3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Transkript

1 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med Men antallet af dødsulykker er steget fra 27 til 33. For hele perioden er antallet af arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen faldet med 3 pct. 3 % Arbejdstilsynets ulykkesstatistik er baseret på arbejdsulykker, der er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge reglerne herom. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis ulykken har medført fravær i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Der er andre regler for anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Læs mere om reglerne i bilag A. er antallet af anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede faldet med fra 2011 til 2016 Arbejdstilsynet opgør arbejdsulykkerne efter det år, hvor ulykken er anmeldt og registreret, det vil sige registreringsår. Årsopgørelsen omfatter arbejdsulykker, der er anmeldt til Arbejdstilsynet fra 1. januar 2011 til 31. december Opgørelsen omfatter anmeldte arbejdsulykker på land i Danmark. Det betyder bl.a., at arbejdsulykker til søs, i luften og arbejdsulykker, der er sket i udlandet, ikke er omfattet. Der føres særskilt statistik over arbejdsulykker på offshoreanlæg. Den seneste opgørelse findes her: Arbejdsulykker og kulbrinteudslip. Undersøgelser har vist, at ikke alle anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes, og det reelle antal arbejdsulykker er derfor større end det antal, der indgår i Arbejdstilsynets statistik. Anmeldte arbejdsulykker Der er i 2016 anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er 258 færre end i 2015, og der er således stort set tale om status quo. Det højeste antal anmeldte arbejdsulykker i perioden var i 2011 med tilfælde, og det laveste antal var i 2014 med tilfælde. Mens antallet af anmeldte arbejdsulykker stort set er uændret fra 2011 til 2016 (figur 1), er ulykkesincidensen faldet med ca. 3 pct. fra 157 pr beskæftigede i 2011 til 152 i Ulykkesincidens er antallet af anmeldte arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen. Dette fald dækker dog over variationer: Fra 2011 til 2014 faldt såvel antallet af anmeldte arbejdsulykker som ulykkesincidensen med 4 pct. Herefter steg både antallet og ulykkesincidensen i 2015 med ca. 4 pct. I 2016 er der anmeldt ca. ligeså mange arbejdsulykker som i 2015, men ulykkesincidensen er faldet med ca. 2 pct., hvilket hænger sammen med, at der i 2016 er kommet ca flere i beskæftigelse end i Figur 1 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker (højre akse lys kurve) og den årlige ulykkesincidens (venstre akse mørk kurve). Som det fremgår, har de to kurver næsten samme forløb. LÆS MERE På Arbejdstilsynets hjemmeside detal er der mulighed for ved selvbetjening at finde yderligere oplysninger om anmeldte arbejdsulyk- 1

2 Figur 1: Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og incidensen af anmeldte arbejdsulykker Incidensen er beregnet pr beskæftigede 41% af alle anmeldte arbejdsulykker i 2016 medførte forstuvninger mv. Skader som arbejdsulykkerne har medført Figur 2 viser, hvilke typer af skader der blev anmeldt i 2016 for henholdsvis kvinder og mænd samt for alle arbejdsulykker. Udviklingen for de enkelte skadetyper kan ses i tabel B1 i bilag B. Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker i 2016 fordelt procentvis på skadetyper for henholdsvis kvinder og mænd og for alle ulykker. Den angivne procent ud for hver skadetype er skadetypens andel af alle anmeldte arbejdsulykker Arbejdsulykkerne fører oftest til, at skadelidte pådrager sig forstuvninger og ledskred. Forstuvninger mv. udgør 41 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 2). Der er tale om i alt tilfælde. Andelen af forstuvninger mv. blandt kvinder (45 pct.) er noget højere end blandt mænd (38 pct.). Se tabel B3 i bilag B. 2

3 Sårskader udgør ca. 13 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2016 (figur 2). Der er tale om tilfælde. Andelen af sårskader er dobbelt så høj blandt mænd (16 pct.) end blandt kvinder (8 pct.). Se tabel B3 i bilag B. Knoglebrud udgør ca. 11 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2016 (figur 2). Der er tale om tilfælde. Andelen af knoglebrud blandt mænd (12 pct.) er noget højere end blandt kvinder (9 pct.). Se tabel B3 i bilag B. Chok (akut psykisk chok) udgør ca. 5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 2). Der er tale om tilfælde. Chok inkluderer akut chok som følge af aggression, herunder vold og trusler, såvel som chok opstået som følge af traumatiske oplevelser, fx overværelse af røveri eller ulykke. Andelen af arbejdsulykker, der har givet chok blandt kvinder (9 pct.) er højere end blandt mænd (3 pct.). Se tabel B3 i bilag B. 16 % af ulykkerne blandt mænd gav sårskader, mod 8% blandt kvinder Hjernerystelse og indre skader udgør ca. 5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2016 (figur 2). Der er tale om tilfælde. Andelen af hjernerystelse og indre skader er højere blandt kvinder (6 pct.) end blandt mænd (4 pct.). Se tabel B3 i bilag B. Bløddelsskader, fx blå mærker og rifter, udgør ca. 4 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2016 (figur 2). Der er tale om tilfælde. Der er ingen forskel i andelen mellem kvinder og mænd. Se tabel B3 i bilag B. Forgiftning og infektion, skade som følge af lyd, vibrationer og tryk samt termisk skade udgør i 2016 hver ca. 1 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, og ætsninger udgør 0,2 pct. Der er for disse skadetyper ingen nævneværdig forskel i andelen mellem kvinder og mænd. Dog udgør termiske skader, fx forfrysninger og andre skader på grund af ekstreme temperaturer, en højere andel blandt mænd (1,3 pct.) end blandt kvinder (1,0 pct.). Mistet legemsdel (amputationer) udgør 0,4 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2016 (figur 2). Der er tale om 158 tilfælde. Andelen af amputationer er seks gange højere blandt mænd (0,6 pct.) end blandt kvinder (0,1 pct.). Se tabel B3 i bilag B. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadetypen er uoplyst og andet, udgør 19 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i Der er tale om tilfælde. Kategorien omfatter både tilfælde, hvor der i anmeldelsen ikke er oplysninger om skadetypen, og tilfælde, hvor skadetypen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke findes som valgmulighed. Den høje andel af uoplyst og andet slører billedet af, hvor stor en andel de enkelte skadetyper udgør og af udviklingen inden for de forskellige typer af skader. Anmeldte arbejdsulykker der har medført døden I 2016 er der registreret 33 anmeldte arbejdsulykker med døden til følge (dødsulykker) til Arbejdstilsynet. Det er noget højere end i 2015, hvor der var 27 dødsulykker. I perioden har antallet af dødsulykker ligget mellem 40 (i 2011 og 2012) og 27 (i 2015), hvilket svarer til et gennemsnit på 35 dødsfald om året. Det er langt færre end i slutningen af 1990 erne, hvor antallet lå på 80 i gennemsnit om året. 3

4 Tabel 1 viser antallet af arbejdsulykker med døden til følge, som er anmeldt i perioden , fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabellen viser top 12 over branchegrupper med det højeste gennemsnitlige antal dødsulykker i de 6 år og med mindst én anmeldt dødsulykke om året. De 12 branchegrupper dækker 69 pct. af de anmeldte dødsulykker. Brancher og branchegrupper er defineret i bilag A. Tabel 1: Arbejdsulykker med døden til følge anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (36 grupper) Gns./år 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Opførels e og nedrivning af byggeri Transport af gods Engros Kontor Metal og maskiner Plast, glas og beton Transportmidler Politi, beredskab og fængsler Anlægsarbejde Vand, kloak og affald Døgninstitutioner og hjemmepleje Øvrige branchegrupper Uoplyst og andet I alt % af alle dødsulykker i 2016 skete inden for landbrug og skovbrug Det er især landbrug, skovbrug og fiskeri, som bidrager til det øgede antal dødsulykker i De 10 af 11 dødsulykker inden for branchegruppen i 2016 er sket inden for de traditionelle landbrugsbrancher, det vil sige agerbrug og dyreavl. Den sidste er sket inden for skovbrug. Antallet af dødsulykker inden for landbruget har ikke været så højt siden Også branchegruppen transport af gods bidrager til det øgede antal i 2016 med 5 tilfælde i Det er det højeste antal for branchegruppen i perioden Ulykkerne fordelt på branchegrupper Vil man sammenligne antallet af arbejdsulykker i de forskellige branchegrupper, er det nødvendigt at tage højde for beskæftigelsen, fordi der ikke er lige mange beskæftigede i de forskellige branchegrupper. Figur 3 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker 2016 fordelt på branchegrupper. For hver branchegruppe ses incidensen af henholdsvis arbejdsulykker med forventet fravær på mindst 3 uger (mørk søjle) og øvrige arbejdsulykker (lys søjle). Summen vist i den røde søjle angiver incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker for den pågældende branchegruppe. Branchegrupperne er sorteret fra højeste til laveste samlede incidens. Tabel B7 og B8 i bilag B viser antal og incidenser af anmeldte arbejdsulykker for perioden Tal for 2011 er ikke medtaget, fordi oplysningen om branchen blev tilvejebragt på en anden måde før I 2016 er vand, kloak og affald den branchegruppe med det højeste antal anmeldte arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede med en incidens på 478 pr beskæftigede, se figur 3 og tabel B7 i bilag B. Herefter følger slagterier, an- 4

