Vi vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 2. Vi håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 2. Vi håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage."

Transkript

1 Tåstrup 2007 Kære Fysioterapeut Vi vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 2. Vi håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage. Det vil være en god ide, at kigge lidt i denne behandlingsmanual inden vi ses på kurset. Det vil give dig mere overskud til at fordybe dig i den teoretiske del af undervisningen på kurset. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer på nuværende tidspunkt, er du velkommen til at kontakte ProAcademy på: eller info@proacademy.dk Vi glæder os til at se dig på kurset! Med venlig hilsen SuperSole 2

2 Manuel undersøgelse og behandling af fodrelaterede skader Kursus 2 - Behandlingskursus Program Dag 1 - Velkomst og dagens program - Introduktion til underbenets og fodens anatomi - Gennemgang af vævsbehandling med fokus på mobilisering og manipulering - Frokost - Opfriskning af overordnet holdnings- og funktionsanalyse (undersøgelsesskema) - Praktisk demonstration og træning i undersøgelse og behandling af specifikke led i underben og fod Dag 2 - Opfriskning af gårsdagens program, og evt. spørgsmål - Fortsat øvelse af undersøgelse og behandling af specifikke led i underben og fod - Frokost - Forevisning af fremstilling af indlægssåler med forfodspelotte, herunder finish - Praktik med fremstilling af indlægssåler med forfodspelotte og svangløft - Patienthåndtering i relation til indlægssåler - Afrunding og afsked Programmet er kun vejledende, og der kan forekomme ændringer med baggrund i deltagernes ønsker. Der indlægges frokost- og kaffepauser, når der er brug for det. Sted og start samt sluttidspunkt oplyses via brev OBS. Medbring gerne egen knogle-fod med navn på 3

3 Indhold Version 3,6 (DK). 1 Indhold og formål Underekstremiteten s funktionelle anatomi Generelt om behandling af fodrelaterede problemer Specifikke ledtests Behandling mod konstrueret barriere opbygget af komponenter Underbenet Art. tibiofibularis proximalis Test af A-P glidning Artikulering/manipulering af art. tiobiofibularis prox Art. tibiofibularis distalis Test og mobilisering af art. tibiofibularis distalis Foden Fodens buer Art. talocruralis Artikulering af art. talocruralis Traktion af art. talocruralis Art. subtalaris Artikulering af art. subtalaris Artikulering/manipulation af art. subtalaris Art. talonavicularis Artikulering/manipulation af art. talonavicularis Ossa cuneiformia Artikulering af os cuneiforme intermedium eller laterale Art. calcaneocuboidea Test af art. calcaneocuboidea Artikulering af art. calcaneocuboidea Generel mobilisering af intertarsalleddene Art. tarsometatarsales Test og mobilisering af art. tarsometatarsales Art. intermetatarsales Test af art. intermetatarsales Art. metatarsophalangeales Artikulering af art. metatarsophalangeales Neutralposition i subtalarleddet Supplerende litteratur SuperSole konceptet Fremstillingsprocessen Clinical Innovation 4

4 1 Indhold og formål Dette er kursus 2 i en kursusrække på tre kurser, som fører frem mod at opnå titlen som autoriseret SuperSole behandler. Kursusrækken er yderligere beskrevet i manualen for SuperSole konceptet, som blev udleveret i forbindelse med Kursus 1. Du kan desuden finde yderligere informationer omkring SuperSole konceptet på vores hjemmeside ( Beskrivelse af Kursus 2 s indhold: Formål: På kurset genopfriskes den funktionelle anatomi i UE. Da det forudsættes at deltagerne er fortrolige med fremstillingen af indlægssåler til div. fodtyper, og anvendelse af de forskellige såletyper, vil hovedvægten ligge på specifikke ledtests, manuel behandling af specifikke led i UE. Desuden vil fremstillingen af indlægssåler blive gennemgået med fokus på Care og brug af svangløft, forfodspelotter og undersåler. Kursusform: Kurset består af 15 lektioner med vægten lagt på praktiske færdigheder. Undersøgelse af specifikke led i UE/fod samt behandling af disse vil blive demonstreret og øvet. På baggrund af undersøgelsen og behandlingen vil valg og tilretning af korrigerende indlæg blive gennemgået og øvet. Hvad skal du Deltagerne vil på baggrund af kurset være i stand til at undersøge kunne efter specifikke led i UE/fod, kunne foretage manuel behandling af disse, kurset: og kunne udmåle og fremstille indlægssåler. Efter endt Kursus 2 vil man kunne tilmelde sig Kursus 3, der som beskrevet i Konceptmanualen, bygger videre på nærværende kursus og introducerer anvendelsen af indlægssåler til specialgrupper, såsom diabetikere, rheumatoid artrit, børn, ældre, idrætsfolk ect. Når alle tre kurser er afsluttet opfordres man til at tilmelde sig eksamen, som omhandler såvel forståelsen af sammenhængen mellem div. objektive fund, sygdomsbilleder samt den manuelle behandling og fremstillingen af indlægssåler. Efter bestået eksamen vil man opnå titlen Autoriseret SuperSole Behandler, hvilket i fremtiden vil indebære en række marketingsmæssige fordele. 15 3

