitale platforme og opretholde kvaliteten af de traditionelle tv- og radiotilbud, som stadig er foretrukket af de fleste i Danmark. Det er afgørende, at DR i en overgangsperiode har de nødvendige rammer både til at udvikle de digitale tilbud og til at levere kvalitetsindhold til tv og radio. Et stærkt, uafhængigt public service-tilbud, som bliver brugt af og er til gavn for befolkningen, kræver, at DR både har økonomi og mulighed for at tage nye redskaber i brug i den digitaleomstilling. Nu og i tiden, der kommer. De store børn bliver de første, der bliver rent digitale brugere hos DR, når DR Ultra i 2019 forventes at lukke som flow-kanal og dermed overgår til i stedet kun at blive publiceret på DR TV. I takt med den ændrede mediebrug bliver DR3-målgruppen formentlig den næste gruppe, der bliver rent digital hos DR. Side 19
21
FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR
FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR 1 TYDELIG OG DIGITAL 2 TYDELIGERE PUBLIC SERVICE- PROFIL Styrkede positioner i forhold til børn og unge, kultur samt nyheder
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereEN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG
EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG 1 EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN Medierne spiller en afgørende rolle for vores fællesskab
Læs mereMICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 171 Offentligt MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR ØGET DEBAT OM DR OG PUBLIC SERVICE FØRST
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs mereOriginalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.
Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen
Læs mereDI-indspil til medieforlig 2014
DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de
Læs merestrategiske mål
strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver
Læs mereSamarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd
Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer og Det Ny Public Service Råd 9. september 2011 v/ Maria Rørbye Rønn Generaldirektør Agenda DR og mediemarkedet anno 2011 Tre tendenser Status DR
Læs mereFremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare
Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter
Læs mereVidste du? Om danskernes brug af film og serier
1 Vidste du? Om danskernes brug af film og serier METODE OG FORBEHOLD Spørgeskemaundersøgelse baseret på mere end 2.500 interview i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 15år-79år
Læs mereVidste du? Om danskernes brug af film og serier JUNI 2019
Vidste du? Om danskernes brug af film og serier JUNI 1 Vidste du? Om danskernes brug af film og serier EXTENDED VERSION 2 METODE OG FORBEHOLD Spørgeskemaundersøgelse baseret på mere end 2.500 interview
Læs mereDET NYE DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN
DET NYE DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN 1 INDHOLD Det nye DR 4 Generaldirektør Maria Rørbye Rønn om spare- og udviklingsplanen. Et nyt, mindre og mere digitalt DR 6 Overblik over planens indhold. Værdi over
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en
Læs mereUdvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng
Læs mereANNONCEOMSÆTNING HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN ANNONCEOMSÆTNING HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X ANNONCEOMSÆTNING Introduktion Kapitlet om Annonceomsætning
Læs merePublic service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B
Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt
Læs mereET NYT, MINDRE OG MERE DIGITALT DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN FOR DR SEPTEMBER 2018
ET NYT, MINDRE OG MERE DIGITALT DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN FOR DR SEPTEMBER 2018 INDLEDNING Medieaftalen for 2019-2023 indebærer væsentlige forandringer i DR og i DR s tilbud til danskerne. DR skal fokusere
Læs mereMusik er noget, man hører på nettet
MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester
Læs mereIKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE
IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale
Læs mereDanske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen
21. juni 2019 Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen Danske Medier bifalder mange af initiativerne i Medieaftalen for 2019-23, som blev indgået 29. juni 2018. Det gælder især aftalen
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereDanskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013
Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten
Læs mereFolkelige medier i en ufolkelig tid
Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2)
Læs mereDRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET
DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET 1 Indhold s.3 0 Indledning s.6 1 Tendenser i medieudviklingen s.8 2 Økonomi s.10 3 Produktionsvilkår s.12 4 Konkurrencesituationen s.14 5 Forbrugermønstre s.17
Læs mereFremtidens public service
Fremtidens public service 10 DI-anbefalinger AUGUST 2017 Fremtidens Public Service 1 Fremtidens public service Det nuværende medieforlig udløber i 2018, og forberedelserne til et nyt medieforlig er i fuld
Læs mereAlternativ B: Public Service
Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.
Læs mereÆndringer i de faste tv-pakker
yousee YouSee præsenterer i dag tre nye partnerskaber, der vil give kunderne større valgfrihed og endnu mere dansk og internationalt kvalitetsindhold. Samtidig ændrer YouSee indholdet i de faste tv-pakker.
