Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 4. marts 2013

Transkript

1 13. marts 2013 /moruhr-erst Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 4. marts 2013 Deltagende medlemmer af Teleforum: Jakob Willer, Jens Hauge, Tom Togsverd, Christian Hannibal, Ann-Louise Hansen, Christian Berg, Martin Salamon, Kenneth Jarnit, Niels Zibrandtsen, Betina Hagerup, Finn Petersen Referent: Morten Uhrskov Velkomst Formanden, direktør Betina Hagerup, bød velkommen til årets første møde i Teleforum. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk Der var ingen bemærkninger til dagsordenen. 1. Digital vækst Formanden orienterede om nedsættelsen af vækstteamet for IKT og digital vækst og det hidtidige arbejde i teamet. Vækstteamet blev lanceret den 14. december 2012 med Jørgen Bardenfleth fra Microsoft som formand og yderligere 11 medlemmer, der bredt repræsenterer IKT-erhvervene, forskningsverdenen m.v. Der er to overordnede spor for arbejdet i vækstteamet: 1. Hvordan man understøtter et stærkt IKT-erhverv i Danmark. 2. Hvordan man giver bedre muligheder for, at danske virksomheder i det brede erhvervsliv gennem øget brug af digitalisering kan styrke deres konkurrenceevne og vækst. Vækstteamet holdte sit første egentlige møde fredag d. 1. marts 2013, hvor man drøftede tre emner: Danske styrkepositioner inden for IKT-erhvervene Anbefalinger vedrørende IKT fra de andre vækstteams Internationalisering Det er planlagt, at vækstteamet skal mødes fem gange for at drøfte en række temaer, der vurderes som væsentlige udfordringer i forhold til at sætte skub i den digitale vækst. Det forventes, at anbefalingerne fra vækstteamet kan overdrages til regeringen i september 2013.

2 2/7 Det er muligt at læse om de enkelte møder og komme med ideer til vækstteamet på hjemmesiden Et medlem gav udtryk for, at en væsentlig del af de 75 mio. kr., der afsættes i Vækstplan DK til årlig opfølgning på anbefalinger fra de 8 vækstteams i 2014 og 2015, bør søges anvendt til tværgående IKT- og digitaliseringsinitiativer. I forlængelse heraf efterspurgte flere medlemmer information om planerne for udmøntning af de 60 mio. kroner, der er afsat i Vækstplan DK til sikring af bedre dækning af højhastighedsbredbånd på Bornholm. Et medlem så gerne, at modellen for udmøntningen bliver drøftet i Teleforum og et andet medlem påpegede i den forbindelse, at midlerne bør anvendes i overensstemmelse med principperne om teknologineutralitet og markedsbaseret udrulning af bredbånd. Formanden svarede hertil, at modellen for udmøntning af midler først vil blive fastlagt, når forhandlingen af Vækstplan DK er afsluttet. Et medlem ønskede at vide, hvorfor netop Bornholm er blevet udpeget som mål for initiativet, da Bornholm ikke forekommer at være specielt underforsynet. Finn Petersen svarede hertil, at Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet målt på adgangen til bredbåndsforbindelse over 30 Mbit/s og derover. Formanden bemærkede afslutningsvist, at Erhvervsstyrelsen på de kommende møder i Teleforum vil orientere om arbejdet i vækstteamet for ITK og digital vækst og opfordrede samtidig medlemmerne til at bidrage med input til arbejdet på vækstteamets hjemmeside. 2. Investeringer i bredbåndinfrastruktur Formålet med dagsordenspunktet var at drøfte branchens investeringer i bredbåndsinfrastrukturen set i forhold til regeringens bredbåndsmålsætning for Punktet var sat på dagsordenen som opfølgning på en indledende drøftelse af særligt energiselskabernes investeringer i telesektoren på mødet i Teleforum d. 22. maj Under drøftelsen tilkendegav flere af medlemmerne, at man vil fortsætte investeringerne i bredbåndsinfrastrukturen, men at der er en række barrierer i markedet og reguleringen, der hæmmer konkurrencen og investeringslysten i sektoren. Et medlem argumenterede i den sammenhæng for, at der hurtigst muligt bør indføres et reelt frit valg af bredbånds- og tv-leverandører for alle forbrugere. Samtidig bør man som en konsekvens af sammensmeltningen af bredbånd og tv anlægge en mere holistisk tilgang til reguleringen af de to områder. Et andet medlem bemærkede i forlængelse heraf, at et

3 3/7 velfungerende marked på tv-området besværliggøres af, at markedet er præget af de store statsejede kanaler. Et medlem mente, at man burde fokusere på en tilpasning af reguleringen på de områder, hvor reglerne i Danmark adskiller sig markant fra reglerne i de øvrige EU-lande. Det gælder særligt de restriktive regler for bindingsperioder og den restriktive fortolkning af betalingsdirektivet, der begge udgør en barriere for udviklingen af nye innovative tjenester og produkter. Finn Petersen svarede hertil, at Erhvervsstyrelsen gerne medvirker til at se på de danske regler for elektroniske betalinger og grænserne for betalings SMS er. Et medlem påpegede desuden, at Telepolitisk aftale foreskriver et eftersyn af reguleringen hvert 2-3 år. Da det seneste eftersyn var i 2007, er det på tide med et nyt. Man bør desuden se på en revision af selve teleforliget, da meget har ændret sig, siden det blev indgået i Endelig var der blandt medlemmerne forskellige opfattelser af, hvorvidt Erhvervsstyrelsen er for tilbageholdene i forhold til reguleringen af den dominerende aktør i sektoren. I forhold til regeringens bredbåndsmålsætning om 100 Mbit/s download-hastigheder til alle dansker i 2020 påpegede flere medlemmer, at der vil være geografiske områder, hvor den markedsbaserede udrulning ikke i sig selv kan indfri målsætningen. Det er en problemstilling, som man må forholde sig til på det politiske niveau. I forhold til særligt elselskabernes investering i bredbåndsinfrastrukturen mente flere medlemmer, at det ville fremme konkurrencen på tjenester betydeligt og skabe et bedre grundlag for innovation, hvis elselskaberne åbnede deres net for andre tjenesteudbydere. Et andet medlem bemærkede hertil, at de lukkede net er udtryk for en kommerciel beslutning i selskabernes valgte organer. Grundet den langsigtede investeringshorisont for udrulning af fiberbredbånd konsoliderer selskaberne sig omkring enkelte udbydere for at sikre stabile afkast på investeringerne. Formanden takkede for medlemmernes bidrag til drøftelsen og bemærkede afslutningsvist, at udviklingen og udrulningen af bredbåndsinfrastrukturen vil trække et stadigt større politisk fokus i Danmark. Der er derfor god grund til at fortsætte en konstruktiv og fremadrettet drøftelse af emnet i Teleforum. 3. Connecting Europe-faciliteten Vicedirektør Finn Petersen, Erhvervsstyrelsen, orienterede om status for arbejdet med Connection Europe Faciliteten (CEF).

