4. semester. Overgangsordning for hold SSF16. Maj 2017, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL

Transkript

1 SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 4. semester Overgangsordning for hold SSF6 Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Maj 207, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL

2 4. semester Indhold. Temabeskrivelse Mål for læringsudbytte Struktur og fagligt indhold for SSF Overgangsordning for SSF Omfang og fordeling af ECTS Fag der kræver særlig opmærksomhed i overgangsordningen Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab Tværprofessionalitet Farmakologi inkl. medicinregning Organisation, ledelse og jura Forskningsmetodologi Kommunikation Etik, filosofi og religion Psykologi Sygdomslære Overskydende ECTS for hold SSF Centrale fagområder i 206 bekendtgørelsen Studieaktiviteter Ophold i udlandet Internationalisation at Home (IaH) Teoretisk tværprofessionelt, innovativt forløb Klinisk del Mål for læringsudbytte Indholdskomponenter Sygepleje 5 ECTS Sygdomslære ECTS Farmakologi ECTS Folkesundhed ECTS Kommunikation ECTS Sundhedspædagogik ECTS Studieaktiviteter Obligatorisk studieaktivitet Forudsætninger i klinikken for intern teoretisk prøve Teoretisk del Mål for læringsudbytte... 5

3 7.2 Emne : Sygepleje, sundhedspædagogik og kommunikation Første obligatoriske studieaktivitet Emne 2: Sygepleje, folkesundhed og kommunikation Anden obligatoriske studieaktivitet Studieaktiviteter Forudsætninger i teorien for intern teoretisk prøve Intern teoretisk prøve Bedømmelseskriterier Prøveform Prøvested Prøvetid Produktkrav og rammer Prøvegrundlag Bedømmelse Krav til opnåelse af karaktererne 2 og Feedback Sygdom Omprøve Regler for klage... 24

4 . Temabeskrivelse Temaet på 4. semester er: Sygepleje situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienters/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner. Genstandsområde Semestrets overordnede tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semestrets kliniske del. Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sundhedspædagogiske og kommunikative aspekter i forhold til patient og borgers livssituation. 2. Mål for læringsudbytte Viden Har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske- og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed Har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder relateret til individ-, gruppe- og samfundsniveau Har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse 4

5 Færdigheder Kan anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau Kan anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og pallierende forløb Kan anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring Kan anvende vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende Kan anvende situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling Kan anvende og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold for SSF6 3. Overgangsordning for SSF6 Der er i 206 kommet ny bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. I forbindelse med ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen skal der tilbydes en overgangsordning, der gør det muligt for de studerende at afslutte uddannelse efter 206 bekendtgørelsen (Bek 508): 5

6 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den. august 206. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 2008 om ud- dannelsen til professionsbachelor i sygepleje ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i sygepleje før. august 206, kan færdiggøre uddannelsen efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse indtil sommeren 209, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i sygepleje før. august 206, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Der er udført en analyse af forskellene mellem 2008 bekendtgørelse og 206 bekendtgørelsen, hvor uddannelsens indholdskomponenter ifølge studieordning, modulplaner og semesterbeskrivelser sammenlignes. I det følgende beskrives de særlige udfordringer der er identificeret for hold SSF6 s overgang til 206 bekendtgørelsen. Hold SSF6 har gennemført 90 ECTS efter 2008 bekendtgørelsen (54 teori + 36 klinik ECTS). Efter 206 bekendtgørelsen ville det være (55 teori + 35 klinik ECTS). Der er gennemført ECTS for meget i klinik og ECTS for lidt i teori, og de studerende haft det IPTforløb, der er placeret først på semestre. Dermed frigøres 7 ECTS til et særligt teoriforløb på 4. semester, hvor der tilbydes undervisning i forbindelse med overgangsordningen. Ingen af de studerende fra hold SSF6 har været i klinik i psykiatrien endnu, men ifølge 206 bekendtgørelsen skal alle studerende skal have være i klinik i psykiatrien ved udgangen af 4. semester. Det har ikke været muligt at skaffe praktikpladser i psykiatrien i overgangsperioden, således alle kan komme i klinik i psykiatrien på samme tid. Da de studerende har haft ECTS for meget klinik og har haft IPT justeres klinikperioden, således psykiatridelen kan afvikles over 5 uger i stedet for 6 uger, således de studerende afvikler klinikperioden i psykiatrien fordelt over to perioder i forlængelse af hinanden. 3.2 Omfang og fordeling af ECTS. Semestret har et omfang på 30 ECTS-point: Teori (½ hold) 5 ECTS /særligt forløb Klinik (½ hold) 5 ECTS /psykiatri Teori 20 ECTS inkl. 0 valgfrie ECTS Internteoretisk prøve 6

