Side 6... Hvordan virker biogasanlægget? Side 7... Er der nok foder til biogasanlægget? Side 8... Hvordan påvirkes luften og vandmiljøet?

Transkript

1

2 Indhold Side 4... Hvorfor biogas på Samsø? Side 5... Hvor skal det ligge? Side 6... Hvordan virker biogasanlægget? Side 7... Er der nok foder til biogasanlægget? Side 8... Hvordan påvirkes luften og vandmiljøet? Side 9... Hvordan påvirkes naturen og landskabet? Side Hvem skal eje og drive biogasanlægget? Side For og imod Udarbejdet af Samsø Kommune for at bidrage til, at flere læser om biogasanlægget i efteråret Med støtte fra

3 Biogas på Samsø Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2016, at der skal laves Miljøredegørelse og lokalplan for et biogasanlæg placeret på Trolleborgvej. Det omfattende materiale har vi trukket essensen ud af i denne folder, så du ikke behøver at læse over 250 sider for at blande dig i debatten. Høringsperioden er fra den 4. september til 30. oktober Planen er, at der afholdes dialogmøder i løbet af høringsperioden, hvor du kan høre mere. Du er velkommen til at foreslå emner vi skal drøfte på dialogmøder. Send dine høringssvar ind til Samsø Kommune på kommune@samsoe.dk eller aukt@samsoe.dk. Det vil indgå i den endelige politiske behandling af materialet, som vil ske i slutningen af Hvis det godkendes politisk, er det miljømæssigt muligt at bygge et anlæg på grunden. Som Århus Kommune konkluderer i udkastet til miljøgodkendelsen: Det vurderes samlet, at anlægget kan drives på denne lokalitet uden gener for omgivelserne inden for de fastsatte og vejledende grænseværdier for støj, lugt, kvælstof, grundvand, spildevand mv., og dermed uden væsentlig negativ indvirkning på miljøet, når driften sker i overensstemmelse med miljøgodkendelsen.

4 Hvorfor biogas på Samsø? Samsø har været Vedvarende Energi-ø siden 2007 og har sat som mål at blive fri for fossile brændstoffer inden Biogas på Samsø er nødvendig for at opnå det mål, og biogas kan derudover bidrage til et stigende ønske om at blive et mere cirkulært og bæredygtigt samfund. Biogas kan blive motoren i den næste store omstilling på Samsø, hvor landbrugets og husholdningernes affald skal bruges som ressourcer til næste produktion. Den største energiforbruger på øen er færgen Prinsesse Isabella. Målet er at producere nok gas til, at det kan dække færgens behov. Ved at behandle øens reststrømme (fra landbrug, industri og husholdninger) og producere vedvarende brændstof, kan der produceres gødning til landbruget og desuden blive skabt nye arbejdspladser på øen. Det er muligt for Samsø, med de rester og gylle vi har, at producere nok gas til at færgens behov kan dækkes. Biogas er den eneste teknologi på markedet, der både kan producere gas ud fra alle typer vådt affald på øen og samtidig lave god gødning til landbruget.

5 Hvor skal det ligge? Lokalplan 84-forslaget afgrænser, hvor anlægget kan bygges på Trolleborgvej. Det skal ligge over for Syltefabrikken. Der er to beboelser og flere matrikler i området. De to beboelser kan, hvis lokalplanen vedtages, opkøbes, og det vil være nødvendigt for at bygge et biogasanlæg. De vigtigste grunde til den placering er: 1. Der er en rigtig god, farbar vej, der tidligere har haft mere trafik til færgen i Kolby Kås 2. En stor del af den tynde biomasse til anlægget produceres af Syltefabrikken Derfor vil lige præcis den placering give klart mindst ekstra trafik på Samsø. Trafikken vil stige fra 1288 til 1328 forbi-kørsler i døgnet, ved at bygge anlægget. Det giver en stigning på 3,1 procent. 1/3 af trafikken vil køre mod/komme fra Kolby og 2/3 vil køre mod/komme fra Tranebjerg-siden. Til sammenligning kørte der i 2001 ca. 20 procent flere biler på vejen, end der gør i dag.

6 Hvordan virker biogasanlægget? En tankbil med eksempelvis gylle kører på brovægten, og derefter åbnes døren til modtagehallen. Når bilen er inde lukkes døren, og tankbilen tømmes på få minutter i et rør. Herefter suges tankbilen igen fuld med færdigbehandlet biorest. Bilen skylles, porten åbnes og lukkes igen, når bilen er kørt på brovægten. Den færdige biorest-gødning køres til landmandens lagertank, så han kan bruge det til foråret, hvor det i øvrigt lugter meget mindre end rå-gylle, når det bringes ud på markerne. Inde i modtagehallen er der undertryk og luften suges til renseanlægget, hvor det i to trin bliver renset inden det ledes ud gennem skorstenen. Hvis der kommer dybstrøelse eller andre lugtende biomasser til, oplagres de i lukket hal med udsug til luftrens. Gyllen blandes med halm og fx spildkartofler og udrådner i en gastæt tank i ca. en måneds tid. En del af halmens og gyllens kulstof bliver til metan, som opsamles i et lille lager. Gassen skal behandles efter rensning til komprimeret eller flydende gas. Komprimeret gas er standard, men det at gøre gas flydende i lille skala er mere tricky. Hvad der skal ske med gassen er ikke afklaret endnu, men det bliver naturligvis afklaret før investeringsbeslutning.

7 Er der nok foder til biogasanlægget? Der er gylle og restprodukter nok til at producere den samme mængde gas som færgen bruger. Der er i VVM redegørelsen planlagt et anlæg med to adskilte linjer: En gul Affald-til Ressource linje, der behandler procesvand fra Samsø Syltefabrik, spildkartofler, halm, evt. kildesorteret organisk husholdningsaffald osv. Bioresten herfra vandes ud på fx frøgræsmarker. Høet derfra kan så indgå i Grøn linje. En grøn landbrugs-linje, som behandler almindeligt gylle, halm, dybstrøelse, enggræs, frøgræshø mv, hvor bioresten kan bruges på alle marker, endog kan det give økologer mulighed for recirkuleret god gødning. På sigt vil alle øens organiske restprodukter på denne måde kunne omdannes til ressourcer, der kan erstatte importeret gødning. De to linjer giver også landmænd nye muligheder for at bruge deres efterafgrøder og lave nye sædskifter.

8 Hvordan påvirkes luften og vandmiljøet? Gylles lugte består af mange stoffer, og det er svært at måle objektivt, hvad lugt er. Man bruger en lugtenhed som målestok. Én lugtenhed er defineret som, når halvdelen af et trænet lugtpanel kan lugte en ny lugt, og 5 lugtenheder betegnes som svag lugt. Det er dog klart, at afgasset gylle lugter meget mindre end rå gylle, fordi de flygtige stoffer omdannes i biogastanken. Så når bioresten køres ud på marken som gødning, vil det klart lugte mindre end i dag. Mange naboer er naturligvis bekymrede for, hvor meget det vil lugte fra anlægget. Konkrete beregninger har vist, at i Permelille vil lugtene være fortyndet til 1-2 lugtenheder, hvor den vejledende grænseværdi er 5 lugtenheder. Biogasanlægget vil kunne lugte i indkøringen, hvor lugtfiltret skal podes, og når tanke skal tømmes. Naboer bliver varslet om risiko for lugt nogle få dage, hvor det er planlagt og ellers informeret, hvis der er uheld, som giver lugt. Det ovenstående har stor betydning, men lugten fra et anlæg handler i høj grad også meget om den daglige driftsledelse - at holde døre lukkede, få fejet og rengjort bilerne osv. Biogasanlægget forventes ikke at påvirke hverken overfladevandet eller grundvandet på Samsø negativt. Snarere omvendt, da biogasanlæg kan mindske nedsivning af nitrat til grundvandet. Der bliver lavet en jordvold om anlægget så en evt. tank-lækage ikke løber i Vestre Kanal, der afvander området.

