KonjunkturNYT - uge 24

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 9. juni 1. juni 1 Danmark Fortsat opadgående tendens for industriproduktionen, men fald i april Fald i firmaernes salg i april Stigning i beskæftigelsen og antallet af præsterede timer i 1. kvartal Lille fald i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal Positive tendenser for antal varslede afskedigelser og ledige stillinger i maj Fald i bilsalget i maj, men fortsat på et højt niveau Forbrugerprisinflationen faldt lidt i maj Internationalt USA: Uændret ledighed og stigning i detailsalget Euroområdet: Stigning i industriproduktionen Storbritannien: Fald i ledigheden Sverige: Fald i ledigheden Kina: Højere inflation og fremgang i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den Europæiske Centralbank nedsætter styringsrenten, mens Bank of Japan fastholder renten Fald i danske og japanske aktiekursindeks, men stigning i det amerikanske, europæiske og britiske indeks Stigning i olieprisen målt i USD Den danske krone er svækket over for den amerikanske dollar, det britiske pund og den japanske yen, men styrket over for den svenske og norske krone Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fortsat opadgående tendens for industriproduktionen, men fald i april Industriproduktionen (faste priser) faldt med 1, pct. i april, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og faldet i april skal hovedsageligt ses i sammenhæng med et fald i produktionen inden for medicinalindustrien, som kommer efter en meget kraftig stigning i marts. Ses der bort fra medicinalindustrien, steg industriproduktionen således svagt i april. Faldet i industriproduktionen kommer efter tre måneder i træk med fremgang, og sammenlignes tremåneders perioden februar-april med de forudgående tre måneder, er industriproduktionen steget med,9 pct. Fremgangen i industriproduktionen i den seneste tremåneders periode er bredt fordelt på industriens hovedsektorer. Især steg produktionen af ikke-varige forbrugsgoder, som blandt andet tæller medicinalprodukter. Der var også fremgang i industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler), som steg, pct. i tremåneders perioden februarapril, jf. figur 1.. Det dækker over omtrent parallel fremgang i omsætningen på eksportmarkedet og i omsætningen på hjemmemarkedet. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætningen ( mdr. glidende gns.) Indeks (1=) Indeks (1=) 1 1 Indeks (1=) Indeks (1=) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1. er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Fald i firmaernes salg i april Firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) faldt 1, pct. i april, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.. Der er traditionelt store månedlige udsving i firmaernes salg. Set over tremåneders perioden februar-april er salget steget med,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) til det indenlandske marked steg med ½ pct. i tremåneders perioden februar-april, hvilket især skyldes en stigning inden for handel og transport mv. Salget til eksportmarkederne steg med 1 pct. i samme periode, hvilket i høj grad skyldes en fremgang i industriens eksport. Set over det seneste år har der generelt været fremgang i eksporten, mens det indenlandske salg har været omtrent uændret, jf. figur 1.. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres der med forbrugerprisindekset (ekskl. husleje), var det samlede salg (ekskl. energi), pct. højere i februar-april i forhold til de forudgående tre måneder. Figur 1. Firmaernes salg i alt Figur 1. Firmaernes salg i alt ( mdr. glidende gnst.) Mia. kr. 9 Mia. kr. 9 Indeks (1=) Indeks (1=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Stigning i beskæftigelsen og antallet af præsterede timer i 1. kvartal Beskæftigelsen steg ifølge arbejdstidsregnskabet med. personer i 1. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det dækker over en stigning på.9 personer i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder, jf. figur 1.. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt svagt med 7 personer. Det er bygge og anlæg, der med en fremgang på. personer, har haft den største stigning i beskæftigelsen i 1. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med reparationsarbejde efter stormene i. kvartal. Beskæftigelsen steg blandt andet også inden for industrien (med. personer) og erhvervsservice (med 1.9 personer), mens der var et fald inden for finansiering og forsikring. Nationalregnskabet, der bygger på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, viste samme udvikling i den private beskæftigelse med en stigning på. personer i 1. kvartal. Ifølge begge statistikker er den private beskæftigelse steget siden starten af 1. Det samlede antal af præsterede timer steg ligeledes i 1. kvartal, både som følge af flere beskæftigede, men også en lidt større gennemsnitlig arbejdstid, jf. figur 1.. Inden for den private sektor steg antallet af præsterede timer med, pct., mens timerne var uændrede i den offentlige sektor. Timeopgørelsen i 1. kvartal er påvirket positivt af påskens placering i år sammenlignet med sidste år. Figur 1. Privat beskæftigelse Figur 1. Præsterede timer i alt 1. personer 1. personer.1.1 Mio. timer 1. Mio. timer Nationalregnskabet Arbejdstidsregnskabet Anm.: De forskellige niveauer i figur 1. skyldes, at der er mindre definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandlingen af sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Lille fald i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med 1. fuldtidspersoner i 1. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 1.7. Det svarer til et fald på knap, pct. Udviklingen dækker over en stigning i den regionale beskæftigelse på 7 fuldtidspersoner (, pct.), mens beskæftigelsen i kommuner og stat faldt med henholdsvis 1. fuldtidspersoner (, pct.) og fuldtidspersoner (, pct.), jf. figur 1.. Set i forhold til 1. kvartal 1 steg den offentlige beskæftigelse med ca. 1. fuldtidspersoner (ikke-sæsonkorrigeret). Beskæftigelsen er blandt andet steget med godt. fuldtidspersoner (1, pct.) i sundhedsvæsenet og ca. 1. fuldtidspersoner (1,1 pct.) inden for undervisning over det seneste år. Modsat er beskæftigelsen faldet inden for blandt andet forsvaret, social beskyttelse og generelle offentlige tjenester. Den offentlige beskæftigelsesstatistik viser samme udvikling som i nationalregnskabet, hvor den offentlige beskæftigelse ekskl. orlov faldt med 1. personer i 1. kvartal i forhold til kvartalet før. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse uanset, hvor man timer den enkelte arbejder, og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik. Figur 1.7 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur 1. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner 1. personer 1. personer personer 1. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. Strejken i foråret og lærerkonflikten i foråret 1 reducerer midlertidigt den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Tusinde Positive tendenser for antal varslede afskedigelser og ledige stillinger i maj Antallet af varslede afskedigelser faldt i maj med ca. personer til i alt knap varslinger, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. I faktiske, ikkesæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser ca. personer, hvilket er et fald på godt personer i forhold til april. De varslede afskedigelser var i den private sektor, hvor der var flest varslinger inden for finansiering og forsikring samt industrien. Varslingerne svinger en del fra måned til måned. Antallet af varslinger har dog generelt ligget lavt i 1, og gennemsnittet for året er indtil videre det laveste siden 7. Der er kommet flere ledige stillinger siden årsskiftet trods et lille fald den seneste måned, jf. figur 1.1. I maj var der over. ledige stillinger (sæsonkorrigeret), heraf var to tredjedele inden for den private sektor. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men afspejler tendenser på arbejdsmarkedet. Det stigende antal ledige stillinger og faldende antal varslinger bestyrker indtrykket af, at arbejdsmarkedet er i bedring. Figur 1.9 Antal varslede afskedigelser Figur 1.1 Antal stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer 1. stillinger 1. stillinger Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Faktisk Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk.

7 Fald i bilsalget i maj, men fortsat på et højt niveau I maj udgjorde det samlede antal nyregistrerede personbiler 1., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er 7,1 pct. højere end maj sidste år. Niveauet de seneste tre måneder (marts-maj) er ca. pct. lavere end de forudgående tre måneder (december-februar). Tilbagegangen de seneste tre måneder afspejler et fald i husholdningernes bilkøb på omkring 1 pct., mens bilsalget til erhvervene steg med 17 pct. I forhold til samme måned sidste år var bilsalget til husholdningerne i maj faldet med omkring 1 pct., mens bilsalget til erhvervene var steget med omkring ½ pct. Figur 1.11 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Antal. Antal Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 Forbrugerprisinflationen faldt lidt i maj Forbrugerprisinflationen var, pct. i maj, hvilket er, pct.-point lavere end måneden før. Forbrugerprisindekset er startet året lidt mere trægt end sidste år, hvilket dog i høj grad skal tilskrives en svag prisudvikling i februar, jf. figur 1.1. Den lavere inflation skyldes primært, at prisen på møbler og boligudstyr steg beskedent fra april til maj sammenlignet med for et år siden. Fødevarepriserne steg til gengæld i maj, hvilket primært skal tilskrives en stigning i kødpriserne. Varepriserne er generelt faldet siden juni 1, og vareinflationen var -,7 pct. i maj, jf. figur 1.1. Det er blandt andet et resultat af faldende priser på importerede varer, hvilket skal ses i sammenhæng med en gradvis appreciering af den effektive kronekurs gennem det seneste år. Tjenesteinflationen var i maj uændret på 1, pct., hvilket også er lavt historisk set. Det skyldes til dels en beskeden stigning i huslejen samt relativt lave lønstigninger. I Økonomisk Redegørelse, maj 1 ventes inflationen gradvist øget frem mod slutningen af året, og der er skønnet en stigning i forbrugerprisindekset på,9 pct. i 1 i forhold til året før. Figur 1.1 Forbrugerprisindeks Figur 1.1 Vare- og tjenesteinflation Indeks (Dec.=) Indeks (Dec.=) Pct. Pct D J F M A M J J A S O N D Vareinflation Tjenesteinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA I maj var ledigheden uændret på, pct. af arbejdsstyrken, mens antallet af beskæftigede steg med 17. personer, jf. figur.1. Det afspejler en stigning i den private beskæftigelse på 1. personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 1. personer. Ledigheden har generelt været faldende siden slutningen af 1, hvilket både skyldes en fremgang i beskæftigelsen og et fald i erhvervsfrekvensen. Detailhandlen, opgjort i løbende priser steg, pct. i maj, jf. figur.. Kernedetailsalget (detailsalg ekskl. biler, benzin og byggematerialer) og bilsalget var omtrent uændret. Detailhandlen har generelt været stigende siden starten af 9 og har i årets første fem måneder ligget, pct. højere end samme periode året før. Figur.1 Ledighed, USA Figur. Detailsalg, USA Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Indeks (M1=) Indeks (M1=) Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Total Bilsalg Euroområdet Industriproduktionen i euroområdet steg med, pct. i april, jf. figur.. I Tyskland steg industriproduktionen med, pct., mens den i Frankrig var omtrent uændret. Siden slutningen af 1 har der været en svag fremgang i industriproduktionen. Figur. Industriproduktion, euroområdet Indeks (=) Indeks (=)

10 Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition faldt ledigheden i april med, pct.-point til, pct., jf. figur.. Beskæftigelsen steg med 9. personer fra marts til april. Figur. Ledighed, Storbritannien Figur. Ledighed, Sverige Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Sverige Ledigheden faldt med, pct.-point fra april til maj og udgjorde dermed 7, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Siden 11 har ledigheden været omkring pct. af arbejdsstyrken. Kina Inflationen var, pct. i maj, hvilket er,7 pct.-point højere end i april, jf. figur.. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i madpriserne. Inflationen har ligget nogenlunde stabilt siden efteråret 1 Industriproduktion steg med, pct. i maj, når der sammenlignes med samme måned sidste år, jf. figur.7. Figur. Inflation, Kina Figur.7 Industriproduktion, Kina Pct. (å/å) 1 Pct. (å/å) 1 Pct. (å/å) Pct. (å/å)

11 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte på rentemødet onsdag at nedsætte styringsrenten med,1 pct.-point til,1 pct. Bank of Japan valgte fredag at fastholde styringsrenten på,1 pct. Siden sidste fredag er det danske og japanske aktiekrusindeks svækket, mens det amerikanske, europæiske og britiske er styrket. Olieprisen i USD er steget. Den danske krone blev i løbet af ugen svækket over for den amerikanske dollar, det britiske pund og den japanske yen, mens den blev svækket over for den svenske og norske krone. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Onsdag Ændring ift. fredag 1/ sidste fredag 1/ Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,, pct.point Sverige (repo),7, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),1 -,1 pct.point Kort realkreditlån,1 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,1 -,9 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,, pct.point Indskudsbeviser,, pct.point Tyskland 1,9, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,7, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -, -,1 pct.point USD/JPY 11,7 -,7 pct. Langt (1-årigt),, pct.point GBP/USD 9,7 -,7 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-9 = ) 7,1 1, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 1,1 -, pct. USD, S&P 19 -,99 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 19,1 pct. EUR/DKK 7, -,1 pct. USD/DKK,, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks -, pct. SEK/DKK, -,17 pct. Storbritannien, FTSE -, pct. NOK/DKK 91,9 -,1 pct. GBP/DKK 9,1 1, pct. Oliepriser: JPY/DKK,1 1, pct. Brent (USD) 11,9,17 USD Effektiv kronekursindeks (19 = ) 1, -, point Brent (DKK), DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank. 11

12 Figur.1 Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Pct. Pct.-point, 1,,,,, 1,,, 1, -, -,, -, -,, -1, jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 1-årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 1 jan 1 sep 1 maj 1 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland Euro Dollar jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) USD/EUR,9 USD/JPY 11, ,,,7,7 9 9, jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1, 7 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C USD/EUR USD/JPY (h. akse) 1