UNGDOM OG LIGESTILLING

Transkript

1 HS ANALYSE POSTBOKS NUUK TLF/FAX UNGDOM OG LIGESTILLING En undersøgelse af 10. klasse elevers opgaver i hjemmet og deres syn på ligestilling Ligestillingsrådet i Grønland Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Ligestillingsrådet i Grønland. Nuuk, april

2

3 Forord I denne rapport fremlægges resultaterne fra en undersøgelse som Ligestillingsrådet i Grønland har fået gennemført om Ungdom og ligestilling. Formålet med undersøgelsen har været at få et indtryk af ungdommens opgaver i hjemmet og deres syn på ligestilling, for derigennem at få et indtryk af hvilke normer og værdier den kommende generation vokser op med. Men hvad er ligestilling egentlig for en størrelse? I Ligestillingsrådet mener vi ikke, at ligestilling skal forstås så kontant og snævert, som at mænd og kvinder skal udføre præcis det samme arbejde i hjemmet og på jobbet, og deltage lige meget i alle aspekter af det offentlige liv. Ligestilling skal nærmere forstås som lige reelle muligheder for at deltage i og uden for hjemmet. Det er således ikke nok, at kvinder formelt har samme rettigheder til at stille op til valg, hvis de reelt ikke har muligheder for at forlade hjemmet for deltage i politiske diskussioner og valgmøder. Og omvendt hjælper det ikke manden, at han har tid og lyst til at hjælpe til med flere opgaver i hjemmet, hvis kvinden ikke vil give ham lov til at påtage sig dem. I det traditionelle grønlandske samfund var der en skarp adskillelse imellem, hvad de to køn beskæftigede sig med. Kvindens arbejde havde udgangspunkt i hjemmet, hvor børnepasning, skindbehandling, syning, madlavning og lignende huslige opgaver tog det e af tiden. Mandens primære opgave var at skaffe den daglige føde og det foregik oftest langt fra hjemmet. Moderniseringen i Grønland fik store konsekvenser for den traditionelle arbejdsdeling. Mændenes position ne nogenlunde fastholdes i begyndelsen, for selv om de nu skulle være fiskere eller arbejdsmænd i stedet for fangere, så var deres primære opgave fortsat at skaffe føden (eller skaffe til føden). Kvinderne fik imidlertid nye opgaver. Det var i første omgang på fiskefabrikkerne, hvor en stor del af hverdagen skulle bruges til at forarbejde mændenes fisk. Og når kvinderne ikke længere ne være hjemme og passe børnene måtte disse passes af andre (kvinder). Udviklingen inden for områder som fx sundheds- og socialvæsen medførte også, at der blev brug for flere kvinder på arbejdsmarkedet. Udviklingen har således betydet, at kvinder i stadig stigende grad har taget arbejde uden for hjemmet og derved hjulpet mændene med den opgave, der tidligere alene var pålagt dem, nemlig at skaffe føden til familien. I hvor høj grad mændene har påtaget sig en ligeværdig del af arbejdet i hjemmet, nu hvor kvinderne ikke har så meget tid til disse opgaver længere, kan ses i den rapport om Ligestilling i Grønland som netop er udgivet af Ligestillingsrådet. Her kan det også ses, i hvor høj grad ligestillingen på arbejdsmarkedet er slået igennem, ligesom problemstillingen omkring de to køns deltagelse i det offentlige liv er blevet undersøgt. Denne rapport om Ungdom og ligestilling indledes med en række tabeller der viser, hvor meget de unge hjælper til i hjemmet, og hvad henholdsvis drenge og piger hjælper til med. Dernæst ses svarene på spørgsmål om, hvordan de voksne fordeler opgaverne i hjemmet imellem sig. Et vigtigt område her er, i hvor høj grad begge forældrene deltager i opdragelsen af børnene og dette spørgsmål er søgt grundigt afdækket. 3

4 Rapporten afsluttes med 4 tabeller om de unges mening om ligestilling i politik og uddannelse. Tilbage i historien var det alene mænd der førte sig frem i offentligheden og sad i de organer, der traf afgørelser på vegne af alle borgere. Selv om man i dag finder mange kvinder inden for alle områder af det offentlige liv, er det dog oftest som en minoritet og der er stadig lang vej før kvinder bliver lige så synlige i det offentlige liv som mændene. Her er det fristende, som en lille appetitvækker, at henvise til tabel 33 i rapporten, hvor de unge er blevet bedt om at sætte kryds ved om det politiske arbejde i landet ville blive meget bedre, bedre, uændret, dårligere eller meget dårligere, hvis der var flere kvinder, som deltog. Hele 75 procent svarede, at det politiske arbejde ville blive enten meget bedre eller bedre, mens 22 procent mente, at det ville være uændret, og 3 procent, at det ville blive dårligere. Når Ligestillingsrådet har valgt at offentliggøre rapporten, der oprindelig var tænkt og udformet som et arbejdspapir til brug i rådet, er det for at give en større kreds af interesserede direkte adgang til det væld af informationer, som rapporten indeholder. Vi håber derfor også, at rapporten vil være med til at emnet bliver sat på dagsordenen overalt i landet i hjemmene, på arbejdspladserne og i det offentlige liv. God fornøjelse med læsningen af rapporten. Ligestillingsrådet i Grønland 4

5 Indledning På foranledning af Ligestillingsrådet i Grønland har HS Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 10. klasses elever fra hele landet. Formålet med undersøgelsen er at afdække ligestillingen mellem kønnene blandt de unge i 15 års alderen i dagens Grønland. Undersøgelsen fokuserer på: 1) hvilke arbejdsopgaver de unge udfører i hjemmene, 2) hvordan deres forældre fordeler opgaverne i hjemmene imellem sig, 3) hvordan de unge ser på kønsroller og politik og hvordan de vurderer de to køns muligheder for at få en uddannelse. Rapporten er udformet som en kommenteret tabelsamling. De første tabeller er relativt udførligt kommenteret for at vise systematikken, mens de overordnede eller bemærkelsesværdige sammenhænge er kommenteret i de efterfølgende tabeller. Metode og repræsentativitet HS Analyse udsendte i slutningen af februar 2000 et spørgeskema, udarbejdet i samarbejde med Ligestillingsrådet, til alle elever i folkeskolens 10. klasser. I alt 498 spørgeskemaer er kommet retur fra 46 klasser og da skemaerne blev udsendt til 56 klasser giver det en svarprocent på 82,1. Omkring 20 spørgeskemaer er blevet kasseret, enten fordi der var meget få besvarede spørgsmål, eller fordi besvarelserne var åbenlyst forkerte. De sidstnævnte kom typisk fra sjove drenge. Da de gyldige svar er så mange og kommer fra et repræsentativt udsnit af elever fra hele landet må det antages, at undersøgelsen giver et korrekt billede af den problemstilling, der undersøges. Sammenfatning af konklusioner A) De unges arbejdsopgaver i hjemmet Der er betydelig forskel på hvilke arbejdsopgaver piger og drenge hjælper til med at udføre i hjemmet. Når de traditionelle kvindeopgaver som rengøring, børnepasning og madlavning skal udføres, er det stadig pigerne, der for det e bliver bedt om at hjælpe til. Selv om det er pigerne der hjælper til i hjemmet og derfor bruger mere tid på det end drengene, er der formentlig sket en ændring på området de seneste år. Det ses bl.a. af, at de unge selv mener at børn skal lære så meget som muligt af både deres far og mor, frem for at lære at lave det, som traditionelt er mande- eller kvindearbejde. B) De voksnes fordeling af arbejdsopgaverne i hjemmet Når man sammenligner de unges vurdering af, hvordan de voksne fordeler arbejdsopgaverne i hjemmet imellem sig, med den vurdering som de voksne selv gav i forrige undersøgelse, stemmer tallene ganske godt overens. Dog er der en tilbøjelighed til, at de unge vurderer deres mødres indsats lidt højere end de voksne selv gør, især end deres fædre gør. 5

6 C) Ligestilling i politik og uddannelse Et overvældende flertal af de unge mener, at det politiske arbejde ville blive meget bedre, hvis der var flere kvinder, som deltog. Imidlertid er der ikke så mange af de unge selv, der på dette tidlige tidspunkt i deres liv har besluttet, at de vil søge politisk indflydelse. Generelt for de unge i undersøgelsen gælder, at de traditionelle kønsrollemønstre er svagest blandt de unge i Nuuk. Piger i Yderdistrikterne bruger tid på opgaver i hjemmet, mens drenge i Sydgrønland er dem, der bruger mindst tid. For sidstnævnte gælder i øvrigt, at det også er den gruppe, der er mindst tilfredse med omfanget af deres opgaver, hvorfor en nærliggende konklusion må være, at drenge i Sydgrønland ønsker at deltage mere i løsningen af arbejdsopgaverne i hjemmet. Tabellerne I den første tabel vises svarpersonernes fordeling på 8 baggrundsvariabler i absolutte tal og procent. Disse baggrundsvariabler er grundlaget for analysen af de enkelte spørgsmål i rapportens øvrige tabeller. De mange opdelinger i hvert skema kan virke trivielle, men kan anvendes af elever eller andre, der ønsker at dykke længere ned i en særlig problemstilling. Da de to køn er i centrum i ligestillingsspørgsmålet er baggrundsvariablen arbejde opdelt i henholdsvis mænd og kvinder i tabel 1-e og tabel 1-f. I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål, idet der indledes med selve spørgsmålsformuleringen. Tabel 1. Svarpersonernes fordeling på baggrundsvariablerne : Er du dreng eller pige? Ud af undersøgelsens 498 respondenter har 494 besvaret spørgsmålet om køn. Det fremgår af tabel 1-a, at 246 drenge og 248 piger har udfyldt skemaet, hvilket giver en fordeling på 50 procent til hvert køn. : Hvor har du boet længst tid i dit liv? I alt 493 elever svarede på dette spørgsmål, hvoraf de 481 havde sat kryds ved enten by i Grønland eller bygd i Grønland. Der var således 12 elever, som svarede Danmark eller andet og dette er for lille et antal til at deres særlige holdninger kan gøres til genstand for en nærmere analyse. Formålet med denne variabel er at undersøge om stedet for opvæksten har betydning for kønsrollemønstre og de unges holdning til ligestilling i øvrigt. : Hvor mange personer (børn og voksne) bor I sammen hjemme hos dig? (hvis du kommer fra en bygd og nu bor på skolehjem/kollegium i byen, skal du beskrive forholdene i dit hjem i bygden)? I tabel 1-c er husstandsstørrelse fordelt i 3 kategorier henholdsvis 1-3 personer, 4-5 personer og 6 eller flere personer. Den procentvise fordeling viser at 29 procent af hjemmene befinder sig i den første kategori, 49 procent i den anden og 22 procent i den sidste. Variablen er bl.a. medtaget for at undersøge om husstandsstørrelse har betydning for, hvor meget de unge skal hjælpe til derhjemme. 6

7 : Er der hjemme hos dig en far og en mor (stedfar/plejefar og stedmor/plejemor skal også tælles med)? Af tabel 1-d fremgår at 69 procent af de unge har sat kryds ved, at der hjemme hos dem er forældre (to voksne). Herudover tilkendegiver 21 procent at de bor sammen med deres mor, 5 procent at de bor sammen med deres far og de sidste 5 procent, at de ikke bor sammen med nogen af forældrene. En del af de unge, der tilkendegiver at de bor sammen med deres mor har besvaret de spørgsmål, som er forbeholdt dem, der har både en far og en mor i hjemmet. Ved at se på disse besvarelser, viser det sig, at mange af de unge, der har en stedfar eller mors kæreste boende derhjemme, har sat kryds ved, at de bor sammen med deres mor. e) fars arbejde: Hvad er din fars (stedfars/plejefars) sædvanlige arbejde/erhverv? I tabel 1-e vises de 5 oftest forekommende erhvervskategorier for elevernes fædre. Det skal bemærkes, at en del besvarelser er af en karakter, hvor det ikke er muligt at vide, om arbejdet skulle karakteriseres som ufaglært, faglært eller lav funktionær. Det gælder fx når der bliver svaret at faderen arbejder i Nuka A/S eller Pilersuisoq. Er svarene usikre er de ikke medtaget når denne underopdeling vises. I den første kategori ses fisker/fanger, dernæst følger ufaglært arbejder, faglært arbejder, lav funktionær fx. assistent eller overassistent og til sidst øvrig funktionær, hvilket fx er lærere, fuldmægtige, akademikere og politibetjente. Det fremgår, at i alt 359 unge har tilkendegivet at deres fædre tilhører en af disse kategorier. f) mors arbejde: Hvad er din mors (stedmor/plejemors) sædvanlige arbejde/erhverv? I tabel 1-f vises de 5 oftest forekommende erhvervskategorier for elevernes mødre, stedmødre eller plejemødre. Ligesom for fædrene gælder, at mange mødre er svære at placere på grund af svar som: hun arbejder i butikken eller hun arbejder i børnehaven. De fem kategorier er hjemmegående, som også dækker besvarelser som hun arbejder ikke selv om det ikke er muligt at se om vedkommende er kortvarigt ude af arbejde. De næste kategorier er ufaglært arbejder, faglært arbejder, lav funktionær og øvrig funktionær. Da der er 28 elever hvis mødre med sikkerhed kan tilknyttes gruppen af faglærte skal fordelingerne i de efterfølgende tabeller tages med et vist forbehold for denne gruppe. g) søskende: Bor der andre børn end dig derhjemme? Svarkategorierne er ja, mindre barn/børn, ja, større barn/børn, ja, både mindre og større børn og nej. Af svarfordelingen i tabel 1-g fremgår, at 42 procent af eleverne har mindre søskende boende derhjemme, 11 procent har ældre søskende boende, andre 11 procent har både større og mindre søskende boende og 36 procent har ingen søskende boende. I alle kategorier findes elever der har søskende, som er flyttet hjemmefra. Formålet med spørgsmålet er at afdække om søskendeforhold har nogen betydning for, hvor meget de unge skal hjælpe til derhjemme. Endvidere vil variablen indirekte give et indblik i, hvorvidt der er forskel på de voksnes fordeling af arbejdsopgaverne i unge familier, dvs. hvor der er yngre søskende, i forhold til i ældre familier, hvor der er ældre søskende. 7

8 h) geografiske regioner: Indtastet efter svarkode Kategorien Sydgrønland indeholder elever fra Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Ivittuut og Paamiut kommuner. Nuuk udgøres af elever fra Nuuk, mens Midtgrønland omfatter elever fra Maniitsoq og Sisimiut kommuner. Diskobugten dækker elever fra Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertarsuaq kommuner, mens Yderdistrikterne rummer elever fra Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Ammassalik og Illoqqortoormiut kommuner. I tabel 1-h ses en fin geografisk spredning af de deltagende elever, hvor der i hver af de 5 kategorier er tilstrækkeligt med respondenter til, at de kan give et godt billede af eventuelle geografiske forskelle i besvarelserne. A - DE UNGES ARBEJDSOPGAVER I HJEMMET I den første gruppe spørgsmål blev de unge bedt om at svare på, hvor meget de deltager i løsningen af en række arbejdsopgaver i hjemmet. Der blev givet følgende svarmuligheder: meget dvs. dagligt eller ofte, noget dvs. en gang imellem, sjældent og aldrig eller næsten aldrig. Tabel 2. Hjælper med at vaske op Af den øverste linje i tabel 2 fremgår, at 32 procent af de unge har svaret, at de hjælper meget med at vaske op og yderligere 44 procent, at de hjælper noget. Heroverfor står 16 procent, der tilkendegiver at de sjældent hjælper med opvasken og 8 procent der svarer aldrig. For at give et bedre overblik over besvarelserne er de to første svarkategorier efterfølgende lagt sammen til pos dvs. dem, der har svaret relativ positivt eller bekræftende på at de hjælper med opvasken, mens de to sidste kategorier er lagt sammen til neg. Det ses, at i alt 76 procent af de unge hjælper enten meget eller noget med opvasken, mens 24 procent har svaret sjældent eller aldrig. Af tabellens sidste kolonne fremgår, at i alt 448 unge har svaret på spørgsmålet. I tabel 2-a er besvarelserne fordelt på køn. Det ses, at 22 procent af drengene hjælper meget med opvasken, mens yderligere 46 procent hjælper noget. I det efterfølgende indeks er de to tal lagt sammen og det ses, at 68 procent af drengene enten hjælper meget eller noget med opvasken derhjemme. Pigernes indsats ved opvaskebaljen er noget større end drengenes. Blandt pigerne hjælper 42 procent meget med opvasken mens andre 42 procent hjælper noget. Dette giver i alt 84 procent der i det efterfølgende indeks noteres under pos. Da undersøgelsen af de unges arbejdsopgaver i hjemmet skal belyse kønsrollemønstrene, som de ser ud i dag, er de efterfølgende baggrundsvariabler alle opdelt i forhold til køn. For overskuelighedens skyld vises fordelingerne for dem, der er pos i indekset og som derfor enten deltager meget eller noget i den pågældende arbejdsopgave. Dette fremgår af den øverste linje pos - drenge - 68 og pos - piger