9 Hvordan påvirkes naturen og landskabet? Naturen i form af planter og dyr forventes ikke påvirket af anlægget. Biogasanlægget vil give lidt udslip af ammoniak, men formentlig ikke nok til, at man vil kunne påvise nogle skadevirkninger. Derimod bliver landskabet på vejen i lavningen forbi anlægget meget ændret. Alle vil se anlægget tydeligt på denne kilometer lange strækning, men fordi det ligger lavt, vil det næsten ikke kunne ses andre steder fra. Så øens landskaber vil kun helt lokalt blive påvirket. Visualiseringer viser det værst tænkelige udseende af anlægget. De store tanke og bygningerne er trukket ud til vejen for at gøre det tydeligt, men der findes forskellige løsninger til, hvordan det endeligt skal se ud. Her er Samsø Kommune særdeles interesseret i gode forslag til enten at gemme anlægget væk så meget som muligt, eller til at fremhæve det som noget, vi er stolte af på Samsø. Fx med et cirkulært besøgs- og aktivitetscenter til øens mange internationale erhvervsturister og almindelige gæster. Lokalplanen giver muligheder for, at anlægget kan tegnes anderledes. Så vi lytter til gode forslag. Investorerne vil sandsynligvis gentegne anlægget inden for rammen af lokalplanen og miljøgodkendelsen.

10 Hvem skal eje og drive biogasanlægget? Vi ved endnu ikke, hvem der kommer til at bygge og drive et biogasanlæg. Men det er klart, at der er brug for investorer ude fra, som sammen med dem på Samsø, der kan og vil, må investere de ca 80 millioner kroner, et biogasanlæg vil koste. Det forventes at blive et privat selskab, meget gerne med borger- og lokale virksomhedsandele i, der producerer gassen. Landbruget skal involveres for at anlægget kan sikre sig leverancer af input og afsætning af gødningen. Hvis Prinsesse Isabella skal købe gassen, skal der laves en aftale med rederiet/kommunen, men det kan være, at det ikke starter dag ét med denne løsning. De økonomiske aspekter skal afklares i Samsø Biogas IVS et selskab der er stiftet af Samsø Grønt, Samsø Landboforening, Samsø Energi- og Miljøkontor og Samsø Kommune. Og der er kontakt til interesserede investorer. Det er beregnet, at det ansøgte biogasanlæg kan skabe ca. 13 jobs på Samsø og give en lokaløkonomisk fordel på ca. 20 mio. om året. Desuden giver et biogasanlæg mulighed for at tilknyttede erhverv - og evt. nye virksomheder - kan få behandlet restprodukter. VVM redegørelsen indeholder også en skitse til et oplevelsescenter omkring cirkulær økonomi, som der skal søges fondsmidler til at få realiseret. (På billedet nedenfor kan du se, hvordan et cirkulært besøgscenter ved biogasanlægget kunne se ud.)

11 For og imod Det er vurderet i miljøredegørelsen, at Samsø Biogas vil kunne medføre en række miljøfordele lokalt og bidrage væsentligt til Samsøs beslutning om at blive en fossilfri ø baseret på cirkulære økonomiske principper. Der vil forekomme lokale gener af anlægget i form af øget trafik og periodevist kan der være lugtgener. Især omkring indkøring af anlægget og ved driftsuheld, som dog bliver begrænset mest muligt. Anlæggets lugtbehandling udformes således at gældende grænseværdier vil blive overholdt. Der forventes ingen lugtgener i Permelille ved daglig drift. Anlægget vil dominere landskabet langs vejen på en kort strækning, men vil ikke ses meget på afstand. Trafikken på Trolleborgvej vil stige, men det vurderes, at vejen, som tidligere har været belastet af færgetrafik, er velegnet til formålet. Et skridt videre Med en miljøgodkendelse, der godkendes af Kommunalbestyrelsen, er der ryddet en vigtig sten af vejen for biogas på Samsø. Anlægget giver Samsø Kommune bedre mulighed for at opfylde kommuneplan og planstrategi samt ønsket om at blive et mere cirkulært og bæredygtigt samfund.

12 Send spørgsmål, ideer og forslag til Samsø Kommune: Kontaktperson: Knud Tybirk, Samsø Kommune Søtofte Samsø Telefon: