Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL
|
|
- Anne Marie Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på ( Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling) er meget centralt for os i den Kognitive, Ressourcefocuserede og Anerkendende Pædagogik. Mange store, menneskelige udfordringer har deres udspring i og omkring den sociale kompetence. Den sociale kompetence er den basis, hvorpå mange andre kompetencer bliver funderet. Er denne basis ikke i orden, vil det ofte være vanskeligt at få de øvrige kompetencer til at udfolde sig helt. En del menneskers sociale kompetencer vil derfor skulle understøttes og hjælpes på vej, både ved hjælp af tænkningen omkring den, ved hjælp af en ressourcefocuseret tilgang, og gennem en anerkendelse af disse menneskers særlige grundvilkår (se artiklen om de menneskelige grundvilkår). Hvad er social kompetence? Social kompetence har som begreb opnået betydelig gennemslagskraft i de senere år. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med den forandringsproces, som rent samfundsmæssigt er i gang, og som indebærer stigende individualisering og dermed et skærpet focus på den enkeltes kompetencer. Der stilles i dag store, individuelle krav til det enkelte menneske, herunder store krav til den enkeltes sociale kompetence. I praksis betyder det, at skal den enkelte udnytte sine potentialer, så kræver dette som udgangspunkt en god social kompetence. Ikke mange jobs kan længere varetages uden en relativt god social kompetence, og ofte kan vi se, at de forhold, som giver vanskeligheder på arbejdspladser, centrerer sig omkring sociale aspekter, snarere end om selve arbejdsopgavernes indhold. Derudover kan man 1 Social Kompetence
2 anskue menneskeligt samvær som et menneskeligt grundvilkår, hvorved det også her giver god mening at anlægge den forståelse, at social kompetence i nogen grad udgør fundamentet for de øvrige grundkompetencer. Flere teoretikere taler om grundlæggende kompetencer som nogle, vi mennesker nødvendigvis skal besidde for at klare os i samfundet i dag. Den mest almindelige formulering af de grundlæggende, menneskelige kompetencer opstiller tre: 1) Faglig kompetence 2) Forandringskompetence 3) Social kompetence Vi opfatter som ovenfor nævnt den sociale kompetence som en del af grundlaget for de øvrige, hvilket vi vil illustrere således: Figur 1 Social kompetence kan siges at indeholde en lang, lang række af sociale færdigheder, sådan som det ses på illustrationen hvor puslespils-brikkerne skal symbolisere sociale færdigheder. Det giver bl.a. god mening i forhold til en pædagogisk praksis at opsplitte social kompetence i nogle mere operationaliserbare elementer. 2 Social Kompetence
3 Dette behandler vi mere indgående i artiklen Social Færdighedstræning. Noget som komplicerer udviklingen af sociale færdigheder er, at den indefra kommende sociale kompetence er betinget af flere forhold, spændende fra det helt specifikke interpersonelle og til bredere perspektiver omkring alder, køn og udvikling. I praksis betyder dette, at hvis man anskuer den specifikke sociale færdighed at hilse på et andet menneske, så kan det i én kontekst give god mening at sige "hej" og løfte hånden, mens det i en anden når man f.eks. ankommer til moster Odas 80 års fødselsdag kan give god mening at give hånd og nikke. Ligeså kan det være fuldt socialt acceptabelt at kravle op på sin mors skød når man er 3 år, mens dette ikke er OK, når man er 14 år - selv om lysten skulle opstå. Social kompetence jvf. KRAP I vores forståelse er social kompetence det, der sætter os mennesker i stand til at forstå og regulere sociale samspil, udvikle og vedligeholde venskaber og opnå socialemotionel gensidighed - altså dét at være i stand til at aflæse/afkode meningen med forskellige aspekter i en social kontekst, dét at kunne tage andre menneskers mentale perspektiv og forstå, hvilken betydning en given handling vil få for andre menneskers opfattelse af én. Og i forlængelse af dette: At kunne handle. Som det ses, hører der en vis kognitiv forståelse til social kompetence; vore handlinger præges af den måde, vi tænker på og ligeledes af den måde, vi italesætter handlingerne på. Hvis for eks. en ung fyr med Aspergers syndrom (som er en såkaldt gennemgribende udviklingsforstyrrelse) oplever sig nedgjort af en bagerdame og fortæller til sin mor: Nu har bagerdamen nedgjort mig, så der skal vi ikke handle mere, så kan det være meget hensigtsmæssigt at undersøge hvilke faktiske handlinger fra bagerdamens side, der ligger bag denne forståelse. Den unge fyrs erklæring udtrykker en tankemæssig konstruktion (jfr. artiklen Den Kognitive Indfaldsvinkel): Fyren oplever sig nedgjort og italesætter denne konstruktion. Men hvad er der rent faktisk sket? Jo, bagerdamen siger, at den ønskede vare koster 48,25 kr., den unge fyr afleverer en halvtredser, og bagerdamen siger: Har du ikke en 25-øre...? Fyrens tanke er: Hun ved, jeg har Aspergers syndrom - hun tror, jeg er dum, jeg ved godt, at 50 kr. er 3 Social Kompetence