9 Af tabel 2-b fremgår, at andelen af drenge der hjælper til med opvasken er omtrent den samme i by og bygd, nemlig henholdsvis 67 og 70 procent. Imidlertid er der forskel på hvor ofte drengene hjælper til, idet 24 procent af drengene fra byer hjælper meget, mens dette gælder for 12 procent af drengene fra bygder. I tabellens anden del ses der at være en endnu større forskel, når man ser på pigernes indsats i henholdsvis by og bygd. Mens 82 procent af pigerne fra byer således hjælper til med opvasken gælder dette for 96 procent af pigerne fra bygder. Sammenligner man drenge og piger fra henholdsvis by og bygd ses en meget betydelig forskel i, hvor meget de to køn deltager i opvasken derhjemme. Dette gælder især når man undersøger, hvem der hjælper meget og hvem der blot hjælper noget. Af tabel 2-c fremgår, at i husstande med få medlemmer er der forholdsvis mange unge som vasker meget op, og forholdsvis få der vasker noget op. En forklaring ne hænge sammen med, at enten hjælper de unge til med opvasken eller også gør de det ikke. Dem, der hjælper til og bor i en lille husstand, må deltage ofte, hvorimod dem, der bor i en større husstand bedre kan deles om opgaven. Den næste baggrundsvariabel i tabel 2-d viser at drenge, der bor sammen med deres mor, hjælper mere med opvasken end drenge, der bor sammen med begge forældre. Imidlertid gælder det modsatte når man ser på pigerne. Her er det dem, der bor sammen med begge forældre, der hjælper med opvasken. Denne sammenhæng går igen i flere af de efterfølgende tabeller. Af tabel 2-e fremgår, hvordan søskende indvirker på om de unge hjælper til med opvasken. For såvel piger som drenge gælder, at dem, der enten har mindre søskende eller både mindre og større søskende hjælper mere med opvasken end dem, der har større søskende eller slet ingen. I den sidste baggrundsvariabel er de unge opdelt i forhold til hvor de kommer fra i landet. Blandt drengene er det dem, der kommer fra Nuuk, der er de flittigste med opvasken, mens pigerne fra Nuuk ikke vasker hyppigere op drengene. Dette er ikke tilfældet i de andre landsdele, hvor pigernes andel i opvasken klart overstiger drengenes. Tabel 3. Hjælper med at bære køkkenaffald ud I den øverste linje i tabel 3 ses, at 17 procent af de unge hjælper meget med at bære køkkenaffald ud, mens yderligere 44 procent hjælper noget. I alt giver det 61 procent, der kan noteres som pos i det efterfølgende indeks. Nedenfor i tabel 3-a er eleverne opdelt i drenge og piger. Det bemærkes, at der ikke er den store forskel i de to køns deltagelse i affaldsudbringningen. Ser man i tabel 3-b forekommer der at være en lille overvægt af drenge i byer, der hjælper med affaldsposen i forhold til piger. I forhold til flere af de andre arbejdsopgaver i hjemmet er det således et område, hvor drengene er godt med. I tabel 3-f bemærkes, at der også her er geografiske forskelle i, hvor meget de unge hjælper til. De flittigste drenge findes i Nuuk mens de flittigste piger kommer fra Midtgrønland, dvs. Maniitsoq og Sisimiut. 9

10 Tabel 4. Hjælper med at hente vand Som det ses i den øverste linje er det godt halvdelen af de unge, som har svaret på dette spørgsmål. I virkeligheden burde langt flere have sprunget spørgsmålet over, da de fleste husstande i dag har indlagt vand eller vandtank. I den øverste linje i tabel 4 ses, at 24 procent af de unge, der har svaret på spørgsmålet, henter vand enten meget eller noget. Vandhentning ses især at være et drengeanliggende, men godt halvdelen af pigerne fra bygder, hjælper også til. Tabel 5. Hjælper med at passe børn I tabel 5 ses der nærmere på, hvem af de unge der passer mindre søskende. I alt 210 elever har svaret på spørgsmålet og af dem svarer 11 procent, at de passer mindre søskende meget, mens 27 procent svarer noget. Herefter følger 26 procent der sjældent passer mindre søskende og 36 procent der aldrig gør det. I tabel 5-a bemærkes, at piger er betydeligt flittigere børnepassere end drenge. I tabel 5-b ses endvidere, at flere unge fra bygder end fra byer passer børn, hvilket bl.a. kan skyldes, at der bliver født forholdsvis flere børn i bygderne, hvorved der er flere børn at passe. I den geografiske opdeling af de unge i tabel 5-f ses, at det er sjældnere, at piger i Nuuk passer børn end piger i andre dele af landet. Dette kan skyldes, at institutionsdækningen i Nuuk er god i forhold til andre byer og/eller, at forholdsvis få elever i Nuuk kommer fra bygder. I Yderdistrikterne ses det, at mange piger såvel som drenge passer deres mindre søskende. Tabel 6. Hjælper med at støvsuge/støve af I den øverste linje i tabel 6 ses, at 11 procent af de unge hjælper meget med at støvsuge og/eller støve af mens 36 procent hjælper en gang imellem. Det giver i alt 47 procenter får betegnelsen pos i indekset til højre i tabellen. Af tabel 6-a fremgår, at der er stor forskel mellem drengenes og pigernes deltagelse i støvsugningen. Mens 60 procent af pigerne støvsuger meget eller noget gælder dette for 32 procent af drengene. Neden for i tabel 6-b ses, at drengene i byerne er flittigere med støvsugerne end deres kønsfæller i bygderne. Blandt pigerne forekommer der at være en svag modsatrettet sammenhæng, idet piger fra bygder oftere tilkendegiver at de støvsuger meget end piger fra byer. Blandt pigerne i tabel 6-c ses en sammenhæng imellem husstandsstørrelse og andelen der er pos med hensyn til støvsugning. I tabel 6-d antydes det, at de unge, der bor sammen med deres mor, er mindre flittige med støvsugeren end dem, der bor sammen med begge deres forældre. Geografisk er det drengene fra Nuuk, der er hjælper til med at støvsuge, mens det blandt pigerne er dem fra Yderdistrikterne, der er de flittigste. 10