5 2 Underekstremiteten s funktionelle anatomi I Konceptmanualen blev den funktionelle anatomi i UE gennemgået med fokus på relationerne mellem fod, UE og relevante belastningsmønstre. Med udgangspunkt i Konceptmanualens teoriafsnit vil den relevante anatomi for nærværende kursus blive gennemgået efterfulgt af beskrivelse af specifik led- undersøgelse og behandling. Underekstremitetens primære funktion er bevægelse/gang. Den komplekse interaktion mellem fod-, ankel-, knæ- og hofteregionerne giver både en stabil base for kroppen under stand og en dynamisk base ved gang og løb. Ændringer i funktionerne i underekstremiteten kan påvirke statikken og belastningen af resten af kroppen, og det er derfor essentielt for behandlingen af en lang række tilstande, såsom bækken og rygproblemer, at undersøge biomekanikken og statikken i UE. Overordnet undersøges biomekanikken i UE via en holdningsanalyse, en ganganalyse og en række specifikke funktionstests (såsom grovtest, stående fleksionstest, dyb squat, et bens stand, og et bens dyb knæbøjning). Den samlede undersøgelse blev grundigt gennemgået på kursus I, men vil også her på kursus 2 blive gennemgået, idet den bør indgår i enhver undersøgelse af belastningsrelaterede problemer i hele kroppen. Hvis der findes belæg for det i screeningstestene fortsættes med specifikke undersøgelser af udvalgte regioner. Formålet med dette kursus er at give værktøjer til at undersøge ledfunktionen i underben og fod specifikt, og såfremt der diagnostiseres behandlingskrævende tilstande, at give kursisterne færdigheder til at normalisere ledfunktionen via mobilisering og manipulering. 4

6 3 Generelt om behandling af fodrelaterede problemer Foden er en meget overset region i kroppen. Blandt behandlere er der en forudindfattet holdning til fodens anatomi og funktion, som værende særdeles vanskelig, og de undlader derfor at undersøge og behandle problemer i foden og dennes led. Men da foden danner fundamentet for resten af kroppen i alle de situationer, hvor foden belastes, kommer fodens biomekanik ofte til at spille en rolle i en lang række af de smertetilstande, som findes i UE, ryg og nakke. Foden kan således være en direkte årsag til mange overbelastnings- og smertetilstande i kroppen. Det bliver derfor af afgørende betydning for resultatet af behandlingen af en lang række tilstande at fodens led inddrages i behandlingen. Samtidig findes der en lang række tilstande, hvor såvel årsag som problemet findes lokalt i foden. Som det gælder i resten af kroppen, kan fodens led være såvel hypo- som hypermobile. Ofte vil hypomobilitet i et led resultere i at andre dele af foden kompenserer med hypermobilitet. I sådanne tilfælde vil en behandling af de hypomobile led ofte aflaste de hypermobile, hvorved bevægeligheden i disse led normaliseres. 4 Specifikke ledtests Enhver undersøgelse af kroppen starter med en holdningsanalyse, som bl.a. indeholder en vurdering af statikken i UE og dennes indflydelse på kroppens funktion. For yderligere at kunne diagnosticere årsagen til en eventuel dysfunktion er det afgørende at teste de enkelte komponenter specifikt. En sådan specifik ledundersøgelse indbefatter undersøgelse af alle de relevante led-, muskel- og sene/facia-komponenter fra columna over bækken til UE. I dette kursus har vi valgt at fokusere på strukturerne fra underbenet og distalt. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke i en lang række tilstande er af afgørende betydning at undersøge hele UE, men fokuseringen på nævnte region er foretaget dels af tidsmæssige grunde, dels fordi foden og fodens led er en meget vigtig, men ofte overset region. Gennemgangen af de enkelte led vil indeholde en kort beskrivelse af de involverede strukturer, biomekanikken, de almindeligste dysfunktionen i området, ligesom specifikke behandlingsforslag vil blive gennemgået. 5