4 mere end 48,25 kr., så hun skal ikke nedgøre mig jeg går min vej og vil ikke handle i den butik mere. Og det interessante spørgsmål er så: Hvordan skal vi forstå, hvor vi præcist skal sætte ind og arbejde med udvikling af social kompetence??? Tre aspekter af social kompetence /sociale færdigheder Social kompetence har i vores forståelse tre aspekter. Disse tre aspekter går faktisk igen i samtlige de enkeltfærdigheder, den samlede sociale kompetence kan siges at bestå af. De tre aspekter er: En vidensdel, en personlig drivkrafts-del og en handledel. Når vi i praksis ønsker at intervenere i forhold til udviklingen af social kompetence, er det således nødvendigt at sikre, at vi får taget højde for alle tre aspekter, også i træningen af den enkelte, konkrete sociale færdighed. Viden: De kundskaber eller den viden, der kræves for at magte en social kontekst på en kompetent måde. Dét at have viden om, hvordan man normalt agerer i en bestemt social kontekst, viden om mentale processer såsom andres tanker, andres intentioner osv. Dette element handler altså kort sagt om AT VIDE Personlig drivkraft: Drivkraften som får én til at deltage og fortsætte; dette at være motiveret for at indgå i sociale sammenhænge. Her bliver personens selvværd vigtigt, da der ofte er sammenhæng mellem den personlige drivkraft og oplevelsen af at kunne mestre. Dette element handler altså kort sagt om AT VILLE Handling: Selve handle-aspektet: Det som aktuelt gøres, altså det vi u- middelbart kan observere. Denne del skal ofte splittes op i overskuelige delelementer, som kan synliggøre selve den 4 Social Kompetence
5 konkrete handling i denne bestemte kontekst, jfr. social færdighedstræning - AT GØRE Men udgangspunkt i vores eksempel fra før (med den ynge fyr i bagerbutikken) kan man så spørge: Hvilke aspekter kan eller skal vi gå ind og arbejde med, rent praktisk pædagogisk? Når det gælder vidensaspektet: Her skal vi have formidlet viden om normal ekspeditionspraksis og om bagerdamens intentioner med sådan bare at kræve flere penge. Når det gælder aspektet personlig drivkraft: Måske ville fyren helt opgive at gå i butikker og tænke, at det ikke nyttede noget at gøre det, for alle ville opleve ham som værende dum. I givet fald ville det betyde, at dét, vi skulle arbejde med, var fyrens positive selvforståelse - og styrke denne ved hjælp af træning. Og når det gælder handle-aspektet: Her kunne vi opsplitte dét at handle i butikker i mindre del-udfordringer og derefter undersøge og øve dem, enten hver for sig eller samlet. Man kan dermed sige, at opsplitningen i tre aspekter giver et bedre afsæt for at forstå, hvor vi praktisk kan sætte ind, mens den kognitive vinkel i KRAP giver mulighed for at undersøge de tankekonstruktioner, hændelsen måtte hænge sammen med. Endelig vil vi understøtte personen i at fortsætte med at udvikle sine sociale kompetencer ved at tage udgangspunkt i ressourcer og ved at validere den unge fyr (jfr. artiklen Anerkendelse og Validering). Indre og ydre social kompetence Dét, at erhverve sig social kompetence, kan foregå enten: 1) På et ydre plan, eller 2) Både et ydre og på et indre plan 5 Social Kompetence
6 At besidde social kompetence på et ydre plan betyder, at man har lært, hvordan man gør, ved hvorfor man gør sådan, og også er i stand til at udføre dét, man har lært. At have social kompetence på et indre plan betyder i vores forståelse: At besidde de sociale færdigheder (hver med tre aspekter), der skal til, så man i enhver situation kan tilpasse sig til situationen - også selv om det drejer sig om en helt ny situation og man ikke har oplevet noget lignende tidligere. Det indvendige forhold til social kompetence forudsætter dette, netop at kunne noget, man ikke har prøvet før. Det kan siges at dreje sig om at sætte alle delelementer sammen - og derpå vælge en passende afstemt handling. Eksempelvis kan nogle mennesker godt opnå den viden, der skal til, samt den drivkraft, som er nødvendig, ligesom de herudover kan opøve en handlefærdighed, der sætter dem i stand til at udføre handlinger, som er social kompetente. Alligevel magter de stadig ikke den fulde forståelse af sociale sammenhænge - altså det indvendige forhold; kompetencen forbliver på et videns- og handleplan, og man kan sige, de primært har et udvendigt forhold til social kompetence. Med KRAP ønsker vi såvidt muligt at styrke både den indvendige og den udvendige del af den social kompetence, ligesom vi arbejder med samtlige tre aspekter (som jo er gensidigt påvirkelige) såfremt dette er påkrævet. Det er vigtigt at sige, at når en ny social færdighed læres, praktiseres den ofte på en lidt mekanisk måde og ofte med en tendens til, at man holder sig fuldstændig til planen. Efterhånden som man bliver fortrolig med færdigheden, kan der bruges mere energi på at videreudvikle den i retning af det naturlige. Et eksempel kongeligt... Forestil dig, du pludselig fik at vide, at du ville få kongeligt besøg i dit hjem. Du ville blive nøje instrueret i, hvordan tiltaleformen er og i, hvordan du i det hele taget håndterer denne nye sociale udfordring. Når de kongelige ankom, ville du holde dig 6 Social Kompetence
