Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Midt Sengeafsnit for psykotiske lidelser, P2 Søndersøparken 1, 2. etage 8800 Viborg Sengeafsnittet for psykotiske lidelser er placeret på 2. etage på Søndersøparken 1 i Viborg. Organisatorisk hører afsnittet under Regionspsykiatrien Midt og er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Sengeafsnittet er indrettet med 12 enestuer med tilhørende bad og toilet. Der er fællesarealer, som består af 2 dagligstuer med TV, et aktivitetsrum med motionsredskaber og forskellige spil samt mulighed for anden kreativ udfoldelse som f.eks. male eller papirklip. Patienterne bruger privat tøj, og der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Der må ikke ryges i afdelingen og patienterne skal benytte den udendørs altan i tårnet, som der er direkte adgang til fra afdelingen, hvis de skal ryge. Maden leveres fra sygehuskøkkenet og anrettes i en buffet, hvorfra der serveres af personalet og patienterne spiser i spisestuen. Læs mere om Psykiatri og Social i RM på: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sengeafsnit for psykotiske lidelser har et tæt samarbejde med distriktspsykiatriske klinikker i Viborg, Skive og Silkeborg, Mobilteam og de øvrige sengeafsnit på Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken samt akut døgnafsnit i Silkeborg. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommunale instanser f.eks. bosteder, bo-støtter, kommunale sagsbehandlere og desuden praktiserende læger, speciallæger m.fl. Patientens pårørende er også vigtige samarbejdspartnere. Personalet på afsnittet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretær og serviceassistenter. Der er uddelegeret forskellige nøglepersonsfunktioner, herunder intern vedligeholdelsesinstruktør, NADA, ligesom afsnittet har en klinisk ansvarlig sygeplejerske. Der er tilknyttet overlæge, reservelæge samt i perioder turnuslæger. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejestuderende, varetager afdelingen også uddannelse af social- og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet er specialiseret med fokus på psykotiske lidelser, primært skizofreni. En del af patienterne har dobbeltdiagnoser med misbrugsproblematik. Der kan desuden være patienter med skizoaffektiv lidelse, patienter med retslige foranstaltninger som f.eks. surrogatfængslede, hvilket betyder, at de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i stedet for at være indsat i arresten medens de afventer en dom. Der kan ligeledes være patienter indlagt med en dom til behandling. Side 1 af 8

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger vil være de symptomer, der kan følge af en psykotisk sindslidelse. Dette kan være: social isolation angst problematikker psykotiske oplevelser medicinsvigt manglende sygdomserkendelse og forståelse minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI kognitive vanskeligheder som kan vise sig ved manglende evne til at planlægge en struktureret dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige, praktiske dagligdags opgaver indgår Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vores sygeplejefaglige tiltag tager udgangspunkt i miljøterapeutiske principper, hvilket indebærer at alle patienter får tildelt kontaktpersoner. Kontaktpersonen arbejder blandt andet med relation, træning i sociale færdigheder og deltagelse i aktiviteter, som kan være almindelige hverdagsopgaver som tøjvask, oprydning på stuen, gåtur, morgensamling for patienter og personale i afsnittet. Kontaktpersoner er ligeledes sammen med lægen og patienten ansvarlige for at planlægge, gennemføre og evaluere indlæggelsesforløbet. Sygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver tager generelt udgangspunkt i sygeplejerskens funktionsområder: At udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. I forhold til modul 8 kan nævnes følgende sygeplejefaglige opgaver: Udførende aspekt: I sygeplejen arbejdes der f.eks. med følgende - observation af symptomer og virkning / bivirkninger af behandlingsmæssige tiltag - støtte til at opretholde døgnrytme - strukturere dagen hvor der indgår almindelige aktiviteter som tøjvask, oprydning på stuen, gåtur med mere. - fokus på KRAM - brug af screeningsredskaber som f.eks. ernæring, selvmordsrisikovurdering samt BVC (brøset violence score). - fysisk aktivitet som f.eks. gåtur, brug af afsnittets motionsredskaber, - kontakt til samarbejdspartnere som f.eks. hjemmepleje, egen læge og bo-støtte - udarbejdelse af individuelle handlingsplaner og mestringsskemaer. Formidlende aspekt: I sygeplejen tilstræbes at formidle viden om psykiatriske sygdomme til patienter og pårørende i så stor omfang som muligt. Det kan f.eks. være tidlige advarsels signaler på et evt. psykotisk gennembrud, vejledning i forhold til livsstilssygdomme (KRAM). Mange patienter har et professionelt netværk, som f.eks. hjemmepleje eller bo-støtte og andre kommunale Side 2 af 8

3 repræsentanter, mens en forholdsvis stor andel af patienterne kommer fra et regionalt eller kommunalt bosted. Der er i forbindelse med udskrivelse fokus på at sikre en god overlevering til samtlige samarbejdspartnere. Ved udskrivelse er der typisk formidlet henvisning og kontakt til det ambulante regi. Ledende aspekt: I sygeplejen er der fokus på at sikre kontinuitet, og der formuleres individuelle handlingsplaner, mestringsskemaer, ligesom sygeplejen dokumenteres i MIDT EPJ. Samarbejdspartnere deltager i netværksmøder, hvor behandlingstiltag vurderes, og videre forløb planlægges. Udviklende aspekt: Der er fortløbende fokus på udvikling af sygeplejen til patienter med en psykotisk lidelse, og i den forbindelse inddrages teori og praksis viden (se i øvrigt punktet udviklings- og forskningsområder). Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnittet modtager patienter, som er visiteret fra 3.etage (sengeafsnit for modtagelse / intensiv observation og behandling). Det er oftest patienter med psykotiske gennembrud f.eks. forårsaget som følge af overbelastning, medicinsvigt, ændring i sociale forhold eller behov for medicinomlægning. Der er også en vis andel af stofpsykoser, ligesom der også modtages patienter i udredningsforløb. Patienterne er i en fase af deres sygdomsforløb, som nødvendiggør indlæggelse i et afsnit med mulighed for skærmning. Vi modtager en del patienter, som er tvangsindlagt, bliver tvangstilbageholdt eller får tvangsmedicin. Inden for de første døgn efter modtagelsen indsamles data og observationer, lægen er ansvarlig for udarbejdelse af en behandlingsplan, mens sygeplejersken er ansvarlig for udarbejdelse af en handlingsplan. Indlæggelsesvarigheden varierer fra dage til måneder. Metoder i klinisk praksis I afsnittet arbejdes der ud fra sygeplejeprocessen, der ligger til grund for udfærdigelse af handleplaner. Alle patienter ernæringsscreenes og tilbydes vejledning i forhold til kost, motion, rygning og alkohol (KRAM faktorer). Der arbejdes med diverse ratingscales inddraget. Det kan eksempelvis være ernæringsscreening, selvmordsrisiko vurdering, bivirkningsscreening. Behandlingen bygger på miljøterapeutiske principper. Sygeplejen dokumenteres i MIDT EPJ. Der indkaldes løbende til netværksmøder med relevante samarbejdspartnere. Studerende deltager i fælles refleksion og planlægning i hver vagt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er fortløbende fokus på udvikling af sygeplejen, og der er således udarbejdet retningslinjer i E-dok for flere sygeplejemæssige områder som f.eks. - kontaktpersonsordning - KRAM - Metabolisk syndrom - Miljøterapi Side 3 af 8

4 - Pårørendesamarbejde - Det gode indlæggelsesforløb - Patientsikkerhed Afsnittet er en del af Søndersøparkens fælles kvalitetsudvikling (samtlige sengeafsnit), som aktuelt handler om deeskalering og Safeward. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglige klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Side 4 af 8

5 Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Side 5 af 8

6 Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Den studerende vil blive oprettet med bruger id med adgang til Midt EPJ. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Side 6 af 8

7 Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag. at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan og har orienteret sig på praktikportalen at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i praktikportalen inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejlederpensum Side 7 af 8

8 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske i Hun har engageret sig i psykiatriens mange indsatsområder og har således deltaget i en lang række temadage og kompetenceudviklingsforløb. Hun har et solidt teoretisk funderet videngrundlag inden for hele spektret af psykiatrisk sygepleje. Hele personalegruppen er meget kvalificeret til at påtage sig den daglige vejlederopgave. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: sider Pensum for den kliniske undervisning: sider, heraf opgiver den studerende sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i individuel kliniske studieplan senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, men skal kunne dokumentere studieaktivitet for at kunne deltage i prøven. Den studerende kan ikke selv retmæssigt melde fra. Hvis forudsætninger for deltagelse i prøven ikke er opfyldt skal studievejleder involveres. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Udarbejdet af: Oktober 2016 Sengeafsnit for psykotiske lidelser, P2, Søndersøparken 1, 2. etage. Klinisk vejleder: Linette Vestergaard Bjerringholm. Afsnitsleder: Annemette Hvoldal Uddannelsesansvarlig: Ruth Skriver Godkendt af:, VIA november 2016 Side 8 af 8