Status for målinger af kvaliteten på arbejdsmarkedsuddannelserne 2007 med viskvalitet.dk

Transkript

1 Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade København K. Tlf Fax CVR nr Status for målinger af kvaliteten på arbejdsmarkedsuddannelserne 27 med viskvalitet.dk 3. maj 28 Sags nr.: Hermed præsenteres de overordnede resultater fra brugernes vurderinger af kvaliteten i uddannelsesindsatsen på AMU-området i 27. Resultatgennemgangen vil, sammen med mere andre kilder, blive brugt som led i dokumentation af kvaliteten af uddannelsesindsatsen på AMU-området over for omverdenen, og som en del af grundlaget for den løbende dialog, mellem ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og skolerne om, hvordan kvaliteten er og har udviklet sig. Ligeledes vil resultaterne indgå i arbejdet med ministeriets tilsyn. Årets resultatpræsentation bygger på data fra 2 løbende undersøgelser. For det første en gennemgang og analyse af de brugervurderinger kursister og deres arbejdspladser afgiver. Det sker i form af svar på spørgeskemaer om uddannelser og undervisning gennem AMUs undersøgelsesplatform på For det andet bygger notatet på en særlig undersøgelse af de effekter, virksomheder og kursister oplever hjemme på arbejdspladserne i forbindelse med nyerhvervede kompetencer fra de gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser. Det samlede resultat Ifølge brugerne er der fortsat rigtig god kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne. I forhold til 26 er indekset for kursisttilfredshed fastholdt på 4, 1, svarende til vurderingen tilfreds. Kursisterne er mest tilfredse med lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og det faglige niveau. Kursisterne er blevet en anelse mere utilfredse med kendskabet til kurserne formål inden de begynder på kursus, ellers er der ikke bemærkelsesværdige udsving i tilfredsheden fra 26 til 27. Den samme stabilitet præger virksomhedernes/ arbejdspladsernes tilfredshed. Indekset er også her det samme som i 26, nemlig 4,2. Virksomhederne/ arbejdspladserne er stadig meget tilfredse med uddannelsesinstitutionernes evne til at finde kursuspladser på tidspunkter, der passer med virksomhedernes ønsker, selvom der samtidig kan spores et meget svagt fald i tilfredsheden på dette 1 Kursister og arbejdspladser afgiver deres vurderinger på en 5-punktsskala fra Meget utilfreds, som har værdien 1, til Meget tilfreds, der har værdien 5.

2 2 punkt. Virksomheder/ arbejdspladser vil stadig i meget høj anbefale kurserne til andre. Selvom det samlede gennemsnit og indeks ikke kommer anderledes ud end i 26, er der under overfladen mange brugere, der har flyttet deres vurderinger af uddannelsesinstitutionerne og af de enkelte efteruddannelsesudvalgs samlede uddannelsesporteføljer. En del institutioner får svagt lavere vurdering af kursisterne, mens virksomhederne både vurderer flere institutioner højere og flere institutioner lavere end sidste år. Brugernes vurderinger af den samlede uddannelsesportefølje for hvert efteruddannelsesudvalg har også rykket en del rundt siden 26. Den supplerende undersøgelse af kursernes effekt i 28 viser, at både virksomheder/ arbejdspladser og kursister vurderer, at kurserne har gode efterfølgende effekter i arbejdssituationen, samt for virksomheden/ arbejdspladsen og kursisten selv. Især vurderes kurserne at styrke medarbejdernes evne til at varetage deres job, herunder ændringer i jobbet, og at styrke deres motivation og tilfredshed på jobbet. Endelig stimulerer kurserne lysten til mere uddannelse. En markant tendens i årets undersøgelse af brugernes vurderinger af uddannelsesindsatsen på AMU-området er, at det er anvendeligheden af kurserne og matchningen med virksomhedernes/arbejdspladsernes behov for kompetenceudvikling, der er udslagsgivende for de ændringer, der er i deres vurdering af uddannelsesindsatsen, når man ser på tilfredsheden med uddannelsesinstitutioner og med den samlede uddannelsesportefølje for hvert efteruddannelsesudvalg. Samtidig er anvendeligheden afgørende for oplevelsen af efterfølgende effekter på arbejdspladserne. For interessenter og aktører omkring arbejdsmarkedsuddannelserne er det en understregning af disse forholds vigtighed. Kombineres vurderinger af kvaliteten af kurserne med resultater af virksomhedernes/ arbejdspladsernes og kursisternes oplevelse af effekter af kursusdeltagelsen, viser det sig, at der er en sammenhæng mellem oplevelse af høj kvalitet og oplevelse af mange effekter. Høj kvaliteten, målt med brugernes tilfredshedsytringer i viskvalitet.dk, er en god indikator for, at der efter kurserne opleves positive effekter af kursusdeltagelsen. I det følgende vil de væsentligste resultater blive gennemgået nærmere. 1. Resultater på nationalt niveau Landsresultatet bruges som vejledende benchmark for ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne. Landsresultatet bygger på knap 51 2 besvarede spørgeskemaer fra virksomheder/ arbejdspladser, og knap 314. besvarede spørgeskemaer fra kursister for hele 27, hvilket generelt er lidt færre svar end i Svarprocenten for virksomheder/ arbejdspladser er meget svær at afgøre, og vil ikke blive opgjort her, idet der ikke registreres et centralt tal for, hvor mange virksomheder/ arbejdspladser, der har medarbejdere på kursus, herunder hvor mange gange virksomheden/ arbejdspladsen har haft en medarbejder på kursus. Reglen er, at 2% af virksomheder/ arbejdspladser med medarbejdere på et kursus skal have et spørgeskema af uddannelsesinstitutionen.

