Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
|
|
- Olivia Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske kommuner. Specielt til Folkemødet 2016 har vi udtaget et lille udpluk af de objektive og subjektive livskvalitetsindikatorer for Bornholms Regionskommune og Rudersdal Kommune for at kunne sammenligne dem med de tilsvarende indikatorer for landet som helhed. Der er tale om en foreløbig opgørelse, der kan ændre sig en smule, når materialet bliver offentliggjort i sin helhed i Statistikbanken d. 15. september Helt overordnet kan der konstateres større udsving mellem kommunerne i de objektive indikatorer sammenlignet med udsvingene og forskellene i de subjektive indikatorer. Ses der helt overordnet på de to kommuners objektive forhold, er forskellene visse steder markante. Tabel 1 Udvalgte objektive livskvalitetsindikatorer Middellevetid (år) 80,1 82,4 79,4 Anmeldte voldsforbrydelser (pr indbyggere) 3,9 1,6 4,5 Beskæftigelsesfrekvens, årige,(pct.), ,8 85,3 75,8 Opløste børnefamilier (pr børnefamilie) 3,2 3,1 4,7 Personlig disponibel indkomst (median kr.), Valgdeltagelse ved seneste kommunevalg (pct.) 71,9 75,8 77,1 Middellevetid, beskæftigelsesgrad og indkomster på Bornholm er væsentlig mindre end både landsgennemsnittet og Rudersdal Kommune. Anmeldte voldsforbrydelser og opløste børnefamilier forekommer mere hyppigt på Bornholm end i resten af landet. Til gengæld kan man se, at borgernes demokratiske deltagelse i form af kommunal valgdeltagelse er højere på Bornholm end i Rudersdal og resten af landet. 1/7
2 Tabel 2 Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Hele landet: Kvinder ,5 7,4 7,4 7,3 7,2 7,9 7,9 7,5 Rudersdal: Mænd ,7 Kvinder 7,7 7,6 7,6 7,8 7,5 7,7 7,9 7,7 Bornholm: Kvinder ,7 7,5 7,3 7,0 7,5 7,9 8,0 7,6 Anm.: Måles på en kontinuert skala hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Trods relativ store forskelle i de objektive forhold de to kommuner imellem, viser undersøgelsen relativ små forskelle i, hvordan vi danskere oplever vores eget liv. Vi tilpasser os så at sige vores livsbetingelser. Helt generelt skal man tage nogle af undersøgelsens talmæssige forskelle med et gran salt, da en stikprøve af denne type indeholder en vis portion statistisk usikkerhed. Mange af forskellene er i statistisk forstand ikke hug- og stikfaste, men kan alligevel betragtes som pejlemærker for en vis kommunal forskel. Beregninger viser, at den statistiske usikkerhed i tabel 2 for landstotalen, med 95 pct. sikkerhed, kan opgøres til plus/minus 0,05. Nedbrydes opgørelsen på mænd og kvinder stiger usikkerheden op til +/- 0,07, og brydes der ned på aldersintervaller øges usikkerheden op til +/-0,13. Hvis opgørelsen vises for både køn og alder vokser usikkerheden så meget, at Danmarks Statistik har valgt ikke at inddrage dem i denne undersøgelse. For Rudersdal og Bornholm gælder det, at har en usikkerhed på hhv. +/-0,12 og +/-0,13. For opdeling i mænd og kvinder vokser usikkerheden op til hhv. +/-0,18 og +/-0,20. For aldersintervallernes vedkommende stiger usikkerhede op til hhv. +/ -0,35 og +/ Med den usikkerhed, der ligger i tallene, så vurderer borgerne på Bornholm og i Rudersdal alt i alt, at deres livstilfredshed er lidt mere positivt end landsgennemnittet. På Bornholm kan man derudover konstatere en minimal forskel til kvindernes fordel. Undersøgelsen bekræfter et forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter det falder en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Når ungerne er fløjet fra reden, stiger livstilfredsheden gradvist igen. Tabel 2 a Høj score på Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder /7
3 Som bekendt kan et simpelt gennemsnit dække over en stor spredning af meget positive og mindre positive svar, hvilket kan udjævne forskellene mellem de forskellige kommuner. Hvis man ser på den andel af borgere, der har svaret ret positivt på spørgsmålet (en score på mellem 8 og 10), kan man konstatere, at en større andel af borgere på Bornholm og i Rudersdal ser mere positivt på deres aktuelle livssituation, end det der er gældende for landsgennemsnittet. 63 procent af den voksne befolkning i Rudersdal Kommune siger, at de alt i alt er yderst tilfreds med deres liv for tiden. Det samme gør sig gældende for Bornholms befolkning. Dette skal sættes i forhold til, at kun 60 pct. af hele den voksne danske befolkning angiver høj positiv tilfredshed med livet. Skal der peges på nogle kønsforskelle angiver flere kvinder end mænd på Bornholm en større grad af tilfredshed med livet end for Rudersdal Kommune og landet som helhed. Tabel 3 Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter? Hele landet: 7,2 7,4 7,5 7,5 7,9 7,7 7,6 Rudersdal: Mænd ,0 Kvinder ,9 7,0 7,2 8,0 8,1 8,6 8,4 8,0 Bornholm: Mænd ,3 6,3 7,4 7,3 7,6 8,0 7,7 7,5 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Tilfredshed med mulighederne for sports-, kultur- og fritidsaktiviteter i ens nærområde er et væsentligt parameter for, hvordan en person føler sine kreative behov dækket. Det er samtidig en vurdering af, hvordan de offentlige myndigheder og frivillige organisationer stiller kapacitet til rådighed. Undersøgelsen viser, at Bornholm har en svag tendens til at halte lidt bagefter landsgennemsnittet, når man ser på folks tilfredshed med mulighederne for at dyrke sine fritidsaktiviteter, der hvor man bor. Rudersdal tenderer derimod til at ligge lidt over landsgennemsnittet. Undersøgelsen viser to interessante ting. For det første ser det ud til, at kvinderne generelt er lidt mere tilfredse med fritidsmulighederne end mændene. Det gælder for hele landet som gennemsnit og for Bornholm, mens Rudersdals befolkning udgør en mindre kønsmæssig afvigelse på dette område. For det andet er det tydeligt at se, at det især er de yngre mennesker, der er mest misfornøjede med mulighederne for fritidsaktiviteter. De har givetvis et større ønske for motion end den ældre generation, der så slår ud i en manglende tilfredshed. Dette generationsfænomen ses både for Bornholm, Rudersdal og landet som helhed. 3/7
4 3 a Høj score på fritidsaktiviteter Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der er yderst tilfredse med deres muligheder for fritidsaktiviteter (en score mellem 8 og 10), er væsentlig større i Rudersdal Kommune end tilfældet er på Bornholm. Bornholms andel af tilfredse borgere på dette område er også mindre end andelen for hele landet. Tabel 4 Hvor tilfreds er du med din boligsituation? Hele landet: Mænd ,1 Kvinder ,2 7,2 7,6 8,0 8,3 8,9 9,0 8,1 Rudersdal: Mænd ,2 Kvinder ,6 7,2 7,7 8,3 8,6 8,9 9,2 8,4 Bornholm: Mænd ,3 Kvinder ,7 7,7 7,8 8,2 8,3 8,9 9,1 8,5 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Boligen spiller en helt central rolle for menneskers hverdagsliv og udgør en af de største enkeltposter i en families økonomi. Forholdene i boligen bestemmer i høj grad beboernes levestandard. Det gælder især i vurderingen af pladsforhold, og om boligen er sund at leve i. Tilfredshed med boligsituation er folks egen subjektive vurdering af, hvordan de oplever deres egen boligsituation. Denne undersøgelse bekræfter faktisk statistikker af mere objektiv karakter, der viser, at dem, der bor på landet, bor stort, og dem, der bor tæt, bor småt. Boligopgørelsen for 2016 viser, at boligarealet pr. person på landsplan var 52,2 kvm., mens det i Rudersdal var på 54,5 kvm., og på Bornholm var oppe på 62,4 kvm. Med disse faktuelle oplysninger er det ikke overraskende at konstatere, at tilfredsheden med boligsituationen er højest på Bornholm, og at Rudersdalborgernes tilfredshed også ligger over landsgennemsnittet. Det værd er at notere sig, at kvinderne generelt ser ud til at være mere tilfredse med deres boligsituation end mændene. Et tydeligt træk ved undersøgelsen er, at tilfredsheden er mindst for de yngste årgange. For de helt unge er det givetvis de manglende indkomster, der spiller en rolle, mens det er udvidelsen af familien, der efterfølgende spiller ind. Når børnene begynder at flytte hjemmefra, ser det ud til, at borgerne tilkendegiver, at tilfredsheden med deres boligsituation øges. Spændet mellem generationerne er tilsyneladende størst i Rudersdal, hvor det er relativt dyrt at etablere sig. 4/7
