Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Transkript

1 Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder, som udgangspunkt for udviklingsplaner på det enkelte bo- og aktivitets- og beskæftigelsestilbud. 2. Konceptet for den enkelte udviklingsplan på hvert tilbud. Tilbuddets udviklingsplan indgås som en aftale mellem det enkelte tilbuds leder/forstander og afdelingschefen for SHD. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej Rammen Vision Udviklingsplanerne og fælles fokusområder drøftes på det årlige seminar for ledere og konsulenter i Social & Handicap Drift. De lokale MED-grupper inddrages. Mål og fokusområder vil være gældende, indtil de revideres. Vision for borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Vedtaget i kommunalbestyrelsen Tværgående målsætninger, politikker, strategier mv. i Gentofte Kommune Alle parter er ansvarlige for at arbejde for de målsætninger mv., der er fastsat politisk og/eller administrativt i: - Gentofte-Plan - Handicappolitik og årlige handleplaner - Sundhedspolitik og årlige handleplaner - Direktionens strategiplan - Social & Sundheds strategiske fokus Delpolitikkerne på personaleområdet. Øvrige politikker i Gentofte Kommune. Tværgående indsatsområder i Social & Handicap Drift De tværgående indsatsområder udgør indsatser, som vi arbejder med på tværs. Nogle er fælles og involverer alle tilbud. Andre involverer få tilbud: 1

2 De tværgående indsatsområder involverer ofte også parter uden for SHD og indgår i samarbejder på tværs. - Implementering af rehabiliteringsindsatsen - Socialtilsyn, kvalitetsmodel og Tilbudsportalen - Implementering af socialpsykiatriplanen: Det fælles grundlag - Det gode liv i nye rammer (moderniseringsplanen) - Implementering af arbejdet med indsatsplaner og FKO - Autismetilbud i samarbejde med Lyngby-Taarbæk. Projekter og initiativer via puljemidler: - Om sundhed og velfærdsteknologi og knyttet til Handicappolitikkens handleplaner samt Velfærdsteknologipuljen samt eventuelt statslige og regionale puljer. Fælles fokusområder og mål i Social & Handicapdrift Det borgerrettede fokus har især sit afsæt i de politisk vedtagne mål for borgerne med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte i Gentofte Plan 2016, det fælles (re)habiliteringsfokus og kvalitetsmodellen for Socialtilsynet. Social & Handicap Drifts fokus i de fælles fokusområder er borgerrettet og vi arbejder overordnet med rehabilitering eller habilitering i forhold til: 1. Mål, faglige tilgange og metoder 2. Selvstændighed, netværk og relationer 3. Sundhed og trivsel 4. Velfærdsteknologi og kommunikation Vi har et øget fokus på borgernes muligheder for leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse som muligt. Indsatserne tilrettelægges med et rehabiliterende sigte, med afsæt i borgernes ønsker for eget liv. Selvstændighed og meningsfuldhed er centrale forudsætninger i rehabiliteringsindsatsen og understøttes af forskellige faglige metoder og teknologier. Særligt er borgenes netværk og muligheder for at deltage som medborger på relevante og meningsfulde arenaer betydningsfulde elementer i den rehabiliterende tilgang. For at kvalificere de målrettede og tidsbestemte samarbejdsprocesser mellem borger, pårørende og fagfolk, arbejdes der med mål og metoder for og i indsatserne. Ad. 1: Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil videreudvikle arbejdet med pædagogiske og andre faglige mål, tilgange og metoder, for at skabe det bedst mulige afsæt for en kvalificeret rehabiliterende indsats. Det gør vi ved at: Vi arbejder systematisk med relevante mål, evidens- eller erfaringsbaserede metoder og faglige tilgange. 2

3 Vi formulerer klare, konkrete og individuelle mål for borgernes ophold i tilbuddet gennem FKO og indsatsplanen. Vi samarbejder på tværs af tilbud og enheder med fælles mål og planer for og med - borgeren og deres pårørende/netværk. Vi benytter de metoder, der bringer borgernes ønsker og behov mere i spil. Vi styrker kommunikation og dialog om indsats, roller og forventninger med borgerne, deres pårørende/og eller netværk. Vi anvender effektmåling og resultatdokumentation, som afsæt for løbende læring og forbedring af indsatsen også på tværs af f.eks. bo- og dagtilbud. Vi sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer til at kunne arbejde kvalificeret med mål, metoder, resultatdokumentation m.m. Ad. 2: Selvstændighed, netværk og relationer Vi vil fortsat være kendt for en indsats, der styrker og videreudvikler borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk i samfundet. Det gør vi ved At have fokus på aktiviteter og fællesskaber, der giver borgerne mulighed for at udvikle og anvende sociale kompetencer, relationer og selvstændighed. At være brobyggere til lokalsamfundet At styrke borgernes inklusion i samfundslivet ved at understøtte deres muligheder for uddannelse og/eller beskæftigelse gennem udvikling og læring. At samarbejde med borgeren om udarbejdelse og opfølgning på konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer, selvstændighed og netværk. At borgeren understøttes i at have og fastholde værdifulde relationer til pårørende og netværk. At borgerne bl.a. gennem brugerbestyrelser - inddrages mest muligt i beslutninger og opgaveløsningen gennem udvikling af tilbuddenes pædagogiske praksis og demokratiske processer. Ad. 3: Sundhed og trivsel Vi vil styrke borgernes sundhed og trivsel gennem forebyggelse, livsstilsændring og sundhedsfremme i hverdagen. Vi tager afsæt i et sundhedsperspektiv med en helhedsorienteret og bred tilgang. Vi har fokus på at skabe bedre lighed i sundhed. Det gør vi ved: At igangsætte og deltage i en række initiativer, der styrker borgernes trivsel og sundhed, f.eks. om sundhedsfremme og medi- 3

4 cinhåndtering. At styrke borgernes robusthed og trivsel i forbindelse ændrede livssituationer f.eks. i forbindelse med overgang fra ung til voksen eller ved indflytning i ny bolig. At understøtte samarbejde på tværs med samarbejdspartnere, der kan styrke den sundhedsfaglige indsats for borgerne i hverdagen. At inddrage medarbejdere med sundhedsfaglige kompetencer i opgaveløsningen. At iværksætte kompetenceudvikling og aktiviteter på tværs om sundhed. Ad. 4: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil styrke (re-) habililiteringsprocessen, borgerens udvikling og trivsel samt medarbejdernes arbejdsmiljø ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som et integreret middel i den pædagogiske indsats. Velfærdsteknologi kan både være it -kommunikation og konkrete velfærdsteknologiske redskaber. Vi udnytter nye teknologier til at kvalificere arbejdsgange i dagligdagen. Vi er altid bevidste om, hvilke formål og mål teknologien tjener. Vi vil i særlig grad rette indsatsen mod: Borgerens mulighed for at agere så selvstændigt som muligt i Det digitale samfund. Borgerens forudsætninger for at udvikle og udvide kompetencer og ressourcer og muligheder for selvstændigt og aktivt at kunne træffe egne valg. Borgerens oplevelse af størst mulig tilgængelighed og selvhjulpenhed i - og udenfor egen bolig. Tilbuddets egne indsatsområder: Det enkelte tilbud beskriver indsatsområder indenfor minimum 3 af de 4 fokusområder. Heraf SKAL en af indsatserne beskrives inden for fokusområde 1: Mål, faglige tilgang og metoder. Indsatsområdet er titlen på indsatsen. Målet angiver, hvad vi vil opnå. Fokusområde 1: Mål, faglige tilgange og metoder Indsatsområde: Vi vil i 2016 arbejde med dokumentation i EKJ, FKOindsatsplanen samt afprøve SMTTE modellen til effektmåling af vores indsats i forhold til den enkelte borger. Målet er: At implementere brugen af EKJ på hele BMV 20-28, så dokumentationen i forhold til den enkelte beboer samles i EKJ. At der i indsatsplanen for den enkelte beboer er formuleret konkrete og målbare mål, som blandt andet tager udgangspunkt i en (re)habiliterende indsats. At afprøve effektmålingsmodellen SMTTE i begge miljøer, til at beskrive de konkrete resultater/effekter som den enkelte beboer op- 4

5 Succeskriterierne fortæller, hvordan vi i praksis kan se, at vores indsats har været en succes. Succeskriterierne tager udgangspunkt i de indikatorer, I kan måle på. Aktiviteten (kan også kaldes interventionen) fortæller, hvad det er, vi sætter i gang for at opnå målet. Hvad det er, vi faktisk gør. når gennem arbejdet med indsatsmålene i indsatsplanerne. Succeskriterier: At alle væsentlige dokumenter vedr. den enkelte beboer ligger i EKJ. At vi ved afprøvning af SMTTE-modellen kan dokumentere effekt og resultater af en rehabiliterende indsats som er beskrevet i indsatsplanens mål, hos minimum 2 beboere i hvert af de 4 team. Aktivitet: Vi følger den tidsplan og model som vi allerede har besluttet ift. implementering af EKJ på hele tilbuddet, herunder at klæde vores superbrugere på og ift. at, gennemføre introduktion til alle faste medarbejdere. Under medarbejder introduktionen til EKJ vil vi samtidig lægge alt dokumentation vedrørende den enkelte beboer over i EKJ. På p-møderne kvalificeres og følges op på hvad og hvordan formuleres konkrete og målbare mål, samt hvad betyder det konkret for den enkelte, når vi tænker (re)habiliterende indsatser. Lederne og indsatsplans-superbrugerne introduceres af Blomsterhusene til SMTTE modellen (5 elementer: Sammenhæng mål tiltag - tegn evaluering). De 8 beboere og deres indsatsplaner vælges, og SMTTE- modellen afprøves og anvendes første gang umiddelbart efter sommerferien. Der følges op på udviklingsplanen - tidsplan og aktiviteter på MED møderne, på personalemøderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen aftales hhv. på leder- og adm. møde i februar, samt på MED-mødet den 23. februar. Fokusområde 2: Selvstændighed, netværk og relationer Indsatsområde: Vi vil i 2016 fortsat have fokus på aktiviteter som styrker og videreudvikler beboernes sociale kompetencer ved at vedligeholde eksisterende og/eller indgå i nye sociale relationer og netværk på BMV, - og for nogen også i det omgivende samfund. Målet er: At flere beboere i hus deltager i dialoger og aktiviteter, hvor temaer om sociale relationer, venskab, fællesskab og netværk er centralt, og blandt andet derved, vedligeholder, styrker og/eller udvikler den enkeltes sociale kompetencer. At medarbejderne i hus igangsætter aktiviteter sammen med og for beboerne, som giver beboerne muligheder for at vedligeholde, styrke og/eller udvikle den enkeltes sociale kompetencer. 5

6 Succeskriterier At det er dokumenteret via referater og/eller fotos og/eller videoklip, at 1/3 af beboere i hus har deltaget aktivt - enten selvstændigt eller med støtte på beboermøderne, brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne i emnerne om sociale relationer - venskab, fællesskab og netværk. At det er dokumenteret via referater og/eller fotos og/eller videoklip, at 1/3 af beboere i hus har deltaget i aktiviteter som har gjort det muligt for den enkelte beboer at vedligeholde/styrke og/eller udvikle sociale kompetencer. At det fremgår i mindst 30 % af indsatsplanerne (20-28), at der via indsatsmål arbejdes med vedligeholdelse og/eller udvikling af den enkeltes sociale kompetencer og relationer. At det med udgangspunkt i MED s liste over Hvad venskaber kan være på BMV observeres i dagligdagen på BMV 20-28, at der opstår venskaber mellem beboere i samme boenhed eller mellem beboere i forskellige boenheder, og at dette dokumenteres i EKJ og/eller via foto og/eller videoklip. Aktiviteter (24-28) Medarbejdere og ledelse i psykiatrien (24-28) fastholder sit fokus på emnet sociale relationer; venskab, netværk og fællesskaber og planlægger forberedelse og gennemførelse af beboermøderne med referatskrivning og efterfølgende forberedelse til, og deltagelse i brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne. At vi fortsætter med de udvidede brugerbestyrelsesmøder (mødedelen som er målrettet beboernes deltagelse) som giver beboerne bedre og mere rum til at alle kan præsentere sig selv, være ordstyre, lytte, og deltage og fortælle, herunder om sociale relationer, venskab og fællesskab og det at leve tæt sammen. Vi arbejder med at videreudvikle fotoreferaterne (visuelle referater) fra brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne, så beboerne rent faktisk kan se på billedreferatet, hvad vi talte om og blev enige om på møderne. (20-22) Der nedsættes en medarbejder-arbejdsgruppe på tværs af hus som skal indsamle ideer til, og organisere aktiviteter pr. hus og på tværs af husene, som tilbyder beboerne flere konkrete muligheder for at opleve sociale relationer som vedligeholder, styrker og/eller udvikler den enkeltes sociale kompetencer. I den enkelte beboers indsatsplan formuleres et mål, som konkret beskriver, hvordan der tænkes (re)habiliterende indsats ift udvikling og udvidelse af beboerens sociale kompetencer og relationer; 6

7 venskaber, netværk, fællesskaber. Der følges op på udviklingsplanen - tidsplan og aktiviteter på MED møderne, på personalemøderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen aftales hhv. på leder- og adm. møde i februar, samt på MED-mødet den 23. februar. Fokusområde 4: Velfærdsteknologi og kommunikation Indsatsområde: Vi vil i 2016 via et IT-kommunikationsforløb med Kommunikationscentret i Hillerød arbejde med at udvide og udvikle beboernes kompetencer og ressourcer til mere selvstændigt og aktivt, at kunne træffe egne valg og opleve større selvhjulpenhed, ved hjælp at kommunikative teknologier i den pædagogiske indsats. Målene er: At langt flere medarbejdere på BMV bliver mere bevidste og vidende om teknologiens muligheder som et kompenserende kommunikationsredskab for den enkelte beboer, og i praksis anvender deres viden sammen med beboerne. At flere beboere får kompetencer og flere muligheder for at kunne bruge og få glæde af forskellige teknologier. Succeskriterier: Aktivitet: Når vi i november måned kan konstatere, at 50% af medarbejdere er blevet mere kompetente til at anvende kommunikative og kompenserende teknologier. At vi kan se og konstatere, at minimum 4 beboere i hvert miljø bruger teknologier til en eller flere af de 4 beskrevne temaer (se under aktiviteter). At BMV s superbrugergruppe i praksis (kan) bistår kollegaer og beboere i arbejdet med kompenserende teknologier. At 70 % af de faste medarbejdere på BMV gennemfører et planlagt og beskrevet forløb (start februar slut november) sammen med Marcello Ghin og Michael Hjort fra Kommunikationscentret i Hillerød. At medarbejderne på Kick-off dagen udvælger beboere, hvor det sammen med Michael Hjort vurderes at give mening, at udforske brugen af kompenserende teknologi, og derefter med Kommunikationscentret igangsætter arbejdet sammen med beboerne. At en superbrugergruppe bestående af 2 medarbejdere fra hvert 7

8 team oplæres af Michael Hjort på 4 kursusdage. Superbrugergruppen samt ledergruppen har ansvaret for opfølgningen af forløbet. I slutningen af februar måned aftales, hvordan der præcist følges op på forløbet udover de allerede faste opfølgningsmøder, der er aftalt og planlagt i forløbet. Fokusområde 3: Sundhed og trivsel Opfølgning og afrapportering Dato og parter Forstander/leder er forpligtet til: At deltage i revurderingen af fokusområder og mål én gang årligt. At gennemføre en skriftlig evaluering af tilbuddets fokusområder At bidrage til løbende refleksion og læring på eget tilbud og på tværs i bl.a. lederdialogforum. Udviklingsplanen er indgået mellem Forstander: Margrethe Nørgaard Afdelingschef: Elsebet Schultz Dato: