HVAD KOSTER EN LÆRLING?

Transkript

1 HVAD KOSTER EN LÆRLING?

2 2

3 HVAD KOSTER EN LÆRLING? Hvad koster en lærling? Det er et godt og relevant spørgsmål, som de fleste virksomheder har, når de overvejer at ansætte en lærling. Det kan være et svært regnestykke at gennemskue, da der er flere variabler at forholde til: Forskellige lønsatser, ferietillæg, pension osv. Kan det overhovedet betale sig at tage en lærling ind i firmaet? Svaret er JA. Lærlinge: En god forretning I denne pjece har vi lavet udregninger for de typiske udgifter og indtægter, som en virksomhed kan forvente gennem et lærlingeforløb. Og det viser sig at være en god forretning. Denne udregninge viser nemlig et overskud på kroner for en lærling på en almindelig elektrikeruddannelse. For EUX-lærlingen er overskuddet kroner. Pjecen er dog ikke kun til virksomheder, som overvejer at ansætte en lærling. Den kan også bruges af dig, som søger en læreplads. Du kan nemlig bruge udregningerne til at vise en virksomhed, at du er en god investering, mens du er i lære. En investering i fremtiden At have en lærling ansat er ikke kun en økonomisk investering. Det er en investering i fremtiden. For hvis man tager en lærling, er man også med til at uddanne den næste generation af elektrikere. Det er en meget vigtig opgave, da el-branchen er i en konstant udvikling, og det kræver den rette arbejdskraft. Der er brug for elektrikere med gode kompetencer. De kommer ikke af sig selv. Kompetencerne kommer via praktisk erfaring ude på arbejdspladsen. Og med en stigende efterspørgsel efter elektrikere, kan det altid betale sig at investere i fremtidens arbejdskraft. Regnestykkerne i pjecen På de efterfølgende sider kan du se udregningerne for, hvad det koster at have en lærling ansat - og ikke mindst, hvad man kan forvente at tjene. God fornøjelse Med venlig hilsen Dansk El-Forbund Ungdom 3

4 HVAD KOSTER DET AT UDDANNE EN ELEKTRIKER? Her viser vi et eksempel på de typiske indtægter og udgifter, som en virksomhed kan forvente at have gennem uddannelsesforløbet for en elektrikerlærling. Eksemplet tager udgangspunkt i en lærling, der er ansat på Elektrikeroverenskomsten. Forskellige typer indtægter og udgifter Ved ansættelse af en lærling har virksomheden forskellige typer af udgifter og indtægter. Lærlingen skal først og fremmest have sin timeløn. Dertil skal virksomheden betale feriepenge, løn under sygdom og andre ydelser, der blandt andet er fastlagt i Elektrikeroverenskomsten. For dele af timerne får virksomheden selvfølgelig også en indtægt. Den består først og fremmest af den betaling, kunderne giver, og dertil får virksomheden også forskellige refusioner, når en lærling er på skole. To eksempler på udregning: Elektrikerlærling og EUX-lærling Vores regnestykke tager udgangspunkt i to typer af uddannelser: En lærling på den almindelige elektrikeruddannelse En lærling på EUX-elektrikeruddannelsen Begge lærlinge har gennemført grundforløbet, så alle udregninger gælder udelukkende for hovedforløbet, hvor lærlingen er i lære. Den almindelige elektrikerlærling har derved 3,5 år i lære, mens EUX-lærlingen har 4 år i lære. På de næste sider, viser vi beløbene for de forskellige typer af udgifter og indtægter, og hermed også det samlede regnskab for et helt lærlingeforløb. 4

5 VIRKSOMHEDENS UDGIFTER Lønsatser gennem læreperioden De to lærlinge begynder begge deres hovedforløb 1. marts Lærlingen med 3,5 år i lære er derfor udlært 1. september 2018, mens EUX-lærlingen er udlært 1. marts Udregningen af lønudgifter er lavet ud fra minimumssatserne, der er fastlagt i Elektrikeroverenskomsten fra og Lønsatserne gennem læretiden lønperiode* = kr. 59,80 (sats 1 i 2015) 2. lønperiode = kr. 68,30 (sats 2 i 2016) 3. lønperiode = kr. 84,05 (sats 3 i 2017) 4. lønperiode = kr. 102,15 (sats 4 i 2018) Hvad er lønudgifterne? Med en 37 timers ansættelse er der i gennemsnit 1924 løntimer om året, som lærlingen skal have løn for. Betalingen for disse løntimer er den samlede betaling til lærlingen. Beløbet omfatter også løn under ferie, løn under skoleophold og løn ved søgne-og helligdage. Den samlede timeløn findes ved at gange det årlige antal løntimer (1924) med den gældende sats for de forskellige perioder. Husk, at lønnen stiger hvert år til 1. marts. Samlet timeløn gennem hele læretiden Samlet timeløn for 3,5 år i lære er Samlet timeløn for 4 år i lære (EUX) kr kr. *Begge lærlinge har gennemført deres grundforløb, og skal derfor kun være på lønsats 1 i 6 måneder. Begge lærlinge er 17 år ved begyndelsen af hovedforløbet/lærtiden. De bor blot 5 km fra skolen, så virksomheden skal ikke betale transport. 5

6 6

7 Udgifter i alt Ud over udgifter til løn, vil virksomheden også have andre ansættelsesudgifter. De ses i nedenstående tabel. Beløbene herunder viser udgifterne for hele læretiden. For en lærling med 3,5 år bliver den samlede udgift kroner Udgifter for hele perioden I alt Løntimer % ferietillæg Fritvalgsordning ATP-bidrag Svendeprøvegebyr Forsikringer Finansieringsbidrag Erhvervssygdomsforsikring Installatørens udgifter i alt For en lærling med 4 år (EUX) bliver den samlede udgift kroner Udgifter for hele perioden I alt Løntimer % ferietillæg Fritvalgsordning ATP-bidrag Svendeprøvegebyr Forsikringer Finansieringsbidrag Erhvervssygdomsforsikring Installatørens udgifter i alt Se bilag 1 for at se de årlige satser og ordforklaring for de forskellige typer af udgifter. 7

8 Hvor mange timer arbejder en lærling hos virksomheden? Vi kender nu beløbet på de typiske udgifter, en virksomhed vil have gennem et lærlingeforløb. For at gøre det samlede regnskab op mangler vi derfor kun at beregne de indtægter, som lærlingen indbringer. Men for at finde beløbet på indtægterne skal vi først vide, hvor mange timer, lærlingen, er på arbejde i firmaet. Med en ansættelse på 37 timer om ugen, vil man som fuldtidsansat have 1624 timer om året, når feriedage og helligdage er trukket fra. Men en lærling står ikke til rådighed for virksomheden alle disse timer, og virksomheden kan derfor kun forvente en direkte indtægt for dele af det årlige timeantal. De timer, hvor lærlingen er tilgængelig på arbejdspladsen, kalder vi kundetimer. Udregningen for antallet af kundetimer er herunder: Timer på skole Efter endt grundforløb har lærlingen på den 4-årige elektrikeruddannelse i alt 1295 timer på skole gennem alle årene. EUX-lærlingen har i i alt 2353 timer på skolebænken. Lovligt fravær Udover fravær ved skoleopholdene, må vi også antage, at lærlingen vil have sygefravær og andet lovligt fravær i løbet af læretiden. Det kan blandt andet være session. I vores regneeksempel har vi fastsat det lovlige fravær til 5 % af den samlede læretid. Det giver i alt 78 timers lovligt fravær om året. Udregning: Samlet antal kundetimer for læretiden Når skoleophold og lovligt fravær trækkes fra, får vi et årligt antal kundetimer på henholdsvis 1176 timer pr. år for en lærling på den 4 årige uddannelse og 957,75 timer pr. år for EUX-lærlingen Antal kundetimer gennem hele læretiden For lærling med 3,5 år i lære For lærling med 4 år (EUX) i lære =4116 kundetimer =3831 kundetimer 8

9 9

10 INDTÆGTER VED ET LÆRLINGEFORLØB I eksemplet regner vi med to forskellige typer af indtægter. Indtægten består af det beløb, virksomheden tager i betaling hos kunden - altså kundetimerne - samt en AUB-refusion, som virksomheden får refunderet, når lærlinge er på skoleophold og derfor ikke er på arbejde i virksomheden. Samtidig må vi også gå ud fra, at lærlingens arbejdstid ikke udelukkende er effektiv arbejdstid. Der vil altid blive brugt tid på oplæring osv. Vi vurderer, at virksomheden kan opnå betaling for 75 procent af lærlingens timer. Kundetimeprisen I dette eksempel har vi fastsat kundetimeprisen til 285 kroner. Prisen er fastsat ud fra en stikprøve fra virksomheder fra forskellige steder landet. Der findes ingen dokumentation for en gældende timepris for hele branchen, så den vil variere fra sted til sted. Udregning af indtægt for kundetimerne Indtægt =kundetimepris X samlet antal kundetimer X 0,75 Lærling med 3,5 år i lære (285 X 4116 X 0,75) Lærling (EUX) med 4 år i lære (285 X 3831 X 0,75) = kroner = kroner Refusion ved skoleophold Alle virksomheder, der ansætter lærlinge, får et fastsat beløb for hver uge, deres lærling er på skoleophold. Satsen er fastsat ved lov og kan ses i bilag 2. En virksomhed med en lærling, der er 3,5 år i lære, får en samlet refusion på i alt kr. En virksomhed med en lærling, der er 4 år i lære (EUX), får en samlet refusion på i alt kr. Virksomhedens samlede indtægt Virksomhedens samlede indtægt udregnes ved at lægge kundetimeprisen sammen med refusionen: Lærling med 3,5 år i lære ( ) Lærling (EUX) med 4 år i lære ( ) = kroner = kroner 10