11 Tabel 7. Hjælper med at udføre småreparationer Også når der skal udføres småreparationer i hjemmet er pigerne drengene overlegne. Hvor 57 procent af drengene tilkendegiver, at de hjælper meget eller noget med at udføre småreparationer, gælder det samme for 70 procent af pigerne. Ser man på baggrundsvariablerne i tabel 7 fremgår det, at piger fra bygder i særlig grad deltager med løsningen af denne opgave. Dette ligger i forlængelse af de tendenser som er vist i de tidligere tabeller og som går igen senere, nemlig at det er piger fra bygder, der deltager i løsningen af arbejdsopgaverne i hjemmet. Tabel 8. Hjælper med at vaske vinduer Vaskning af vinduer ser ikke ud til at være et hit blandt de unge. Af tabel 8 fremgår, at 24 procent af de 394 elever, som svarer på spørgsmålet, vasker vinduer jævnligt derhjemme. Tabel 9. Hjælper med at købe ind Af den øverste linje i tabel 9 fremgår, at lidt over halvdelen af de unge hjælper til med at købe ind. I tabel 9-a er tallene opdelt i henholdsvis drenge og piger, hvor det ses, at 59 procent af pigerne hjælper meget eller noget til med at købe ind, mens det samme gælder for 45 procent af drengene. Blandt drengene i tabel 9-b er der med hensyn til indkøb ikke forskel på, om de kommer fra byer eller bygder, mens det for pigerne gælder, at der er en lille overvægt af piger fra bygder, der hjælper til med at købe ind. Geografisk er det drengene fra Diskobugten, der er de mindst flittige til at købe ind til familien, mens det for pigerne er dem fra Nuuk og Sydgrønland. Tabel 10. Hjælper med at vaske gulv Når det drejer sig om gulvvask, er der stor forskel imellem drenges og pigers indsats på hjemmefronten. Godt halvdelen af de unge hjælper meget eller noget med at vaske gulv, men som det fremgår af tabel 10-a, gælder det for ca. dobbelt så mange piger som drenge. I tabel 10-b bemærkes, at de unge i bygder hjælper betydeligt mere med at vaske gulv end de unge i byer. Sammenhængen imellem husstandsstørrelse og gulvvask i tabel 10-c viser, at jo større husstand jo mere skal de unge hjælpe til med denne opgave. Ser man på den geografiske fordeling af svarene viser det sig, at det er unge i Midtgrønland og Yderdisktrikterne, der er de flittigste til at hjælpe med at vaske gulv. 11

12 Tabel 11. Hjælper med at lave mad Af tabel 11 fremgår, hvor mange af de unge der regelmæssigt hjælper til med at lave mad derhjemme. Her skal det bemærkes, at de elever der bor på elevhjem/kollegium fordi de fx kommer fra en bygd, er blevet bedt om at svare på, hvordan det forholder sig, når de er hjemme hos familien. I tabellens øverste linje ses, at i alt 41 procent af de unge enten hjælper meget eller noget når der skal laves mad. Ser man på drenge og piger for sig i tabel 11-a fremgår det, at 30 procent af drengene jævnligt laver mad, mens dette gælder for 51 procent af pigerne. I rækken af tabeller om de unges indsats på hjemmefronten er der en overvægt af arbejdsopgaver, hvor de unge fra bygder hjælper særlig meget til. Af tabel 11-b fremgår imidlertid, at dette ikke gælder med hensyn til madlavning. Her ses såvel drenge som piger fra byer at være dem, der deltager. Tabel 12. Hjælper med at vaske tøj Med hensyn til tøjvask er det igen omkring halvdelen af de unge der er aktive. Af tabel 12-a fremgår imidlertid, at der er meget stor kønsmæssig forskel på de unges deltagelse. Mens 65 procent af pigerne regelmæssigt vasker tøj, gælder det samme for 26 procent af drengene. Det er især drenge fra bygder, der trygt overlader tøjvasken til andre. Dette har indflydelse på fordelingen i tabel 12-f idet særlig mange drenge i 10. klasser i Yderdistrikterne kommer fra bygder. Med hensyn til piger og tøjvask bemærkes det, at pigerne fra Nuuk endnu engang er dem, der i forhold til de øvrige piger i landet, hjælper mindst til. Tabel 13. Hjælper med snerydning Tabel 13 viser, at snerydning stadig er en drengeopgave. I alt 59 procent af drengene hjælper således meget eller noget med at rydde sne, mens dette gælder for 14 procent af pigerne. Ser man på fordelingerne i tabel 12-b og tabel 13-f, er det drengene i bygder og i Yderdistrikter, der oftest hjælper til med at skovle sne. En væsentlig årsag til denne sammenhæng skyldes ganske givet, at der i de større byer findes mange boligblokke, hvor ansatte viceværter tager sig af snerydningen. Tabel 14. Tid om dagen, der bruges på at hjælpe til derhjemme I spørgeskemaet blev de unge bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvor lang tid om dagen bruger du normalt på at hjælpe til derhjemme? 12