7 3.3 Fag der kræver særlig opmærksomhed i overgangsordningen 3.3. Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab SSF6 mangler introduktion til begreberne klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. På 4. semester introduceres til begreberne og relevante indholdskomponenter integreres i undervisningen Tværprofessionalitet Uddannelsen omfatter tværprofessionelle elementer svarende til 20 ECTS. De tværprofessionelle elementer fordeler sig med 0 ECTS de første 2 år af uddannelsen og 0 ECTS de sidste ½ år af uddannelsen. På 7. semester udbydes forskellige tværprofessionelle elementer, som de studerende kan vælge imellem svarende til 5 ECTS. Tværprofessionelle elementer udbydes desuden som ekstra eller frivillige aktiviteter. Der indgår tværprofessionelle elementer i IPT på 4. semester, som hold SSF6 har haft på modul 5 svarende til 5 ECTS. På modul 5 arbejdede SSF6 med tværprofessionel virksomhed med læringsudbyttet: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anvendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til flerfaglig opgaveløsning (Modulplan, modul 5). Der er ikke behov for særlige tiltag i forbindelse med overgangsordningen Farmakologi inkl. medicinregning SSF6 har ikke haft farmakologi undervisning på +2+3.semester/4 ECTS jfr. 206 bekendtgørelsen. Al farmakologi undervisning skal være afsluttet efter 3. semester og prøven i medicinhåndtering skal være bestået inden 5. semester. Medicinregningstesten meriteres som medicinhåndteringsprøven på 3. semester efter 206 bekendtgørelsen (Bek 508): 8. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk.. Stk. 3. Prøve i medicinhåndtering skal bestås inden for uddannelsens første to år som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsens tredje år. Stk. 4. Der er mødepligt til praktikken (den kliniske uddannelse). Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken (den kliniske uddannelse). Stk. 5. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der tilbydes undervisning svarende til 4 ECTS i starten af 4. semester. Inden opstart på 4. semester introduceres til medicinregning på modul 6 i uge 20 (forår 207), hvor de studerende også gennemfører medicinregningstest. gang. Efterfølgende tilbydes regneundervisning fra VUC ved Torben Nilsen, og de studerende testes igen. De studerende skal have bestået medicinregningstesten inden 5. semester. Færch J & Bernild C. Pædagogisk refleksionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken 205;7: Færch J & Bernild C. Kvalificering Af Den Kliniske Beslutning. Sygeplejersken 20;: Hasse K et al. Nye begreber i Sygeplejerskeuddannelse: Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. Udd. nyt nr. 3, 27. årgang 206. Munksgaard ME. Klinisk sygeplejefagligt lederskab. Udd. nyt nr., 27. årgang

8 3.3.4 Organisation, ledelse og jura SSF6 har haft undervisning på modul 5/ ECTS, svarende til organisation, ledelse og jura på.semester/ ECTS. Der har også tidligere været tilbudt undervisning i sundhedsinformatik på modul 5, hvor de studerende blev introduceret til sundhedsloven og persondataloven svarende til indholdet i undervisningen på. semester/ ECTS. Der undervises i organisation, ledelse og jura på 4+5. semester. Hold SSF6 mangler dermed undervisning svarende til 3.semester/ ECTS herunder selvledelse og ledelse af det enkelte patient/borgerforløb i et organisatorisk og tværfagligt perspektiv. Det manglende ECTS tilbydes på 5. semester, hvor der er overskydende ECTS (se beskrivelse af overskydende ECTS) Forskningsmetodologi I 206 bekendtgørelsen er forskningsmetodologi øget med ECTS, således der må tilbydes i alt 7 ECTS undervisning. SSF6 har ikke modtaget undervisning i forskningsmetodologi og mangler dermed undervisning svarende til +2+3.semester/4 ECTS. Der tilbydes undervisning i forskningsmetodologi svarende til 4 ECTS i de 5 ugers teori i første del af 4. semester samt udvalgte indholdskomponenter flyttes til 5. semester. På 4. semester tilbydes desuden ECTS i forskningsmetodologi som planlagt på 4. semester Kommunikation Ifølge 206 bekendtgørelsen er kommunikation placeret på 2. semester, hvor undervisningen ifølge 2008 bekendtgørelsen var placeret på modul 7. Faget er reduceret med ECTS til i alt kun ECTS. Hold SSF6 mangler dermed al undervisning i kommunikation. Der tilbydes undervisning svarende til ECTS i starten af 4. semester. Nogle indholdskomponenter er givet i forbindelse med sygeplejefaget på modul 5/ tværprofessionelt fokus Etik, filosofi og religion Faget er blevet opjusteret med ECTS til i alt 4 ECTS. Ifølge 2008 bekendtgørelsen blev al undervisning i etik, filosofi og religion tilbudt på modul 9. Hold SSF6 mangler dermed undervisning i etik, filosofi og religion svarende fra 2+3.semester/2 ECTS. På 5+7.semester undervises i resten af faget/2 ECTS. Undervisningen på 5. semester udvides med 2 ECTS. Nogle indholdskomponenter er måske givet i forbindelse med sygeplejefaget på modul Psykologi Ifølge 2008 bekendtgørelsen blev der undervist i psykologi på modul 7, men dette er placeret på 3+4. semester/2ects ifølge 206 bekendtgørelsen Hold SSF6 mangler dermed undervisning i psykologi svarende til 3. semester/ ECTS, som de har brug for, da de skal i praktik i psykiatrien i starten af 4. semester. Der designes undervisning svarende til 2 ECTS i starten af 4. semester. Psykologi undervisningen slås sammen med psykiatri i sygdomslære på 4. semester Sygdomslære SSF6 har fået sygdomslære på modul 3+5/3 ECTS samt får sygdomslære på 4+5.semester/2 ECTS, dette svarende til 206 bekendtgørelsen. Hold SSF6 mangler dermed ikke ECTS, men hold SSF6 mangler undervisning i psykiatri, og som noget nyt er transfusionsmedicin flyttet fra sygepleje og farmakologi på modul 0 ifølge 2008 bekendtgørelsen til sygdomslære på 5. semester ifølge 206 bekendtgørelsen. Samtidigt har hold SSF6 haft undervisning i udvalgte folkesygdomme på modul 5. Der tilbydes undervisning i psykiatri i starten af 4. semester, der er ikke særlige ECTS til dette, men må flettes ind som noget ekstra. Der kan evt. reduceres i sygdomslære i forhold til udvalgte folkesygdomme i stedet på 4. semester, da SSF6 har arbejdet med folkesygdomme tidligere. På 5.semester tilbydes undervisning i transfusionsmedicin i sygdomslære. 8

