Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 xx. xxx 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Skatte- og Velfærdskommissionen anbefalede i sin betænkning fra 2011, at der indføres ressourceafgifter på fiskeriområdet. Anbefalingerne byggede på Fiskerikommissionens betænkning fra 2009 og Benchmarkingsudvalgets rapport fra Kommissionen fandt, at fiskebestanden er en naturgiven ressource, og som samfundet derfor som helhed skal have en fair andel af ressourcerenten af i form af ressourceafgifter. Rejefiskeriet blev afgiftsbelagt ved Landstingslov nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift på rejer, som trådte i kraft den 1. januar Afgiften blev introduceret som en produktionsafgift, men er efterfølgende ændret og udgør i dag en dynamisk afgift baseret på salgspriser. Siden er der i 2012 indført en afgift på hellefisk i det havgående fiskeri (Inatsisartutlov nr. 11 af 3. december 2012 om afgift på hellefisk i det havgående fiskeri). Afgiften trådte i kraft den 1. januar 2013 og udgør en fast afgift pr. kg opfisket hellefisk. I 2014 blev inatsisartutloven om afgift på hellefisk udvidet til også at omfatte afgift på makrel. Senere i 2016 er inatsisartutloven udvidet til også at omfatte det havgående fiskeri efter torsk, kuller, rødfisk og sej. Loven benævnes i dag, Inatsisartutlov om afgift på hellefisk og visse andre fiskearter. I dag er størstedelen af det havgående fiskeri samt det kystnære fiskeri af hellefisk således afgiftsbelagt efter forskellige afgiftssystemer. Det er en mulighed at fastholde afgiftsstrukturen som den er i dag, og indføre afgifter på de resterende arter. Flere afgiftssystemer kan dog være administrativt belastende for fiskerierhvervet og den offentlige administration. Intentionen har derfor i stedet været at udvikle et afgiftssystem som på sigt skal dække alle fiskearter. Med henblik på at udarbejde en generel fiskeriafgiftsmodel nedsatte Naalakkersuisut en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Grønlands selvstyre, fiskerierhvervet, interesseorganisationer, bankerne samt eksterne konsulenter til at kvalificere arbejdet. Arbejdsgruppen skulle blandt andet indhente oplysninger om forskellige teoretiske afgiftsmodeller, om fiskeriafgiftssystemernes indretning i andre lande og deres erfaringer med systemerne. Dette med henblik på at foretage en vurdering af fordele og ulemper ved at indføre forskellige afgiftsmodeller i Grønland. Forinden der udarbejdes en konkret model, der ud over at være let at administrere også skal være gennemskuelig for både det offentlige og erhvervet. EM 2017/xx 1 ANN sagsnr

2 Arbejdsgruppen fremlagde den xx. xxx 2017 en rapport, Redegørelse af ressourcerenten i det grønlandske fiskeri og forslag til nye ressourceafgiftsmodeller. I rapporten indstiller arbejdsgruppen, at den nuværende brugerbetaling i fiskeriet afskaffes. I stedet skal der udarbejdes en ny ressourcerenteafgiftslov med en generel fiskeriafgift, som skal dække de udgifter det offentlige har i forbindelse med fiskeriet samt en ressourcerenteafgift, hvilket i stedet for er en afgift på værdien af naturens produktion. Arbejdsgruppen bemærker i rapporten, at fordelen ved modellen er, at den er simpel at administrere og gennemsigtig mens ulempen er, at modellen kræver meget detaljerede data til at fastsætte minimumsbidraget. Modellen bør på nuværende tidspunkt derfor kun anvendes for andet fiskeri end pelagisk fiskeri. På nuværende tidspunkt afgiftsbelægges hovedparten af det havgående fiskeri samt det kystnære fiskeri efter hellefisk med joller og fartøjer over 6 meter. Med forslaget bliver alle arter afgiftsbelagt efter de samme principper, uanset om de fiskes af den havgående- eller kystnære flåde. Afgiftsmodellen følger indhandlingspriserne, og den tager dermed hensyn til, at særligt dele af det kystnære jollefiskeri opererer med en meget lav rentabilitet og dermed en meget lav betalingsevne. 