RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Transkript

1 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER

2 Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december 2016 Alle 98 kommuner har besvaret Temaer for undersøgelsen: Politisk prioritering af dagtilbudsområdet Kvalitetsudvikling og opfølgning Ledelse og kompetenceudvikling Læringsmiljø Social mobilitet Samarbejde med forældre og andre aktører

3 HOVEDRESULTATER

4 HOVEDRESULTATER Politisk prioritering af dagtilbudsområdet I Kommunerne har politisk fokus på dagtilbudsområdet 55 kommuner har i høj grad politisk fokus på kvalitet i dagtilbud 39 kommuner har i nogen grad politisk fokus på kvalitet i dagtilbud Kommunerne har klare politiske mål for dagtilbudsområdet 43 kommuner har sat klare politiske mål for de kommunale dagtilbud 42 kommuner har mål for dagtilbudsområdet som indgår ide samlede mål for årsområdet 13 kommuner har ikke fastlagt politiske mål for dagtilbudsområdet, heraf har 11 kommuner planlagt en politisk proces for det. Kommunerne prioriterer ekstra midler til dagtilbudsområdet 17 kommuner har har i høj grad prioriteret ekstra midler til dagtilbudsområdet 42 kommuner har i nogen grad prioriteret ekstra midler til dagtilbudsområdet

5 HOVEDRESULTATER Politisk prioritering af dagtilbudsområdet II Kommunerne arbejder systematisk med at følge op på kvalitet, men på forskellige måder 89 kommuner har en model for, hvordan kommunalbestyrelsen kan følge udviklingen af kvalitet på dagtilbudsområdet Den gennemgående tendens er, at fagudvalget får systematiske tilbagemeldinger fra det pædagogiske tilsyn og at der udarbejdes kvalitetsrapporter

6 HOVEDRESULTATER Kvalitetsudvikling og opfølgning I Kommunerne vurderer at være i god udvikling med at udvikle kvalitet i dagtilbud 72 kommuner vurderer, at arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordring 25 kommuner vurderer at være i nogenlunde god udvikling, men med væsentlig udfordringer Kommunerne arbejder systematisk med at iagttage og vurdere kvalitet i dagtilbud på forskellige måder 94 kommuner faciliteter drøftelser på tværs af dagtilbud om, hvad der fremmer udvikling af kvalitet 73 kommuner faciliterer, at viden fra pædagogiske tilsyn systematisk deles med dagtilbud 51 kommuner har én fælles model for, hvordan kvaliteten i børnenes læring og trivsel iagttages og vurderes 68 kommuner har systematisk dialog med dagtilbudsledere med afsæt i data fra sprogvurderinger, trivselsmålinger el. lign

7 HOVEDRESULTATER Kvalitetsudvikling og opfølgning II Kommunerne er optaget af at gennemføre sprogvurderinger for alle børn 57 kommuner har politisk besluttet, at alle børn som udgangspunkt skal sprogvurderes 41 kommuner sprogvurderer, når der er formodning om at barnet kan have behov for sprogstimulering Kommunerne iagttager børnenes trivsel, men det er ikke alle kommuner, der har en systematik for det 75 kommuner iagttager børnenes trivsel i dagtilbud, heraf har 53 kommuner et kommunalt koncept 20 kommuner lader det være op til det enkelte dagtilbud at tage stilling til, hvordan børnenes trivsel iagttages og vurderes

8 HOVEDRESULTATER Ledelse og kompetenceudvikling Kommunerne har varierende ledelsesstrukturer 59 kommuner har organiseret sig med område- eller klyngeledelse 39 kommuner har et ledelsessamarbejde mellem dagtilbud og skole Kommunerne prioriterer faglig ledelse og særlige nøglemedarbejdere/kompetencepersoner 80 kommuner prioriterer i høj grad faglig ledelse på dagtilbudsområdet 95 kommuner har særlige nøglemedarbejdere/kompetencepersoner Nøglemedarbejderne/kompetencepersoner er både forankret i de enkelte dagtilbud (71) og i forvaltningen (48) Det er gennemgående, at kommunerne har nøglemedarbejdere/kompetencepersoner, med særlig viden om sprog og sprogstimulering

9 HOVEDRESULTATER Læringsmiljø Kommunerne vurderer at være i god udvikling med at udvikle motiverende og differentierede læringsmiljøer 55 kommuner vurderer at være i god udvikling med overkommelige udfordringer 41 kommuner vurderer at være i nogenlunde god udvikling med væsentlig udfordringer Der er et kommunalt potentiale i at indtænke digitale redskaber og det omkringliggende samfund i læringsmiljøerne 14 kommuner bruger i høj grad digitale redskaber til at understøtte læringsmiljøerne 59 kommuner bruger i nogen grad digitale redskaber til at understøtte læringsmiljøerne 26 kommuner bruger i ringe grad eller slet ikke digitale redskaber til at understøtte læringsmiljøerne 10 kommuner bruger i høj grad det omkringliggende samfund til at understøtte læringsmiljøerne 62 kommuner bruger i nogen grad det omkringliggende samfund til at understøtte læringsmiljøerne 27 kommuner bruger i ringe eller ingen grad det omkringliggende samfund til at understøtte læringsmiljøerne

10 HOVEDRESULTATER Social mobilitet Kommunerne vurderer at have væsentlige udfordringer med at fremme læring og trivsel hos udsatte børn 39 kommuner er i god udvikling med overkommelige udfordringer 54 kommuner er i nogenlunde udvikling, men med væsentlige udfordringer 5 kommuner har grundlæggende udfordringer Kommunerne arbejder på forskellige måder for at fremme social mobilitet 75 kommuner har en tværgående ressourceperson, der kan bistå det enkelte dagtilbud 55 kommuner har en særskilt politisk strategi med særlig fokus på udsatte børn 47 kommuner har en tværgående model for tidlig indsats målrettet børn i udsatte positioner

11 HOVEDRESULTATER Samarbejde med forældre og andre aktører Kommunerne vurderer, at samarbejdet med forældre er i god udvikling 50 kommuner vurderer, at arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer 47 kommuner vurderer, at arbejdet er i nogenlunde udvikling, men med væsentlige udfordringer Samarbejdet med øvrige aktører rummer potentialer 51 kommuner har en kommunal strategi for samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud 47 kommuner har ikke et klart defineret samarbejde, eller lader de enkelte dagtilbud definere samarbejdet Stærkt samarbejde mellem dagtilbud og skole 82 kommuner har en kommunal strategi for samarbejdet mellem dagtilbud og skole 16 kommuner har ikke et klart defineret samarbejde eller lader de enkelte dagtilbud og skoler definere samarbejdet

12 FIGURER FIGURER FRA UNDERSØGELSEN

13 Resultater fra spørgeskemaet FIGURER På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser antallet af kommuner, der har valgt den pågældende svarkategori

14 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

15 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

16 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

17 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

18 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

19 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

20 POLITISK PRIORITERING AF DAGTILBUDSOMRÅDET

21 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

22 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

23 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

24 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

25 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

26 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

27 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

28 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

29 KVALITETSUDVIKLING OG OPFØLGNING

30 LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

31 LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

32 LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

33 LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

34 LEDELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

35 LÆRINGSMILJØ LÆRINGSMILJØ

36 LÆRINGSMILJØ

37 LÆRINGSMILJØ

38 LÆRINGSMILJØ

39 LÆRINGSMILJØ

40 LÆRINGSMILJØ

41 LÆRINGSMILJØ

42 SOCIAL MOBILITET SOCIAL MOBILITET

43 SOCIAL MOBILITET

44 SOCIAL MOBILITET

45 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER

46 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER

47 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER

48 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER

49 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER

50 SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OG ANDRE AKTØRER