9 3.4 Overskydende ECTS for hold SSF6 På 4. semester frigøres kun ECTS som beskrevet under: Fordeling af teoretiske og kliniske ECTS. Men hold SSF6 har modtaget nogle undervisningselementer tidligere i uddannelsen, hvilket betyder at der kan frigøres i alt 5 ECTS undervisning på 5.semester, da undervisningselementerne allerede er tilbudt. Det drejer sig om følgende fag: SSF6 har modtaget undervisning i sociologi/3 ECTS på modul 5. Ifølge 206 bekendtgørelsen tilbydes undervisning i sociologi på 5. semester/2 ECTS. Der kan dermed tilbydes anden undervisning svarende til 2 ECTS på 5.semester. SSF6 har modtaget undervisning i anatomi, fysiologi, biokemi og genetik på modul +2+3/4 ECTS. Ifølge 206 bekendtgørelsen tilbydes undervisning i anatomi, fysiologi, biokemi og genetik/3 ECTS i alt. Der er undervisning i anatomi, fysiologi, biokemi og genetik på 5. semester/3 ECTS. SSF6 har fået ECTS for meget anatomi, fysiologi, biokemi og genetik inden overgang til 206 uddannelsen og de 3 ECTS på 5. semester kan dermed frigives til anden undervisning i forbindelse med overgangsordningen. 3.5 Centrale fagområder i 206 bekendtgørelsen Med temaet situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer og sygeplejefaget som omdrejningspunkt indgår nedenstående fagområder i semestrets teoretiske og kliniske del. Alle fagområder bidrager til semestrets tema og tilhørende sygeplejefaglige emner/problemstillinger. Fagområder Teori ECTS-point Klinik ECTS-point Teoretiske tværprofessionelle ECTS-point Sygepleje Sygdomslære Farmakologi 0 Forskningsmetodologi 0 Folkesundhed Sundhedspædagogik Pædagogik 2 0 Kommunikation 0 Psykologi 0 Organisation/ledelse/jura O 0 Samlet

10 4. Studieaktiviteter Studieaktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i Studieaktivitetsmodellen, som kortlægger studieaktiviteter i henhold til, om det er underviseren/vejlederen eller den studerende, der tager initiativ til studieaktiviteten. Studieaktivitetsmodellen viser desuden, om en given aktivitet har deltagelse af både underviser/vejleder og studerende eller kun studerende. Alle fire kategorier kræver samlet en studieindsats fra en studerende, der svarer til ca. 40 timer pr. uge eller ½ ECTS-point. Der kan forekomme deltagelsespligt i teoretisk undervisning i udvalgte fag eller læringsforløb. Deltagelsespligt kan fx omfatte tilstedeværelse, deltagelse i fjernundervisning, aflevering af opgaver, deltagelse i gruppearbejder og fremlæggelser. Dette vil fremgå af studieplanen. Underviser godkender obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier. Der er mødepligt i klinisk undervisning på gennemsnitligt 30 timer pr. uge. Mødepligt er tilstedeværelse på det kliniske undervisningssted. Ved fravær på 0% afholder klinisk vejleder/uddannelsesansvarlig og studerende samtale om årsag til fravær og fraværets indflydelse på den studerendes mulighed for at opfylde mål for læringsudbytte med henblik på tilrettelæggelse af det videre forløb. Uddannelsesinstitutionens studievejleder involveres ved behov. Den studerende og klinisk vejleder aftaler i samarbejde tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbets studieaktiviteter svarende til en 40 timers arbejdsuge, herunder 30 timers mødepligt i forhold til studieaktivitetsmodellens fire kategorier og 0 timer, som er den studerendes egen forberedelse og efterbearbejdelse. Klinisk vejleder godkender i Praktikportalen, at den studerende har opfyldt mødepligten, som beskrevet i individuel studieplan, og obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier. Variation i de forskellige studieaktiviteter er væsentlig. Der anvendes differentierede arbejdsformer herunder kreative og innovative metoder med brug af forskellige medier og teknologier samt simulation og praktiske øvelser med teoretiske studier og refleksion. Der sikres sammenhæng mellem studieaktiviteterne og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi. Et læringsforløb vil ofte være tilrettelagt med inddragelse af alle fire kategorier: 0

11 Den samlede fordeling af studieaktiviteter på semestrets teoretiske del kan ses på hjemmesiden ucl.dk Den studerendes rolle Deltager i undervisning i teori/klinik, er forberedt og har vilje til at lære. Indgår i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med underviser/klinisk vejleder. Udviser respekt, er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis. Undervisers og klinisk vejleders rolle Har en relevant faglig og pædagogisk baggrund. Er engagereret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer ajour. Tilrettelægger og tager medansvar for, at den studerende når mål for læringsudbytte. Med anerkendelse og respekt støtter og udfordrer underviseren/den kliniske vejleder den studerende i læreprocessen.

12 4. Ophold i udlandet På 4. semester vil det være muligt at tage dele af uddannelsen i udlandet, idet der tilbydes mono- såvel som tværfaglige teori- og klinikvinduer 2. Mulighederne vil fremgå på UCL s Intranet. 4.2 Internationalisation at Home (IaH) Internationalt indhold i undervisningen sigter imod, at de studerende udvikler interkulturelle og internationale kompetencer med henblik på at kunne agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Det indebærer respekt for forskellige kulturer og viden om diversitet i opfattelse af sundhed og sygdom samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning og i uddannelsens forskellige internationale aktiviteter. På 4. semester vil det være muligt at følge et teoriforløb på engelsk. Undervisningen afholdes ved Sygeplejerskeuddannelsen UCL med deltagelse af danske såvel som internationale studerende. Mulighederne vil fremgå på UCL s Intranet. 5. Teoretisk tværprofessionelt, innovativt forløb Fem teoretiske tværprofessionelle ECTS-point anvendes til særlige studieaktiviteter rettet mod tværprofessionelle/tværsektorielle forløb. Der er fokus på udvikling af kompetencer indenfor innovation og tværprofessionelt samarbejde. Studieaktiviteterne foregår på tværs af uddannelserne og tager udgangspunkt i autentiske velfærdsudfordringer. Løsninger på udfordringerne præsenteres til slut i forløbet. Forløbet fungerer som internationalt vindue med mulighed for internationale tilbud. 6. Klinisk del 6. Mål for læringsudbytte Se punkt 2. Der arbejdes i klinikken hen mod semestrets samlede mål for læringsudbytte. Der gives kontinuerligt feedback til den studerende i relation til læringsaktiviteter og læringsudbytte. Aftaler vedrørende feedback og evaluering angives i den individuelle studieplan. 2. Et teorivindue er en periode, som er reserveret til at give den studerende mulighed for at tage teoretiske studier i udlandet af kortere eller længere varighed. Et klinikvindue er en periode, som er reserveret til at give den studerende mulighed for at tage kliniske dele af studiet i udlandet af kortere eller længere varighed. 2

13 6.2 Indholdskomponenter 6.2. Sygepleje 5 ECTS Patientologi relateret til patienter/borgere og pårørende/familien på det kliniske undervisningssted med særligt fokus på: Køn Seksualitet Kultur Værdier og livsopfattelser Sorg og krise Sygepleje og klinisk beslutningstagen relateret til samspil og situationsbestemt kommunikation Klinisk lederskab af pleje- og behandlingsforløb med fokus på samspil og situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder sektorovergange Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i patient/borgerforløb med fokus på direkte og digital kommunikation Anvendelse af udvalgte teknologier og kliniske metoder relateret til pleje, omsorg og behandling Metoder og beskrevne standarder relateret til kvalitetssikring og -udvikling på det kliniske undervisningssted Sygdomslære ECTS Sygdomme, tilstande og patient/borgerforløb relateret til det kliniske undervisningssted Farmakologi ECTS Farmakologi relateret til det kliniske undervisningssted og udvalgte patient/borgerforløb Sygeplejerskens og den studerendes ansvar og kompetence i forbindelse med håndtering af lægemidler omfattende dispensering, administration og opbevaring Rammeordination og rammedelegering Indikation/kontraindikation, virkning/bivirkning og interaktion Patientsikkerhed relateret til håndtering af lægemidler Vejledning til patient/borger og pårørende/familien relateret til lægemidler Compliance, adherence og concordance i relation til lægemidler Folkesundhed ECTS Patientens/borgerens livssituation i relation til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 3

14 Patientens/borgerens involvering og deltagelse i egne sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Ressource- og risikovurdering relateret til borgerens/patientens livsstil og miljø Sundhedsformidling på individ-, gruppe- og samfundsniveau Kommunikation ECTS Målrettede og situationsbestemte kommunikative interventioner i samspil med patient/borger og pårørende/familien i professionsfaglig og tværprofessionel praksis Kommunikationsmetoder og samtaleredskaber på det kliniske undervisningssted Sundhedspædagogik ECTS Målrettede sundhedspædagogiske interventioner i samspil med patient/borger, pårørende/familien, kolleger og uddannelsessøgende Sundhedspædagogiske metoder og redskaber på det kliniske undervisningssted 6.3 Studieaktiviteter Der vil indgå en variation af studieaktiviteter i kategori -4, herunder anvendelse af informationsteknologi og digitale læremidler. 6.4 Obligatorisk studieaktivitet Der afvikles en obligatorisk studieaktivitet relateret til kommunikation og/eller undervisning/vejledning. Placering og tilrettelæggelse af den obligatoriske studieaktivitet i den kliniske undervisningsperiode aftales lokalt og angives i den individuelle studieplan. Den studerende følges af klinisk vejleder, som ved behov kan indgå i udførelsen af dele af sygeplejen. Krav og kriterier I klinikken skal den studerende: Foretage en systematisk dataindsamling vedrørende en patients/borgers aktuelle livssituation og forudsætninger relateret til en situation med fokus på kommunikation og/eller undervisning/vejledning. Planlægge og begrunde overvejelser relateret til en situation med fokus på kommunikation og/eller undervisning/vejledning, som afspejler udvalgte sygeplejefaglige værdier, teorier, begreber og metoder. Udføre kommunikationen og/eller undervisningen/vejledningen i samspil med patient/borger og evt. pårørende/familien samt dokumentere situationen. Kriterier for den skriftlige del: 4

15 Præsentere en patients/borgers livssituation og forudsætninger relateret til en situation med fokus på kommunikation og/eller undervisning/vejledning. Beskrive og begrunde overvejelser relateret til en situation med fokus på kommunikation og/eller undervisning/vejledning, som afspejler udvalgte sygeplejefaglige værdier, teorier, begreber og metoder. Argumentere med relevant praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema. En referenceliste vedlægges med angivelse af min. 00 siders litteratur, inklusiv international litteratur, hvoraf minimum en artikel på engelsk skal indgå. Den skriftlige del har et omfang på max tegn inkl. mellemrum. Den skriftlige del afleveres til klinisk vejleder via Praktikportalen. Interventionen og den skriftlige del danner grundlag for refleksion med den kliniske vejleder enten individuelt eller i grupper af studerende. Klinisk vejleder giver mundtlig feedback på den udførte intervention og den skriftlige del. Klinisk vejleder godkender obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier i Praktikportalen. 6.5 Forudsætninger i klinikken for intern teoretisk prøve Opfyldelse af mødepligt og godkendt obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier. Opfylder den studerende ikke disse forudsætninger, kan uddannelsesinstitutionen ved usædvanlige forhold træffe aftale om, at den studerende alligevel gennemfører prøven. Ved misligholdelse af aftalen om mødepligt og deltagelse, får den studerende ikke denne mulighed og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. 7. Teoretisk del Denne teoretiske del af 4. semester er tilrettelagt som to sygeplejefaglige emner, hvor semestrets fagområder indgår med forskellige ECTS-point. Til hvert emne vil der være undervisning svarende til ca. 2½ ECTS-point og udarbejdelse af en obligatorisk studieaktivitet med valgfrie elementer svarende til 5 ECTS- point. 7. Mål for læringsudbytte Se punkt 2. Der arbejdes i teorien hen mod semestrets mål for læringsudbytte. Der gives kontinuerligt feedback i relation til læringsaktiviteter og læringsudbytte. 7.2 Emne : Sygepleje, sundhedspædagogik og kommunikation Der arbejdes problemorienteret og innovativt med semestrets tema. Der er fokus på sundhedspædagogiske tiltag, kultur og værdier i sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende sygeplejeinterventioner. Emnet indeholder undervisning svarende til ca. 2½ ECTS-point og en obligatorisk studieaktivitet med valgfrie elementer svarende til 5 ECTS-point 5

16 Fagområder Sygepleje 4 ECTS Sundhedspædagogik ECTS Indholdskomponenter Kulturbegreber og deres betydning i sygeplejen Patientologiske perspektiver på kultur Curologiske perspektiver på transkulturel sygepleje Udvalgte teorier, begreber og metoder i sygeplejen Værdier i den professionelle relation Kommunikation, undervisning, vejledning og/eller rådgivning direkte og/eller i digital kontekst Teknologiens betydning i sygeplejen Sundhedspædagogiske kernebegreber fx: Deltagelse og involvering, sundhedsbegrebet, handlekompetence og handling, viden, setting og kontekst Centrale begreber i patientuddannelse fx: Sundhedsadfærd, empowerment, self-efficacy og egenomsorg/self-management Pædagogik 2 ECTS Didaktik og læring med fokus på: Udvalgte kommunikations- og samtaleredskaber og teknologier Situationsbestemt kommunikation Undervisning Vejledning og rådgivning Psykologi ECTS Sorg og krise: Begreber, reaktioner og interventioner Obligatorisk studieaktivitet med valgfrie elementer 5 ECTS. Se punkt Første obligatoriske studieaktivitet Der planlægges og udføres en sundhedspædagogisk opgave i form af en undervisningseller vejledningssituation. Konteksten er valgfri og kan fx være en gruppe af borgere eller fagprofessionelle, en forening eller en institution. Elementer fra fagområderne sygepleje, sundhedspædagogik, pædagogik og psykologi skal indgå. Krav og kriterier Rammer Opgaven har en tidsramme på ca.3 uger Opgaven udarbejdes i grupper af 6 studerende Den skriftlige del må max fylde tegn inkl. mellemrum Der tilrettelægges vejledning og feedback. Se studieplanen. Alle i gruppen deltager aktivt og bidrager til opgaven samt deltager i vejledning og feedback 6

17 Der argumenteres på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden En referenceliste vedlægges med angivelse af minimum 300 siders anvendt litteratur, inklusiv international litteratur, hvoraf minimum to artikler på engelsk skal indgå Formelle krav til skriftlige opgaver ved University Collge Lillebælt skal anvendes Følgende kriterier anvendes i den praktiske og skriftlige opgave: Beskrivelse af problemstilling: Kontakt til aktører i den valgfrie kontekst. Forudsætningsanalyse i samarbejde med aktørerne. Gruppen undersøger, hvilke problematikker der er i konteksten, og hvilke undervisnings- eller vejledningsbehov aktørerne har brug for. Beskrivelse af og refleksioner over sundhedspædagogiske og didaktiske overvejelser. Der skal medtænkes, hvilken merværdi undervisnings- eller vejledningssituationen kan tilføre aktørerne i den valgte kontekst. Planlægning og udførelse af undervisnings- eller vejledningssituationen med kreative/innovative ideer og/eller metoder enten direkte eller digitalt. Planlægningen drøftes med og godkendes af vejleder fra uddannelsesinstitutionen. Evaluering af og refleksioner over dels den udførte undervisnings- eller vejledningssituation og dels den tilførte merværdi til aktørerne i den valgte kontekst. Den skriftlige del afleveres efter aftale til vejleder. Emnet afsluttes med kreativ videndeling og feedback fra vejleder og medstuderende. Underviser godkender obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier. 7

18 7.4 Emne 2: Sygepleje, folkesundhed og kommunikation Der arbejdes projektorienteret med semestrets tema. Der er fokus på køn, seksualitet, sorg og krise, folkesygdomme, folkesundhed, sundhedsøkonomi, kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsmetoder samt forskningsmetodologiske begreber og metoder. Emnet indeholder undervisning svarende til ca. 2½ ECTS-point og en obligatorisk studieaktivitet med valgfrie elementer svarende til 5 ECTS-point. Fagområder Sygepleje 4 ECTS Indholdskomponenter Patientologiske og curologiske perspektiver relateret til stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb med fokus på: Køn Seksualitet Sorg og krise Udvalgte teorier, begreber og metoder i sygeplejen Udvalgte beskrevne standarder relateret til udvikling af pleje, omsorg og behandling indenfor semestrets tema Sygdomslære ECTS Udvalgte folkesygdomme/tilstande med fokus på bl.a. ætiologi, patofysiologi, symptomer, undersøgelse, profylakse og behandling Forskningsmetodologi ECTS Faget i relation til sygeplejen og semestrets tema Kvalitativ forskning: Metoder, designs, analyse og kritisk vurdering Systematisk litteratursøgning Folkesundhed 2 ECTS Patientens/borgerens livssituation i relation til sundhed og sygdom Patientens/borgerens involvering og deltagelse i egen sundhed og sygdom Ressource- og risikovurdering relateret til borgerens/patientens livsstil og miljø Sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremmende og forebyggende tiltag herunder screening og sundhedsformidling på individ-, gruppe- og samfundsniveau Policyforståelse relateret til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Organisation, ledelse og jura ECTS Sundhedsøkonomi og prioritering i sundhedsvæsenet i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsmetoder Obligatorisk studieaktivitet med valgfrie elementer 5 ECTS. Se punkt

19 7.5 Anden obligatoriske studieaktivitet Der udarbejdes et akademisk orienteret projekt. De valgfrie elementer er en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling indenfor semestrets tema. Elementer fra fagområderne sygepleje, sygdomslære, folkesundhed og organisation, ledelse og jura skal indgå. Fagområderne pædagogik, sundhedspædagogik og psykolog kan indgå. Projektet danner baggrund for den synopsis, der skal udarbejdes til intern teoretisk prøve. Krav og kriterier Rammer Projektet har en tidsramme på ca. 3 uger Projektet udarbejdes i grupper af ca. 4 studerende Den skriftlige del må max fylde tegn inkl. mellemrum Der tilrettelægges vejledning og feedback. Se studieplanen. Alle i gruppen deltager aktivt og bidrager til projektet samt deltager i vejledning og feedback Der argumenteres på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden En referenceliste vedlægges med angivelse af minimum 500 siders anvendt litteratur, inklusiv international litteratur, hvoraf minimum fire artikler på engelsk skal indgå Formelle krav til skriftlige opgaver ved University Collge Lillebælt skal anvendes Følgende kriterier anvendes i det skriftlige projektarbejde: Indledning og problemstilling, herunder argumentation for relevansen af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Afgrænsning og problemformulering. Centrale ord/begreber i problemformuleringen defineres med tydelig reference. Metode (afsæt i empiri i form af tekster), herunder argumentation for videnskabsteoretisk afsæt, litteratursøgning og begrundelse for litteraturvalg samt metode for tekstanalyse. Analysens fund præsenteres. Diskussion af analysens fund i relation til projektets problemformulering. Konklusion og perspektivering. Den skriftlige del afleveres efter aftale til vejleder. Emnet afsluttes med kreativ videndeling og feedback fra vejleder og medstuderende. Underviser godkender obligatorisk studieaktivitet jf. krav og kriterier. 9

20 7.6 Studieaktiviteter Der vil indgå en variation af studieaktiviteter i kategori -4, herunder simulation samt anvendelse af informationsteknologi og digitale læremidler. 7.7 Forudsætninger i teorien for intern teoretisk prøve Opfyldelse af deltagelsespligt og godkendte obligatoriske studieaktiviteter jf. krav og kriterier. Opfylder den studerende ikke disse forudsætninger, kan uddannelsesinstitutionen ved usædvanlige forhold træffe aftale om, at den studerende alligevel gennemfører prøven. Ved misligholdelse af aftalen om deltagelse, får den studerende ikke denne mulighed og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. 8. Intern teoretisk prøve 4. semester afsluttes med en intern skriftlig og mundtlig prøve i grupper. Prøven dækker semesterets mål for læringsudbytte svarende til 30 ECTS. Den studerende er automatisk indstillet til prøven. Den studerende kan ikke afmelde prøven. 8. Bedømmelseskriterier Viden Har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske- og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed Har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder relateret til individ-, gruppe- og samfundsniveau Har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse 20

21 Færdigheder Kan anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau Kan anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og pallierende forløb Kan anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring Kan anvende vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende Kan anvende situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling Kan anvende og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 8.2 Prøveform Prøven er en intern skriftlig og mundtlig prøve i grupper af 3-4 studerende med afsæt i en synopsis, udarbejdet på baggrund af anden obligatoriske studieaktivitet. Prøven er en sammenhængende helhed, hvor den skriftlige synopsis, det mundtlige oplæg og eksaminationen komplementerer hinanden. Eksamination varetages af to eksaminatorer fra Sygeplejerskeuddannelsen. 8.3 Prøvested Den mundtlige del af prøven foregår på det teoretiske undervisningssted. 2