13 Af tabel 14 fremgår svarfordelingen i seks kategorier henholdsvis ingen, fra 0 til 15 minutter, fra 15 til 30 minutter, fra 30 til 60 minutter, fra 60 til 120 minutter og over 120 minutter altså 2 timer. Disse seks kategorier er slået sammen to og to, og de tre nye kategorier ses til højre i tabellen. Som det ses i tabel 14-a er det pigerne, der bruger langt den e tid på arbejdsopgaverne i hjemmet, hvilket stemmer fint overens med det der fremgik af gennemgangen af de enkelte arbejdsopgaver. 46 procent af pigerne i 10. klasse bruger over en time om dagen på opgaver i hjemmet, mens det samme gælder for 24 procent af drengene. Af tabel 14-b fremgår, at det især er piger fra bygder, der yder en stor indsats derhjemme, idet 59 procent af denne gruppe bruger mere end en time om dagen på opgaver i hjemmet. De unge, der alene har større hjemmeboende søskende er dem, der bruger forholdsvis mindst tid på opgaverne. Dette ses i tabel 14-e, hvor det også fremgår, at sammenhængen gælder for både piger og drenge. I tabel 14-f ses der at være store geografiske forskelle på, hvor meget tid de to køn bruger på opgaver i hjemmet i de forskellige landsdele. Næsten halvdelen af drengene i Sydgrønland, nemlig 44 procent, bruger således 15 minutter eller mindre om dagen, mens det samme gælder for 16 procent af drengene fra Nuuk. Blandt pigerne er billedet mere broget, men piger fra Yderdistrikter skiller sig ud ved at 71 procent af dem tilkendegiver, at de bruger mindst én time dagligt på opgaver i hjemmet. Tabel 15. Tilfredshed med omfanget af opgaver i hjemmet Det sidste spørgsmål der omhandler de unges arbejdsopgaver i hjemmet lød således: Hvor tilfreds er du med omfanget af de opgaver, som du har derhjemme? Af den øverste linje i tabel 15 fremgår, at 60 procent er meget tilfredse, mens yderligere 25 procent er tilfredse. Heroverfor står 13 procent som er ikke særlig tilfredse og 2 procent der er meget utilfredse. Efterfølgende er tallene lagt sammen til et tilfredshedsindeks, der viser at 85 procent af de unge enten er meget tilfredse eller tilfredse med omfanget af deres opgaver i hjemmet. I tabel 15-b bemærkes det, at der er en overvægt at piger, som er meget tilfredse med omfanget af deres opgaver i hjemmet. At det også er pigerne, der yder den største indsats, betyder således ikke, at de er de utilfredse. I forlængelse heraf er det ligeledes værd at bemærke, at de mindst tilfredse drenge findes blandt drengene i Sydgrønland, selv om det er netop denne gruppe, der bruger mindst tid på arbejdsopgaver i hjemmet. Det er nærliggende at konkludere, at drengene vil blive mere tilfredse, hvis de bliver bedt om at deltage mere i opgaverne i hjemmet. B - DE VOKSNES FORDELING AF ARBEJDSOPGAVERNE I HJEMMET De næste spørgsmål drejer sig om de voksnes fordeling af opgaver og ansvar i hjemmet. De unge, som har svaret på dette spørgsmål, kommer fra hjem, hvor der både er en mor (stedmor, plejemor) og en far (stedfar, plejefar) i hjemmet. 13

14 Spørgsmålene er en gentagelse af de spørgsmål, der blev stillet den voksne befolkning ved Ligestillingsrådets undersøgelse i november Til spørgsmålene hører 5 svarkategorier: altid eller næsten altid kvinden, kvinden, kvinden og manden omtrent lige meget, manden og altid eller næsten altid manden. I tabellerne vises først fordelingen i de fem kategorier, hvorefter de to første og de to sidste kategorier er slået sammen til en oversigt med tre kategorier. I den første kolonne i oversigten ses, hvor stor en andel af de unge der har tilkendegivet, at kvinder i overvejende grad udfører den pågældende opgave og i den sidste kolonne ses, hvor meget de mener, at det er mændene der dominerer. I midten ses en kolonne, der viser hvor stor en andel af de unge, der har svaret, at de to køn fordeler arbejdsopgaven ligeligt imellem sig. Tabel Praktiske opgaver i hjemmet Af tabellerne 16 til 20 fremgår, hvordan de unge vurderer at de voksne fordeler en række praktiske opgaver imellem sig. Det drejer sig om: daglige indkøb af mad, småreparation på boligen, den daglige madlavning, tøjvask og reparation af jolle, bil, snescooter el.lign.. De enkelte tabeller skal ikke gennemgås nærmere her, men et enkelt karakteristisk træk skal dog nævnes. Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål stemmer ganske godt overens med de svar, som den voksne del af befolkningen gav på de samme spørgsmål i november/december sidste år. Især stemmer de unges observationer meget fint overens med det, som kvinderne tilkendegav, mens det ser ud til, at mænd har en lidt højere mening om deres egen indsats i hjemmet, end de unge og kvinderne har. Tabel Hvem af de voksne bestemmer I tabel 21 til 24 ses, hvordan de unge vurderer hvem af de voksne, der bestemmer, når en række beslutninger skal tages. Det gælder: hvad der skal købes af større ting til hjemmet, hvad der skal købes af større ting til fritidsbrug, hvad man skal lave i ferierne og hvad der skal spises til dagligt. Også på disse spørgsmål ligner de unge og de voksnes besvarelser hinanden. En enkelt afvigelse finder man dog, idet der er en tendens til, at de unge generelt giver moderen en lidt større indflydelse på beslutningerne end de voksne gjorde i deres besvarelser. Tabel De voksne og børnene De næste fem tabeller viser de unges besvarelse af spørgsmål om, hvem af de voksne, som de er sammen med derhjemme, og hvem der påtager sig ansvaret for børneopdragelsen. Spørgsmålene lød - hvem af de voksne: leger du og dine søskende sammen med?, bestemmer hvad du og dine søskende må og ikke må?, plejer at irettesætte jer når I laver noget som I ikke må?, beder for det e dig og dine søskende om at hjælpe til med de forskellige opgaver i hjemmet? og har ansvaret for opdragelsen af dig og dine søskende. 14