7 5 Behandling mod konstrueret barriere opbygget af komponenter Ethvert led har en fysiologisk barriere (end of range). Hvis leddet f.eks. roteres til yderstillingen, er der ikke mulighed for yderligere bevægelse. Bruges derimod kun noget af rotationen, kan der tilføjes andre komponenter som f.eks. flexion, ab/adduktion, kompression før end-of-range nås. Med kompression menes ikke kun det modsatte af traktion, men kan også være en kompression af vævet. Det er nødvendigt at afbalancere og kontrollere komponenterne omhyggeligt for ikke enten at miste dem, eller opbruge hele bevægelsesmuligheden i leddet, da der skal restere lidt free play til mobilisering. Ved mobilisering eller manipulation arbejdes mod en restriktion, der bevirker at leddets bevægeudslag er nedsat. Den retning, leddet har nedsat bevægelse i, er den PRIMÆRE mobiliserings/manipulationsretning. Lad os f.eks. sige, at den primære mobiliseringsretning er rotation. Ved at tilføje SEKUNDÆRE komponenter, f.eks. lateralflektion, abduktion og kompression, opbygges en konstrueret barriere i leddet, som minimerer bevægelsen i leddet, så strukturerne ikke stresses så meget. Samtidig bliver fokuseringen mod leddet bedre. Jo flere sekundære komponenter der tilføjes, jo mindre af hver. Selv om det er en konstrueret barriere, der mobiliseres, vil leddets egen barriere være flyttet, når det re-testes. Effektiv specifik mobilisering 1. Godt, fast, men nænsomt greb. 2. Synk blidt gennem bløddele til knoglekontakt opnås. 3. Introducér lidt mobilisering i primær bevægeretning. 4. Introducér sekundære komponenter. 5. Fasthold de sekundære komponenter for at kontrollere barrieren. 6. Mobilisér i primær bevægeretning. 7. Re-test leddets bevægeudslag 6

8 6 Underbenet 6.1 Art. tibiofibularis proximalis Art. tibiofibularis proximalis er et lille glideled, som dannes mellem condylus lateralis tibiae og caput fibulae. Ledkapslen er stram og forstærket på for- og bagside. Den stramme ledkapsel tillader kun små fladeforskydninger, som passivt kan finde sted, når trochlea tali i ankelleddet presser de to malleoler fra hinanden. Således får bevægeligheden i ankelleddet stor betydning for bevægelse i art. tibiofibularis. Art. tibiofibularis har normalt et antero-posteriort glid (A-P glid) og påvirkes dels af bevægelser i talus dels af m. biceps femoris, som et resultat af denne muskles hæfte på caput fibula. Bevægeligheden i art. tibiofibularis kan påvirkes af en række tilstande herunder af inversiontraumer i art. talocruralis, idet sådanne traumer kan resultere i såvel en direkte ændring i talus s stilling, som i en indirekte påvirkning gennem m. peroneus longus (via dennes udspring på caput fibula). Leddet kan således blive begrænset i bevægelse enten anteriort eller posteriort. Dette kan resultere i at leddet efterlades i en smertefuld tilstand med heraf følgende nedsat funktion, f.eks nedsat flexion af knæleddet hvis caput fibula fixeres dorsalt. Det er derfor vigtigt at teste A-P glidningen. 6.2 Test af A-P glidning Husk at retningen for leddet er ca. 30 grader fra lateral til medial. Patenten rygkrogliggende. Fysioterapeutens navle ud for patientens knæ. Palper de to caput fibulae samtidig. Bemærk både stilling samt glid. NB. Undgå at trykke direkte på n. peroneus som snor sig om caput fibula. 7

9 6.2.1 Artikulering/manipulering af art. tiobiofibularis prox. Patienten rygliggende. Placer hånden i regio poplitea således at 2. fingers grundled er lige bag caput fibulae. Proner og træk evt. hånden lidt frem for at få bedre kontakt. Roter samtidig foden udad og før den lidt bagud. Adducer låret, flekter knæet og udadroter crus til caput fibula føles gribe hånden. Grebet udføres ved en lille flexion af knæet, samtidig med at caput fibula trækkes anteriort. Patienten sideliggende Stå bag ved patienten. Placer os pisiforme dorsalt på caput fibula. Den anden hånd holder foden i dorsalflexion og evt. med samtidig udadroteret crus for at opnå den optimale spænding i leddet. Manipuler eller mobiliser ved at skubbe caput fibula anteriort. Denne teknik er specielt anvendelig, hvis patienten ikke kan flektere knæet tilstrækkeligt til den rygliggende teknik. 8

10 6.3 Art. tibiofibularis distalis Art. tibiofibularis distalis er ret stabilt og sjældent dysfunktionelt. Denne ledforbindelse er under stærk indflydelse af funktionen i art. tibiofibularis proximalis, og ofte kan dysfunktioner ved det distale art. tibiofibularis fjernes gennem passende behandling af det proximale led Test og mobilisering af art. tibiofibularis distalis Hold tibia og fibula mellem tommel- og pegefinger på hver hånd. Bevæg i antero-posterior retning samt lidt i superio-inferior retning 9

11 7 Foden 7.1 Fodens buer Der er identificeret fire buer i foden. 1. Den laterale længdebue kaldes den vægtbærende bue og går fra os calcaneus (C) gennem os cuboidum til den fjerde og femte os metatarsalia (B). Denne bue styrer balancen. Nøglen til den laterale, vægtbærende bue er os cuboideum, som roterer medialt og lateralt omkring os calcaneus anteriore ledforbindelse. 2. Den mediale længdebue (C - A) inkluderer talus, os naviculare, os cunieforme I og os metatarsale I (A). Denne bue er ansvarlig for bevægelsen. Os naviculare s funktion, som roterer medialt og lateralt omkring caput tali, bestemmer i høj grad funktionen af den mediale længdebue. 3. Fodens tværgående bue dannes af os cuboideum lateralt og os naviculare medialt samt ossa cuneiformia. De primære dysfunktioner i forbindelse med den tværgående fodbue findes i os cuboideum lateralt og os naviculare medialt. Mest almindeligt er dysfunktioner, hvor os cuboideum er roteret medialt (proneret). 4. Foran den tværgående fodbue findes de fem ossa metatarsalia (A - B). Disse danner ligeledes en form for fodbue. I den normale fod er der under gang fri mobilitet metatarsal-hovederne imellem. Eventuelle restriktioner i den metatarsale fodbue er sædvanligvis sekundært til dysfunktioner i de øvrige fodbuer, og er ofte ledsaget af restriktion i primært facia plantaris. 7.2 Art. talocruralis Art. talocruralis dannes mellem tibia, fibula og talus. Bevægelser af talus er nøglen til anklens funktion. Hvis talus er hæmmet, enten ovenfra eller nedefra, vil anklens bevægelse være begrænset. Talus er en interessant knogle uden muskulær fæste. Dens bevægelse er bestemt af muskelbevægelse, der har indflydelse på knoglerne over og under den. Leddet er et hængselsled med en tværstillet akse. Da talus s øverste flade trochlea er trisseformet og bredest fortil, vil art. talocruralis være close-packed i forbindelse med dorsalflektion af foden, hvor også syndesmosen tibia og fibula spændes op. I denne stilling tillades der ingen rotation i leddet, hvorimod der i forbindelse med plantarflektion er plads til en lille rotationsbevægelse. Anatomien i anklen sikrer således, at foden udgør en stabil base fra isæt frem mod midtstand, hvor foden er i maximal dorsal flexion. Ændringer i talus funktion ved det tibiofibulare led er en af de mere almindelige dysfunktioner i de nedre ekstremiteter. Den mest almindelige dysfunktion i dette led er hæmmet dorsalfleksion. 10

12 7.2.1 Artikulering af art. talocruralis Patienten rygliggende. Tag fat om calcaneus. Hold hånden i neutral stilling. Den anden hånd presser tibia mod lejet. Let indadrotation af hofte, for at få leddets plan vinklet så et A-P pres kan udføres. Distale hånd fixerer mens proximale hånd mobilisere. Hvis der udføres manipulation, kan bevægeudslaget og lyd være mere end forventet. Dette er normalt for dette led Traktion af art. talocruralis Patienten rygliggende. Albuen mod pt s bøjede ben. Samme hånd griber om talus nedefra. Den anden hånd fixerer talus ovenfra og resten af foden. Traktionen foretages ved at TP. læner sig tilbage Hvis behandleren har korte arme kan man abducere og flektere patientens hofte og dermed bedre få albuen ind i knæhasen. Nedsat dorsal flecion kan opstå efter foden er stødt mod underlaget og crus fortsætter frem. Ved isometrisk dorsalflexion ses normalt en kløft mellem senerne (tibialis ant, retinaculum, mm. Etensorum inferius). Ved nedsat dorsalflexion pga. anteriort tibia er kløften mindre eller væk. 11

13 7.3 Art. subtalaris Art. subtalaris dannes af ledfacetterne mellem talus og calcaneus (S-formet). Aksen for leddet starter fortil og medialt i talus og forløber skråt nedad, bagud og lateralt ud gennem lateralfladen af calcaneus foran tuber calcanei. Talus er speciel, da der ingen muskeltilhæftninger er til knoglen. Den flyder. Hvis den er blokeret, løsner den sig ikke af sig selv, da der ingen muskler er til at trække i den. Ved inversionstraume viser det sig ofte, at det subtalare led er fikseret. Tjek dette ved gener selv om alt på lateralsiden er ok efter traumet Artikulering af art. subtalaris Patienten rygliggende. Grib med begge hænder om calcaneus. Artikuler leddet i inversion/ eversion/circumduction. Ankelleddet holdes i dorsalflektion for at undgå bevægelser her. I forbindelse med inversionstraume er medialside af art. Subtalaris ofte fikseret. 12

14 7.3.2 Artikulering/manipulation af art. subtalaris Patienten sideliggende med den afficerede side opad. UE er flekteret 90 gr. i knæ og ankel. Den ene hånd på talus og den anden på calcaneus.. For at styre fodens dorsal flexion kan man med fordel gribe om forfoden med tommelfingeren på distale hånd. Tryg medialsiden af den dorsalflekterede fod i inversion med den distale hånd. Mobiliser medialsiden af subtalarleddet med den proximale hånd. 7.4 Art. talonavicularis Art. talonavicularis er et kugleled, bestående af caput tali og en ledskål, der dannes af bagfladen af os naviculare. Den hyppigste dysfunktion i dette led, er sammen med en deprimeret os cuboideum, en rotation af os naviculare med elevation af tuberositas ossis navicularis (tilhæftning af m. tibialis posterior). Os naviculare kan også være medialt roteret med depression af tuberositas ossis navicularis, om end denne dysfunktion er mindre almindelig. 13

15 7.4.1 Artikulering/manipulation af art. talonavicularis Patienten rygliggende. Dorsalflekter anklen. Den proximale hånd fixerer talus ned mod briksen. Den distale hånd mobiliserer os naviculare plantart eller dorsalt evt. kombineret med eversion og abduktion. Anvend små thrusts ca. 8 gange for at opbygge barriere. Husk retningen ift. Naviculare/cuniforme; cuniforme/metatarales. 7.5 Ossa cuneiformia Ossa cuneiformia påvirkes af dysfunktioner i såvel os naviculare og os cuboideum. Os cuneiforme mediale kan rotere medialt og lateralt på os naviculare. De resterende ossa cuneiformia har en glidende bevægelse på hinanden, og deres hyppigste dysfunktion er depression af mediale cuniforme, hvilket resulterer i at fodens tværgående bue bliver affladiget. Den midterste cuneiforme (intermedium) er meget kileformet og kan blokere dorsalt. 14

16 7.5.1 Artikulering af os cuneiforme intermedium eller laterale Patienten er rygliggende. Knæet flekteret, foden placeret lateralt i forhold til hoften, så benet ikke falder ud til siden. Hø. hånd griber om hø. forfod, som holdes i neutralstilling. Den anden hånd lægger an med os pisiforme på os cuneiforme. Juster forfoden i eversion/inversion/trak tion for at opnå bedste stilling til artikuleringen. Pres os cuneiforme ned mod hælen. Lad den distale hånd hvile på lejet. Kan alternativt også laves med begge hænder rundt om fod med fokus på cuneiforme (traktion i længde retningen) og tommel i planta og fingre krydset over cuneiforme. Alternativt: En lille pude under forfoden. Os pisiforme på os cuneiforme med forstærkning af den anden hånd. Herved mister man dog muligheden for at justere forfoden. Evt. med lidt traktion af 2. metatars for at give plads til at cuneiforme intermedium kan droppe ned på plads. Udløsende årsag til dysfunktion kan være hugsiddende stilling. 15

17 7.6 Art. calcaneocuboidea Udfor fodens ydre længdebue findes art. calcaneocuboidea, som dannes af calcaneus forflade og bagfladen af os cuboideum. Leddet stabiliseres af plantare forstærkninger i kapslen, hvorved os cuboideum hindres i at droppe, men holdes på plads i den laterale længdebue. Som omtalt under fodens buer er den mest almindelige dysfunktion i relation til os cuboideum at denne roteres i en everteret (proneret) position med den mediale margin trykket ned. For at teste for en evt. dysfunktion af os cuboideum, undersøges for asymmetri af cuboideums stilling i de to fødder, ændringer i vævsstruktur, primær ømhed over plantarfladen af os cuboideum samt for bevægerestriktion (primært i supinations retning (lateral rotation)). Calcaneus er ofte fikseret medialt mod laterale cuneiforme Test af art. calcaneocuboidea Fixer hælen med den ene hånd. Proner forfoden med den anden. Fornem at det dorsale konturspring på calcaneus forsvinder. Leddet er i close-pack. Ved inversion af forfoden drejer os cuboideum- manglende kontakt både dorsalt og plantart til calcaneus - leddet er stabilt - men ikke close-packed Artikulering af art. calcaneocuboidea Os cuboideum kan være fixeret i proneret stilling efter f.eks. en distorsion. Patienten rygliggende. TP siddende med pt s fod på skødet fixeret mod maven. Den dorsale hånd har fat via os pisiforme lateralt på os cuboideum. Den anden hånd trykker med tommelen på medialsiden af os cuboideum plantart fra. Artikuler cuboideum i supinationsretning. OBS. Os cuboideum sidder mere medialt i planta end man umiddelbart forestiller sig. Knoglefremspringet på os cuboideum er ofte trykømt uden at dette er relateret til problemer. 16

18 Alternativ teknik. (os cuboideum i forhold til os metatarsale 4 og 5) Patienten rygliggende. Pres tommel mod os cuboideum i planta (hø. tommel til hø. fod). Den anden hånd griber om lateralsiden af foden, og kan tilføre plantarfleksion, inversion og adduktion. Fuldend teknikken ved at kombinere bevægelsen af begge hænder, og end med at have begge albuer ind til kroppen. Hvis det er vanskeligt at bygge en anvendelig barriere op så løft hele benet op fra lejet og bring det ned med et ryk. Idet hælen rammer lejet udføres manipulationen, som primært udføres med den distale hånd. Teknikken er ikke egnet, hvis TP har en instabil tommel. 7.7 Generel mobilisering af intertarsalleddene Ved generel nedsat bevægelse måske som følge af immobilisering, kan det være en god ide at lave en generel mobilisering af intertarsalleddene. Patienten rygliggende Fat med begge hænder omkring leddene. Fokuser med overlagte tommelfingre på et bestemt sted ex. os cuneiforme. Hold anklen dorsalfikseret mod låret. Lav en ottetalsbevægelse med variation af planet. 17

19 7.8 Art. tarsometatarsales Det første tarsometatarsal er et glideled, med bevægelse meget lig os naviculare s på os talus og os cuneiforme mediale s på os naviculare, omend bevægelsen er meget mindre. De resterende tarsometatarsalled har primært en dorsal / plantar glidefunktion, som svarer til bevægelsen mellem os tarsales i den tværgående fodbue Test og mobilisering af art. tarsometatarsales Glidningen testes ved at bevæge basis af en os metatarsale i dorsal/plantar retning og fixere den tilstødende tarsalknogle. Hvis modstand mærkes, kan der tilføjes traktion af os metatarsale for at lette glidningen. 7.9 Art. intermetatarsales Metatarsalhovederne danner en pseudo metatarsal bue. De har ikke individuelle ledforbindelser med hinanden, men de skal have mobilitet i forhold til hinanden Test af art. intermetatarsales For at teste for mobilitet gribes fat i distalskafterne på to tilstødende metatarsaler proksimalt for hovederne. De bevæges en i relation til en anden i dorsal-plantar retning. Den anden metatarsal er ofte omdrejningsaksen i forfoden, og således bevæges den første metatarsal på den anden; den tredje på den anden; den fjerde på den tredje og den femte på den fjerde. Den mest almindelig hæmning findes mellem anden og tredje. Når der er nedsat mobilitet på metatarsalhovedet, kan der ofte ses spænding og ømhed i de interossøse muskler. 18

20 7.10 Art. metatarsophalangeales Bevægelsen i disse led er primært dorsal- og plantarfleksion. Hæmninger identificeres ved at fixere den proksimale knogle og bevæge den distale knogle i dorsal-plantar retning Artikulering af art. metatarsophalangeales Patienten rygliggende. Hold om foden med den ene hånd. Den anden hånd griber om 1.tå. Der kan tilføres forskellige komponenter til leddet f.eks. traktion, circumduction for at fokusere kraften. Selve manipulationen foregår i plantarflex. retning. Kompression før traktion giver en bedre traktion. Den samme teknik kan anvendes på alle tæer. 19

21 8 Neutralposition i subtalarleddet I forbindelse med at foden henholdsvis pronerer eller supinerer vil der ske en væsentlig bevægelse i subtalarleddet. Neutralstillingen i subtalarleddet findes ved at placere tommelfingeren medialt mellem naviculare og den mediale maleol og pegefingeren lateralt mellem naviculare og den laterale maleol. Det er nu muligt at mærke den fremspringende talus. Ved at bevæge foden i pronation fornemmes det, at talus roterer frem og ned og presser mod tommelfingeren. Ved supination vil talus derimod roteres væk fra tommelfingeren og i stedet fornemmes, som et pres mod pegefingeren. Neutralstillingen er den stilling, hvor talus både fornemmes af tommel- og pegefinger. Achillessenen vil følge talus s bevægelser og i neutralstillingen vil den blive vertical. Underbenet vil som følge af talocuralleddets udformning rotere med bevægelserne i talus. I neutralstillingen bør knæet vende fremad og underbenet være uden rotationer. Som et supplement til den ovennævnte måde at bestemme neutralstilling i subtalarleddet kan 1. metatars dorsalflekteres hvorved facia plantaris spændes op (Windlass effekten) og naviculare og subtalarleddet nærmer sig neutral. Dette udnyttes, som vi vil vende tilbage til, under fremstillingen af indlægssålerne. 9 Supplerende litteratur Bevægeapparatet E. Andreasen og F. Bojsen-Møller, 7. udgave, 2. oplag, 1984, Gyldendal Handbook of Osteopathic Technique Laurie Hartmann, 3th edition, Chapman & Hall Principles of Manual Medicine Philip E. Greenman, 2th edition, Lippincott Williams & Wilkins 20

22 10 SuperSole konceptet Fremstillingen af SuperSole indlægssålen forudgås af en grundig holdningsundersøgelse af patienten suppleret med specifikke funktions- og ledtests. På baggrund af undersøgelsen stilles en diagnose, som munder ud i en række behandlingstiltag. Som et supplement til de traditionelle fysioterapeutiske behandlingstilbud såsom specifik vævs- og ledbehandling suppleret med træning indeholder SuperSole konceptet en række indlægssåler med hovedvægten lagt på korrektion og stødabsorption. I SuperSole konceptet uddannes fysioterapeuten til at tilpasse og fremstille specifikke indlægssåler til den enkelte patient. Tilpasningen af SuperSole indlægssålerne foregår med foden belastet i stående stilling, hvilket sikrer at den foretagede korrektion af fodstilling og genoprettelse af alignment i ekstremiteten opretholdes under såvel stand, som gang og løb. Til forskel formes mange andre indlægstyper med foden i en aflastet stilling, hvilket ikke nødvendigvis sikre optimal alignment i belastet stilling. Såfremt det er nødvendigt kan det formstøbte SuperSole indlæg suppleres med kiler og svangstøtter, som tilslibes den enkelte indlægssål. 21

23 11 Fremstillingsprocessen Anamneseoptagelse med fokus på symptomernes opståen og relation til belastning Objektiv undersøgelse, inkl. grundig holdningsundersøgelse, funktionstests og specifikke ledtests Konklusion drages og der stilles en diagnose Sålerne opvarmes til de er helt bløde (ca. 2 min.) Patienten informeres om, hvordan fødderne placeres, og leddene alignes Patienten står op med det ene ben på afstøbningsstanden En opvarmet sål placeres på afstøbningsstanden Patientens anden fod placeres på en opvarmede sål med hælen få mm fra kanten af sålen og calcaneus centreret på sålen Patienten flekterer let i knæene Vægten lægges frem, subtalarleddets neutralstilling identificeres Alignment i ekstremiteten tjekkes, således at knæet bevæges hen over 2. tå Svangen formes Patienten lægger vægten tilbage på hælen, stadig med let bøjede knæ Calcaneus stilling korrigeres Patienten stiger ned Finish på sålen tjekkes, og kanten i hælen gåes efter Ved behov for forfodspelotte opvarmes den forreste del af sålen igen, og forfodspelotten formes i den opvarmede sål Den anden sål laves sv.t ovenstående De to indlægssåler placeres på en plan overflade, og indlæggets stilling tjekkes Indlægssålerne klippes til i facon og længde sv.t. patientens sko Patienten tester skoene med de fremstillede indlægssåler Sålerne opvarmes til de er helt bløde, ca. 2 min.) En af de opvarmede såler placeres på afstøbningsstanden (ikke begge som på billedet) Patientens fod placeres på en opvarmet sål med hælen få mm fra kanten af sålen og calcaneus centreret på sålen Alignment i ekstremiteten tjekkes, således at knæet bevæges hen over 2. tå 22

24 Undersøgelsesskema Navn: Adresse: Dato: Fødselsdato/år: Telefon privat: Telefon arbejde: Henvist fra: Bevilget: Ja Nej Supplerende anamnese: Andre sygdomme: Medicin: VENSTRE HØJRE Konklusion: Handlingsplan: _ Såletype (varenr.): 23

25 1. Skulderhøjde 2. SIPS 3. SIAS 4. Benlængde 5. Cristakanten OBJEKTIV UNDERSØGELSE Venstre Højre 6. Knævinkel Val i.a var val i.a var 7. Tibia rotation Ind i.a ud ind i.a ud 8. Fodens placering Udadrot i.a indadrot udadrot i.a indadrot 9. Alignment knæ-fod 10. Achillessene vinkel Val i.a var val i.a var 11. Fedtpude Lat cent med lat cent med met. kontakt 13. Hammertær/klotær 14. Storetåens vinkel Val lige frem var val lige frem var 15. Feissline (ubelast) Under på over under på over 16. Feissline (belast) Under på over under på over 17. Fodtype Planus cavus planus cavus 18. Dyb squat 19. 1x dyb knæbøj med-1 tå tå 4.tå-lat med-1 tå tå 4.tå-lat 20. 5x dyb knæbøj med-1 tå tå 4.tå-lat med-1 tå tå 4.tå-lat LEDUNDERSØGELSE 21. Forfodens stilling Var i.a val var i.a val 22. Tibiofibular leddet 23. Talocrural leddet 24. Subtalar leddet 25. Naviculare stilling 26. Cuboideums stilling 27. Andre led POSTINGS 28. Hælforhøjelse mm mm 29. Calcaneus korrektion med lat med lat 30. Svang korrektion 31. Svang kile (varenr.) 32. Forfodsvarus korrektion 33. Forfodspelotte (varenr.) kernen formet kernen formet Bemærkninger: 24