22 8.4 Prøvetid Synopsis udarbejdes over ca. 3-5 dage og afleveres via Wiseflow. 4 studerende: Gruppen eksamineres 40 minutter, heri indgår 5 minutters individuel oplæg fra hver studerende. 3 studerende: Gruppen eksamineres 35 minutter, heri indgår 5 minutters individuel oplæg fra hver studerende. 2 studerende: Eksamineres 25 minutter, heri indgår 5 minutters individuel oplæg fra hver studerende. studerende: Eksamineres 20 minutter, heri indgår 5 minutters oplæg fra den studerende. Votering og mundtlig feedback maks. 30 minutter. Karakter og feedback gives individuelt. 8.5 Produktkrav og rammer Synopsis har et omfang på max tegn inkl. mellemrum Der tilbydes lektions vejledning til gruppen Der argumenteres på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden En referenceliste vedlægges med angivelse af minimum 500 siders litteratur, inklusiv international litteratur, hvoraf minimum fire artikler på engelsk skal indgå Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt skal anvendes Den skriftlige del Synopsis skal ses i sammenhæng med den mundtlige prøve. Det er hensigtsmæssigt at formulere sig kort i en synopsis. Følgende kriterier skal anvendes: Indledning: Præsentation af den sygeplejefaglige problemstilling, der undersøges. I præsentationen inddrages praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden med henvisninger til relevante undersøgelser. Den sygeplejefaglige problemstilling relateres til de fagområder, der indgår i prøven. Den sygeplejefaglige problemstilling afgrænses og konkretiseres. Problemformulering: Problemformuleringen, der kan være et undersøgelsesspørgsmål eller en hypotese, formuleres og eventuelle væsentlige begreber defineres. Metode: Beskrivelse af videnskabsteoretisk afsæt og metode, herunder litteratursøgning, begrundelse for valg af empiri og analysemetode. Analyse: Kort præsentation af analyse og fund. Der er ikke plads til omfattende uddybelser og argumentationer. Det er dog vigtigt, at der ses tydelig sammenhæng i analyse og fund. Konklusion: Konklusion på analysens fund i forhold til problemformuleringen. 22

23 Perspektivering: Perspektivering af undersøgelsens resultater i forhold til klinisk sygeplejepraksis. Den mundtlige del Hver studerende har et selvstændigt oplæg på 5 minutter, der uddyber og perspektiverer synopsis. Der lægges vægt på, at de studerende er i dialog med hinanden under eksamination med henblik på at opfylde bedømmelseskriterierne. 8.6 Prøvegrundlag Der eksamineres i semestrets mål for læringsudbytte og fagområder på baggrund af synopsis og de individuelle mundtlige oplæg. De studerende skal via dialog med hinanden og bedømmerne argumentere for sygeplejen i den valgte problemstilling. 8.7 Bedømmelse Synopsis, den enkelte studerendes mundtlige oplæg og eksamination er grundlag for den individuelle karakter, som gives ud fra det omfang mål for læringsudbytte for semestret er nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trinsskalen jf. BEK nr. 4 af 03/02/205. Bedømmelse varetages af to eksaminatorer fra Sygeplejerskeuddannelsen. 8.8 Krav til opnåelse af karaktererne 2 og 02 Karakteren 2 gives for den fremragende præstation, der demonstrer udtømmende opfyldelse af bedømmelseskriterierne med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det viser sig ved at den studerende kan: Demonstrere viden om og reflektere over en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling, som har fokus på individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienters/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt situationsbestemt kommunikation med ingen eller få uvæsentlige mangler. Demonstrere viden om og reflektere over akademisk argumentation og metode på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semestrets fagområder med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af bedømmelseskriterierne. Det viser sig ved at den studerende kan: Demonstrere viden om og reflektere over en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling, som har fokus på individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienters/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt situationsbestemt kommunikation på en minimal acceptabel måde. 23

24 Demonstrere viden om og reflektere over akademisk argumentation og metode på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semestrets fagområder på en minimal acceptabel måde. 8.9 Feedback De to bedømmere giver mundtlig feedback til den studerende med fokus på den aktuelle præstation og fremadrettet studieaktivitet. 8.0 Sygdom Der skal afleveres lægefaglig dokumentation ved sygdom. Udgiften afholdes af den studerende. Nyt tidspunkt for prøve aftales ved raskmelding. 8. Omprøve Hvis et eller flere medlemmer af gruppen ikke består prøven, skal de(n) pågældende til en mundtlig omprøve. Se punkt omprøve afvikles snarest muligt og som hovedregel senest 4 uger efter ordinær prøve. 2. omprøve afvikles snarest muligt og aftales individuelt med uddannelsesinstitutionen. 8.2 Regler for klage Jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 500 af 02/2/206 skal klage foreligge skriftligt senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. 24