7 strikt til planen og derved få gennemført besøget med succes. Forudsætter vi nu, at de kongelige kom forbi på gentagne besøg, ville det stive og formelle gå lidt mere af dig, og du ville begynde at kunne handle i overensstemmelse med etiketten, uden at det ville virke stift og indøvet. Gode sociale færdigheder Hvilke sociale færdigheder har et menneske generelt brug for? Der er en række sociale færdigheder, som kan siges at høre til et veludviklet socialt repertoire, en god social kompetence. Af sådanne er det almindeligt anerkendt at opregne 6 kategorier (læg mærke til at nogle af disse 6 kategorier overlapper hinanden). Vi har til hver kategori anført en række eksempler på enkeltfærdigheder, der kan siges at høre til under den enkelte kategori: 1) Nonverbale færdigheder - Kunne holde øjenkontakt passende længe - Kunne aflæse en social gestus (f.eks. håndtegnet kom nærmere) - Kunne indtage en passende fysisk distance til andre menneske - At kunne aflæse en andens ansigtsudtryk (hvilket også er en emotionel færdighed) - At kunne afvente, at det bliver éns tur 2) Verbale færdigheder - Kunne indlede en samtale - Kunne afslutte en samtale - Have noget at tale om, svarende til situationen - Kunne håndtere en afbrydelse, mens man taler - Kunne bede om tilladelse, om lov 3) Emotionelle færdigheder - At kunne sørge for overensstemmelse mellem det, man føler, og det man udtrykker - At kunne aflæse andres følelsesmæssige tilstand - At kunne udtrykke, hvad man selv føler - At kende og kunne betegne en række forskellige følelser 7 Social Kompetence
8 4) Selvbeskyttende færdigheder - At kunne forsvare sig mod angreb - At undlade at fortælle mere om sig selv, end man har lyst til - Udvise en sund skepsis over for folk, man ikke kender 5) Problemløsningsfærdigheder - At bede om hjælp - At bede om lov - At komme ud af en svær situation 6) Intime færdigheder - At kunne forstå et "nej" - At kunne fortælle om helt personlige ting - At kunne vurdere hvor personlig, man kan/skal være i en situation Inspiration bl.a. fra : Irene H. Oestrich & Niels Kolstrup (2002): Kognitiv Terapi i Lægepraksis, Dansk Psykologisk Forlag, skema nr. 26 Mennesker er generelt sociale individer, og grundlæggende er vi som mennesker født med en udrustning, som sætter os i stand til at udvikle os som social kompetente mennesker med et passende udbud af sociale færdigheder. Når vi af forskellige årsager ikke agerer social kompetent, er det på baggrund af andre forudsætninger - og altså ikke fordi vi ikke vil. 8 Social Kompetence
v/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereSelvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Indhold Forord 7 1. Den kognitive indfaldsvinkel 13 2. Anerkendelse og validering 21 3. Ressourcefokusering i pædagogisk
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereAt få samling på tingene
Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden
Læs mereÅbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereDen Kognitive Indfaldsvinkel
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Den Kognitive Indfaldsvinkel Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/vinkel.pdf) Den Kognitive Indfaldsvinkel Gennem de sidste par årtier
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereundervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereKognitive Grundmodeller
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereProcedure for kontaktpersonfunktion
Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereÅbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereEn pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.
Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere1. Anerkendende kommunal sagsbehandling
1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,
Læs mereKognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk
Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mere4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.
4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereAnerkendelse og Validering
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Anerkendelse og Validering Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/anerkend.pdf) Anerkendelse og Validering Hvornår er det, vi som mennesker
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereAnerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk
Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereOm at tale med mennesker
Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereMedicinmodulet Symptommestringsmodulet Samtalemodulet Konfliktløsningsmodulet
Medicinmodulet (fx 3 sessioner) Symptommestringsmodulet (fx 7 sessioner) 1.At genkende tidlige advarselstegn 2.At håndtere tidlige advarselstegn 3.At genkende symptomer 4. At håndtere symptomer 5. At kende
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereFredag d. 26. oktober. v. Britt Riber
Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereSocial færdigheds test.
Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =
Læs mere