26 1. Skulderhøjde 2. SIPS 3. SIAS 4. Benlængde 5. Cristakanten OBJEKTIV UNDERSØGELSE Venstre Højre 6. Knævinkel Val i.a var val i.a var 7. Tibia rotation Ind i.a ud ind i.a ud 8. Fodens placering Udadrot i.a indadrot udadrot i.a indadrot 9. Alignment knæ-fod 10. Achillessene vinkel Val i.a var val i.a var 11. Fedtpude Lat cent med lat cent med met. kontakt 13. Hammertær/klotær 14. Storetåens vinkel Val lige frem var val lige frem var 15. Feissline (ubelast) Under på over under på over 16. Feissline (belast) Under på over under på over 17. Fodtype Planus cavus planus cavus 18. Dyb squat 19. 1x dyb knæbøj med-1 tå tå 4.tå-lat med-1 tå tå 4.tå-lat 20. 5x dyb knæbøj med-1 tå tå 4.tå-lat med-1 tå tå 4.tå-lat LEDUNDERSØGELSE 21. Forfodens stilling Var i.a val var i.a val 22. Tibiofibular leddet 23. Talocrural leddet 24. Subtalar leddet 25. Naviculare stilling 26. Cuboideums stilling 27. Andre led POSTINGS 28. Hælforhøjelse mm mm 29. Calcaneus korrektion med lat med lat 30. Svang korrektion 31. Svang kile (varenr.) 32. Forfodsvarus korrektion 33. Forfodspelotte (varenr.) kernen formet kernen formet Bemærkninger: 25

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Underbenssmerter samt fod- og

Underbenssmerter samt fod- og Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Jeg vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 1. Jeg håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage.

Jeg vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 1. Jeg håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage. Tåstrup 2007 Kære Fysioterapeut Jeg vil gerne byde dig velkommen til dette SuperSole-kursus 1. Jeg håber, at det bliver to spændende og udbytterige dage. Det vil være en god ide, at kigge lidt i denne

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT LasF 2012 VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT Denne vejledning er udarbejdet for at kvalitetssikre de undersøgelser, der skal danne grundlag for den fodterapeutiske

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er

Læs mere

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker

Underben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia

Læs mere

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen

Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever

Læs mere

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange Jørgen Baas MD PhD baas@ki.au.dk fodens anatomi ankel subtalar led 30 knogler >20 mulige accessoriske knogler 37 ledfacetter

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse: Kropsrejsen Læg dig på gulvet, så fladt som muligt. Lad arme og ben hvile på gulvet. Luk øjnene, hvis det føles behageligt. Ret opmærksomheden mod kroppens kontakt til underlaget. Ved hver kropsdel kan

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver

Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser Michel Bach Hellfritzsch Ver. 20180110 Dispostion til billedanalyse. Bløddelene Akser i foden Knoglestruktur Led inklusiv tilstødende

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra  Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT:

Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT: Silkeborg d. 24.02.2007 OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT: Efter foredraget og øvelserne med Lars, har jeg fået en del tilbagemeldinger om at man ved hvad de ben problemer man har, skyldes.

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert Høje knæløft på stedet Gentag 15-20 X med hvert ben. Styrke af benene Rejs/sæt dig med arme krydset foran kroppen. Ret dig helt op hver gang. Gentag 10-20 X Sving benet tungt og afslappet frem og tilbage

Læs mere

Ankel fod ortoser (AFO)

Ankel fod ortoser (AFO) Ankel fod ortoser (AFO) Generelle informationer Ankel Fod ortoser (AFO) er et af de mest brugte hjælpemidler inden for ortopædien. Denne AFO guide er tænkt som et lille opslagsværk, der kan give et overblik

Læs mere

Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen

Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen Fodrelaterede belastningsskader: en biomekanisk tilgang til behandlingen Thomas Kaiser er bandagist og fysioterapeut. Gennem mange år tilknyttet Team Danmark og idrætsenheden på Bispebjerg Hospital. Driver

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Der er mange stillesiddende timer bag rattet, hvad enten man kører bus eller taxi. Bevægelse er meget vigtig

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte,

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, BØRN & FØDDER Små fødder Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, fordi de ikke er pakket ind i sko. Dette er de indtil

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL) Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) KONTAKT FYSIOTERAPEUT: Udarbejdet af fysioterapeuterne på Århus Sygehus, 2009. Tlf. 89 49 73 50, Revideret marts 2009. Ophavsretten tilhører

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen.

Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. FODEN Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. Pronationsbevægelsen Subtalarleddet er et drejeled med en skæv akse (nedad, bagud, lateralt) med

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft

Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft Forudsætningen for at lave en ordentlig ganganalyse er, at man kender de forskellige faser af gangfunktionen og ved hvordan foden bør bevæge sig i disse faser. Selvom

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Når du kører lastbil er der ofte mange stillesiddende timer bag rattet. Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser til træning efter løbestilsanalyse. Tlf Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra

Træningsprogram. Øvelser til træning efter løbestilsanalyse. Tlf Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram Programtitel: Øvelser til træning efter løbestilsanalyse Udarbejdet af: Fysioterapien Hrs. Sygehus Behandler: Tlf. 79274700 Kasper Spoorendonk Regionshospital Horsens Side 1 Maveøvelse

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Boldøvelse 03 3 Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen fri af gulvet, lad tæerne pege opefter. Bliv oppe med kroppen, løft den ene

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Fødder og sportsskader

Fødder og sportsskader IDRÆT & FØDDER Fødder og sportsskader Fødderne er ofte årsagen til skader Rigtig mange skader hænger sammen med den måde, du belaster din fødder på. Forskningen og erfaringen har vist, at mange af disse

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere