Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Transkript

1 Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland. Det forspring vi havde med hensyn til lav arbejdsløshed før krisen er ved at blive sat over styr. For første gang siden 199 har Danmark nu en højere arbejdsløshed end både Sverige og Tyskland, og vi ligger kun et mulehår foran. Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 9. december 11 Analysens hovedkonklusioner Danmark har med en nedgang i beskæftigelsen på, det fjerdestørste tab, når der sammenlignes med 1 øvrige lande under den økonomiske krise. Sammenlignet med Sverige og Tyskland, har det danske arbejdsmarked i den grad fået baghjul. Danmark har mistet tre gange så mange job, som det gennemsnitlige EU-1 land. Før krisen satte ind havde vi den. laveste arbejdsløshed blandt 1 sammenlignelige lande. Nu ligger vi på en 7. plads kun et mulehår bedre end. Der er klar tendens til at de lande, der har klaret sig skidt på den indenlandske efterspørgsel, også har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet. Kun Irland, Spanien og Grækenland har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og i den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med Danmark. Den danske hjemlige efterspørgsel er faldet efter den såkaldte Genopretningspakke. Der nåede simpelthen ikke at komme ordentlig gang i opsvinget i Danmark før man trådte på den finanspolitiske bremse. At vi ikke nåede at få den hjemlige efterspørgsel ud af dybfryseren, betyder også at det kan blive sværere at tø den op igen i lyset af de sorte skyer, der nu tegner sig i udlandet. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 7 fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 77 Mobil 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslande Man kan stadig høre påstanden om, at det danske arbejdsmarked er sluppet nådigt gennem den økonomiske krise 1. Faktum er imidlertid at det danske arbejdsmarked har fået tæsk i et omfang der kun er overgået de ekstremt gældsplagede lande. Det viser figur 1, der sammenligner beskæftigelsesniveauet i. kvartal 11 med det, der var før krisen for alvor satte ind (1. kvartal ). Som man kan se ligger Danmark med en nedgang i beskæftigelsen på, med de fjerdestørste tab i sammenligning med de øvrige 1 lande. Figur 1. Beskæftigelse sammenlignet med førkriseniveau (1. kvartal til. kvartal 11) 1,,,,, , -,1 -,9 -, -,1 -, -1, -, -, , ,9 Netherlands -1 Anm.: Sverige og er baseret på OECD-data (Labour Force Statistics) i mangel på data fra Eurostat. Der er kun. kvt. tal for Belgien, Irland og, og kun 1. kvt. tal for Grækenland. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Kun Irland og Spanien er med tab på hhv. 1,9 og 11,9 blevet markant hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. I gennemsnit i EU-1 er ca. af beskæftigelsen forsvundet. Danmark har altså, siden krisen satte ind, mistet tre gange så mange jobs, som det gennemsnitlige EU-1 land. Som man kan se af figur 1, er der en række lande, hvor beskæftigelsen oven i købet er steget mærkbart sammenlignet med før krisen. Det gælder vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, men det gælder også Østrig og Belgien. Sammenlignes udviklingen fra 1. kvartal til. kvartal 11 med Sverige og Tyskland, får Danmark i den grad baghjul. Den tyske beskæftigelse var næsten uberørt af krisen og i. kvartal 11 ligger beskæftigelsen, over før-krise niveau. I Sverige faldt beskæftigelsen også markant. Men efterfølgende er det så gået endnu mere markant frem igen, hvorfor beskæftigelsen i Sverige ligger 1, over før-kriseniveau. Danmark ligger derimod fortsat med en nedadgående tendens for beskæftigelsen. Det viser figur. 1 Fx mener Nationalbanken, ifølge dagbladet Børsen Tirsdag den. december 11, at det danske arbejdsmarked har klaret sig godt gennem krisen

3 Figur. Beskæftigelsesudvikling i Danmark og nabolande -1 q1= q1= Danmark Tyskland Sverige Anm.: Sverige er baseret på OECD-data i mangel på data fra Eurostat. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Svensk og Tysk ledighed lavere end dansk for første gang siden 199 Danmark kom fra et ekstremt godt udgangspunkt før krisen satte ind, så vi ligger vel stadig i den absolut bedste ende? Svaret er desværre nej, det gør vi faktisk heller ikke. Kigger man på den internationale sammenlignelige opgørelse af arbejdsløsheden (Labour Force Survey ) så er vi dumpet fra en. plads før krisen til en 7. plads i efteråret 11 kun et mulehår foran. Vi er således blevet overhalet af lande som Østrig, Tyskland, Belgien og Sverige. Det fremgår af figur A og B. Figur A. Arbejdsløshed januar Figur B. Arbejdsløshed oktober Netherl Netherl 1 1 Anm.: Sæsonkorrigerede data. Kilde: AE pba. Eurostat. Udviklingen afspejler at vi målt på stigningen i arbejdsløsheden kun er overgået af de gældsramte lande Spanien, Grækenland, Irland og. Udviklingen betyder også, at vi for første gang siden 199 nu har en højere arbejdsløshed end både Sverige og Tyskland. Det viser figur. På dansk; Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

4 Figur. Ledighed i Danmark, Sverige og Tyskland Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande i et internationalt sammenligneligt perspektiv kun overgået af lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise. Hele det forspring vi har haft på arbejdsmarkedet sammenlignet med vores nabolande i gennem mange år er nu sat over styr Danmark er ikke længere i dukseklassen hvad angår lav arbejdsløshed. Den danske arbejdsmarkedsudvikling afspejler ikke kun en middelmådig vækst-placering, men i højere grad udviklingen i den hjemlige efterspørgsel, og formentlig også, at der frem mod krisen oparbejdede sig et produktivitetsefterslæb. Figur nedenfor kigger på sammenhængen mellem hvordan den indenlandske efterspørgsel har klaret sig gennem krisen og hvordan arbejdsmarkedet har klaret sig gennem krisen på tværs af landene. Figur. Sammenhæng mellem status på beskæftigelse og indenlandsk efterspørgsel under krisen beskæftigelse beskæftigelse - -1 R =,79 GRE POR DNK SPA NLD ITA BEL AUT GER NOR SWE FRA FIN IRL indenlandsk efterspørgsel -1 Anm.: Se anmærkning til figur 1. Der er kun. kvt. tal for Belgien, Irland og, og kun 1. kvt. tal for Grækenland. Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

5 Som det fremgår af figur, så er der en klar tendens til, at de lande der har klaret sig skidt på den indenlandske efterspørgsel, også har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, mens de lande der har haft en positiv udvikling i den indenlandske efterspørgsel også har haft en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Som det fremgår, er det kun Irland, Spanien og Grækenland der har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med Danmark. Selvom årsagssammenhængen ikke er givet i figur viser den, hvor afgørende det er at få gang i en positiv spiral med fremgang i den indenlandske efterspørgsel og på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng har vi i Danmark det problem, at der aldrig kom rigtig gang i den hjemlige/indenlandske efterspørgsel efter den markante nedtur oven på krisen. Der var godt nok en positiv tendens, fra. kvartal til sommeren 1. Men efter VK-regeringen fik vedtaget den såkaldte Genopretningspakke har der været en nedad gående tendens igen. Fra. kvartal 1 til. kvartal 11 er den indenlandske efterspørgsel faldet ½ Det viser figur. Som man også kan se i denne figur er eksporten på niveau med det man så fra starten af. Det er altså ikke eksporten man kan klandre for tingenes tilstand i dag. Figur. Udviklingen i dansk eksport og hjemlig efterspørgsel mia. 11-kr mia. 11-kr Indenlandsk efterspørgsel, 11-priser Eksport, 11-priser (højre akse) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Udviklingen i figur vidner om at Finanspolitikken blev strammet for alt for tidligt. Der nåede simpelthen ikke at komme ordentlig gang i opsvinget i Danmark før man trådte på den finanspolitiske bremse. At vi ikke nåede at få den hjemlige efterspørgsel ud af dybfryseren, betyder også at det kan blive sværere at tø den op igen med de sorte skyer der tegner sig i udlandet.