4 4/7 Rådet indgik den 8. februar en budgetaftale for I aftalen er der afsat 125,6 mia. euro til vækstpolitikker, hvilket udgør en stigning på 38 pct. i forhold til seneste budgetperiode. Dog er det væsentlig mindre en det beløb Kommissionen regnede med, da man udarbejde det oprindelige CEF-budgetforslag på IKT-området på 9,2 milliarder euro. Derfor er budgettet på IKT-området nu reduceret til 1 milliard euro. Det har fået kommissær Kroes til at antyde, at CEF kun skal fokusere på offentlige, digitale tjenester, da midlerne ikke også rækker til udrulning af bredbånd. Kommissionen har endnu ikke fremsat en officiel holdning, og det vides ikke på nuværende tidspunkt, om Kommissionen evt. påtænker at ændre forslaget eller måske ligefrem trække det tilbage. Et medlem mente, at det i lyset af den seneste udvikling vil være fornuftigt at lade CEF en fokusere på offentlige digitale tjenester og spurgte til regeringens holdning. Finn Petersen svarede hertil, at man fra dansk side afventer Kommissionens udmelding. Finn Petersen sagde afslutningsvis, at Erhvervsstyrelsen fortsat vil følge processen nøje og orientere Teleforum om udviklingen i sagen. 4. Netneutralitet Direktør Jakob Willer, TI, orienterer om status for arbejdet i Netneutralitetsforum (NEF). NEF er nedsat i regi af Teleforum og afrapporterer årligt til forummet. NEF har i 2012 arbejdet med at skabe transparens i relation til netneutralitet, herunder forbrugerrettede oplysningsskemaer om trafikstyring, - prioritering og andre eventuelle begrænsninger i abonnementerne. NEF har bl.a. afholdt en workshop med det formål at indhente erfaringer fra andre lande og aktører og give inspiration til hvilke temaer, der fremadrettet skal behandles nærmere i NEF. Som en yderligere opfølgning vil TI i 2013 komme med oplæg til en supplering af brancheaftaler om deklaration af bredbåndshastighed og priser med oplysninger om eventuelle begrænsninger. I efteråret 2012 har der endvidere været en fornyet drøftelse i NEF af, at en række TI-medlemmer har taget forbehold i abonnementsvilkår mhp. at kunne blokere for VoIP på nogle abonnementstype. Uanset at forbeholdene ikke var aktiveret, så Forbrugerrådet forbeholdene som en krænkelse af netneutralitet både generelt og som formuleret i TI-principperne. Der var dog ikke i NEF enighed om, hvorvidt disse forbehold reelt er i uoverensstemmelse med TI principperne. Erhvervsstyrelsen har løbende orienteret NEF om arbejdet med netneutralitet i BEREC og det forventes, at resultaterne af BEREC s arbejde vil blive taget op til drøftelse i NEF i takt med at resultaterne offentliggøres i løbet af 2013.

5 5/7 Jakob Willer fortalte endvidere, at Google nu er blevet medlem af NEF. Slutteligt oplyste Jakob Willer, at der vil være en session om netneutralitet på TELE 2013-konferencen. Orienteringen gav ikke anledning til bemærkninger fra forummets øvrige medlemmer. Formanden takkede for orienteringen og bemærkede, at Erhvervsstyrelsen fortsat vil følge nøje med i udviklingen, både på nationalt, nordisk og europæisk plan. 5. Bredbåndskortlægning 2012 og Mobilkortlægning 2012 Finn Petersen præsenterede Bredbåndskortlægning 2012 og Mobilkortlægning Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægningen viser bl.a., at antallet af husstande og virksomheder i Danmark, der har mulighed for at få en 100 Mbit/s bredbåndsforbindelse er steget med 27 procentpoint til 65 pct. medio Den store stigning skyldes hovedsageligt en opgradering af det eksisterende kabel-tv-net. Fiberdækningen er samtidig gået frem fra 36 pct. medio 2011 til 41 pct. medio Kortlægningen viser dog også, at der fortsat er stor forskel mellem udbuddet og optaget af de meget høje hastigheder. Efter færdiggørelsen af kortlægningen har Erhvervsstyrelsen igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge anvendeligheden af en ny om mere præcis metoden. På baggrund af undersøgelsen vurderes det, om der fremover skal implementeres en ny og mere detaljeret opgørelsesmetode for adgangen til bredbånd. Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægningen viser, at der i 477 af Danmarks i alt 586 postnumre er en geografisk udendørsdækning større end 99 pct. for en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. Er der derimod tale om en mobiltelefon med mindre gode modtageegenskaber, har 210 af Danmarks i alt 586 postnumre en geografisk udendørsdækning større end 99 pct. Kortlægningen viser således, at forskelle på mobiltelefonernes modtageegenskaber har stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemt sted. Faktisk er der en forskel på omkring ti gange mellem telefonen med de bedste og telefonen med de dårligste antenneegenskaber. I forlængelse af mobilkortlægningen har Erhvervsstyrelsen fået teknologisk institut til at til at undersøge den faktiske mobildækning på 417 udvalgte steder i Danmark. Erhvervsstyrelsen har netop modtaget un-

6 6/7 dersøgelsesresultaterne, som nu skal underkastes en grundigere analyse. Erhvervsstyrelsen vil endvidere gentage kortlægningen i 2013 for bl.a. at undersøger, om der sker en udvikling i mobildækningen. Derudover indgår man gerne et samarbejde med branchen og forbrugerorganisationerne om oplysning af forbrugerne om mobildækning og mobiltelefoners modtageegenskaber. Endvidere vil man fra dansk side arbejde på at fremme en fælleseuropæisk mærkningsordning på EU-niveau af terminaler i forhold til deres modtageregenskaber. Bredbåndskortlægning 2012 Et medlem fremsatte følgende spørgsmål til kortlægningen: 1. Hvorfor viser kortlægningen ikke, at der er 100 Mbit/s upload i alle de postnumre i Sønderjylland, hvor der er 100 Mbit/s download som følge af SE's fiberudrulning? 2. Hvorfor afspejler 100 Mbit/s kortene ikke, at SEAS- NVE har udrullet fiber flere steder på Syd- og Midtsjælland? Efter mødet er følgende blevet svar indhentet: Ad Mbit/s downstream er bedre end dækning med 100 Mbit/s upstream, fordi 100 Mbit/s upstream kun er muligt med fiber, hvorimod 100 Mbit/s downstream er muligt med både fiber og kabel. Dækningen på 100 Mbit/s downstream er således bedre, fordi den er beregnet på baggrunden af dækningen for både fiber og kabel (kun den del der er opgraderet til DOCSIS 3.0), hvor dækningen for 100 Mbit/s upstream kun er baseret på dækningen af fiber. Ad 2. SEAS-NVE har i forbindelse med indberetningen af data til bredbåndskortlægningen indberettet, at deres infrastruktur ikke muliggør 100 Mbit/s up- eller downstream. Grunden til dette er, at deres backhaul ikke er udbygget til, med sikkerhed at kunne levere 100 Mbit/s symmetrisk til samtlige kunder, og SEAS-NVE har, ligesom resten af selskaberne i Waoo!, pålagt sig selv en hastighedsgaranti, således at de aldrig vil tilbyde en hastighed de ikke med garanti kan levere. Mobilkortlægning 2012 Flere medlemmer udtrykte tilfredshed med, at Erhvervsstyrelsen havde taget initiativ til mobilkortlægningen samt den anvendte metode for kortlægningen. Et medlem opfordrede til, at man fremover også lader kortlægningen omfatte dækningen med mobildata såvel som mobiltale. Finn Petersen svarede hertil, at man har arbejdet på muligheden for at inkludere data, men at en beregning af mobile bredbåndshastigheder og metoder hertil ikke umiddelbart findes. Der var generel opbakning fra medlemmerne til forslaget om at indlede en dialog mellem myndigheder, branchen og organisationer med hen-

7 7/7 blik på at skabe større gennemsigtighed vedr. betydningen af mobiltelefoners modtageegenskaber i forhold til mobildækningen. Endelig stillede flere medlemmer sig også positive i forhold til ideen om en fælleseuropæisk mærkningsordning på EU-niveau. Finn Petersen sagde afslutningsvis at Erhvervsstyrelsen vil orientere om udviklingen i forhold til såvel bredbåndskortlægning som mobilkortlægningen på de kommende møder i Teleforum. 6. Eventuelt Et medlem så genre, at Erhvervsstyrelsen fremover orienterer Teleforum om arbejdet med politiske og principielle emner i Body of European Regulators for Electronic Communications (BEREC), hvilket Erhvervsstyrelsen indvilgede i. Formanden afsluttede mødet i Teleforum med at takke for god ro og orden.