5 Tabel 4a Høj score på boligsituationen Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Undersøgelsen bekræfter, at en rigtig stor andel af borgerne i både Rudersdal og på Bornholm er rigtig godt tilfredse med deres boligsituation. 80 pct. af befolkningen i de to kommuner har en stor tilfredshedsscore. På landsplan er det kun lidt over 70 pct., der signaliserer det samme. Tabel 5 Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? Rudersdal Bornholm Hele landet Mænd og kvinder i alt Dagligt 2,9 4,8 4,9 Ugentligt 11,7 14,3 15,0 Månedligt 13,2 10,1 13,3 Sjældnere 34,5 33,9 35,9 Aldrig 37,6 36,9 30,9 Mænd Dagligt 3,5 4,7 4,8 Ugentligt 9,8 15,5 14,6 Månedligt 14,3 10,0 13,1 Sjældnere 35,6 34,9 37,1 Aldrig 36, ,4 Kvinder Dagligt 2,4 5,0 4,9 Ugentligt 13,6 13,1 15,4 Månedligt 12,2 10,1 13,4 Sjældnere 33,5 32,9 34,9 Aldrig 38,4 38,9 31,4 Ensomhed er et stigende problem i det moderne velfærdssamfund, og det spiller negativt ind på folks oplevede livskvalitet. Omkring fem procent af den voksne befolkning føler sig dagligt ensomme i den forstand, at de er alene uden eget ønske. Bornholm ligger nogenlunde på gennemsnittet, når man ser på den daglige ensomhed, mens ensomhedsfølelsen er noget mindre i Rudersdal. Tabel 6 Hvor ofte dyrker du motion? Rudersdal Bornholm Hele landet Mænd og kvinder i alt Dagligt 22,9 26,0 23,3 Ugentligt 53,5 41,9 46,5 Månedligt 8,0 7,5 8,1 Sjældnere 10,6 12,1 13,8 Aldrig 4,9 12,5 8,4 Mænd Dagligt 21,3 24,6 22,2 Ugentligt 56,1 38,7 46,5 Månedligt 8,3 9,1 7,9 Sjældnere 9,5 13,6 15,3 Aldrig 4,9 13,9 8,0 Kvinder Dagligt 24,4 27,3 24,4 Ugentligt 51,1 45,1 46,5 Månedligt 7,8 6,0 8,2 Sjældnere 11,7 10,6 12,3 Aldrig 4,9 11,0 8,7 Et godt fysisk og psykisk helbred kan ofte opnås gennem motion. I Danmark siger ca. en fjerdedel af den voksne befolkning, at de dagligt dyrker motion i en eller anden grad. 5/7
6 På Bornholm er motionsgraden generelt noget højere end i Rudersdal. Til gengæld kan man også konstatere, at der på Bornholm er en relativ stor gruppe, der angiver, at de aldrig dyrker motion. Tabel 7 I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hele landet 7,3 7,3 7,4 7,5 8,0 8,1 7,6 Rudersdal Mænd ,6 Kvinder ,9 7,3 7,3 7,6 7,7 7,9 8,2 7,8 Bornholm Mænd ,5 Kvinder ,9 6,3 6,4 6,4 6,7 6,9 7,0 6,7 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad Anerkendelse er helt grundlæggende for folks følelse af livskvalitet. Helt generelt kan man konstatere, at kvinder overordnet føler sig mere anerkendt end mændene. Geografisk ser det også ud til, at borgerne i Rudersdal tenderer til at føle sig bedre anerkendt, end borgerne på Bornholm. Man kan også se, at følelsen af anerkendelse ser ud til at stige med alderen. Tabel 7a Høj score af anerkendelse Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Borgerne i både Rudersdal og på Bornholm ser ud til at have en lidt større andel, der scorer højt på anerkendelse. Det interessante er dog at se, at det er kvindeandelen i de to kommuner, der trækker gennemsnittet op. Tabel 8 I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? Hele landet Mænd ,7 Kvinder ,8 6,5 6,8 6,8 6,8 6,9 7,0 6,8 Rudersdal Mænd ,1 Kvinder ,2 6,7 7,2 7,3 7,5 7,1 7,2 7,2 Bornholm Mænd ,7 Kvinder ,0 6,6 6,7 6,7 6,6 7,1 7,0 6,8 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad. Udpunkteringerne er begrundet i stor Det forhold, at folk kan stole på hinanden, er helt afgørende for oplevelsen af livskvalitet. Kvinder har generelt lidt mere tillid til andre end mændene. Det ser også ud til, at borgerne i Rudersdal har lidt mere tillid til andre mennesker, end det man ser generelt i Danmark og på Bornholm. 6/7
7 Tabel 8a Andel af høj score på at man kan stole på folk Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der har stor tillid til folk (høj score), er særligt udbredt i Rudersdal Kommune. Denne andel ligger betydeligt over landsgennemsnittet. Bornholm har også en lidt højere andel af borgere, der scorer højt, end landsgennemsnittet. Igen kan man konstatere, at det er kvinderne, der udviser den største tillid til, at folk er til at stole på. Tabel 9 I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? Hele landet Mænd ,4 7,6 8,0 8,2 8,1 8,1 8,0 8,0 Rudersdal Mænd ,7 Kvinder ,8 8,2 8,2 8,3 8,6 8,2 8,0 8,3 Bornholm Mænd ,0 Kvinder ,5 8,3 9,1 8,9 8,8 8,9 8,6 8,8 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad. Udpunkteringerne er begrundet i stor Følelsen af fysisk tryghed i ens nærområde er et afgørende livskvalitetsmål. Helt overordnet kan man konstatere, at kvinder især de helt unge - generelt er dem, der føler sig mest utrygge, når mørket falder på. Se man på de geografiske forskelle, er det tydeligt at se, at befolkningen på Bornholm er dem, der føler sig mest trygge efter mørket frembrud, men også borgerne i Rudersdal har en relativ stor tryghedsfølelse større end gennemsnittet. Det forhold, at oplevelsen og de faktuelle forhold ikke altid forløber parallelt, kan bl.a. ses af statistikken over anmeldte voldsforbrydelser. Her blev anmeldt 4,5 forbrydelser pr personer på Bornholm, mens de tilsvarende tal for Rudersdal var nede på 1,6. Tabel 9a Høj score på tryghed efter mørkets frembrud Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der udtrykker høj grad af tryghed efter mørkets frembrud, er stor både på Bornholm og i Rudersdal, men med Bornholm som højdespringer. Kvindeandelen ligger i begge kommuner væsentlig under mændenes tryghedsandel. 7/7
Livskvalitet i Region Midtjylland
16. september 2016 Livskvalitet i Region Midtjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Midtjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Sjælland
16. september 2016 Livskvalitet i Region Sjælland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Sjælland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Nordjylland
16. september 2016 Livskvalitet i Region Nordjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Nordjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Region Hovedstaden
16. september 2016 Livskvalitet i Region Hovedstaden Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Hovedstaden for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereLivskvalitet i Danmarks seks største kommuner
26. september 2016 Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2016 nogle af resultaterne af en stor undersøgelse
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereLivskvalitet i Region Syddanmark
16. september 2016 Livskvalitet i Region Syddanmark Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har udvalgt fem kommuner i Region Syddanmark for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten
Læs mereIndkomst og livskvalitet
14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereFokus på måling af Livskvalitet
Livskvalitetsindikatorer Preben Etwil, Danmarks Statistik Brugerudvalgsmødet for kommuner og regioner 25. november 2015 Fokus på måling af Livskvalitet FN-resolution 2011 Eurostat Quality of Life OECD
Læs mereDet siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE DET SIGER BORGERNE
2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst-
Læs mereDet siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk ÆRØ KOMMUNE DET SIGER BORGERNE
2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark ÆRØ KOMMUNE detgodeliv.regionsyddanmark.dk 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016
Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10
Kløvermarken Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015
SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10
Kristianslyst Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs meredetgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
VÆKSTREDEGØRELSE: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv SYDDANSKERNES LIV 1 DET SIGER BORGERNE -- fra udfordring til indsats -- / attraktiv aktiv produktiv Indhold 3 Nyt politisk redskab 8 Tilfreds med livet
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2013
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereBrugerundersøgelse 2013 Plejebolig
Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet
Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereTilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014
DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereUddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?
Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereUnge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec
5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem
Læs mereAPV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1
APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mere