2. Hovedpunkter i forslaget Det foreslås, at der indføres en ny to-trins ressourceafgiftsmodel for det samlede fiskeri i Grønland. Formålet er at sikre et større afkast til samfundet af den fælles fiskeressource. Afgiftsmodellen indeholder dels en generel fiskeriafgift af salgsprisen, som fastsættes på grundlag af de samlede offentlige udgifter i forbindelse med fiskeriet i det foregående år, dels en ressourceafgift, hvor afgiften beregnes som en procentmæssig andel af forskellen mellem salgsprisen på en bestemt art og et bundfradrag. Bundfradraget afspejler det prisniveau, hvor den beregnede ressourcerente hos et gennemsnit af fartøjer i en given flådekomponent er lig med nul. Afgiftsmodellen er indrettet således, at der ikke skal svares både en generel fiskeriafgift og en ressourceafgift, men at der alene skal betales en ressourceafgift hvis ressourceafgiften er højere end den generelle fiskeriafgift, eller alene en generel afgift, hvis ressourceafgiften er lavere end den generelle fiskeriafgift. Det foreslås, at to-trins modellen i første omgang ikke skal omfatte det pelagiske fiskeri i Grønland, og at den nuværende kiloafgift for pelagiske fiskearter derfor fastholdes. Det foreslås, at afgifterne revideres hvert år i samarbejde med fiskerierhvervet indtil der foreligger tilstrækkeligt data til at analysere fiskeriet og lade det indgå i to-trins modellen. 2

3 Det foreslås endvidere, at afgiftssatserne fastsættes årligt af Skattestyrelsen og offentliggøres på Skattestyrelsens hjemmeside forud for den følgende afgiftsperiode Provenuet fra ændringerne skønnes at udgøre ca. kr mio. i 2018 i forhold til det budgetterede afgiftsprovenu. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige På Finansloven for 2018 budgetteres med et brutto afgiftsprovenu på 300 mio.kr. fra de eksisterende fiskeriafgiftssystemer, samt kr. 12 mio. fra brugerbetaling i fiskeriet, i alt 312 mio.kr. Da fiskeriafgifterne nedsætter person- og selskabsskatterne kan det netto budgetterede afgiftsprovenu i 2018 herefter beregnes til ca. kr. 203 mio. Ved at indføre et nyt ressourcerenteafgiftssystem udvides afgiftsbasen til at omfatte alle arter. Det forventes, at det nye afgiftssystem vil medføre et brutto merprovenu for landskassen på ca. kr. 60 mio. i 2018 svarende til netto merprovenu på ca. kr. 39 mio. Det skyldes primært, at der herefter vil blive opkrævet en større andel af ressourcerenten i det havgående reje- og hellefiskefiskeri, ligesom at afgiftsbasen udvides til at alle arter skal afgiftsbelægges. Da afgifterne nedsætter skatteindtægterne forventes det at påvirke kommunernes økonomi negativt med ca. kr. 16 mio. Kommunerne bør derfor kompenseres for de tabte skatteindtægter. Der må påregnes beskedne merudgifter til yderligere administration da opkrævning og kontrol omfatter flere arter og flere former for fiskeri. Merudgiften forventes, at udgøre ca. kr til ansættelse af en medarbejder på konsulentniveau. Det er forventningen, at det nye afgiftssystem vil bidrage til at øge rentabiliteten i flåden igennem en mere effektiv flåde og mere effektiv fiskeri. Det forventes på sigt at påvirke både afgiftsprovenuet og skatteprovenuet positivt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Det nye ressourcerenteafgiftssystem forventes at pålægge fiskerierhvervet yderligere afgifter på ca. kr. 60 mio. Afgifterne vil fiskerierhvervet dække via besætningens løn samt nedsætter deres selskabsskatter. Derfor forventes det yderligere afgiftsniveau for erhvervet at stige netto med ca. kr. 39 mio. I det nye ressourcerenteafgiftssystem gives der fradrag for hvad det koster at fiske et kilo fisk samt et fradrag for 10 pct. afkast på fartøjets investeringsværdi. Det betyder, at afgifterne kun opkræves som del af fartøjets positive ressourcerente dvs. det overnormale overskud. 3