5 lægsarbejde, politi, beredskab og fængsler, samt opførelse og nedrivning af byggeri. Den samlede incidens i 2016 for alle brancher er 152 ulykker pr beskæftigede. Figur 3: Anmeldte arbejdsulykker i 2016 pr beskæftigede fordelt på 36 branchegrupper for henholdsvis arbejdsulykker med mindst 3 ugers forventet fravær (alvorlige ulykker) og øvrige arbejdsulykker. Branchegrupperne er rangeret efter faldende incidens for samtlige anmeldte arbejdsulykker 478 anmeldte ulykker pr beskæftigede gjorde vand, kloak og affald til den mest ulykkestunge i 2016 For arbejdsulykker med mindst 3 ugers forventet fravær ses den højeste incidens i 2016 inden for politi, beredskab og fængsler med 90 pr beskæftigede, se figur 3 og tabel B8 i bilag B. Herefter følger vand, kloak og affald (88), opførelse og nedrivning af byggeri (86), kultur og sport (83), samt anlægsarbejde (82). Se mere om brancher i bilag A. En nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets 36 branchegrupper kan findes på 5

6 LÆS MERE I bilag B findes supplerende tabeller med fordelinger på alle skadetyper, på skadelidtes ansættelsesperiode inden ulykken (nyansatte), på skademåder, på køn og alder samt antal og ulykkesincidenser fordelt på 36 branchegrupper. Dette kan ses for henholdsvis samtlige anmeldte arbejdsulykker og alvorlige ulykker med 3 ugers forventet fravær eller mere. Desuden findes en tabel over antallet af beskæftigede fordelt på 36 branchegrupper. På Arbejdstilsynets hjemmeside adetal er der mulighed for ved selvbetjening at finde yderligere oplysninger om anmeldte arbejdsulykker

7 ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Bilag A: Definitioner og forklaringer Definitioner Skadetype Skadetype beskriver, hvad der er sket med skadelidte under arbejdsulykken, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer henter Arbejdstilsynet fra anmeldelsernes oplysninger om skadens art, skadet legemsdel og skadens følger. Sidstnævnte giver bl.a. oplysning om, hvorvidt arbejdsulykken har medført skadelidtes død. Skadens følger Skadens følger angiver konsekvenserne af arbejdsulykken i form af forventet fravær på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden som følge af ulykken. Det forventede fravær kan være behæftet med usikkerhed, især når der er tale om længerevarende fravær, fordi anmeldefristen for arbejdsulykker er ni dage efter første fraværsdag. Med fravær menes der, at skadelidte ikke var i stand til at arbejde. I reglerne om anmeldelse anvendes derfor udtrykket arbejdsudygtighed. Skademåde Skademåde beskriver den hændelse, hvor personen kom til skade ved arbejdsulykken. Oplysning om skademåden kommer fra anmeldelserne. Branche og branchegruppe Danske virksomheder kategoriseres efter økonomisk hovedaktivitet i brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har opdelt brancherne i 36 branchegrupper. Læs mere om de 36 branchegrupper på Når en arbejdsulykke bliver anmeldt, sker der en registrering af produktionsenheden, hvor skadelidte er/var ansat ifølge anmeldelsen. Oplysninger om produktionsenhedens branche hentes fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) på registreringstidspunktet. Opgørelserne over anmeldte arbejdsulykker fordelt på branchegrupper viser kun perioden Det skyldes en omlægning af data i 2016, hvorefter oplysning om produktionsenhedens branchetilhørsforhold hentes i Arbejdstilsynets historiske data baseret på CVR, der er etableret fra 2012 og årene efter. Omlægningen af data betyder, at der i forhold til tidligere opgørelser (fx Årsopgørelsen ) er sket forskydninger i data. Dette gælder især mellem branchegruppen kontor, hvor der i forhold til tidligere er færre arbejdsulykker registreret, og branchegrupperne daginstitutioner samt døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor der er i forhold til tidligere er registreret flere arbejdsulykker. Beskæftigelsestal De anvendte beskæftigelsestal i tabel B10 i bilag B stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS beskriver befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november det givne år. Beskæftigelsestallene omfatter personernes hovedbeskæftigelse for såvel ansatte som selvstændige. Beskæftigelsestallene er trukket via Arbejdstilsynets forskeradgang til Danmarks Statistik. 1

8 I tabel B10 i bilag B er observationer udeladt i opgørelsen over antallet af beskæftigede, hvis den beskæftigedes køn ikke er registreret. Det drejer sig om i alt knapt tilfælde om året. Dette har ikke indflydelse på beregning af ulykkesincidenser fordelt på branchegrupper sammenlignet med tidligere års årsopgørelser. Ulykkesincidens Incidens for anmeldte arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Årets ulykkesincidens beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i november året før, fx sættes antallet af anmeldte arbejdsulykker 2016 i forhold til RAS2015. I årsopgørelsen er incidenser beregnet som antallet af anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede. Denne metode har vist sig velegnet i analysearbejdet til belysning af langsigtede tendenser i udviklingen af antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til beskæftigelsen. Forklaringer Anmeldelse af arbejdsulykker Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at personen kommer fysisk eller psykisk til skade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, når de er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, og hvis hændelsen har medført fravær en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelse skal ske senest ni dage efter første fraværsdag. Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, når de er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, også selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, hvis hændelsen er relateret til arbejde for arbejdsgiveren, og den har medført fravær en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykken skal desuden anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, hvis det forventes, at skaden på personen vil kunne medføre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Er skadelidte fortsat fraværende fra arbejde efter fem uger, skal ulykken under alle omstændigheder anmeldes. Anmeldelse af arbejdsulykker skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles anmeldesystem EASY. Underanmeldelse Ved underanmeldelse forstås, at ikke alle anmeldepligtige arbejdsulykker bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. På grund af underanmeldelse er antallet af anmeldelser lavere end det reelle antal anmeldepligtige arbejdsulykker. Undersøgelser 1 viser, at kun ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed, og den kan variere over tid. Forskelle i antal anmeldte arbejdsulykker, fx mellem de forskellige branchegrupper, kan derfor bl.a. skyldes forskelle i, hvor mange af de faktisk skete anmeldepligtige arbejdsulykker, der er blevet anmeldt. Ved brug af ulykkestallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. 1 Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr Danmarks Statistik Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker en registerbaseret undersøgelse. U Binger, J Dyreborg, JV Hansen & BL Thomsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering. Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i Danmark, Underanmeldelse af arbejdsulykker beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal Notat Arbejdstilsynet, marts

9 Datakvalitet Kvaliteten varierer i de oplysninger, der registreres ved anmeldelse af arbejdsulykker. Anmelderen af en arbejdsulykke skal angive de krævede oplysninger ved anmeldelsen ved at vælge den relevante kategori i de forskellige klassifikationer for fx skadetype og skademåde. Det gælder for de fleste parametre, at antallet af uoplyste tilfælde er faldende. Det betyder, at anmelderen har svaret på de pågældende spørgsmål i anmeldelsen. Til gengæld er antallet af tilfælde steget, hvor der registreres i opsamlingskategorier som andet. Dette gælder skadetype og skademåde. Det er fx tilfældet, hvis oplysningen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke kan findes som valgmulighed i anmeldesystemet. Samlet set er antallet af tilfælde steget, hvor parameteret enten er uoplyst eller registret som andet. Virksomhedens branche registreres automatisk. Andelen af anmeldte arbejdsulykker med uoplyst branche er faldet i perioden I 2012 var andelen 6,5 pct., og i 2016 var den under 1 pct. Denne udvikling giver bedre datakvalitet for oplysning om branche. 3

10 ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets årsopgørelse 2016 anmeldte arbejdsulykker Indholdsfortegnelse Tabel B1: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetyper (12 grupper) og registreringsår Tabel B2: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetyper (23 grupper) og registreringsår Tabel B3: Anmeldte arbejdsulykker 2016 fordelt på skadetyper (12 grupper) og køn.. Tabel B4: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadens forventede følger og registreringsår.. Tabel B5: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Tabel B6: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skademåder (grupperet og alle) og registreringsår.. Tabel B7: Antal og beregnet incidens for anmeldte arbejdsulykker fordelt på branchegrupper (36 grupper) og registreringsår.. Tabel B8: Antal og beregnet incidens for anmeldte alvorlige arbejdsulykker , fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår Tabel B9: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Tabel B10: Antal beskæftigede fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår

11 Tabel B1: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetyper (12 grupper) og registreringsår Skadetype (12 grupper) Død Mistet legemsdel (amputation) Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Chok Uoplyst og andet I alt Tabel B2: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetyper (23 grupper) og registreringsår Skadetype (23 grupper) * Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning mv. af øvre ekstremiteter Forstuvning mv. af nedre ekstremiteter Forstuvning mv. af ryg og rygrad Forstuvning mv. af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Bløddelsskade på andre kropsdele Termisk skade Ætsning (ikke fordelt på legemsdele) Forgiftning og infektion Uoplyst og andet I alt *) Viser kun skadetyper, der kan fordeles på legemsdele. 2

12 Tabel B3: Anmeldte arbejdsulykker 2016 fordelt på skadetyper (12 grupper) og køn Skadetype (12 grupper) Kvinder Mænd Køn uoplyst I alt 1 Død Mistet legemsdel (amputation) Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Chok Uoplyst og andet I alt Tabel B4: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadens forventede følger og registreringsår. Skadens følger Forventet fravær* uoplyst Forventet fravær 1-3 dage Forventet fravær 4-6 dage Forventet fravær 7-13 dage Forventet fravær dage Forventet fravær mindst 21 dage, men mindre end en måned Forventet fravær mindst en måned, men mindre end 3 måneder Forventet fravær mindst 3 måneder, men mindre end 6 måneder Mindst 6 måneders eller permanent forventet fravær Ulykker med dødelig udgang I alt *) Forventet fravær skal forstås som den forventede arbejdsudygtighed i henhold til reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker. Tabel B5: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Ansættelsesperiode (nyansat Ja/Nej) Ansat op til et år (nyansat) Ansat mere end et år Uoplyst ansættelsesperiode I alt