15 Disse spørgsmål blev også stillet i den tidligere nævnte undersøgelse med voksne deltagere og svarene stemmer godt overens. Igen ser man dog en lille tilbøjelighed til, at de unge vurderer moderens indsats lidt højere end de voksne selv vurderer den. Tabel 30. Hvor godt fordeler de voksne opgaverne i hjemmet imellem sig Af tabel 30 fremgår at de unge generelt er godt tilfredse med den måde, som de voksne fordeler opgaverne i hjemmet på. Hele 93 procent tilkendegiver således at de er enten meget tilfredse - 58 procent eller tilfredse - 35 procent. Neden for i baggrundsvariablerne bemærkes at der ikke er de store forskelle imellem grupperne. Den eneste gruppe, som skiller sig ud ses i tabel 30-e og tabel 30-f under faglærte, men antallet af respondenter i denne gruppe er så lille, at sammenhængen er behæftet med stor usikkerhed. Tabel 31. Hvad børn skal lære af forældrene Tabel 31 viser fordelingen af svar på spørgsmålet om, hvad børn skal lære af de voksne. Spørgsmålet blev udformet som to udsagn, hvor de unge skulle sætte kryds ud for det svar, som de var enig i: A siger: Jeg mener, at det er vigtigt, at pigerne lærer at lave kvindearbejde og drengene lærer at lave mandearbejde B siger: Jeg mener, at det er vigtigt at børnene lærer så mange forskellige ting som muligt af både moderen og faderen. Af den øverste linje i tabel 31 ses det tydeligt, at langt størsteparten af de unge, nemlig 83 procent, mener at B er det bedste svar. I baggrundsvariablerne ses bla. at det er drenge, der tilslutter sig A og at der endvidere er en overvægt blandt dem, hvis mor er hjemmegående. I tabel 31-h ses, at der i storbyerne Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut er forholdsvis flest som er enige med B. C - LIGESTILLING I POLITIK OG UDDANNELSE I de næste tre tabeller ses besvarelsen af de spørgsmål, som omhandler ligestilling og politik, hvorefter tabelsamlingen afsluttes med en tabel om ligestilling og uddannelse. I disse tabeller er følgende baggrundsvariabler medtaget: køn, boet længst i (by, bygd), fars arbejde, mors arbejde og opdelt på regioner. 15

16 Tabel 32. Hvorfor der er flere mænd end kvinder i politik I spørgeskemaet blev de unge bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvad mener du er de vigtigste grunde til, at flere mænd end kvinder deltager i politisk arbejde? Herefter blev der givet en række grunde ud for hvilke de unge højst måtte sætte tre krydser (se kategorierne neden under tabellen). Af tabel 32 fremgår, at 43 procent af dem, der svarede, satte et kryds ved at mænd er mere interesserede i politik. På andenpladsen med 35 procent følger, at mænd kan godt lide at bestemme. Herefter kommer på tredjepladsen med 30 procent at mænd kan godt lide at snakke og føre sig frem, mens fjerde og femtepladsen er delt mellem mænd har mere tid til at deltage og mænd føler et større ansvar overfor samfundet, der begge får 24 procent. De tilsvarende tal for voksne var henholdsvis 52, 31, 40, 53 og 25 procent. Også blandt de voksne var ovennævnte fem kategorier dem, der blev peget på, men rækkefølgen er, som det ses, lidt anderledes. Tabel 33. Det politiske arbejde hvis flere kvinder i politik De unge blev også stillet følgende spørgsmål om kvinder og politik: Tror du at det politiske arbejde ville blive bedre eller dårligere, hvis der deltog flere kvinder? Svarfordelingen fremgår af tabel 33, hvor det ses, at 29 procent af de unge mener, at det politiske arbejde ville blive meget bedre, hvis flere kvinder deltog, mens 36 procent mener, det ville blive lidt bedre. Herefter følger 30 procent, der svarer, at det ville forblive uændret, mens 3 procent mener, at det ville blive dårligere og 2 procent, at det ville blive meget dårligere. I det efterfølgende indeks er de to første tal lagt sammen til kategorien bedre, mens uændret er uændret og de to sidste tal er lagt sammen til kategorien dårligere. Nedenfor i tabel 33-a bemærkes, at der er en meget lille overvægt af piger i forhold til drenge, der mener, at der er brug for flere kvinder i politik. Tabel 34. Hvem der kan tænke sig at blive politiker I det sidste spørgsmål om politik blev de unge spurgt, om de ne tænke sig at blive politiker. Svarene findes i tabel 34, og det ses, at 13 procent er positive over for muligheden, mens 37 procent ikke umiddelbart er interesserede. Som det fremgår af den tredje kolonne, har halvdelen af de unge svaret ved ikke til spørgsmålet. I tabel 34-b bemærkes, at det især er unge fra byer, der tager stilling til spørgsmålet, nemlig 56 procent mod 26 procent af de unge fra bygder. Blandt de unge fra bygder, der tager stilling til spørgsmålet er det imidlertid ca. halvdelen, der svarer bekræftende, hvilket gælder for en tredjedel af de unge fra byer. 16