Læs mereDanske medier under pres
Danske medier under pres Danske medier under pres: Tre vidnesbyrd DR TV og TV2 taber share De største aktører på nettet er multinationale Dagbladene mister læsere og annonceindtægter Tre megatendenser
Læs mereNYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER
3 NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER Fire balancer Med sit udspil til en ny medieaftale ønsker regeringen at sikre fire vigtige balancer. Medierne påvirker borgerne og borgerne påvirker medieudviklingen Frie
Læs mereRegeringens Medieaftaleoplæg for
Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er
Læs mereHøring om den fremtidige mediestøtte
Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens
Læs mereANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser
ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser
Læs mereET FORSVAR FOR DEMOKRATI
ET FORSVAR FOR DEMOKRATI OG FREMTIDENS PUBLIC SERVICE MEDIEPOLITISKE FOKUSPUNKTER FORUD FOR MEDIEFORHANDLINGERNE ET FORSVAR FOR DEMOKRATI OG FREMTIDENS PUBLIC SERVICE Alternativet ønsker, at en ny medieaftale
Læs mereGLOBALISERINGEN AF DEN DANSKE MEDIEBRANCHE
2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN GLOBALISERINGEN AF DEN DANSKE MEDIEBRANCHE Analyser af internationale aktørers betydning for det danske mediemarked, danske medieudbydere
Læs mereDansk Erhvervs indspil til medieforhandlingerne 2018
Dansk Erhvervs indspil til medieforhandlingerne 2018 Det danske mediemarked skal have en mangfoldighed af aktører og levere indhold af høj kvalitet. Dansk mediepolitik skal føres med afsæt i rimelige økonomiske
Læs mereEffekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion
Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre
Læs mereDansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016
Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere
Læs mereFRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX
FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX Agenda Mission på sociale medier. Hvor er DR på sociale medier. Hvordan udkommer vi. Hvad måler
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereHvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.
De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier
Læs mereFilmaftale 2011-2014
Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer
Læs mereTv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere
Læs mereMASTERPLAN SLTV 2022
Mod nye horisonter altid på vej Sammenhængskraften Power of Excellence Fortælling, Kompetencer, Professionalisme Forretning, Profil Værdier, Mission, Vision Mennesker og Organisation Introduktion hvem
Læs mereTV OG STREAMING 2019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER
019 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK MEDIERNESUDVIKLING.SLKS.DK TV OG STREAMING 019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER FOTO: COLOURBOX ISSN 445-85X TV OG STREAMING 019 Introduktion Kapitlet om tv og streaming
Læs mereStrategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen
Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen
Læs mereSPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
Læs mereKulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media
Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereTV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke
TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.
Læs mereKommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013
Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER
Læs mereTV HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 18 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN TV HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X TV 18 Introduktion Kapitlet om tv er struktureret på følgende måde: Hovedresultater
Læs mereForslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017
www.kanalhovedstaden.dk Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske mediebillede Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 Dansk folkeoplysning
Læs mereBemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co.
DR 5. januar 2018 Bemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co. Indledning Konsulentvirksomhederne KPMG og Struensee & Co. har udarbejdet Analyse vedr. DRs økonomi på opdrag af
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereTallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4
BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel
Læs mereForbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013
Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereNabolands-tv i dansk digitalt tv
Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs merePublic service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016
Temamøde om børn og unge Indhold 1 Mediebilledet 6-15 3 2 Børn og unges medievaner 6-15 1 2 1 Mediebilledet 6-15 TV rækkevidde % af befolkninger ser tv gennemsnitlig dag 1 9 8,2 68,7 71,5 73,8 75 74,6
Læs mereDEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018
DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming Maj 2018 1 M e t o d e Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. november - 11. december 2017 via internettet
Læs mereDe pludselige ændringer & det lange seje træk
De pludselige ændringer & det lange seje træk Hvad har ramt os Dramatisk skifte i annoncemarkeder Fragmentering alt splittes op Alle kan udgive selv Total brugerkontrol Nyheder er gratis Net mobil smartphone
Læs mereTV 2S MEDIEPOLITISKE ØNSKER OKTOBER 2017
TV 2S MEDIEPOLITISKE ØNSKER OKTOBER 2017 TV 2S MEDIEPOLITISKE ØNSKER 2 Dansk indhold er under pres i et mere digitalt og internationalt mediemarked. Den lette adgang til at håndplukke udenlandsk medieindhold
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSociale medier. Seks trin til bedre indhold
Sociale medier Seks trin til bedre indhold Med inspiration fra Sig du kan li mig Indholdsstrategi for sociale medier af Astrid Haug. Middelfart Sparekasse 2017 1 Kend dit formål Hvad vil du opnå med din
Læs mereBrugen af digitale medier i ungdomsserien Skam
Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget
Læs mereSideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.
1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:
Læs mereMarkedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereHurtigt, enkelt og stabilt
Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePlads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND
Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereMedieaftalen Oplæg til debat på FDA s Messe & Konference november 2018 i Kolding Frands Mortensen,
Medieaftalen 2019-2023 Oplæg til debat på FDA s Messe & Konference 2.-3. november 2018 i Kolding Frands Mortensen, fmorten@cc.au.dk Oversigt Processen april 2017-sommren 2018 Resultatet - økonomi og indhold
Læs mereBILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.
Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereMarkedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Læs mereBruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C
Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereValg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier
Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereIndledning. Hvem streamer?
Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan
Læs merefå din idé til at spille
få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mere