4 Det er forventningen, at det nye afgiftssystem kan bidrage til at øge rentabiliteten i flåden og dermed øge overskuddet hos det enkelte fartøj. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget forventes ikke, at have nævneværdige miljø- og/eller naturmæssige konsekvenser. Forslaget forventes heller ikke at have konsekvenser i forhold til folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Det forventede merprovenu fra ressourcerenteafgifterne på kr. 60 mio. forventes at reducere det samlede løn niveau i flåden med ca. kr. 17 mio. Det forventes derfor i nogen grad at påvirke den enkelte fiskers rådighedsbeløb og købekraft. Det reducerede lønniveau forventes ligeledes at påvirke de afledte effekter på økonomien negativt. Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have andre konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har i perioden xx. april 2017 til xx. maj 2017 været til høring hos: Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på under høringsportalen. Der var ved udløbet af høringsfristen modtaget høringssvar fra Modtagne bemærkninger er nedenfor anført med almindelig skrift, mens Naalakkersuisuts kommentarer er anført med kursiv. 4

5 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås, at alt havgående fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, på andre landes fiskeriterritorium eller i internationalt farvand er afgiftspligtigt. Afgiftspligten omfatter som udgangspunkt al havgående fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, herunder også fiskeri som Naalakkersuisut i medfør af en fiskeriaftale med et andet land har ret til at udstede, ved uddeling af kvoter. Det foreslås, at også det kystnære fiskeri, samt øvrigt fiskeri som ikke er kvotefastsat, gøres afgiftspligtigt, såfremt fangsten indhandles til et indhandlings- eller produktionsanlæg i Grønland. Som indhandlings- eller produktionsanlæg regnes ikke lokale brætter. - Til stk. 3 Afgiftspligten omfatter ikke fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium som udføres i medfør af en international aftale, med eksempelvis den Europæiske Union (EU), idet en eventuel betaling fastsættes i aftalen. I det tilfælde, at grønlandske fartøjer indgår i et joint venture med EU virksomheder som har fået tildelt kvoter i Grønland, og hvor de grønlandske fartøjer fisker EU kvote, bliver deres fangster ikke afgiftspligtige. I det tilfælde udenlandske fartøjer indgår i et joint venture med grønlandske virksomheder fordi de fisker på grønlandsk licens eller kvote er de også afgiftspligtige. Til 2 Bestemmelsen regulerer tidspunktet for afgiftspligtens indtrædelse. Afgiftspligten indtræder på fangsttidspunktet, hvorved det sikres, at så stor en del af fangsten som muligt bliver afgiftsbelagt. Afgiften beregnes af fangsten målt i levende vægt, dvs. den hele fisk med hoved, hale, skrog og indvolde, svarende til den mængde, der er angivet i logbogen. Mængden opgøres ens, uanset om fiskene er fanget med grønlandske- eller udenlandske fartøjer, og uanset om fiskene er opfisket i grønlandsk eller udenlandsk farvand. For fartøjer der indhandler hele deres fangst beregnes afgiften af indhandlingsmængde omregnet til levende vægt. 5

