Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Transkript

1 Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den har ligget på,5 pct. når man ser bort fra ejendomsaktiviteter samt kultur, fritid og anden service. Der er dog langt fra tale om en ensartet tendens på tværs af brancher. Når den resterende del af den private sektor opdeles på ni hovedbrancher, fremgår det, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- svinger fra et fald på, pct. i erhvervsservice til en vækst på 5,6 pct. indenfor finansiering og forsikring. Produktivitetsvækst, priser, kædede værdier, gns. årlig vækstrate Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Private erhverv Hele økonomien Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid Kilde: Danmarks statistik Tre brancher trækker væksten op Ser man bort fra den offentlige sektor, ejendomsaktiviteter samt kultur, fritid og anden service, så er det primært tre af de ni hovedbrancher, der har trukket væksten op. Disse brancher er information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industrien. De største bidrag til produktivitetsvæksten er kommet fra information og kommunikation samt finansiering og forsikring med en gennemsnitlig årlig vækst på hhv. 5,5 og 5,6 pct. De udgjorde tilsammen pct. af den samlede værditilvækst i de

2 ni private hovedbrancher i, mens industrien udgjorde ca. pct. Industrien har således qua dens størrelse også bidraget pænt til at hive den gennemsnitlige produktivitetsvækst op med dens årlige vækst på, pct. Bruttoværditilvæksten i udvalgte hovedbrancher 5 priser, kødede værdier Information og kommunikation Finansiering og forsikring Industri Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Kilde: Danmarks statistik Mia. kr. Erhvervsservice samt handel og transport trækker væksten mest ned Også stor variation indenfor de enkelte brancher Produktivitetsvæksten trækkes primært ned af erhvervsservice samt handel og transport. Erhvervsservice har som sagt haft det største fald i produktiviteten og udgør samtidig pct. af værditilvæksten i de ni hovedbrancher. Udviklingen har været bedre indenfor handel og transport men med en årlig produktivitetsvækst på kun,7 pct. og en andel af værditilvæksten på pct., har handel og transport også stor andel i den svage danske produktivitetsvækst. Forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg har ligeledes bidraget væsentligt til den sløje udvikling med faldende produktivitet og en samlet andel af værditilvæksten i på pct. Også stor variation indenfor de enkelte brancher Ligesom for den samlede økonomi er der også store forskelle i produktivitetsudviklingen i de enkelte hovedbrancher. Blandt de hovedbrancher der har klaret sig bedre end gennemsnittet, har stort set alle underbrancher af information og kommunikation samt finansiering og forsikring hevet produktivitetsvæksten op, mens billedet i industrien er mere blandet, idet væksten går fra 5,5 pct. årligt i elektronikindustrien til et fald på, pct. årligt i metalindustrien. I de hovedbrancher der har haft lav eller negativ vækst i produktiviteten, er der også stor variation, hvis man går et spadestik dybere end den overordnede gruppering. Udviklingen er generelt negativ indenfor erhvervsservice og forsyningsvirksomhed. Den lave vækst indenfor transport og handel dækker til gengæld over meget forskelligartede tendenser som spænder fra vækst i perioden på 7,7 pct. årligt i skibsfart til et gennemsnitligt fald på,6 pct. årligt for bilværksteder mv. i

3 samme periode. I bygge og anlæg viser en yderligere opdeling også, at den samlede negative udvikling dækker over, at nybyggeriet faktisk har haft vækst i produktiviteten på,9 pct. årligt fra Et nærmere kig på de enkelte brancher er nødvendigt Råstofindvinding og landbrug kan udelades I industrien gik produktivitetsvæksten i stå i 98 For at få et overblik over, hvad der har trukket produktivitetsudviklingen, er det derfor nødvendigt at se nærmere på hver enkelt af de ovenstående hovedbrancher. I det følgende ses der nærmere på, hvordan udviklingen har været indenfor hovedbrancherne. Her udelades råstofindvinding samt landbrug, skovbrug og fiskeri. De har jævnfør forrige afsnit haft en produktivitetsvækst tæt på gennemsnittet og udgør tilsammen kun ca. fem pct. af de ni hovedbrancher, målt på såvel beskæftigelse som bruttoværditilvækst. Industri Produktivitetsvæksten i industrien er aftaget markant siden 98, hvilket hovedsageligt skyldes et stort fald i totalfaktorproduktiviteten. Det samlede bidrag til produktivitetsvæksten fra kapitalapparatet var ca. det samme fra 995- som i perioden med høj vækst. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Industrien It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Hvis industrien opdeles i underbrancher, hvor olieraffinaderier udelades, fremgår det, at væksten i totalfaktorproduktiviteten er faldet i samtlige brancher. Kun i medicinalindustrien har der været et mindre fald, mens faldet er markant i de øvrige underbrancher.

4 Gns. årlig TFP-vækst i industrien, Medicinalindustri Elektronikindustri Kemisk industri Tekstil- og læderindustri Fremst. af elektrisk udstyr Træ- og papirindustri, trykkerier Maskinindustri Plast-, glas- og betonindustri Møbel og anden industri mv. Transportmiddelindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Lavere TFP-vækst har betydet, at produktivitetsvæksten er faldet i næsten alle underbrancher Mange underbrancher trækker den samlede private produktivitetsvækst op Opdelingen på underbrancher viser også, at det historisk set er de fleste underbrancher, der har haft lavere vækst i produktiviteten i perioden 995- end i perioden Kun transportmiddelindustrien har klaret sig bedre i den seneste periode sammenlignet med perioden før, hvilket primært skyldes et massivt løft i produktiviteten i 9 på 8 pct. De fleste underbrancher i industrien har haft højere produktivitetsvækst end de,5 pct. om året, som de private erhverv ekskl. ejendomsaktiviteter, kultur og fritid har haft i perioden Det er således kun indenfor fremstilling af plast, glas og beton, tekstil og læder, føde-, drikke- og tobaksvarer samt metal, at fremstillingssektoren har trukket produktivitetsudviklingen i det private ned. Produktivitetsvækst i industrien, 966- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Elektronikindustri Medicinalindustri Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelindustri Kemisk industri Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Enkelte har haft meget lav vækst Føde-, drikke og tobaksvareindustrien er målt på værditilvæksten klart den største af de underbrancher, der har trukket væksten ned mens tekstil- og læderindustrien kun udgør en meget lille del.

5 Bruttoværditilvæksten i industrien, Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Elektronikindustri Medicinalindustri Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelindustri Kemisk industri Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Mia. kr. I forsyningsvirksomhederne er produktiviteten faldet Forsyningsvirksomhed Produktivitetsvæksten i forsyningsvirksomhederne er faldet siden 995, men havde ganske pæne produktivitetsforbedringer i perioden med en gennemsnitlig årlig stigning på mere end pct. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Forsyningsvirksomhed TFP trækker udviklingen ned It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Det er primært totalfaktorproduktiviteten, som er skyld i den negative udvikling. Kapitalens bidrag til væksten er også faldet, men er trods alt fortsat positiv mens TFP en har bidraget negativt siden Det negative bidrag fra TFP en kommer fra renovation og affaldsbehandling mv. og vandforsyning, hvor TFP en er faldet siden 966. Energiforsyningen udgør den største del af branchen og havde i perioden tilstrækkelig positiv vækst i TFP en til at opretholde et positivt bidrag fra denne faktor i forsyningsvirksomhederne samlet set. Siden 995 har TFP en dog ligget konstant i energiforsyning, hvilket har givet et fald for branchen samlet set. 5

6 Gns. årlig TFP-vækst i energi- og vandforsyning samt renovation, Energiforsyning Renovation, affaldsbehandling mv. Vandforsyning Energiforsyning har haft svag positiv vækst Når man ser på hele produktivitetsvæksten, er billedet stort set det samme som for totalfaktorproduktiviteten. Produktivitetsvækst i forsyningvirksomhed, 966- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Energiforsyning Renovation, affaldsbehandling mv. Vandforsyning Energiforsyning udgør ca. 7 pct. af forsyningsvirksomhederne og har derfor trukket en stor del af udviklingen. 6

7 Bruttoværditilvækst i forsyningsvirksomhed, Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Energiforsyning Renovation, affaldsbehandling mv. Vandforsyning 8 6 Mia. kr. Faldende produktivitet i bygge og anlæg Bygge og anlæg Indenfor bygge- og anlæg har produktiviteten ikke altid været faldende, som den ellers har været siden 995. Ift. tidligere tiders positive vækst, skal årsagen til den dårlige udvikling primært findes i en stærkt aftagende TFP. I perioden var TFP-væksten ca.,5 pct. om året, men har siden 995 været negativ med et fald på pct. om året i snit. Bidraget fra kapitalapparatet har stort set ligget på et kvart procentpoint om året fra 966 til i dag. Arbejdskraftkvaliteten bidrog lige så meget som kapitalen i perioden , men har ikke bidraget siden. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Bygge og anlæg It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) - - Nybyggeriet har haft pæn positiv vækst Den negative udvikling i produktiviteten i bygge og anlæg fra dækker over, at nybyggeriet har haft en vækst på næsten to pct. om året, hvilket er, procentpoint bedre end perioden

8 Anlæg har klaret sig dårligst Både indenfor reparation og vedligeholdelse mv. samt anlægsvirksomhed er produktiviteten gået fra at være steget fra til at være faldet i perioden Udviklingen har været værst indenfor anlægsvirksomhed, hvor produktiviteten er faldet med næsten fire pct. om året siden 995. Produktivitetsvækst i bygge og anlæg, Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed men renovation og vedligeholdelse fylder mest I 9 udgjorde nybyggeriet samt renovation og vedligehold størstedelen af bygge- og anlægssektoren med hhv. og 5 pct. af værditilvæksten. Set i lyset af, at nybyggeriet på det nærmeste er gået i stå i dag, mens renoveringsaktiviteten ligger højt, må disse andele, formodes at have ændret sig de seneste år. Bruttoværditilvæksten i bygge og anlæg, 9 Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-9, 5 priser, kædede værdier Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed Mia. kr. Også forskelligartet udvikling i handel og transport Handel og transport mv. Overordnet set er historien den samme indenfor handel og transport mv., som den har været i ovenstående brancher. Produktiviteten var højere i perioden , end den har været siden 995. Dette skyldes primært et fald i totalfaktorpro- 8

9 duktivitetens bidrag, som siden 995 ikke har bidraget til produktivitetsvæksten. Desuden er bidraget fra kapitalapparatet faldet, men ikke lige så meget som TFP. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Handel og transport mv It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Det er alle underbrancher på nær luftfart, som har haft lavere TFP-vækst siden 995 end de havde før. I engroshandlen har den gennemsnitlige TFP-vækst dog været stort set uændret før og efter 995, mens den siden 995 har været negativ indenfor hjælpevirksomhed til transport, hoteller og restauranter, landtransport samt post og kurertjeneste. Gns. årlig TFP-vækst i handel og transport mv., Luftfart Skibsfart Engroshandel Detailhandel Bilhandel og -værksteder mv. Hjælpevirksomhed til transport Hoteller og restauranter Landtransport Post og kurertjeneste Ser man på den samlede produktivitetsvækst, så skiller luftfart sig ud ved at have haft en årlig produktivitetsvækst på mere end syv pct. i snit i perioden Hele stigningen skete dog i, hvor værditilvæksten blev fordoblet med stort set uændret beskæftigelse. Udover luftfart er det kun engroshandlen, der har opretholdt samme produktivitetsvækst i hele perioden Siden 9

10 995 er det foruden luftfart kun i skibsfart, detailhandel og engroshandel, at produktivitetsvæksten har været positiv. Indenfor landtransport samt hoteller og restauranter har produktivitetsvæksten siden 995 været så dårlig, at produktiviteten i disse brancher var lavere i end i 966. Produktivitetsvækst i handel og transport mv., 966- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Luftfart Skibsfart Engroshandel Detailhandel Bilhandel og -værksteder mv. Landtransport Hjælpevirksomhed til transport Hoteller og restauranter Post og kurertjeneste Uden skibsfart og engroshandlen ville produktiviteten være lavere i dag end i 995 Skibsfart og engroshandlen står for næsten halvdelen af værditilvæksten indenfor handel og transport mv. Uden disse underbrancher ville handel og transport mv. i perioden 995- have haft et fald i produktiviteten på,9 pct. årligt i snit. Bruttoværditilvækst i handel og transport mv., Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Luftfart Skibsfart Engroshandel Detailhandel Bilhandel og -værksteder mv. Landtransport Hjælpevirksomhed til transport Hoteller og restauranter Post og kurertjeneste Mia. kr. Pæn vækst i alle dele af information og kommunikation Information og kommunikation Produktiviteten er siden 966 vokset med stigende vækstrate indenfor kommunikation og information. Fra 966 til 98 steg produktiviteten således med,5 pct. om året i snit, mens væksten var på seks pct. om året i perioden 995-.

11 Den stigende vækst kommer næsten udelukkende fra TFPvæksten, mens bidraget fra maskiner, bygninger og transportmidler er faldet med næsten et procentpoint svarende til en halvering. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Information og kommunikation It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Indenfor telekommunikation samt forlag, tv og radio er TFPvæksten efter 995 hhv. mere end tredoblet og syvdoblet ift. perioden , mens den stort set har været uændret for it- og informationstjenester. Væksten er dog tiltaget fra et lavt niveau i forlag, tv og radio. Gns. årlig TFP-vækst i information og kommunikation, Telekommunikation It- og informationstjenester Forlag, tv og radio Størst vækst i telekommunikation Den samlede produktivitet er for alle tre underbrancher steget mere fra 995 til end den gjorde i perioden Særligt telekommunikation har klaret sig godt med mere end en fordobling af produktivitetsvæksten efter 995 ift. perioden

12 Produktivitetsvækst i information og kommunikation, 966- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Telekommunikation It- og informationstjenester Forlag, tv og radio Telekommunikation samt it- og informationstjenester udgør hver især ca. pct. af værditilvæksten af informations- og kommunikationsbranchen og udviklingen er således primært trukket af de to. Bruttoværditilvækst i information og kommunikation, Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Telekommunikation It- og informationstjenester Forlag, tv og radio Mia. kr. Også pæn vækst i alle dele af finansiering og forsikring Finansiering og forsikring I finansiering og forsikring er billedet stort set det samme som i information og kommunikation. Produktiviteten er siden 995- vokset med seks pct. om året i snit, hvilket er mere end perioden før 995. Det er udelukkende større vækst i TFP, som har trukket denne udvikling, mens beholdningen af maskiner, bygninger og transportmidler har trukket lidt ned. Siden 98 har it-kapitalen desuden bidraget pænt med næsten to procentpoint af den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst, men dette bidrag har ikke ændret sig efter 995.

13 Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Finansiering og forsikring It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) - Den stigende TFP-vækst skyldes et markant løft i TFP-væksten efter 995 i finansielle virksomheder ift. til perioden fra,8 til 6,5 pct om året i snit, mens væksten er mere end fordoblet indenfor forsikring og pension. Det store fald i TFPvæksten i finansiel service har ikke betydet det store, da finansiel service kun udgør otte pct. af finansierings- og forsikringsbranchen. Gns. årlig TFP-vækst i finansiering og forsikring, Forsikring og pension Finansiel virksomhed Finansiel service Størst vækst i de finansielle virksomheder... Den samlede produktivitetsvækst har i alle brancher været højere efter 995 end perioden Størst har væksten været i de finansielle virksomheder med en gns. årlig vækst på seks pct. siden 995, hvilket er en tredobling af produktivitetsvæksten fra 966 til 995. Også indenfor forsikring og pension har væksten været høj, idet den har ligget på,6 og,9 pct. om året i snit hhv. før og efter 995.

14 Produktivitetsvækst i finansiering og forsikring, 966- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Finansiel virksomhed Forsikring og pension Finansiel service som også fylder mest De finansielle virksomheder udgør næsten 7 pct. af finansierings- og forsikringsbranchen og trækker dermed en stor del af udviklingen. Bruttoværditilvækst i finansiering og forsikring, Sorteretefter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Finansiel virksomhed Forsikring og pension Finansiel service 6 8 Mia. kr. Stort set alle dele af erhvervsservice har haft faldende produktivitet Erhvervsservice Erhvervsservice har fra 995 til oplevet et fald i produktiviteten på,9 pct. om året i snit. Selvom erhvervsservice aldrig har været en af de brancher, der har klaret sig bedst, så var væksten trods alt positiv fra 966 til 995. Det er igen TFP-væksten, der er den store synder. Den har i ingen af de tre perioder , og 995- bidraget med end,5 procentpoint af den gennemsnitlige årlige vækst og siden 995 er TFP gennemsnitligt faldet med,7 pct. om året. It-kapitalen holdt tidligere væksten oppe Op til 995 blev produktivitetsvæksten primært holdt oppe af forøgelser af kapitalapparatet. Siden 995 er bidraget fra kapi-

15 talapparatet omtrent halveret fra,5 til,7 procentpoint. Det positive bidrag kan dermed langt fra opveje faldet i TFP. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966- Erhvervsservice It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Stort fald i TFPbidraget har givet faldende produktivitet Det store fald i TFP siden 995 er trukket af stort set alle underbrancher. Kun reklame- og analysebureauer samt arbejdsformidling og vikarbureauer har haft nogenlunde uændret TFP. Den markedsmæssige del af forskning og udvikling skiller sig ud, men den høje vækst skyldes udelukkende en stigning på 9 pct. i 8 og ser man i stedet på perioden 995-7, fås et gennemsnitligt årligt fald på, pct. Gns. årlig TFP-vækst i erhvervsservice, Forskning og udvikling, markedsmæssig Arbejdsformidling og vikarbureauer Reklame- og analysebureauer Udlejning og leasing af materiel Arkitekter og rådgivende ingeniører Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Rengøring og anden operationel service Dyrlæger og anden videnservice Rejsebureauer Kun to underbrancher har haft positiv vækst Ser man på den samlede produktivitet, er det kun udlejning og leasing af materiel og den ikke-markedsmæssige forskning og udvikling, der har haft stigende produktivitet siden 995. Generelt har produktivitetsvæksten dog været lav i alle underbrancher både før og efter

16 Produktivitetsvækst i erhvervsservice, 995- Gns. årlig vækstrate, 5 priser, kædede værdier Udlejning og leasing af materiel Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig Forskning og udvikling, markedsmæssig Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Arbejdsformidling og vikarbureauer Rengøring og anden operationel service Reklame- og analysebureauer Arkitekter og rådgivende ingeniører Dyrlæger og anden videnservice De største underbrancher har haft negativ udvikling De tre største underbrancher målt ved BVT er alle blandt dem, som har oplevet faldende produktivitet. Bruttoværditilvækst i erhvervsservice, Sorteret efter produktivitetsvæksten 995-, 5 priser, kædede værdier Udlejning og leasing af materiel Forskning og udvikling, ikkemarkedsmæssig Forskning og udvikling, markedsmæssig Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Arbejdsformidling og vikarbureauer Rengøring og anden operationel service Reklame- og analysebureauer Arkitekter og rådgivende ingeniører Dyrlæger og anden videnservice Rejsebureauer Mia. kr. 6