17 Næsten alle de elever, der har svaret på spørgeskemaet, ønsker en uddannelse. Mange har endnu ikke taget stilling til, hvilken uddannelse det skal være, men blandt dem, der har, er de populære: politibetjent (både dreng og piger), pilot, stewardesse og journalist. Tabel 35. Lige muligheder for uddannelse Det sidste spørgsmål i spørgeskemaet lød således: Tror du, at piger og drenge har samme muligheder for at få en god uddannelse og/eller et godt job som voksen?. Følgende svarkategorier var til rådighed: nej - piger har bedre muligheder, nej - drenge har bedre muligheder, ja og ved ikke. I tabel 35 ses svarfordelingen. Langt hovedparten af de unge, der tager stilling til spørgsmålet, svarer at de to køn har lige muligheder. Ser man på dem, der ikke mener at der er lige muligheder, svarer de fleste, at det er pigernes muligheder, der er de bedste. Blandt baggrundsvariablerne bemærkes, at det især er unge, hvis fædre er fiskere/fangere og som bor i Yderdistrikterne, der mener, at pigerne har de bedste fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet. Tallene er imidlertid så små, at man skal være forsigtig med at drage for skråsikre konklusioner ud fra denne tabel alene. 17

18 Tabeloversigt Tabel 1. Svarpersonernes fordeling på udvalgte baggrundsvariabler A - Ligestillingen i hjemmet Tabel 2. Tabel 3. Tabel 4. Tabel 5. Tabel 6. Tabel 7. Tabel 8. Tabel 9. Tabel 10. Tabel 11. Tabel 12. Tabel 13. Tabel 14. Tabel 15. Hjælper med at vaske op Hjælper med at bære køkkenaffald ud Hjælper med at hente vand Hjælper med at passe børn Hjælper med at støvsuge/støve af Hjælper med at udføre småreparationer Hjælper med at vaske vinduer Hjælper med at købe ind Hjælper med at vaske gulv Hjælper med at lave mad Hjælper med at vaske tøj Hjælper med snerydning Tid om dagen, der bruges på at hjælpe til derhjemme Tilfredshed med omfanget af opgaver i hjemmet B - Ligestillingen på arbejdspladsen Tabel 16. Tabel 17. Tabel 18. Tabel 19. Tabel 20. Tabel 21. Tabel 22. Tabel 23. Tabel 24. Tabel 25. Tabel 26. Tabel 27. Tabel 28. Tabel 29. Tabel 30. Tabel 31. Hvem af de voksne ordner de daglige indkøb af mad? Hvem af de voksne ordner smårepationer på boligen? Hvem af de voksne ordner den daglige madlavning? Hvem af de voksne ordner tøjvasken? Hvem af de voksne ordner reparation af jolle, bil el. lign? Hvem af de voksne bestemmer hvad der skal købes af større ting til hjemmet? Hvem af de voksne bestemmer hvad der skal købes af større ting til fritidsbrug? Hvem af de voksne bestemmer hvad I skal lave i ferierne? Hvem af de voksne bestemmer hvad I skal spise til dagligt? Hvem af de voksne leger du og dine søskende sammen med? Hvem af de voksne bestemmer hvad du og dine søskende må og ikke må? Hvem af de voksne plejer at irettesætte jer når I laver noget, som I ikke må? Hvem af de voksne beder for det e dig og dine søskende om at hjælpe til? Hvem af de voksne har ansvaret for opdragelsen af dig og dine søskende? Hvor godt fordeler de voksne opgaverne i hjemmet imellem sig? Hvad børn skal lære af forældrene C - Ligestillingen i det offentlige liv Tabel 32. Tabel 33. Tabel 34. Tabel 35. Hvorfor der er flere mænd end kvinder i politik Det politiske arbejde, hvis flere kvinder i politik Hvem der kan tænke sig at blive politiker Lige muligheder for uddannelse 18

19 Tabel 1. Svarpersonernes fordeling på udvalgte baggrundsvariabler Variabler Fordeling Procent dreng pige 248 _ by bygd _92 _ personer personer eller fler 108 _ forældre mor far 24 5 ingen af forældre _ e) fars arbejde fisker/fanger ufaglært faglært lav funkt øvrig funkt. _61 _ f) mors arbejde hjemmegående ufaglært faglært 27 8 lav funkt øvrig funkt. _64 _ g) søskende mindre større begge ingen 174 _ h) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt _83 _

20 Tabel 2. Hjælper med at vaske op meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 68 pos - piger - 84 meget meget Variabler tilfreds noget i alt tilfreds noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

21 Tabel 3. Hjælper med at bære køkkenaffald ud meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 63 pos - piger - 59 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

22 Tabel 4. Hjælper med at hente vand meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 34 pos - piger - 14 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

23 Tabel 5. Hjælper med at passe børn meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 28 pos - piger - 49 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre mindre/større f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

24 Tabel 6. Hjælper med at støvsuge/støve af meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 32 pos - piger - 60 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

25 Tabel 7. Hjælper med at udføre småreparationer meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 57 pos - piger - 70 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

26 Tabel 8. Hjælper med at vaske vinduer meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 13 pos - piger - 34 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

27 Tabel 9. Hjælper med at købe ind meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 45 pos - piger - 59 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

28 Tabel 10. Hjælper med at vaske gulv meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 34 pos - piger - 64 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

29 Tabel 11. Hjælper med at lave mad meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 30 pos - piger - 51 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

30 Tabel 12. Hjælper med at vaske tøj meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 26 pos - piger - 65 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

31 Tabel 13. Hjælper med snerydning meget noget sjældent aldrig pos neg svar i alt Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn pos - drenge - 59 pos - piger - 14 Variabler meget noget i alt meget noget i alt by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt

32 Tabel 14. Tid om dagen, der bruges på at hjælpe til derhjemme ingen over 60 Variabler drenge piger Baggrundsvariabler fordelt på køn drenge piger Variabler over over by bygd personer personer eller flere forældre mor e) søskende mindre større begge ingen f) geografisk Sydgrønland Nuuk Midtgrønland Diskobugten Yderdistrikt