Når dit barn skal i skole Er udgivet af Lokaldistriktsgruppen i Vestergård, som består af lederne fra skole, SFO, og Dagtilbud

Transkript

1

2 Når dit barn skal i skole Er udgivet af Lokaldistriktsgruppen i Vestergård, som består af lederne fra skole, SFO, og Dagtilbud Billeder er taget af Christian Kongshøj, og alle børn er afbilledet med forældrenes tilladelse 5. Udgave november 2017 Har du kommentarer, eller ønsker du et eksemplar? Kontakt Dagtilbudsleder Jan Fisker - se data på bagsiden 2

3 Når dit barn skal begynde i skole Det er noget ganske særligt at begynde i skole. Som barn glæder man sig og ser frem til den første skoledag, og er i det hele taget spændt på, hvad der skal ske. I denne pjece vil vi give svar på nogle af de spørgsmål om skolestarten, man som forældre kan have. Samtidig forsøger vi at udpege nogle områder, hvor I kan hjælpe jeres barn med at være godt forberedt til overgangen fra dagtilbud til skole. I de år, der er gået forud for skolestarten, har jeres barn lært meget. Det er sket derhjemme, i vuggestuen og børnehaven og i de aktiviteter, jeres barn i øvrigt har deltaget i. 3

4 Jeg kan selv... Jeres barn har gennem lang tid øvet sig på at løse mange almindelige opgaver på egen hånd. I kan hjælpe ved at give tid til, at de fortsat øver sig på f.eks. at tage tøj på at binde snørebånd at klare toiletbesøg selv at sidde ordentligt ved bordet at holde styr på egne ting og rydde op efter sig I skolen - både undervisningen og SFO en - vil vi naturligvis gerne hjælpe børnene. Imidlertid er der intet så dejligt som med stolthed at kunne sige: JEG KAN SELV! Stolthed giver selvtillid. 4

5 Samvær og følelser Dit barns liv i børnehaveklassen og i skolefritidsordningen forløber i samvær med mange andre børn - og i forhold til dagtilbuddet - få voksne. Hjemme og i børnehaven har børnene allerede lært balancen mellem hensynet til sig selv og hensynet til de andre. Alligevel er det vigtigt, at der fortsat gives tid til at øve sig i at forstå en kollektiv besked og vide, at den ikke kun gælder de andre at turde tage kontakt til andre at tage hensyn til andre at kunne sige fra At hilse og svare, når nogen henvender sig At kunne tage hensyn til sig selv og til andre på samme tid hviler på barnets opfattelse af sig selv som værdifuldt. Det kan du læse mere om i afsnittet om selvværd. at lytte til andre at udtrykke sig at udtrykke sine følelser og f.eks. kunne sige jeg er ked af det, fordi, jeg er glad, fordi at forstå andres følelser og vise medfølelse 5

6 Fysiske færdigheder Gennem hele sin levetid har jeres barn øvet sig i at opnå stadigt flere fysiske og motoriske færdigheder, og i at blive bedre til det, som barnet allerede kan. Ved afslutningen af børnehavealderen kan de fleste børn derfor følge med på en gåtur løbe, hoppe, klatre, slå kolbøtter og cykle gribe og kaste en bold holde på en blyant skrive deres eget navn klippe efter en streg og meget andet 6

7 Fortælle og forstå Sprog er en væsentlig forudsætning De fleste børn kan derfor, når skolealfor børns sociale, følelsesmæssige og deren nærmer sig, intellektuelle udvikling. Sproget bruges til at komme i kontakt med andre, fortælle egne oplevelser sammeni leg og til at give udtryk for følelser, hængende tanker og behov. Vi tænker med forstå det, som andre fortæller sprog, og sproget er dermed et vigtigt sige rim og remser udenad grundlag for læring, forståelse og erkendelse. Der er stadig meget at lære. Derfor er det vigtigt, at de voksne, Overalt hvor jeres børn færdes, brusom er sammen med jeres børn, lytter ges sproget. Der bliver lyttet til og opmærksomt til det, som de fortæller. konstant brugt nye ord og udtryk. På den måde tillæres både det at udtryk- Sproget er vigtigt, når man skal forke sig og det at forstå mennesker. tælle og forstå - og når man skal danne venskaber. Se i øvrigt dagtilbuddets udgivelse: Vestergård - Sprogpjece 7

8 Lytte, lære og lege Børn lærer på mange forskellige måder. De fleste børn har i tiden inden skolealderen lært Det gælder for alle børn, at jo mere børnene samler opmærksomheden om det, de er i gang med, jo mere lærer de. Det er godt for børn, hvis de kan koncentrere sig (også i urolige omgivelser) har mod på at prøve nyt og eksperimentere har lyst til at lære har lyst til at lege paratviden (f.eks. forældres navne og egen adresse) begreber (f.eks. foran/bagved, over/under, og f.eks. at æbler og bananer begge er frugt) 8

9 Selvværd Selvværd minder om selvtillid. Imidlertid er selvtillid noget, man kan; selvværd er knyttet til oplevelsen af at have værdi som menneske. Børn oplever selvværdsfølelse, når de møder anerkendelse hos de voksne, som har betydning for dem - først og fremmest forældrene. Anerkendelse er i denne sammenhænge ikke så meget ros, men mere, at de voksne ser barnet der, hvor det er. Hvis et barn eks. klatrer højt op i klatrestativet på legepladsen, og siger se mig, kan det være en god idé ikke at svare, at det er flot, men måske blot anerkende, at barnet er højt oppe. Børns følelser kan man også anerkende, ved ikke at overtage dem. Hvis et barn er vred over ikke at måtte få noget bestemt, kan man sige: Jeg kan godt se, du er vred, og det kan jeg godt forstå, når du nu så gerne ville have den, men lige nu er det ikke sådan At opleve sig selv som værdifuld giver mod og evner til at... prøve nyt henvende sig til andre prøve igen, når noget ikke lykkes i første forsøg ytre sig, så alle kan høre det, der bliver sagt Forstå og bruge humor tage initiativ leve med forandringer leve med, at ikke alt går, som man havde forestillet sig leve med kritik og modspil Kort sagt at bøvle med de udfordringer livet giver 9

10 Fra børnehavetid til skoletid I den sidste tid i børnehaven, til børnene starter i skole, arbejder pædagoger i børnehaver, pædagoger i SFO og andre nøglepersoner sammen om at øge kendskabet til og lette overgangen for kommende skolebørn. I efteråret afholder skolen og dagtilbuddet i fællesskab Skoleuge. I skoleugen bliver de kommende skolebørn og pædagoger hentet i 2-kløveren, Grøftekanten, Anemonen, Grøften og Skovkanten i Vestergårdsskolens bus og kørt i skole, hvor de har forskellige fag, kommer i biblioteket, spiser mad og meget mere. På den måde får de det første indtryk af, hvad det vil sige at gå i skole og SFO. Børnene får sikkert også lejlighed til at hilse på nogle af dem, som de kender fra børnehaven, som startede i skole året før. Forældrene inviteres også til at hente deres børn på skolen en af dagene, hvor der både vil være mulighed for at høre mere om skolen og SFO, foruden, at der vil være mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål. Hen på efteråret byder Vestergårdsskolen til en forældreaften, hvor du kan møde skolens ledelse, og flere relevante personer. Formålet er at fortælle om livet i skolen og i SFO samt orientere om skoleindskrivningen. I løbet af november modtager forældrene et brev fra Børn og Unge sammen med pjecen 'Velkommen i skole'. Skoleindskrivningen foregår digitalt ved brug af Nem-ID. Her kan I læse mere: -boern-og-unge/skole/skolestart/ Indskrivning.aspx NemID er gratis og kan bestilles ved personlig henvendelse hos Borgerservice eller på Nem-IDs hjemmeside: I børnehaven er der Status- Udviklingssamtaler i efteråret med særligt fokus på skoleparathed. Med udgangspunkt i, at både I som forældre og de professionelle voksne inden samtalen har udfyldt det digitale dialoghjul, drøftes i fællesskab, hvordan I bedst kan støtte jeres barns udvikling. I forbindelse med samtalerne bliver du bedt om tilladelse til, at dagtilbud og skole udveksler nødvendige og nyttige oplysninger om dit barn. Kompetencen til at danne klasser ligger udelukkende hos skolen. De oplysninger som de får fra børnehaven og fra jer forældre indgår, såvel som andre forhold, i overvejelserne og baggrund for sammensætningen af klasserne. Informationen bruges også til at tilrettelægge den bedste modtagelse af Jeres barn i skolen. I løbet af jeres barns sidste år i børnehaveafdelingerne samles de kommende skolebørn - under forskellige former og navne - til aktiviteter som er tilrettelagt specielt for dem. Der er også besøg i børnehaverne fra SFO og skole. Det sidste år i børnehaven og overgangssamarbejdet kan også ses i grafiskform i årshjulet på side 12. I foråret arrangeres den anden skoleuge, hvor den faglige introduktion kommer til at fylde lidt mere end i efteråret, men der vil stadigvæk være tid til leg og sjov - bl.a. i SFO en. Når sommerferien nærmer sig afsluttes forårets forløb i børnehaverne med diverse festligheder. Der vil komme nærmere informationer ud til alle familier om de forskellige arrangementer i jeres barns sidste år i børnehave. I kan desuden læse mere om skoleugerne på side 13 i denne pjece. 10

11 Kort før sommerferien indbyder Vestergårdsskolen børn og forældre til besøg i børnehaveklassen og SFO. Her møder børnene de nye klassekammerater, børnehaveklasselederen og kontaktpædagogen. Efter sommerferien evaluerer skole og dagtilbud forløbet, så vi hele tiden bliver bedre til at lette overgangen fra børnehave til skole. Som forældre til et to-sproget barn Sprogscreening ved skolestart Aarhus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. Sprogscreeningen er det redskab, som anvendes for at finde de børn, der har særligt behov for sprogstøtte. Læs mere på: sprogscreening.aspx 11

12 Et typisk sidste år i børnehaven for dit barn... Der kommer separat indbydelse ud til alle arrangementerne I foråret vurderer børnehavernes pædagoger i samarbejde med jer forældre, om I synes, der er forhold som taler for, at der skal være et decideret overleveringsmøde om jeres barn. Evt. overgangssamtaler afholdes i maj måned. Fra ca. påske til starten af juni er der SFO-dage, hvor storbørnsgrupperne en gang om uge er på udflugt til SFO en på Vestergårdsskolen. I maj er der besøg i Børnehaveklasserne for nye børn. Klasserne dannes under hensyntagen til den modtagne information, og meldes ud ultimo maj eller primo juni Dit barn starter efter sommerferien - I får denne pjece udleveret 12

13 SKOLEUGER OG SFO-DAGE PÅ VESTERGÅRDSSKOLEN For alle børn i storbørnsgrupperne i Vestergård Dagtilbud Vestergårdsskolen og Dagtilbud Vestergård samarbejder om skoleuge tre dage i efteråret og igen i foråret. Børnene i Dagtilbuddets afdelinger (Grøften, Grøftekanten, Anemonen, 2-kløveren og Skovkanten) hentes sammen med deres pædagoger i skolens bus om morgenen alle tre dage, og har mulighed for at blive kørt tilbage til deres institutioner, hvis forældrene ikke henter på skolen. I perioden fra ca. påske til starten af juni arrangerer vi desuden SFO-dage for børnene en gang om ugen, hvor vi tager på udflugt til skolen og laver forskellige aktiviteter sammen. Der vil selvfølgelig blive sendt nærmere besked ud inden arrangementerne. Pædagogisk vil vi styrke: De indbyrdes relationer mellem børnene, også på tværs af afdelingerne Helt generelt, men specielt i den første skoleuge i efteråret, vil vi undgå fokus på skolefærdigheder, og i stedet rette opmærksomheden mod dannelsesmæssige udviklingspunkter som er vigtige for børnene at have gennemlevet og forsøgt at mestre inden skolestarten (se de første sider i denne pjece) Overgangsmæssigt vil vi styrke: En god og tryg overgang mellem dagtilbud og skole. Ikke nødvendigvis ved at begynde at lege skole, men ligeså meget gennem leg og andre aktiviteter At børnene bliver kendt med det at være i en skole, skolens rammer og rytme og forhåbentlig derigennem får en tryggere skolestart Relationsdannelsen medarbejderne i mellem, både internt i dagtilbuddet og mellem skole og dagtilbud Familiernes viden og kendskab til skolen og skolelivet generelt Værdier: Tryghed - Forudsigelighed - Sammenhæng - Fordybelse (i længere tid) Skovkanten 2-kløveren Anemonen Grøften 13

14 Gode råd til forældre ved skolestart Det er vigtigt, at I kan hjælpe jeres barn ved at jeres barn møder til tiden jeres barn kommer forberedt Det vil sige, at: barnet har fået en god nattesøvn og et godt morgenmåltid I sammen har pakket skoletasken barnet har en god og energirigtig madpakke med I lader barnet prøve selv at løse konflikter, mens I står på sidelinjen I lader være med at fjerne alle sten på vejen for barnet: Lad f.eks. være med at bære tasken for Jeres barn holde jer orienteret om, hvad der sker for jeres barn ved at læse orientering fra undervisning og SFO og via ForældreIntra inddrage barnet i forberedelsen af skoledagens - både undervisningens og SFO ens - gøremål vise interesse for barnets hverdag bl.a. ved at spørge om, hvordan jeres barn har haft det i dag indgå i klassefællesskabet, men også spørge til hvordan andre har det i klassen, så der fællesskabet også får fokus 14

15 For tidlig skolestart Dette afsnit omhandler nogle af de tegn på mistrivsel, der kan være, hvis et barn er startet for tidligt i skole: fysisk uro ondt i maven eller hovedet barnet gør sig usynlig barnet har svært ved at få venner barnet har svært ved at lære Der skal ansøges om udsat skolestart. Se hvorledes det sker på: Et sammenfald af disse symptomer vil være tegn på mistrivsel, og det anbefales at etablere kontakt til skole og SFO og bede om en dialog om ovenstående. I kan naturligvis også regne med, at skolen vil henvende sig til jer, hvis de oplever, at jeres barn mistrives. Oplevelsen af skolestarten kan blive negativ i stedet for engagerende og udviklende, og barnet vil have vanskeligt ved at klare sociale og faglige udfordringer. Det kan få uheldige konsekvenser langt hen i skoleforløbet. Skulle det ske, vil skolens bedste råd være, at barnet går i børnehaveklasse også det følgende år. Skoleparathed Alle børn skal ifølge loven starte i skole i det år, hvor de fylder 6 år. og drøfte det med dem, og derefter skal I kontakte skolen for et møde. Vi ved, at børn ikke udvikler sig i samme tempo, og derfor kan der være stor forskel på paratheden hos det enkelte barn. Man kan ikke lave en test, der kan afgøre, om dit barn er parat til at begynde i skole eller ej, og desuden er skolen parat til at modtage børn med de forskelligheder, de nu kommer med. Der vil dog indimellem være børn, som vil have brug for et år mere i børnehaven for at modnes og blive mere robuste. Hvis I som forældre overvejer, om jeres barn måske skal udsætte skolestarten, skal I henvende jer til pædagogerne i den børnehave, barnet går i Det er udelukkende skoleledelsen, der kan skolegangsudsætte et barn, og det kan vi kun gøre på baggrund af en fælles drøftelse med jer og barnets institution, hvor vi vurderer, hvad der samlet set vil være det bedste for barnets udvikling. Se i øvrigt: familie-boern-og-unge/skole/ Skolestart/Er-dit-barn-skoleparat.aspx 15

16 VESTERGÅRDSSKOLENS DISTRIKT VESTERGÅRDSSKOLEN Nordbyvej Viby J Tlf Skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen Mail: dkc@aarhus.dk Pædagogisk leder Mette Rasmussen Mail: metras@aarhus.dk STØTTECENTRET Pia Hangstrup Knudsen Tlf phkn@aarhus.dk SFO Nordbyvej Viby J Tlf SFO-leder Flemming Rasmussen fr@aarhus.dk 0-3 klasses team SFO: Kjeld Ørsted Jensen Tlf koej@aarhus.dk Børnehaveklasseleder: Rea Alsén Holbech reah@aarhus.dk DAGTILBUD VESTERGÅRD Nordbyvej Viby J Dagtilbudsleder Jan Fisker Tlf jafi@aarhus.dk D.I.I 2-kløveren Onsholtgårdsvej Viby J Tlf Pædagogisk Leder Sten Stensgaard Andersen stsan@aarhus.dk D.I.I Anemonen Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Jesper Hagen Pedersen jhped@aarhus.dk D.I.I Grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Hanna Timmermann hatim@aarhus.dk Skovbørnehaven Grøftekanten (Ligger i Høskoven) C/o Grøfthøjparken Viby J Tlf Pædagogisk Leder Hanna Timmermann Daglig Leder Kirsten Katborg kikat@aarhus.dk D.I.I Skovkanten & Dagplejen i Viby Damagervej Viby J Tlf / Pædagogisk Leder Gitte Wang Tlf giw@aarhus.dk 16