3 3 For besvarelserne fra virksomheder/ arbejdspladser må det generelt vurderes, at over 5 besvarelser er rigeligt til at sige noget om kvaliteten af uddannelserne for de spørgsmål, der måles på. Der er ligeledes tilstrækkelige besvarelser til at hver enkel institution kan få et dækkende billede af virksomhedernes/ arbejdspladsernes vurdering af deres uddannelsesindsats. Ligeledes udgør besvarelserne fra kursisterne et solidt datamateriale. Besvarelsesprocenten er faldet lidt siden 26, blandt andet på grund af et teknisk udfald på 2 uger, svarende til 5% af året, i begyndelsen af 27, hvor der ikke kunne oprettes eller svares på spørgeskemaer 3. En grafisk fremstilling af landsresultatet fordelt på de fælles evalueringsspørgsmål, der stilles til henholdsvis kursister og virksomheder, kan ses i vedlagte bilag 1 og 2. Tabel 1. Landsresultat, kursisttilfredshed 26 og 27. Søjlediagram i bilag 1 Gns N 4 Spørgsmål Meget tilfreds/ i meget høj Tilfreds/ i høj Hverken tilfreds eller utilfreds/ i nogen Utilfreds/ i begrænset Meget utilfreds/ slet ikke Ved ikke /Ikke relevant 5 4, Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført? 26 36% 54% 8% 1% 1% 626 4, % 54% 8% 1% 1% 67 3, I hvilken kendte du kursets formål inden du startede? 26 12% 31% 36% 15% 6% 148 3, % 28% 37% 17% 7% 962 3, I hvilken har du lært det der er kursets formål? 26 2% 55% 22% 3% % , % 55% 21% 3% % 142 4, Hvor tilfreds er du med din egen indsats på kurset? 26 27% 64% 8% 1% % 689 4, % 64% 8% 1% % 74 4, I hvilken mener du at læreren har tilrettelagt undervisningen, så du har haft mulighed for at lære det, der 36% 48% 14% 2% % 176 er kursets formål? 26 4, % 5% 13% 2% % 963 4, Hvor tilfreds er du med kursets faglige niveau? 26 31% 57% 9% 2% % 921 4, % 58% 9% 2% % 774 Hvis du har svaret "utilfreds" eller "meget utilfreds" mener du så at kursets faglige niveau var? For lavt For højt For lavt For højt 3, I hvilken mener du at det du har lært på kurset, kan anvendes i dit 28% 43% 23% 5% 1% 2832 arbejde fremover? 26 3, % 43% 23% 5% 1% , Landsgennemsnit 26 27% 5% 17% 4% 1% , % 5% 17% 4% 1% % 19% 84% 16% 3 I Ministeriets udviklingsarbejde omkring viskvalitet.dk, vil blandt andet spørgsmål om svarvillighed blive undersøgt. 4 N er her antallet af krydser i hver række af spørgeskemaerne. 5 I kolonnen Ved ikke/ikke relevant opgøres for hvert spørgsmål hvor mange der har sat kryds. Da en Ved ikke/ikke relevant besvarelse ikke indgår i gennemsnitsberegningerne, indgår den heller ikke i procentfordelingen af besvarelserne.

4 4 Tabel 2. Landsresultat virksomheds/ arbejdspladstilfredshed 26 og 27. Søjlediagram i bilag 2 Gns N 4, I hvilken fik virksomhedens medarbejdere plads på kurset på det ønskede tidspunkt? 26 I meget høj I høj I nogen I begrænset Slet ikke Ved ikke /Ikke relevant (antal) 53% 35% 9% 1% 1% 161 4, % 38% 11% 2% 2% 15 4, I hvilken svarer udbyttet af kurset til virksomhedens behov? 28% 55% 14% 2% 1% , % 55% 14% 3% % 75 3, I hvilken har medarbejderen haft mulighed for at anvende udbyttet af kurset? 26 27% 42% 23% 6% 2% 151 3, % 42% 24% 7% 2% 94 4,5 521 Vil du anbefale det kursus til andre? 26 57% 35% 7% 1% % 118 4, % 33% 7% 1% 1% 75 4, Landsgennemsnit 26 41% 42% 13% 3% 1% 573 4, % 42% 14% 3% 1% 394 De gode resultater: Der er fortsat en høj, generel tilfredshed med uddannelsesindsatsen på AMUområdet blandt brugerne: Kursister og virksomheder/arbejdspladser. Tabel 1 og 2 viser, at den generelle tilfredshed med kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne de senere år har stabiliseret sig på et højt niveau. Kursisterne er især tilfredse med lærernes indsats og kursernes faglige niveau. Det sammenvejede tilfredshedsindeks er forblevet på 4, - det samme som i 26. Virksomhederne/ arbejdspladserne er især tilfredse med, at de kan få plads på kurserne på det ønskede tidspunkt. Som i 26 følges den høje generelle tilfredshed op med en klar anbefaling af kurserne til andre. Forbedringsområderne: Kursisterne er stadig mest utilfredse med kendskabet til kursernes formål inden kursusstart. Det har vist sig at være en udfordring for mange uddannelsesinstitutioner at øge tilfredsheden på dette område, hvilket har medført kritik af at spørgsmålet er med i beregningen af det samlede indeks/ den gennemsnitlige tilfredshed. Ministeriet har alligevel valgt at fastholde spørgsmålet som et af de spørgsmål, der går igen i alle spørgeskemaer. Spørgsmålet er med til at holde fokus på forberedelsen af kursister forud for korte kurser. Ligesom i 26 er virksomhedernes/arbejdspladsernes vurdering af medarbejdernes muligheder for at anvende kursusudbyttet under gennemsnittet for deres øvrige vurderinger. Men langt de fleste har, i forskellige er, haft mulighed for at anvende udbyttet af kurset.

5 5 Den supplerende undersøgelse af kursernes effekt, der gennemgås i notatets kapitel 4, kommer nærmere ind på, hvordan det går med anvendelsen af de kompetencer, der kommer ud af uddannelsesindsatsen. 2. Tilfredshed med kvaliteten af uddannelsesindsatsen på uddannelsesinstitutionerne I dette afsnit ses der på, hvordan brugernes tilfredshed har udviklet sig i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Oversigt over resultaterne kan ses i bilag 3. Hovedindtrykket er, at brugernes tilfredshed med kvaliteten af institutionernes uddannelsesindsats er høj, og at deres vurderinger er mere differentierede end i 26: Der er lidt større spredning imellem institutionerne i 27, end der var i 26. Færre institutioner ligger således på, eller ved, landsgennemsnittet. En undersøgelse af, hvor meget og hvorfor brugerne har ændret deres vurderinger af de enkelte uddannelsesinstitutioner fra 26 til 27, viser, at halvdelen af uddannelsesinstitutionerne er blevet vurderet anderledes af kursisterne, mens knap 8% af uddannelsesinstitutionerne har fået en ændret vurdering af virksomhederne/ arbejdspladserne. Langt hovedparten af uddannelsesinstitutionerne har dog kun oplevet en ændring på +/-,1 eller,2 i den gennemsnitlige tilfredshed, som kursister og virksomheder/ arbejdspladser giver udtryk for. De institutioner, der får en forbedret vurdering, har øget tilfredsheden med kursernes anvendelighed, det faglige niveau, og kendskabet til kurserne formål før kursusstart. Institutioner med en lidt lavere vurdering fra kursisterne i 27 i forhold til 26 får den, fordi det faglige niveau er blevet vurderet lavere. Hos virksomheder/ arbejdspladser skyldes ændrede vurderinger i både positiv og negativ retning primært udsving i vurderingen af, om medarbejderne har haft muligheder for at anvende udbyttet af kurserne. Bilag 4 indeholder en oversigt over, hvor meget brugernes vurdering af uddannelsesinstitutionerne har rykket sig, samt hvilke uddannelsesinstitutioner, som brugerne har skiftet mest mening om fra 26 til 27. Der er foretaget en supplerende gennemgang af brugernes tilfredshed med kvaliteten fordelt på institutionstyper. Gennemgangen kan ses i bilag 9 og Resultater fordelt på efteruddannelsesudvalg 6 En gennemgang af brugernes vurderinger, der kan ses i bilagene 5 til 8 viser, at det generelt høje niveau af tilfredshed med kvaliteten af uddannelserne er fastholdt fra 26 til 27. Tilfredsheden er samtidig meget mere homogen: Der er mindre spredning imellem vurderingerne af hver enkelt efteruddannelsesudvalgs uddannelsesportefølje end i Udover at indsamle informationer om brugernes vurderinger i lighed med dette notat, får et efteruddannelsesudvalg vigtig information om uddannelserne fra svarene på de spørgsmål, udvalget selv udarbejder til den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse. Svar på disse spørgsmål kan ikke samles eller generaliseres på tværs af arbejdsmarkedsuddannelser, og behandles derfor ikke i dette notat.

6 6 Især kursisternes tilfredshed med uddannelserne indenfor de enkelte udvalgsområder er meget tættere samlet omkring landsgennemsnittet i 27 end i 26. Der er kun en forskel på,3 i tilfredshedsindeks fra de bedst vurderede arbejdsmarkedsuddannelser med et indeks på 4,1, der er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets efteruddannelsesudvalg, til de lavest vurderede med et indeks på 3,8, der er udviklet af Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Den laveste vurdering på 3,8 er ikke kritisk, og ligger tæt på landsgennemsnittet. I 26 var spændet mellem højeste til laveste vurdering,5. Virksomhedernes/ arbejdspladsernes vurderinger er stort set lige så spredte imellem udvalgsområdernes uddannelser i 27, som de var i 26: Udvalget med de uddannelser, der blevet bedst modtaget, Serviceerhvervenes efteruddannelser, fik et gennemsnitligt tilfredshedsindeks på 4,3. Lavest vurdering fik Træets uddannelser med 3,7, hvilket dog var en stigning fra 26, og stadigt en rimelig høj vurdering. Spændet mellem disse yderpunkter er på,6, hvilket er en dobbelt så stor spredning i vurderinger, som den kursisterne afgav. Forbedrede eller lavere brugervurderinger på et helt udvalgs område kan sjældent reduceres til at stamme fra én enkelt faktor eller til forhold omkring udvalgets uddannelser på een enkelt uddannelsesinstitution. En nærmere afklaring af hvor der er gode eksempler, og hvor der er problemer, samt hvem der har ansvar for dem, må lægges til grund for hvem der skal arbejde videre med hvad. 4. Virksomheders/ arbejdspladsers og kursisters vurdering af kursernes effekt Som supplement til de målinger, der foretages af brugernes tilfredshed med kvaliteten på arbejdsmarkedsuddannelserne, udsender ministeriet hvert år i foråret en undersøgelse 7 om kursernes effekter. Undersøgelsen gennemføres med spørgeskemaer, der sendes til et mindre udsnit af kursister og virksomheder/ arbejdspladser med medarbejdere, der har været på kursus. Undersøgelsen udsendes 2-3 måneder efter kurserne er færdige. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om anvendelsen af de nye kompetencer i forhold til kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, omstillings- og tilpasningsevne, mobilitet på jobbet og på arbejdsmarkedet, jobtilfredshed og motivation, samt økonomiske udbytte. Undersøgelsen i foråret 28 er blevet besvaret af 681 virksomheder/ arbejdspladser og 316 kursister 8. I en periode på en måned får alle virksomheder/ arbejdspladser spørgeskemaet i forbindelse med det normale spørgeskema om tilfredsheden med kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Kursisternes spørgeskema udsendes i en separat proces til cirka 1 kursister. Undersøgelsen vurderes at have en god repræsentativitet i forhold til besvarelserne på den normale undersøgelse af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. En oversigt over resultaterne af undersøgelsen kan ses i bilag Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med Rambøll Management. 8 Der er færre besvarelser på kursistundersøgelsen end sidste år, hvilket skyldes, at undersøgelsen blev gennemført på kortere tid.

7 7 Undersøgelsen i 28 viser, at både virksomheder/ arbejdspladser og kursister vurderer, at kurserne har gode efterfølgende effekter i arbejdssituationen, samt for virksomheden/ arbejdspladsen og kursisten selv. Især vurderes kurserne at styrke medarbejdernes evne til at varetage deres job, herunder ændringer i jobbet, og at styrke deres motivation og tilfredshed på jobbet. Endelig stimulerer kurserne lysten til mere uddannelse. Der er en tæt sammenhæng mellem anvendelse af de kompetencer, der opnås på kurserne, og en af effekter, der opleves. Endelig er der specielt hos virksomhederne/ arbejdspladserne en klar tendens til, at en stærkere kontakt med uddannelsesinstitutionerne og bedre brug af uddannelsesplanlægning øger effekterne af medarbejdernes kursusdeltagelse, hvilket understreger vigtigheden af den investering i bedre vejledning og opsøgende virksomhed på blandt andet AMU-området, der er sket som opfølgning på 3-partsaftalen. Resultater af den supplerende undersøgelse blandt virksomheder/ arbejdspladser Virksomhederne/ arbejdspladserne oplever stadig god effekt af kurserne, selvom effekten vurderes at være lidt mindre i 28 end i 27. Vurderingerne er dog højere, end de var i 26. Ligesom i 27 oplever virksomhederne/ arbejdspladserne generelt, at kurserne har positiv effekt for medarbejdernes evne til at opfylde jobkravene, og for medarbejdernes motivation. Langt flere virksomheder/ arbejdspladser i 28 end i 27 svarer, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes kursusdeltagelse og initiativer for at forøge sikkerheden på arbejdspladsen, hvilket er positivt. Andelen af positive effekter, virksomhederne har svaret at de oplever, er Medarbejdernes evne til at opfylde jobkravene på arbejdspladsen. 76 % (27: 83 %) Medarbejdernes motivation: 72 % (27: 75 %) Kvaliteten af produkter og ydelser: 53 % (27: 53 %) Medarbejdernes fleksibilitet og/ eller omstillingsevne: 52 % (27: 56 %) Arbejdsprocesser og/ eller opgaver gennemføres mere effektivt: 52 % (27: 54 %) Indførelse af nye arbejdsgange, procedurer eller lignende for at øge sikkerheden på arbejdspladsen: 23 % (27: 14 %) Det er meget forskelligt, hvor mange effekter, der opleves. Der opleves typisk 3-5 effekter ud af de 6, der bliver spurgt om. Samtidig er der flere end i 27, der ikke oplever nogen, eller kun oplever én af de effekter, der bliver spurgt om. Og der er mere end dobbelt så mange som i 27, der oplever alle de effekter, der bliver spurgt om: 13 % i 28 mod 5 % i 27.

8 8 Hvor mange effekter oplever virksomhederne? Andel virksomheder i % Antal effekter De 3 effekter, der mest typisk optræder sammen i virksomhedernes/ arbejdspladsernes svar, er de samme som i 27: Forøgelse af medarbejdernes evne til at opfylde jobkravene, medarbejdernes motivation og medarbejdernes fleksibilitet og/ eller omstillingsevne. Kombineres resultater af virksomhedernes/ arbejdspladsernes oplevelse af effekter af kursusdeltagelsen med deres vurderinger af kvaliteten af kurserne, viser det sig, at der er en klar sammenhæng mellem en høj oplevelse af kvalitet, og oplevelse af mange effekter. De virksomheder, der generelt har været mest tilfredse med kvaliteten af kurserne oplever også flest effekter efterfølgende. Den samme positive sammenhæng gælder spørgsmålet om medarbejdernes mulighed for at anvende udbyttet af kurserne: Jo højere anvendelsesmulighederne vurderes, jo flere positive effekter oplever virksomhederne/ arbejdspladserne af kurserne. Disse tendenser går igen fra 27. Positive vurderinger af kvaliteten og anvendelsesmulighederne af kurserne i de målinger, der løbende udføres med viskvalitet.dk, er altså en god indikator på, at virksomhederne/ arbejdspladserne også oplever god effekt af kursusdeltagelsen. Der er også blevet set på, om oplevelse af effekter har en sammenhæng med størrelsen af virksomheden/ arbejdspladsen, målt på antal medarbejdere. Det er ikke tilfældet. Store og små virksomheder/ arbejdspladser oplever de forskellige effekter, de bliver spurgt til i undersøgelsen, i varierende. Der er ikke noget fast mønster i, hvor stor eller lille den virksomhed/ arbejdsplads er, der oplever den største af en bestemt effekt af kurserne. Endelig er der blevet set på sammenhængen mellem en af oplevede effekter, og svar på spørgsmålene om forudgående kontakt med en uddannelsesinstitution, og om kurserne var led i uddannelsesplanlægning, der begge findes i det normale spørgeskema om kvaliteten af kurserne. I begge tilfælde oplever virksomheder/ arbejdspladser 5 15 % flere effekter af kurserne, hvis der har været forudgående kontakt med en uddannelsesinstitution, eller kurserne var led i uddannelsesplanlægning. I begge tilfælde er tendenserne positive, specielt set i lyset af den aktuelle satsning på bedre vejledning og opsøgende virksomhed fra uddannelsesinstitutionerne på blandt andet AMU-

9 9 området, der netop indebærer mere kontakt og forventeligt en styrkelse af virksomheders/ arbejdspladsers uddannelsesplanlægning. Resultater af den supplerende undersøgelse blandt kursister Kursisterne oplever generelt rigtig god effekt af kursusdeltagelsen Kursisterne oplever både flere og kraftigere effekter af kursusdeltagelsen, end i 27. Kursisterne oplever især, at de er blevet bedre til at udføre deres job, og at de er bedre rustet til at skifte job, hvis de skulle få lyst eller behov for det. Internt på arbejdspladsen er lysten til at skifte opgaver dog blevet lidt mindre end i 27. Der er stadig meget få, der oplever en lønstigning som direkte konsekvens af kursusdeltagelsen. De effekter, kursisterne oplever efter kompetenceudvikling gennem AMUkurser, er, at de (27 tal i parentes) er blevet bedre til at udføre deres job: 75 % (27: 7 %) har fået lyst til at dygtiggøre sig eller uddanne sig mere: 75 % (27: 74 %) er bedre rustet til at skifte job, hvis de skulle få lyst eller behov for det: 7 % (27: 65 %) bedre kan overtage nye opgaver på deres arbejdsplads, hvis der er behov for det: 67 % (27: 67 %) har fået en højere jobtilfredshed: 63 % (27: 6 %) har fået mere lyst til at overtage nye arbejdsopgaver på deres arbejdsplads, hvis der er behov for det: 63 % (27: 68 %) er blevet mere sikre på at bevare deres arbejde: 48 % (27: 49 %) har fået nye arbejdsopgaver, hvor de skal bruge det, de har lært: 47 % (27: 42 %) har fået en lønstigning: 8 % (27: 1 %) Ligesom virksomhederne/ arbejdspladserne svarer kursisterne altså, at de er bedre til deres job efter kurserne. Der er også samklang mellem virksomheders/ arbejdspladsers vurderinger af, at motivationen hos medarbejderne er højnet efter kursusdeltagelsen, hvilket hos kursisterne kommer til udtryk i højere lyst til at dygtiggøre sig mere og højere jobtilfredshed. Kursisterne oplever ikke kun lidt højere effekt af kurserne end i 27, de oplever også flere samtidige effekter. Typisk oplever kursisterne 6-8 samtidige effekter ud af de 9, der bliver spurgt til i undersøgelsen: Denne gruppe udgør i alt 49 % af kursisterne. Der er altså en stor sammenhæng i oplevelsen af effekt af kursusdeltagelsen i form af et generelt positivt løft.

10 1 Hvor mange effekter oplever kursisterne? Andel kursister i % Antal oplevede effekter De effekter, der spørges efter i undersøgelsen, og som er gengivet ovenfor, optræder altså typisk sammen. Ligesom i 27 er der en tæt sammenhæng mellem vurderingen af anvendelse af nye kompetencer i nye opgaver, og oplevelse af effekter i relation til kursusdeltagelsen. Højere anvendelse og flere og kraftigere effekter følges ad. Som i 27, er sammenhængen mellem den tilfredshed, kursisterne giver udtryk for omkring kvaliteten af kurserne, og en af effekter, de oplever, blevet undersøgt. Som i 27 er der en nær sammenhæng mellem en høj tilfredshed med kurserne, og en vurdering af, at der efterfølgende har været god effekt af kursusdeltagelsen. Denne sammenhæng blev også konstateret i 27, og er den samme, som kan ses hos virksomhederne/ arbejdspladserne. En høj vurdering af kvaliteten, målt med kursisternes tilfredshedsytringer i spørgeskemaerne i viskvalitet.dk, er en god indikator for, at kursisterne efter kurserne vil opleve positive effekter af deres kursusdeltagelse, især hvis der både er generelt høj tilfredshed og en høj vurdering af kursernes anvendelsesmuligheder efterfølgende i kursisternes arbejde. Afsluttende bemærkninger I løbet af 27 er der blevet gennemført en undersøgelse af viskvalitet.dk med udgangspunkt i uddannelsesinstitutionernes vurderinger af brugerevalueringerne og deres anvendelighed i institutionernes arbejde. På den baggrund har ministeriet taget initiativ til en bredere drøftelse af evaluerings- og dokumentationsbehov på AMU-området, specielt med henblik på at styrke den strategiske brug af evaluering og andet dokumentationsarbejde i forbindelse med kvalitetssikring, og ikke mindst kvalitetsudvikling, af arbejdsmarkedsuddannelserne. Resultaterne af dette arbejde forventes i løbet af andet halvår 28, med efterfølgende tilpasning og nyudvikling af metoder og redskaber i arbejdet med kvalitet, herunder viskvalitet.dk.

11 Bilag 1. Landsresultat for kursistevalueringer 27 fordelt på spørgsmål 9% Meget tilfreds/ i meget høj Hverken tilfreds eller utilfreds/ i nogen Meget utilfreds/ slet ikke 84% Tilfreds/ i høj Utilfreds/ i begrænset 8% 7% 64% 6% 54% 55% 58% 5% 5% 5% 43% 4% 3% 2% 1% % 36% 28% 37% 27% 34% 23% 2% 21% 17% 16% 13% 1% 9% 8% 7% 8% 5% 1% 3% 2% 1% 1% 2% % % % % 1% Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført? I hvilken kendte du kursets formål inden du startede? I hvilken har du lært det der er kursets formål? Hvor tilfreds er du med din egen indsats på kurset? I hvilken mener du at læreren har tilrettelagt undervisningen, så du har haft mulighed for at lære det, der er kursets formål? 3% Hvor tilfreds er du med kursets faglige niveau? Hvis "utilfreds" eller "meget utilfreds" var kursets faglige niveau så: For lavt: Gul For højt: Grøn 28% I hvilken mener du at det du har lært på kurset, kan anvendes i dit arbejde fremover? 27% 17% 4% 1% Landsgennemsnit

12 Bilag 2. Landsresultatet for virksomheders/ arbejdspladsers evalueringer 27 fordelt på spørgsmål 9% I meget høj I nogen Slet ikke I høj I begrænset 8% 7% 6% 55% 58% 5% 48% 4% 38% 42% 4% 42% 33% 3% 27% 25% 24% 2% 1% 11% 14% 7% 7% 14% % 2% 2% Fik virksomhedens medarbejderen plads på kurset på det ønskede tidspunkt? 3% % Svarer udbyttet af kurset til virksomhedens behov? 2% Har medarbejderen haft mulighed for at anvende udbyttet af kurset? 3% 1% 1% 1% Vil du anbefale det kursus til andre? Landsgennemsnit

13 3,8 4, 4,2 4,4 4,6 4,8 3,8 4, 3,6 4,2 3,8 4,4 4, 4,6 4,8 4,2 4,4 3,6 3,8 4, 4,2 4,4 Bilag 3. Fordeling af uddannelsesinstitutioner efter gennemsnitlig tilfredshed 4 Kursistevalueringer: %-vis fordeling af udd. inst. pr. gennemsnitsresultat 26 4 Kursistevalueringer: %-vis fordeling af udd. inst. pr. gennemsnitsresultat Virksomheders/ arbejdspladsers evalueringer: %-vis fordeling af udd. inst. pr. gennemsnitsresultat 26 3 Virksomheders-/ arbejdspladsers evalueringer: %-vis fordeling af udd. inst. pr. gennemsnitsresultat

14 Bilag 4: Ændringer i kursisternes og virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af uddannelsesinstitutionerne fra 26 til 27 Uddannelsesinstitutioner med den største ændring i kursisternes tilfredshed Største fremgang Forskel Ribe Handelsskole 3,6 3,8,2 Juuls Køreskole 4, 4,2,2 Strandens Uddannelsescenter 3,8 4,1,3 Handelsskolen Sjælland Syd 3,9 4,2,3 Dalum Landbrugsskole 3,9 4,3,4 Største fald Forskel Vestfyns Handelsskole Assens 4,2 3,9 -,3 AMU Hoverdal 4,3 4,1 -,2 Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 4,3 4,1 -,2 Frederikshavn Handelsskole 4, 3,8 -,2 Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 4,1 3,9 -,2 Uddannelsesinstitutioner med den største ændring i virksomhedernes-/ arbejdspladsernes tilfredshed Største fremgang Forskel EUC Syd 4, 4,3,3 Skive Handelsskole 4, 4,3,3 Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg 4,3 4,6,3 Københavns tekniske skole 4,1 4,4,3 Social & Sundhedsskolen, Herning 4,1 4,5,4 Største fald Forskel Handelsfagskolen 4,4 3,8 -,6 Handelsskolen Sjælland Syd 4,8 4,2 -,6 IBC International Business College 4,3 3,9 -,4 CEUS 4,2 3,9 -,3 Aalborg Handelsskole (85142) 4,2 4 -,2

15 Bilag 5. Kursisternes samlede vurderinger af efteruddannelsesudvalgenes uddannelser, sorteret faldende efter gennemsnit og tilfredshed. Søjlediagrammer i bilag 6 Kursisternes tilfredshed - opdelt på efteruddannelsesudvalg Tilfreds/ Hverk Utilfreds/ Tilfreds/ Hver Utilfreds/ 26 Gnm. Meget en/ Meget Gnm. Meget ken/ Meget snit tilfreds eller utilfreds 27 snit tilfreds eller utilfreds KHRU 4,2 83% 13% 4% MJE 4,1 83% 14% 4% MJE 4,1 82% 14% 4% KHRU 4,1 83% 12% 5% EPOS 4,1 8% 15% 5% EPOS 4,1 8% 15% 5% TUR 4, 8% 15% 5% SUS 4, 8% 15% 5% SUS 4, 79% 15% 5% TUR 4, 8% 15% 5% MI 4, 78% 18% 5% HAKL 4, 77% 17% 5% BAI 4, 78% 17% 5% Lands. gnm.snit 4, 77% 17% 5% Landsgnm.snit ELIT & BAI overgang 4, 77% 17% 5% Fælleskatal 4, 77% 17% 5% og 4, 76% 19% 5% BAI 3,9 77% 18% 5% HAKL 4, 76% 18% 5% MI 3,9 76% 19% 5% IF & MI 3,9 77% 18% 5% ETIE 3,9 75% 19% 6% ETIE 3,9 77% 19% 7% IF & MI 3,9 75% 18% 7% IF 3,9 75% 18% 7% Træet 3,9 75% 18% 8% Fælleska 3,9 74% 19% 7% IF 3,8 72% 2% 8% -talog Træet 3,7 65% 25% 9% ELIT & BAI overgang U Ikke nok data til at blive vist MJE: Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg KHRU: Efteruddannelsesudv. f. Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen EPOS: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet SUS: Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg TUR: Transporterhvervets UddannelsesRåd HAKL: Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Lands.gnm.snit: Landsgennemsnit BAI: Efteruddannelsesudvalget for byggeanlæg og industri MI: Metalindustriens Uddannelsesudvalg ETIE: Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi IF & MI: IF & MI - svejsning og fyringsteknik Træet: Træets Uddannelser IF: Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser ELIT & BAI overgang: ELIT & BAI overgangsordning

16 Bilag 6. Landsresultat for kursistevalueringer 27 fordelt på efteruddannelsesudvalg, sorteret faldende efter gennemsnit og samlet tilfredshed. 5 Meget tilfreds/tilfreds Hverken/eller Utilfreds/Meget utilfreds 4,5 4 4,1 4,1 4, ,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,8 3,5 3 2,5 2 1,5 1 83% 83% 8% 8% 8% 77% 77% 77% 77% 76% 75% 75% 75% 72%,5 14% 12% 15% 15% 15% 17% 17% 17% 18% 19% 19% 18% 18% 2% % % % MJE KHRU EPOS SUS TUR HAKL Lands. gnm.snit Fælleskatalog BAI MI ETIE IF & MI Træet IF ELIT & BAI overgang

17 Bilag 7. Virksomhedernes/ arbejdspladsernes samlede vurderinger af efteruddannelsesudvalgenes uddannelser, sorteret faldende efter gennemsnit og tilfredshed. Søjlediagrammer i bilag 8 Virksomhedernes/ arbejdspladsernes tilfredshed - opdelt på efteruddannelsesudvalg 26 Gnm. snit I høj/ meget høj I nogen I begrænset /slet ikke 27 Gnm. snit I høj/ meget høj I nogen I begrænset /slet ikke HAKL 4,3 87% 11% 2% SUS 4,3 89% 1% 1% KHRU 4,3 84% 13% 4% HAKL 4,3 85% 12% 3% SUS 4,2 85% 11% 4% EPOS 4,3 84% 13% 3% TUR 4,2 85% 1% 5% TUR 4,2 83% 12% 5% EPOS 4,2 83% 14% 3% KHRU 4,2 82% 15% 4% Landsgnm.snit 4,2 83% 13% 4% IF 4,2 82% 14% 3% IF 4,2 8% 16% 4% Landsgnm.snit 4,2 82% 14% 4% Fælleska 4,1 8% 17% 4% MJE 4,1 81% 15% 4% -talog BAI 4, 8% 14% 6% MI 4, 77% 19% 4% MI 4, 79% 16% 5% BAI 4, 77% 16% 6% IF & MI 4, 78% 17% 5% IF & MI 4, 75% 17% 8% ETIE 3,9 76% 19% 7% Fælleskatal 3,9 72% 17% 1% og ELIT & 3,9 72% 2% 8% ETIE 3,8 67% 21% 12% BAI overgang MJE 3,9 71% 21% 8% Træet 3,7 65% 25% 1% Træet 3,6 5% 38% 12% ELIT & BAI overgang U Ikke nok data til at blive vist MJE: Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg KHRU: Efteruddannelsesudv. f. Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen EPOS: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet SUS: Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg TUR: Transporterhvervets UddannelsesRåd HAKL: Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Lands.gnm.snit: Landsgennemsnit BAI: Efteruddannelsesudvalget for byggeanlæg og industri MI: Metalindustriens Uddannelsesudvalg ETIE: Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi IF & MI: IF & MI - svejsning og fyringsteknik Træet: Træets Uddannelser IF: Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser ELIT & BAI overgang: ELIT & BAI overgangsordning

18 Bilag 8. Landsresultat for virksomheders/ arbejdspladsers sevalueringer 27 fordelt på efteruddannelsesudvalg, sorteret faldende efter gennemsnit og samlet tilfredshed I høj / I meget høj Hverken/ eller I begrænset / Slet ikke 5 4,5 4 4,3 4,3 4,3 4,2 4,2 4,2 4,2 4, ,9 3,8 3,7 3,5 3 2,5 2 1,5 1 89% 85% 84% 83% 82% 82% 82% 81% 77% 77% 75% 72% 67% 65%,5 1% 12% 13% 12% 15% 14% 14% 15% 19% 16% 17% 17% 21% 25% SUS HAKL EPOS TUR KHRU IF Lands-gnm.snit MJE MI BAI IF & MI Fælleskatalog ETIE Træet ELIT & BAI overgang

19 Bilag 9. Kursisternes tilfredshed med kvaliteten fordelt på institutionstyper, sorteret faldende efter gennemsnit og tilfredshed. Gnm. snit Kursisternes tilfredshed Meget tilfreds/ tilfreds Hverk en/ eller Utilfreds/ Meget utilfreds Gnm. snit Meget tilfreds/ tilfreds Hverken/ eller Utilfreds/ Meget utilfreds LS 4,1 85% 13% 2% Pæd. 4,1 82% 13% 5% Øvrige 4,1 84% 14% 3% LS 4,1 85% 13% 2% Pæd 4,1 82% 13% 4% SOSU 4, 79% 16% 5% SOSU 4,1 8% 15% 5% Priv 4, 79% 16% 6% Priv 4, 79% 16% 5% HS 4, 77% 17% 6% AMU 4, 78% 16% 6% Landsgennemsnit 4, 77% 17% 5% Landsgennemsnit 4, 77% 17% 5% AMU 4, 77% 17% 6% HS 4, 77% 18% 5% Brede 4, 77% 17% 6% Brede 4, 77% 17% 6% TS 3,9 76% 18% 6% TS 3,9 77% 18% 6% Øvrige 3,9 73% 2% 7% LS: Landbrugsskoler, KVL Pæd: Seminarier, CVU SOSU: Social- og sundhedsskoler Priv: Private udbydere Brede: Fusionerede inst. med bredt udbud AMU: AMU-Centre TS: Tekniske skoler HS: Handelsskoler Øvrige: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Kursisternes vurdering af uddannelsesindsatsen er ikke følsom overfor institutionstypen. Vurderingerne falder jævnt omkring landsgennemsnittet, og fordeler sig også jævnt mellem institutionerne indenfor hver enkelt institutionstype. Kursisterne er mest tilfredse med uddannelsesindsatsen på Centrene for videregående uddannelse, CVU, hvor det er tilfredsheden med lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, der slår positivt ud. Kursisterne er mindre tilfredse - men stadig tilfredse - med de tekniske skoler og øvrige udbydere, der i år alene udgøres af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Det specielt lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og kendskabet til kursets formål inden kursusstart, der er faldet i vurderingerne. Forskellene fra 26 til 27, og i det hele taget mellem institutionstyperne, er dog generelt meget små.

20 Bilag 1. Virksomhedernes/ arbejdspladsernes tilfredshed med kvaliteten fordelt på institutionstyper, sorteret faldende efter gennemsnit og tilfredshed. Gnm. snit Virksomhedernes/ arbejdspladsernes tilfredshed I høj/ meget høj I nogen I begrænset / slet ikke Gnm. snit I høj/ meget høj I nogen I begrænset / slet ikke Brede 4,3 88% 1% 2% Brede 4,3 86% 12% 3% HS 4,3 83% 14% 3% SOSU 4,2 84% 12% 4% SOSU 4,2 83% 14% 3% AMU 4,2 83% 13% 4% Landsgennemsni 4,2 83% 13% 4% HS 4,2 82% 13% 5% t LS 4,2 81% 15% 4% Lands- 4,2 82% 14% 4% gennem- snit AMU 4,1 83% 13% 4% Pæd 4,2 79% 18% 3% TS 4,1 79% 15% 6% TS 4, 75% 18% 7% Pæd 4, 77% 18% 5% LS For få resultater til at kunne vises Øvrige For få resultater til at kunne vises Øvrige For få resultater til at kunne vises Priv For få resultater til at kunne vises Priv For få resultater til at kunne vises LS: Landbrugsskoler, KVL Pæd: Seminarier, CVU SOSU: Social- og sundhedsskoler Priv: Private udbydere Brede: Fusionerede inst. med bredt udbud AMU: AMU-Centre TS: Tekniske skoler HS: Handelsskoler Øvrige: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Virksomhedernes/ arbejdspladsernes vurderinger er lidt mere spredte i mellem institutionstyperne, end de var i 26. Det er en afspejling af de forhold, der blev beskrevet i afsnit 2. Af oversigterne i dette notats afsnit 2 fremgår, at mange institutioner har fået en anden vurdering af virksomhederne/ arbejdspladserne i 27 i forhold til 26. Virksomhederne/ arbejdspladserne har igen i 27 vurderet institutioner med et bredt uddannelsesudbud bedst af alle institutionstyper. AMU-centrene opnår en lidt højere vurdering i forhold til 26, fordi medarbejderne har haft større muligheder for at anvende udbyttet af kurserne. Vurderingen af handelsskolernes uddannelsesindsats er faldet lidt, primært på en dårligere vurdering af det samme spørgsmål.

21 Bilag 11. Supplerende undersøgelse af kursuseffekter 27 og 28 Spørgsmål om effekt til kursister I høj I nogen I ringe Ved ikke/ ikke relevant 1. Har AMU-kurset betydet, at du er blevet bedre til at udføre dit job? 2. Har AMU-kurset betydet, at du har fået en højere jobtilfredshed? 3. Har du efter AMU-kurset fået nye arbejdsopgaver, hvor du skal bruge det, du har lært? 4. Har AMU-kurset betydet, at du bedre kan overtage nye opgaver på din arbejdsplads, hvis der er behov for det? 5. Har AMU-kurset betydet, at du har fået mere lyst til at overtage nye opgaver på din arbejdsplads, hvis der er behov for det? 6. Vurderer du, at AMU-kurset gør dig mere sikker på at bevare dit arbejde? 7. Har AMU-kurset betydet, at du er bedre rustet til at skifte job, hvis du skulle få lyst til eller behov for det? 8. Har AMU-kurset betydet, at du har fået lyst til at dygtiggøre dig eller uddanne dig mere? 9. Har AMU-kurset betydet, at du har fået en lønstigning? (timeløn, akkord, tillæg) % 2% 55% 55% 13% 1% 17% 15% 12% 13% 48% 5% 17% 17% 23% 2% 1% 14% 32% 33% 28% 26% 3% 27% 23% 25% 44% 42% 15% 14% 18% 18% 23% 25% 45% 38% 14% 14% 18% 22% 15% 15% 34% 33% 23% 25% 29% 27% 23% 26% 42% 44% 17% 15% 18% 15% 31% 34% 43% 41% 14% 15% 12% 1% 2% 2% 8% 6% 3% 37% 6% 54% Spørgsmål om effekt til virksomheder/ arbejdspladser Ja Nej Ved ikke/ ikke relevant Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset haft en positiv effekt for deres evne til at opfylde jobkravene på arbejdspladsen? 83% 76% 7% 9% 1% 15% 2. Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset medført, at arbejdsprocesser og/eller opgaver gennemføres mere effektivt? 54% 52% 26% 23% 2% 25% 3. Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset haft en positiv effekt for kvaliteten af de produkter eller ydelser, som virksomheden/institutionen producerer/leverer? 53% 53% 22% 22% 26% 25% 4. Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset haft en positiv effekt for deres fleksibilitet og/eller omstillingsevne? 56% 52% 22% 21% 22% 26% 5. Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset haft en positiv effekt for deres motivation? 75% 72% 11% 12% 14% 16% 6. Har medarbejderens/-ernes deltagelse i AMUkurset betydet, at virksomheden har indført nye arbejdsgange procedurer eller lignende for at øge sikkerheden på arbejdspladsen? 14% 23% 64% 59% 22% 19% Ja, kursus-afgift og evt. løntab har tjent sig hjem eller vil for-mentlig tjene sig hjem Ja, både kursusafgift, tabt lønudgift og tabt indtægt for produktionstab har tjent sig hjem eller vil formentlig tjene sig hjem Ved ikke / ej Nej relevant Kunne det betale sig at have medarbejderen/- erne på AMU-kurset? 44% 4% 18% 17% 4% 8% 35% 35%