6 Nogle fiskefartøjer er udstyret med RSW- eller CSW-tanke, dvs. isolerede fisketanke til nedkøling af fangsten, indtil fiskene landes. Tankene indeholder havvand som nedkøles ved tilsætning af is og/eller mekanisk kølemaskineri. I disse tilfælde gælder, at opgørelsen af fangsten baseres på landingsdokumentationen, herunder indhandlingssedler eller vejesedler, for den del af fangsten, som opbevares i tankene. For den eventuelle øvrige del af fangsten opgøres mængden på baggrund af den mængde, der er registreret i logbogen. Ved omregning af fangster eller indhandlingsmængder til levende vægt anvendes omregningsfaktorer som fastsat ved Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 22. marts 2012 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster I det kystnære fiskeri indtræder afgiftspligten ved indhandlingen til et indhandlings- eller produktionsanlæg. Det gælder også ved indhandling til et indhandlingsskib. Til 3 Bestemmelsen udgør første trin i ressourcerenteafgiftsmodellen. Det foreslås, at der fastsættes en grundafgift, som fastsættes på grundlag af de årlige samlede offentlige udgifter i forbindelse med fiskeriet, opgjort som reje-ækvivalens per kilo. Afgiften svares per kilo fangst. De samlede offentlige udgifter opgøres som udgifter i forbindelse med administration, regulering og kontrol af fiskeriet samt udgifter til biologiske undersøgelser og biologisk rådgivning i forbindelse med det havgående og kystnære fiskeri i Grønland. Udgifterne opgøres på baggrund af oplysninger om udgifter i forbindelse ned fiskeriet fra Departementet for Fiskeri og Fangst, Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) og Grønlands Naturinstitut. Grundafgiften omfatter ikke opfiskning af pelagiske fiskearter som oplistet under 5. Eksempel: Det antages, at de samlede fangstmængder består af tons rejer og tons hellefisk. Prisen udgør 40 kr. pr. kg hellefisk og 35 kr. pr. kg. rejer. De samlede udgifter hos det offentlige i forbindelse med fiskeriet udgør kr Omregnes hellefisken til reje-ækvivalenter, skal mængden ganges op med en faktor på 1,143, som er den relative pris på kr. 40 delt med prisen på en skalreje, som er kr. 35. De samlede fangstmængder målt i reje-ækvivalent-tons kan herefter beregnes til tons, som består af tons rejer samt tons hellefisk (1,143 x 1.000) Den generelle afgift pr.kg. reje-ækvivalent kan herefter beregnes til kr. delt med tons, hvilket giver en reje-ækvivalent per kg på 0,47 kr. 6

7 Afgiften udgør således tons hellefisk ganget med ækvivalensfaktoren på 0,47 kr. pr. kg, hvilket giver en afgift på 0,67 kr. pr. kg. Omregning til reje-ækvivalent betyder, at den generelle afgift for alle fiskearter opgøres i forhold til eksportværdien af en skalreje. Afgiften opgøres som reje-ækvivalent, fordi rejefiskeriet er det største fiskeri i Grønland. Afgiften beregnes som de samlede offentlige udgifter i forbindelse med fiskeriet sammenholdt med den samlede ækvivalerede fangstmængde. Afgiften pr. kg. for øvrige arter bliver herefter skaleret op eller ned, i forhold til afgiften pr. kg. reje-ækvivalent. - Til stk. 3 Det anvendes fangstværdier og fangstmængder for det sidst kendte kalenderår oplyst af Grønlands Statistik fra både det kystnære- samt det havgående fiskeri. De beregnede ækvivalenter samt afgiftssatser fordelt på arter, offentliggøres af Skattestyrelsen på Skattestyrelsens hjemmeside senest den 1. december for den følgende afgiftsperiode. - Til stk. 4. Hvor den samlede fangstmængde, fordelt på arter, ikke overstiger en samlet årlig mængde på 100 tons fastsætter Skattestyrelsen afgiften til kr. 0,00 pr. kilo. Skattestyrelsen meddeler senest den 1. december i året før, hvilke arter det omfatter. Fiskeri af arter som opfiskes i mængder på under 100 tons vil desuden ikke indgå i beregningen af grundafgiften i lovens 3. Hvis der eksempelvis alene opfisket 15 tons brosme i 2016 vil fiskeriet ikke indgå i beregningen af grundafgiften for Til 4 Bestemmelsen fastsætter andet trin i ressourceafgiftsmodellen. Hvis ressourcerenteafgiften per kilo er højere end grundafgiften per kilo i lovens 3 skal der i stedet svares en ressourcerenteafgift. Ressourceafgiften svares af alle fiskearter, dog med undtagelse af de nævnte pelagiske fiskearter under lovens 5. Ressourcerenten udgør en kiloafgift som fastsættes årligt af Skattestyrelsen, for de forskellige arter og flådekomponenter, og oplyses på Skattestyrelsens hjemmeside senest den 1. december for den følgende afgiftsperiode. Med flådekomponent menes f.eks. rejefartøjer der har 100 pct. landingspligt eller kystnære hellefiskefartøjer over 6 meter. 7

8 Kiloafgiften beregnes som en procentmæssig andel af forskellen mellem salgsprisen på en bestemt art og et fastsat bundfradrag. Afgiften opkræves i kr. pr. kg. fangst. Afgiftssatsen fastsættes ens for hele fangsten af de forskellige arter og for de forskellige flådekomponenter, opgjort som en andel af forskellen mellem gennemsnitsprisen for en given art og bundfradraget. Når salgsprisen er lig med bundfradraget er afgiften lig med nul. Stiger prisen udover bundfradraget fastsættes afgiften til 1 procent, og stiger med 1 procentpoint hver gang prisen stiger med en krone, indtil afgiften når et forudbestemt afgiftsloft på 25 procent. - Til stk. 3 Salgsprisen fastsættes til at være lig med eksportprisen for den del af flåden som har produktionstilladelse. For fartøjer med en produktionstilladelse på mellem procent, regnes den grønlandske eksportpris således for salgsprisen. Salgsprisen opgøres af virksomhedernes faktisk opnåede salgspris. Virksomheder og personer, der driver fiskerivirksomhed registreret i Grønland skal senest den 1. juli i året indberette samtlige salgsfaktura vedrørende samtlige eksport af samtlige fiskearter for det foregående kalenderår til Skattestyrelsen, til beregning af afgiften for den kommende afgiftsperiode. - Til stk. 4 I tilfælde hvor indhandlingspligten er 100 procent regnes indhandlingsværdien for salgsprisen. Indhandlingsværdien opgøres på baggrund af indhandlingssedler indrapporteret til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). I forbindelse med opgørelsen af salgsprisen skal der tillægges en gennemsnitlig bonus og andet vederlag per kg tilknyttet indhandlingen (transporttilskud mv.). Tillægget beregnes årligt på grundlag af forskellen mellem den faktiske omsætning fra indhandling af de forskellige arter og indhandlingsværdi indberettet til GFLK. - Til stk. 5 Bundfradraget beregnes på grundlag af ressourcerenten hos et gennemsnit af fartøjer i en given flådekomponent. Bundfradraget fastsættes på baggrund af sidste års regnskab. Bundfradraget skal afspejle det prisniveau hvor et gennemsnitligt fartøj, indenfor en given flådekomponent, opnår en ressourcerente lig nul. Det vil sige, det prisniveau hvor omsætning fratrukket omkostninger, beregnede afskrivninger af fartøjets værdi og 10 procent forrentning af investeret kapital er lig med nul. Afskrivninger beregnes som 6 procent af fartøjets regnskabsmæssige værdi undtaget for joller hvor der anvendes 10 procent. Investeret kapital defineres som summen af fartøjets regnskabsmæssige værdi og værdi af omsættelige kvoter. Til beregning af bundfradraget anvendes sidste tre års kendte regnskaber fra fiskerierhvervet, samt oplysninger om fangstmængder, oplyst af GFLK Fiskerierhvervet er forpligtet til årligt 8

9 at indberette oplysninger vedrørende omsætning og udgifter, samt værdien af fartøjer og kvoter, til GFLK, jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 29. juni 2015 om indberetning af produktionsmæssige og økonomiske oplysninger vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri. Bundfradraget offentliggøres årligt af Skattestyrelsen på Skattestyrelsens hjemmeside. - Til stk. 6 Afgiftspligtige virksomheder og personer skal senest den 1. juli indsende en kopi af alle salgsfakturaer for det foregående kalenderår til Skatteforvaltningen, til brug for beregning af ressourceafgiften for det kommende kalenderår. - Til stk. 7 Ressourcerenteafgiften og bundfradraget beregnes af Skatteforvaltningen, og offentliggøres på skatteforvaltningens hjemmeside senest den 1. december for det følgende år. Til 5 Bestemmelsen fastlægger, at det pelagiske fiskeri ikke er omfattet af to-trins ressourceafgiftsmodellen. I stedet videreføres den nugældende ressourceafgift for det pelagiske fiskeri. Udover de eksisterende afgifter på makrel, sild og lodde, afgiftsbelægges nu også blåhvilling og guldlaks. Det foreslås, at virksomheder, herunder personer, selskaber, partrederier med flere, der har licens og eller kvoter til pelagisk fiskeri i Grønlands havområde, på andre landes fiskeriterritorium og i internationalt farvand, skal svare afgift til Landskassen. Afgiften er differentieret afhængig af, om fisken er opfanget ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland eller udlandet, herunder Danmark og Færøerne. For at skabe incitament til vækst i det grønlandske fiskeri fastsættes afgiften for fisk opfanget ved brug af fartøjer registreret med hjemsted i Grønland lavest. Et skib, som er registreret i udlandet, på Færøerne eller i Danmark, og som uden besætning, bortset fra fartøjets kaptajn eller maskinmester, eller dem begge, overtages til befragtning af et grønlandsk rederi (bareboat-charter), betragtes i denne sammenhæng som et grønlandsk skib. Derimod betragtes et skib, som er registreret i udlandet, på Færøerne eller i Danmark, og som chartres til et grønlandsk rederi, ikke som et grønlandsk skib efter denne lov, såfremt eksempelvis styrmanden indchartres sammen med fartøjet. 9

10 Bestemmelsen omfatter alene aktie- eller anpartsselskaber og gælder således ikke for andre selskabsformer eller personer. Det er i den forbindelse lagt vægt på, at bestemmelsen skal gælde for de almindeligt anvendte og gennemprøvede selskabsformer. Til 6 Ved indhandling til et indhandlings- eller produktionsanlæg skal indhandlingsstedet indeholde afgiften i forbindelse med udbetalingen af vederlaget. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder beløbet i vederlaget. Til 7 Bestemmelsen angiver, at afgiftsperioden er kvartalet. Bestemmelsen fastlægger, hvem der hæfter for afgiften. I alle tilfælde er det indehaveren af kvote- eller licensandelen som hæfter for afgiften. - Til stk. 3 Hvis der er givet tilladelse til fiskeri uden udstedelse af licens eller tildeling af kvote hæfter den, der har udøvet fiskeriet for afgiften. - Til stk. 4 Bestemmelsen medfører, at den som undlader at indeholde afgift, eller indeholder med et for lavt beløb, hæfter umiddelbart for det manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af lovens bestemmelser. - Til stk. 5 Den som efter loven indeholder afgift, hæfter overfor skatteforvaltningen for betaling af det indeholdte beløb. - Til stk. 6 Som grundlag for opgørelsen af afgiften og afgiftsbetalingen skal afgiftspligtige virksomheder og personer føre et regnskab, som viser salg, udførsel mv. - Til stk. 7 Afgiftsgrundlaget skal angives til skatteforvaltningen senest den sidste hverdag i måneden efter afgiftsperiodens udløb, ligesom afgiften skal indbetales til skatteforvaltningen senest den sidste hverdag i måneden. 10

11 Med henblik på skatteforvaltningens kontrol af de opgjorte afgifter, skal angivelsen være vedlagt en kopi af de fakturaer som danner grundlag for angivelsen. - Til stk. 8 Undlader en afgiftspligtig at indsende angivelsen rettidigt, betales et gebyr på 2 procent af afgiften, dog mindst 500 kr. Til 8 Det foreslås, at Naalakkersuisut kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler rettidig, at betale afgiften med en kortere frist, ligesom Naalakkersuisut kan stille krav om sikkerhed for afgiftens betaling. Bestemmelsen er indsat med henblik på tilfælde, hvor en virksomhed af eksempelvis forsømmelighed eller på grund af økonomiske vanskeligheder ikke betaler afgiften rettidigt. Bestemmelsen gør det muligt, at gribe ind i tilfælde, hvor der er risiko for opbygning af større restancer. Til 9 Bestemmelsen giver Naalakkersuisut hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende administration af loven. Naalakkersuisut vil blandt andet kunne fastsætte regler om udveksling af oplysninger mellem myndigheder vedrørende meddelelse af kvoter og om elektronisk indberetning af angivelser. Til 10 Det foreslås, at Naalakkersuisut får adgang til helt eller delvist at fritage for afgift i forbindelse med forsøgsfiskeri. Bestemmelsen kan eksempelvis bringes i anvendelse i forbindelse med iværksættelse af forsøg med nye fangstredskaber eller lignende udviklingsorienterede skridt. Bestemmelsen kan ikke danne hjemmel for at fritage for afgiften i forbindelse med generel dårlig økonomi i fiskeriet eller hos den enkelte virksomhed. Til 11 Det foreslås, at der kan idømmes foranstaltninger i form af bøde for overtrædelse af 1, stk. 1 eller 2, 5, 6, 7, stk. 4-6, eller et i medfør af 8 udstedt påbud om anvendelse af en kortere betalingsfrist. 11

12 Vedrørende 1, stk. 1 og 5 er det kriminaliserede forhold, hel eller delvis manglende indbetaling af afgiften. Forholdet skal være egnet til at medføre tab for landskassen. Vedrørende 6, stk. 4, er det kriminaliserede forhold undladelse af at føre regnskab som beskrevet i 6, stk. 4. Forholdet skal være egnet til at medføre tab for landskassen. Vedrørende 6, stk. 5, er det kriminaliserede forhold manglende angivelse af oplysninger eller afgivelse af urigtige oplysninger, som beskrevet i bestemmelsen. Forholdet skal være egnet til at medføre tab for landskassen. Vedrørende 7, er det kriminaliserede forhold, manglende efterlevelse af pålagt kortere betalingsfrist. Den subjektive betingelse for at kunne ifalde kriminalretligt ansvar efter bestemmelsen er forsæt eller grov uagtsomhed. Det foreslås, at der kan fastsættes regler om idømmelse af bøder i forskrifter udstedt i medfør af loven. - Til stk. 3 Bestemmelsen fastsætter, at fysiske såvel som juridiske personer kan ifalde kriminalretligt ansvar. Selskabers ansvar forudsætter, at der foreligger den fornødne forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse hos den eller de personer, der har ageret på selskabets vegne, selv om ansvaret ikke kan placeres hos en konkret person, blot det i tilstrækkelig grad antageliggøres, at en eller flere personer har ageret på selskabets vegne og begået gerningsindholdet. - Til stk. 4 Endelig foreslås, at bøder for overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven skal tilfalde landskassen. Til 12 Det foreslås, at en overtrædelsessag skal kunne afgøres administrativt, hvis den pågældende erkender overtrædelsen og bødens størrelse. Administrative bødeforlæg vil blive behandlet på samme måde som andre administrative bødeforlæg i skattelovgivningen i Grønland. 12

13 Til 13 - Til stk.1 Det foreslås, at Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2018 og at den får virkning for fisk der opfiskes, overdrages eller udføres den 1. januar 2018 eller senere. Samtidig med lovens ikrafttræden foreslås, at inatsisartutlov nr. 11 af 3. december 2012 om afgift på hellefisk og visse andre fiskearter, landstingslov nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift på rejer samt selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 27. juni 2013 om brugerbetaling på fiskeriområdet, ophæves. Afgiftssatsen i 3-4 foreslås reguleret første gang med virkning for 1. januar Til stk. 3 For rejer opfisket af producerende trawlere i 2017 med henblik på salg og eksport i 2018, foreslås en overgangsordning, hvorefter der skal svares en afgift i henhold til de nugældende satser i henhold til langstingslov nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift på rejer. 13