Samskabende udviklingsarbejde
|
|
- Birgit Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samskabende 6
2 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens rolle ændrer sig. Det betyder, at alle aktører nu skal tage ansvar for udviklingen og fremdriften på de respektive udvik lingsplatforme. Hvorfor I denne fase ændres arbejdsgruppens og ankerpersonens roller. Arbejdsgruppens arbejde er afsluttet. Udviklingsplatformene er ansvarlige for fremdriften. Ankerpersonens rolle er at støtte og facilitere videndelingen mellem udviklingsplatformene og den samlende platform. Platformene kan bede om ankerpersonens sparring, eksempelvis vedrørende data fra kortlægningen, eller hvis der opstår forhindringer i udviklingen mv. Hvordan Tidshorisonten for Fase 6 kan variere fra 3 måneder til et par år. Nogle udviklingsplatforme vil hurtigt være i stand til at samskabe løsninger, hvor andre udviklingsplatforme kan samskabe om længerevarende løsninger. Redskaberne i Fase 6 sætter retning for udviklingen og samarbejdet. Redskaberne sikrer, at der undgås misforståelser vedrørende fagligt indhold, rolle- og ansvarsfordeling, organisering, fokusskifte mv. I denne fase anvendes følgende otte redskaber: Rolle- og ansvarsfordeling Første møde på udviklingsplatformen Tovholdermøder Forandringer på udviklingsplatformene Målsætning Ringe i vandet Fælles statusmøder Nyhedsbreve Fase 6 Fasebeskrivelse
3 Samskabende Rolle- og ansvarsfordeling I co-creation initiativer organiserer man sig væsentligt anderledes end i traditionelle projekter. Det er vigtigt at vise respekt for, at samskabelse kræver et fladt hierarki og en jævnbyrdig struktur. Indflydelse såvel som ansvar er ligeligt fordelt mellem alle deltagende aktører i co-creation initiativet.
4 Rolle- og ansvarsfordeling Hvorfor For at der kan blive tale om samskabelse, er det nødvendigt at have en flad struktur i t. Én aktør må ikke have mere indflydelse end andre, blot fordi denne eksempelvis repræsenterer den største organisation. Hvis en aktør placerer sig for bordenden af en udviklingsplatform, vil det kunne resultere i nedsat motivation for at bidrage aktivt hos de øvrige aktører og dermed give stilstand i udviklingen. Hvordan Fra og med Fase 6 støttes co-creation initiativets fremdrift og kvalitet af tovholdernes og ankerpersonens funktioner. De er facilitatorer og brobyggere mellem de respektive udviklingsplatforme. Når en aktør påtager sig rollen som tovholder for en udviklingsplatform, betyder det dog ikke, at denne aktør herved får større indflydelse end de øvrige på udviklingsplatformen. Genbesøg gerne redskaberne Organisering (Fase 1), Ankerpersonen (Fase 1) og Tovholderrollen (Fase 5). Fase 6 Kort 1
5 Samskabende Første møde på udviklingsplatformen Første møde på udviklingsplatformen er der, hvor de respektive platforme skal blive mere konkrete på, hvordan de vil fokusere deres. Alle aktører tager ansvar for udviklingen og fremdriften. Brug spillereglerne fra etableringsworkshoppen. Vi samskaber ud fra den fælles udfordring. Vi spørger og lytter fordomsfrit. Vi deler viden i fortrolighed. Vi respekterer hinandens forskellige perspektiver på udfordringen. Vi har fokus på fremtiden og vælger at se muligheder.
6 Første møde på udviklingsplatformen Hvorfor Siden etableringsworkshoppen har aktørerne haft tid til at tænke nøjere over, hvad de vil samskabe om og hvad de kan bidrage med. Alle aktører har også haft lejlighed til at sikre, at der fortsat er opbakning fra de respektive baglande til at deltage aktivt i co-creation initiativet. Til mødet benytter tovholderen skabelonen Fokus + Aktører. Til mødet bør Co-creation præmisserne og Spilleregler for etableringsworkshoppen (Fase 5) ligeledes genbesøges. Første møde på udviklingsplatformene er væsentlige, fordi aktørerne i fællesskab konkretiserer fokusset for samskabelsen. Hvordan Første møde på udviklingsplatformene bør ske hurtigst muligt efter etableringsworkshoppen, så det momentum, der blev skabt på workshoppen, holdes. Selve mødet skal tovholderen stå for at invitere til. Tovholderen koordinerer med platformens øvrige aktører, sætter mødet i kalenderen og sikrer, at der er booket mødelokale. Platformens aktører kan med fordel skiftes til at lægge lokaler til, så man får besøgt hinanden og får et bedre kendskab til hinandens respektive organisationer. Fase 6 Kort 2
7 Samskabende Tovholdermøder Når aktørerne på de respektive udviklingsplatforme har afholdt første møde efter etableringsworkshoppen, er platformene hver især blevet mere specifikke på, hvordan de vil fokusere deres udvikling. Derefter er det tid til, at tovholderne for alle udviklingsplatforme mødes til et Tovholdermøde.
8 Tovholdermøder Hvorfor Tovholderne mødes i begyndelsen af t for at sikre, at der ikke sker overlap mellem udviklingen på initiativets forskellige platforme. Til mødet bliver tovholderne også klædt på til, hvad deres rolle og ansvar er som tovholder på den enkelte udviklingsplatform. Genbesøg Tovholderrollen (Fase 5). Hvordan 1-2 måneder efter etableringsworkshoppen indkalder ankerpersonen til et tovholdermøde, efter alle udviklingsplatforme har afholdt deres første platformsmøde. Ankerpersonen sikrer, at alle tovholdere får taletid til at fremlægge fokus for de respektive platforme. Drøft på mødet, om nogle udviklingsplatforme med fordel kan lægges sammen. Måske skal nogle platforme lukkes på grund af manglende tilslutning. Hvis sådanne scenarier overvejes, sørger ankerpersonen og de relevante tovholdere for at tage disse overvejelser op med de øvrige aktører på de relevante udviklingsplatforme. Som opsummering på tovholdermødet opdaterer ankerpersonen illustrationen for det overordnede co-creation initiativ. Plakaten beskriver, hvad de enkelte platforme beskæftiger sig med og hvilke aktører, der indgår. 1. Velkomst v/ Ankerperson. 2. Forslag til dagsorden på mødet. 3. Kort præsentationsrunde. 4. Hvad betyder det at være tovholder? 5. Tovholderne præsenterer hver sin platform og hvad de er blevet enige om at samskabe om på platformen. 6. Pause. 7. Hvilke scenarier kan opstå på udviklingsplatformene og hvordan håndteres de? 8. Tak for i dag vi ses til fælles statusmøde med alle aktører. Fase 6 Kort 3
9 Samskabende Forandringer på udviklingsplatformene Når t har været i gang et stykke tid, vil det være helt naturligt, at der opstår behov for at gennemføre forskellige forandringer på nogle af udviklingsplatformene. Der kan være brug for at sætte en platform på standby i en periode, hvis man eksempelvis afventer en afgørende politisk beslutning. En platform skal måske lukkes, hvis der mangler aktiv deltagelse hos platformens aktører. Det kan også være, at der skal ske en aktørudskiftning på en platform, hvis en aktør ikke oplever at kunne bidrage til samskabelsen eller ikke selv får nok ud af at deltage. Der kan også være behov for at etablere en helt ny platform, hvis der identificeres et oplagt udviklingspotentiale, som ikke allerede bliver udfoldet på de eksisterende udviklingsplatforme.
10 Forandringer på udviklingsplatformene Hvorfor Det er vigtigt at håndtere de potentielle forandringer på udviklingsplatformene med opmærksomhed. For at sikre fremdrift på udviklingsplatformene er det vigtigt at være opmærksom på muligheden for ind- eller udskiftning af aktører. På den måde undgås, at aktører er inaktive på platformen, eller at platformens fremdrift eksempelvis går i stå, fordi der mangles specifikke aktører. Husk også at udviklingsplatformene hverken kan eller skal fortsætte for evigt. I skal derfor forholde jer til, hvad der skal ske, når/hvis udviklingsplatformen skal lukkes eller stilles på standby. nye aktører, sætte dem ind i co-creation metoden og den fælles, samlende udfordring og introducere dem til den samlende platform. Forandringen kan ske ved, at platformen gennem fører et Realitetstjek (se redskabet i Fase 7), som ankerpersonen med jævne mellemrum opfordrer tovholderne til at gennemføre for at sikre fremdrift. Opstår der stagnation eller andre udfordringer, skal der reageres hurtigt og justeres, når nødvendigt. Dette bidrager til fortsat god fremdrift, så initiativets udviklingsplatforme når deres mål. Standby Hvordan Forandringerne på udviklingsplatformene kan ske ved forskellige lejligheder: Forandringen kan ske som følge af et statusmøde på den samlende platform, eksempelvis hvis man ønsker at etablere en ny platform. Ankerpersonen skal i så fald facilitere etableringen af den nye platform, invitere Co+creation Den fælles, samlende platform Fase 6 Kort 4
11 Samskabende Målsætning I co-creation initiativer opsættes mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter. Ved det første møde på udviklingsplatformene konkretiseredes platformenes fokus for samskabelsen. På det andet platformsmøde skal alle udviklingsplatforme opstille mål for, hvad de vil opnå på kortere og længere sigt.
12 Målsætning Hvorfor Det er vigtigt at få opstillet mål, både for at holde momentum, sikre fremdrift og mindske risikoen for overlap. Det gør t mere håndgribeligt, forpligtende og motiverende, når man arbejder hen mod specifikke mål, som man har defineret i fællesskab. Målene gør, at I senere kan undersøge, hvordan udviklingsplatformen har bidraget til at løfte den fælles, samlende udfordring. på situationen og fremfører argumenter herfor. Husk at påpege de svagheder, der er ved denne type mål.) Når I har opsat jeres mål, så beskriv en baseline. Det er et billede af, hvordan situationen for jeres fokusområde ser ud, før I begynder t. Baselinen giver jer et sammenligningsgrundlag, når I senere skal evaluere de løsninger, udviklingsplatformen har produceret. Hvordan Brug skabelonen Målsætning. Se evt. eksempler på udfyldte Målsætning-skabeloner på POLINTRA. Opsæt 3-5 mål ud fra udviklingsplatformens eget fokus. Målene skal passe til den samlende, fælles udfordring for co-creation initiativet. Find et kompromis mellem det påviselige og det ønskværdige. Formulér mål for både kortsigtede og langsigtede virkninger. Målene kan være af forskellig karakter: Kvalitative (observationer, interviews, fokusgrupper mm.) Kvantitative (tal, statistik) Hypoteser (ved mere nytænkende mål må man ty til hypoteser for fremtidsscenarier: Man beskriver, hvordan man forestiller sig, målet vil kunne influere Kvantitative Kvalitative Hypoteser Fase 6 Kort 5
13 Samskabende Ringe i vandet Co-creation initiativer medfører ofte bonuseffekter, eller Ringe i vandet, som kan være uforudsigelige og svære at opstille mål for på forhånd. Ringe i vandet ligger ud over de mål, I først havde sat jer, men som undervejs viser sig at have værdi. Ringe i vandet kan have værdi for jer selv, for andre aktører og for helt andre sammenhænge, som ligger uden for initiativet. Det tager tid at etablere et co-creation initiativ og det varer typisk også længere, før man kan se helt konkrete resultater af initiativet, end vi er vant til i politiet. Derfor er det væsentligt at få registreret alle de resultater og bonuseffekter, initiativet skaber.
14 Ringe i vandet Hvorfor Man lægger ofte ikke mærke til eventuelle bonuseffekter, som skabes undervejs i et co-creation initiativ, fordi ens fokus er rettet mod de opstillede mål. Eftersom co-creation initiativer er udviklingsorienterede og fordi målene opstilles anderledes end i traditionelle projekter, er det vigtigt at have blik for ringe i vandet. Eksempler på Ringe i vandet for co-creation initiativer: Nye relationer, man kan få gavn af i andre sammenhænge. Nye idéer, som kan bruges i andre sammenhænge. Se flere eksempler på POLINTRA. Det er derfor også væsentligt at dokumentere løbende, hver gang man registrerer, at co-creation initiativet giver ringe i vandet. Dette er ligeså vigtigt, som når man registrerer, at nogle af de på forhånd opstillede mål bliver opnået. Hvordan Dokumentér jeres ringe i vandet løbende, fra initiativets begyndelse til dets afslutning. Anvend skabelonen Ringe i vandet. Fase 6 Kort 6
15 Samskabende Fælles statusmøder På de fælles statusmøder mødes alle aktørerne fra de respektive udviklingsplatforme i co-creation initiativet. Her drøftes status og fremdrift for det overordnede co-creation initiativ, ligesom eventuelle udfordringer på de enkelte udviklingsplatforme drøftes.
16 Fælles statusmøder Hvorfor De fælles statusmøder giver en samlet status på fremdriften på de enkelte udviklingsplatforme og støtte og inspiration platformene imellem. Møderne kan lede til nye initiativer på tværs af udviklingsplatforme. Samtidig sikrer de fælles statusmøder, at der ikke foregår overlappende. Hvordan Ankerpersonen er ansvarlig for i meget god tid at invitere til de fælles statusmøder, som gennemføres hvert halve år. De enkelte aktører på den samlende platform kan eventuelt skiftes til at fungere som vært for de fælles statusmøder, så man får besøgt hinanden og får et bedre kendskab til hinandens respektive organisationer. Som forberedelse sørger tovholderne for, at de respektive platforme gennemfører et Realitetstjek (Fase 7) på platformene inden hvert fælles statusmøde. Herved har alle et opdateret udgangspunkt for en fælles drøftelse af eventuelle udfordringer, behov for sparring, tidshorisonten for co-creation initiativet mv. Er der kommet en ny aktør med på en af udviklingsplatformene, skal ankerpersonen prioritere at tage et formøde med vedkommende inden det fælles statusmøde, så den nye aktør er helt opdateret på initiativet indtil nu. Dette mindsker risikoen for, at der opstår forstyrrende misforståelser til statusmødet. Referatet af det fælles statusmøde udmunder i et samlet nyhedsbrev, som baseres på platformenes statusberetninger. Overvej, om der skal være et oplæg fra en relevant oplægsholder, som kan bidrage med ny, relevant viden til arbejdet med den overordnede udfordring. Fase 6 Kort 7
17 Samskabende Nyhedsbreve Nyhedsbrevene fungerer som referat fra de Fælles statusmøder. Nyhedsbrevene skaber overblik over hvilke fokusområder, de respektive udviklingsplatforme arbejder med. De giver indblik i fremdriften i det samlede i co-creation initiativet. Nyhedsbrevene giver ligeledes indblik i de komplekse udfordringer, som hver udviklingsplatform møder i deres samskabende arbejde.
18 Nyhedsbreve Hvorfor Nyhedsbrevene sikrer, at alle aktører får indblik i status for det overordnede initiativ, hvilke aktører, der deltager på de respektive udviklingsplatforme, hvilke aktører, der pt. varetager tovholderrollerne og hvad platformene pt. beskæftiger sig med. Dette gøres efter hvert Fælles statusmøde. Herefter sender tovholderne de udfyldte skabeloner til ankerpersonen, som samler alle informationer i et overordnet nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes ud til alle aktører i initiativet. Nyhedsbrevene er ligeledes med til at legitimere værdien i, at man deler, når man i platformene støder på noget, som er svært eller udfordrende i det fælles arbejde. Nyhedsbrevene synliggør, at der bliver arbejdet på udviklingsplatformene, på trods af, at der ikke skabes synlige resultater med det samme. Nyhedsbrevene er med til at illustrere, hvor svære de komplekse udfordringer er at løse. Nyhedsbrevene skaber sammenhæng til det arbejde, der er blevet udført i co-creation initiativet hidtil. De leverer også opdaterede kontaktdata på alle deltagende aktører. Hvordan Alle tovholdere er ansvarlige for at udfylde skabelonen Nyhedsbrev vedrørende deres respektive ud vik lingsplatform. Fase 6 Kort 8
Fase 5. Etableringspakke. Etableringspakke. Fase 5 Kort 3 Skabeloner. Etableringspakken består af:
Fase 5 n består af: 1. Spilleregler for etableringsworkshoppen Markerer nødvendigheden af ligeværdighed og åbenhed. 2. Udviklingsplatformen Beskriver udviklingsplatformens valgte fokusområde. 3. Kom godt
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereEtablering. Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger.
Etablering 5 Etablering Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger. Efter aktørmøderne har I nu dannet jer et klart overblik af, hvem I ønsker
Læs mereArbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5
Fa Skabelonen til drejebogen er et skema, som udfyldes. I højre kolonne er indført en guide, som I kan lade jer inspirere af, når I planlægger jeres etableringsworkshop. Som det fremgår i beskrivelsen
Læs mereCo+creation Samskabelse med civilsamfundet. Vejledning til ledere i politiet
Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Vejledning til ledere i politiet Vejledning Indhold Udgivet af RIGSPOLITIET Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) Co-creation Vejledning 1. oplag København, december
Læs mereFase 5 Ι Kort 1 Ι Skabelon
1 2 HVORFOR Det er meget vigtigt at sikre ligeværdighed mellem de forskellige aktører hele vejen igennem co-creation initiativet. Når der sendes en enslydende invitation ud til alle, sikres et fælles,
Læs mereAktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse
Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereFase 3 Co-creation analyse
Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereNotat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest
Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,
Læs merePartnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereManual til Eksperimentarie
Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereSamskabelse: Invitér borgerne til bordet
Samskabelse: Invitér borgerne til bordet Nadia El-Gendi, seniorkonsulent camp U i Vollsmose, 30.april 2015 Lidt om Cabi Mission: At fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet Vi arbejder for at holde landets
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereFra felt til værktøjer. kort fortalt
Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereVold og Trusler Fra fortælling til forandring
Vold og Trusler Fra fortælling til forandring En forebyggelsespakke til Døgninstitutioner og hjemmeplejen Arbejdstilsynet ved Psykolog Tom Hansen 1 Fonden for forebyggelse og fastholdelse Udbyder Forebyggelsespakker
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereEtablering af selvstændige netværksgrupper Peer-Netværket Danmark
Etablering af selvstændige netværksgrupper Peer-Netværket Danmark Formål med og vision for netværksgruppen FORMÅL OG VISIONER Vision: Peer-Netværket Danmark tilbyder peer-støtte medarbejdere et fagligt
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereArbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik
Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereBARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni
BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR Tirsdag d. 3 juni Hvorfor er der behov for en ændring af plankulturen? Plans are nothing, but planning is everything (Eisenhover) OVERSIGT Vigtige
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereEuropæiske Kulturbørn
Europæiske Kulturbørn Gentænk kunst og kultur i hverdagen med de 0-8 årige børn Aktionslæring - AL Aktionslæringsmodel GENTÆNK GENTÆNK Deltagelseskultur processer processer Æstetiske Æstetiske BARN forældre
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereKONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereModtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden Indledning En god modtagelse øger motivationen og engagementet i arbejdet og har betydning i forhold til fastholdelse. Modtagelse begynder allerede når medarbejderen
Læs mereKoncept 1: Fri for struktur og støtte Vi kan selv
Koncept 1: Fri for struktur og støtte Vi kan selv Ungdomsrådets formål er at samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt, får mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs merePrincipper for. den gode indsats. i ressourceforløb
Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 1
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje? SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF
Læs mereDET BOLIGSOCIALE BIDRAG
Dialogredskab DET BOLIGSOCIALE BIDRAG Dette dialogredskab kan I benytte til at få en fælles refleksion over, hvad I kan og vil bidrage med i et samarbejde. Når I har en fælles forståelse af dette kan I
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution
Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereMusikbiblioteket. Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek
Musikbiblioteket Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek Program 09.00-09.15 Velkomst og rammesætning 09.15-09.45 Oplæg om inddragelse v/ Toke Frello 09.45-10.15 Refleksion (på tværs
Læs mereMødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011
Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereOS2 årshjul Forretningsledelsen
OS2 årshjul Forretningsledelsen Governance workshop Leverandør workshop Bestyrelsesseminar Governance workshop Leverandør workshop Generalforsamling Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Medlemsnyhedsbrev
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereByens Rum. Livet imellem husene. Sund By Netværket. #Ramme og proces
Byens Rum Livet imellem husene Sund By Netværket #Ramme og proces En samling af metoder At skabe rum til fællesskabelse af byen rum Processen i SBN netværket og i byens rum Indflyvning og invitationer
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mere