13 Tabel B6: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skademåder (grupperet og alle) og registreringsår Skademåde (grupperet og alle) A Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Akut/kortvarig kontakt med svejsebue, lysbue Akut/kortvarig direkte kontakt med elektricitet, modtagelse af elektrisk ladning i kroppen Akut/kortvarig kontakt med åbne flammer, med varme eller med brændende genstande eller omgivelser Akut/kortvarig kontakt med kolde/frosne genstande/omgivelser Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer (kemiske eller biologiske) ved indånding gennem næse eller mund Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer på/gennem hud og øjne Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer gennem fordøjelsessystemet, sluge eller spise Andre typer akut eller kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer, som ikke er anført her B Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Druknet i væske med iltmangel til følge Begravet under fast materiale (ikke væske, gasser eller luftbårne partikler) med iltmangel til følge Omsluttet af, indhyllet i gasser eller luftbårne partikler med iltmangel til følge Andre typer ska demåder hvor tils ka dekomne drukner, begraves, omslu tte s af..., som ikke e r a nført her C Lodret bevægelse, fald Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod D Vandret bevægelse, fald og snublen Vandret bevægelse, st ødt på/mod (tilskadekomne er i bevægelse, genstand er ikke i bevægelse) Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert E Andre typer fald, støden imod Andre typer fald, stød imod en stationær genstand - tilskadekomne er i bevægelse -, som ikke er anført her F Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Ramt af udslynget genstand (tilskadekomne er ikke i bevægelse) Ramt af faldende genstand (tilskadekomne er ikke i bevægelse) Ramt af svingende genstand (tilskadekomne er ikke i bevægelse) Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand (herunder også køretøjer) (tilskadekomne er ikke i bevægelse) Kollideret med en genstand, inklusive køretøjer eller med en person i bevægelse (tilskadekomne er i bevægelse) Andre skademåder hvor tils ka dekomne er ra mt a f g enstand/person i b evægelse, kollid eret me d, som ikke e r a nført her G Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Kontakt med skærende genstand (kniv eller klinge) Kontakt med spids genstand (søm eller spids genstand) Kontakt med ru genstand Andre typer kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand, som ikke er anført her H Klemt, mast mv Klemt, mast i Klemt, mast under Klemt, mast mellem Andre typer skademåder hvor tilskadekomne klemmes, mases etc., som ikke er anført her I Akut fysisk overbelastning af legemet eller dele heraf Akut overbelastning ved løft af Akut overbelastning ved skub/træk af Akut overbelastning ved vridning/drejning Akut overbelastning ved gribning af (fx patient) Andre typer akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning, som ikke er anført her J Akut overbelastning ved fysiske fænomener Akut overbelastning pga. stråler og lys Akut overbelastning pga. lyde og tryk K Akut psykisk overbelastning Akut psykisk overbelastning, psykisk chok L Bid, spark mv. (fra mennesker eller dyr) Bidt af (fx dyr, person) Stik af (fx insekter, fisk o.l.) Slag, spark, skaller, kvælertag Andre typer bid, spark etc. - fra dyr og personer -, som ikke er anført her X Skademåde uoplyst Y Anden skademåde der ikke er anført i denne klassifikation I alt

14 Tabel B7: Antal og beregnet incidens for anmeldte arbejdsulykker fordelt på branchegrupper (36 grupper) og registreringsår Alle anmeldte arbejdsulykker Incidens (alle ulykker) * Branchegruppe (36 grupper) I alt Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet Alle branchegrupper *) Incidensen er beregnet pr beskæftigede. Antal beskæftigede fordelt på branchegrupper fremgår af tabel B10. Læs mere om brancher og branchegrupper i bilag A. 5

15 Tabel B8: Antal og beregnet incidens for anmeldte alvorlige arbejdsulykker , fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår Anmeldte alvorlige* arbejdsulykker Incidens** (alvorlige ulykker) Branchegruppe (36 grupper) I alt Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet Alle branchegrupper *) Alvorlige arbejdsulykker er arbejdsulykker med forventet fravær på 3 uger eller mere. **) Incidensen er beregnet pr beskæftigede. Antal beskæftigede fordelt på branchegrupper fremgår af tabel B10. Læs mere om brancher og branchegrupper i bilag A. 6

16 Tabel B9: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Køn / Aldergrupper (17 grupper) Kvinder 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Alder uoplyst I alt Mænd år år år år år år år år år år år år år år år år Alder uoplyst I alt Køn uoplyst, i alt Alle 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Alder uoplyst I alt

17 Tabel B10: Antal beskæftigede fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår Branchegruppe (36 grupper) Kilde: Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Beskæftigelsen er anvendt til beregning af ulykkesincidenser Se beskrivelse i bilag A. NOTE: Observationer, hvor der ikke er registreret information om personens køn, indgår ikke i opgørelsen. Det drejer sig om knapt tilfælde om året. Dette har ikke indflydelse på beregning af de generelle ulykkesincidenser fordelt på branchegrupper. Læs mere om Danmarks Statistiks beskæftigelsestal og beregning af ulykkesincidenser i bilag A. Registreringsår Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet Alle branchegrupper