11 DET SAMLEDE REGNSKAB Vi kender nu beløbet for både udgifter og indtægter, og kan derfor udregne den samlede økonomi for de to typer af uddannelser. Læreperiode på 3,5 år For lærlingen på den almindelige elektrikeruddannelse og med 3,5 år i lære bliver den samlede opgørelse: kroner (indtægten) kroner (udgiften) = kroner Læreperiode på 4 år (EUX) For lærlingen på den almindelige elektrikeruddannelse og med 4 år i lære bliver den samlede opgørelse: (indtægten) kroner (udgiften) = kroner Overskud For lærling med 3,5 år i lære For lærling med 4 år (EUX) i lære = kroner = kroner Lav beregning for den enkelte virksomhed Kundetimeprisen vil variere fra virksomhed til virksomhed. Hvis du ønsker en mere nøjagtig beregning for din virksomhed, skal du blot bruge din egen kundetimepris. Udregning for det samlede antal kundetimer er et standardeksempel, det samme er beregningen af udgifterne. Derfor skal du blot erstatte kundetimeprisen for at få et dækkende skøn. 11

12 BILAG TIL BEREGNING AF INDTÆGTER OG UDGIFTER Bilag 1. Udgifter Virksomhedens udgifter består af: Løn Minimumssatserne for lærlingelønnen ses i Elektrikeroverenkomsten 17, stk. 5. Beregninger er lavet udfra satserne gældende fra årene 2015, 2016, 2017 og % ferietillæg Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.1 Lærlinge får løn under ferie og skal oveni denne ferieløn have 1 % af den indtjente løn i virksomheden fra det forudgående kalenderår. Dog ikke af de lønninger, der er udbetalt i forbindelse med ferie. Fra 1,95 % i Fritvalgsordning Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 5.8 Procentsatserne forhøjes hvert år til 1. marts. ATP Lov om arbejdsmarkedstillægspension 15 Bidraget er 2.16 kroner det første år i lære. Bidraget er fra kroner pr. år. Finansieringsbidrag til ATP og lønmodtagernes Garantifond (LG) Finansieringsbidraget er i kroner, i 2016 er bidraget 614 kroner og i 2017 er bidraget 533. Da finansieringsbidraget for 2018 ikke fastlagt endnu bruger vi bidragsatsen fra Svendeprøve Lov om erhvervsuddannelser 33 stk. 4 Faget har fastsat et beløb på p.t kr. til afholdelse af svendeprøven, som arbejds giveren skal betale. Forsikringer Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring beløber sig til kr. pr. år OBS: Værktøjet, arbejdstøj, firmabil og lign. er ikke sat som en udgift for installatøren, da installatører angiveligt har udgiften ved ansættelsen af en svend i stedet for en lærling. 12

13 13 13

14 BILAG TIL BEREGNING AF INDTÆGTER OG UDGIFTER Bilag 2. Indtægter Virksomhedens indtægter består af: Kundetimepris Kundetimeprisen er i dette eksempel fastsat til 285 kroner. Den er fastsat efter en stikprøve blandt virksomheder landet over. AUB-refusion AUB-BEK nr 795 (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Beløbene er gældende fra Når en lærling er på skole, får installatøren refunderet følgende beløb pr. uge fra AUB: År Kr. pr. skoleuge Antal uger alm. Antal uger EUX Beløb alm Beløb EUX 2. års-elever års-elever års-elever års-elever OBS: Vi medregner ikke timerne placeret i grundforløbet. 14

15 V I BL K E L E R E K TRI [ GET G Y B P LO MODUNNELSE UDDA R AF E S S A M EDER H G I L MU NE I D V L SE VÆLG TJEK DEN UD PÅ ELEKTRIKERUDDANNELSEN.DK 15

16 LOKALAFDELINGER Bornholm Fabriksvej Rønne Tlf bol@def.dk Fyn Lumbyvej 11B 5000 Odense C Tlf fyn@def.dk København Tikøbgade København N Tlf kbh@def.dk Lillebælt Jens Grøns Vej Vejle Tlf lillebelt@def.dk Midtjylland Banetoften Holstebro Tlf Lucernevej Randers NV Tlf midtjylland@def.dk Nordjylland Hadsundvej Aalborg Tlf nordjylland@def.dk Nordsjælland Ndr. Jernbanevej 16A 3400 Hillerød Tlf nordsj@def.dk Storstrøm Torvestræde Vordingborg Tlf storstrom@def.dk Sydjylland Sallingsundvej 6B 6715 Esbjerg N Stegholt Aabenraa Tlf sydjylland@def.dk Vestsjælland Borgediget Roskilde Tlf vestsj@def.dk Østjylland Rymarken 4, 3. sal 8210 Århus V Tlf ostjylland@def.dk 16