Risiko- og Solvensrapport 2013

Transkript

1 Risiko- og Solvensrapport 2013 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

2 Indholdsfortegnelse Indledning Risikoforhold Anvendelsesområde Basiskapital 6 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Modpartsrisiko Kreditrisiko og udvandingsrisiko Eksponeringskategorier Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Markedsrisiko Operationel risiko Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen 14 2

3 Indledning Denne risiko- og solvensrapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse sker på bankens hjemmeside: Oplysningerne vil løbende blive opdateret i det omfang der måtte være behov herfor, dog som minimum i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Det er bankens opfattelse, at de anførte oplysninger opfylder kravene til søjle-iii-oplysningerne som foreskrevet i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Rapporten er udarbejdet på koncernniveau. Denne rapport er opdateret på baggrund af årsrapporten for Fynske Bank februar

4 1. Risikoforhold Det overordnede princip for banken er, at de risici, som opstår i forbindelse med bankens drift nøje identificeres, overvåges og holdes inden for fastsatte rammer. De væsentligste risici er: Markedsrisiko Defineres som risikoen for tab på aktiver/passiver som følge af ændringer i markedsforholdene, specielt for obligationer, aktier og valuta. - Renterisiko kan i overvejende grad henføres til bankens beholdning af danske realkreditobligationer og danske statsobligationer. Endvidere indgår fastforrentet indlån og udlån. Renterisiko opgøres på grundlag af Finanstilsynets regler. Renterisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af bankens bestyrelse. - Aktierisiko opgøres som kursværdien af den samlede aktiebeholdning excl. egne aktier. Der tilstræbes en passende risikospredning på aktier og på enkeltselskaber. Aktierisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af bankens bestyrelse. - Valutarisiko udtrykkes som nøgletallet Valutaindikator-1, der opgøres i h.t. Finanstilsynets regler som volumen af positioner i fremmed valuta. Valutarisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af bankens bestyrelse. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende som afdækning af andre risici, f.eks. renterisiko i forbindelse med fastforrentede udlån og indlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af bankens bestyrelse. Kreditrisiko D.v.s. risikoen for tab på udlån og kreditter ved at tilgodehavender ikke kan inddrives grundet debitors manglende betalingsevne eller betalingsvilje. Kreditrisici er knyttet til bankens kerneforretningsområde og er langt den betydeligste risiko ved bankens virksomhed. Den samlede risiko på bankens kreditgivning søges minimeret ved en branchemæssig og størrelsesmæssig spredning af engagementerne samt ved en nøje vurdering af den enkelte kundes kreditværdighed. Bankens kreditpolitik er fastlagt med henblik på at sikre, at kreditvurdering og kreditgivning medfører acceptable risici på området. Risici overvåges løbende og der udarbejdes selvstændige handlingsplaner for engagementer, der udviser utilfredsstillende udvikling. Med henblik på afdækning af eventuelle nedskrivningsbehov gennemgås samtlige engagementer minimum én gang årligt. Kriterier og procedurer for nedskrivninger på såvel individuelt niveau som på gruppeniveau er tilrettelagt i overensstemmelse med retningslinier i de internationale regnskabsbestemmelser og Finanstilsynets bekendtgørelse og retningslinier hertil. 4

5 Likviditetsrisiko Defineres som risikoen for, at bankens forpligtelser ikke kan honoreres til tiden med likviditetsberedskabet. Likviditet styres på daglig basis således at såvel aktuel som fremtidig likviditetsbehov er sikret. Forhold mellem indlån og udlån overvåges tæt med henblik på at sikre en hensigtsmæssig finansiering af bankens aktiver, herunder specielt udlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af bankens bestyrelse. Operationelle risici Defineres som risiko for tab på grund af utilstrækkelig og/eller fejlbehæftede interne procedurer, menneskelige og/eller systemmæssige fejl samt fejl afledt af udefra kommende hændelser. IT: Centrale dele af bankens IT-funktion er outsourcet til Skandinavisk Data Center og Bankdata. Herudover foreligger nødplaner for IT-området. Intern kontrol: Der er på væsentlige områder etableret interne kontrolfunktioner. Nøglemedarbejdere: med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner udarbejdes i vid udstrækning skriftlige forretningsgange og procedurer ligesom der anvendes backup-bemanding på særligt sårbare funktioner. 2. Anvendelsesområde Fynske Bank A/S Centrumpladsen Svendborg Tlf.: CVR. nr Der er i lighed med tidligere år udarbejdet koncernregnskab. I koncernen indgår foruden moderselskabet Fynske Bank A/S de 100 % ejede datterselskaber Ejendomsselskabet Centrumpladsen ApS, Filialejendomsselskabet af 5/ ApS, Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS, Leasing Fyn Svendborg A/S, der er fuldt konsoliderede, samt Leasing Fyn Svendborg ApS andel på 33,3 % af Leasing Fyn Bank A/S, der indgår ved pro rate konsolidering, idet der er tale om en fælles ledet virksomhed. Ejendomsselskaberne indeholder Bankens hovedkontor og filialejendomme. Leasing Fyn Svendborg beskæftiger sig med leasing. Selskabet administreres af Leasing Fyn Bank A/S. Der er ikke nogen forskelle mellem konsolideringsgrundlaget efter regnskabsmæssige formål og konsolidering i henhold til kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed. 5

6 3. Basiskapital Bankens basiskapital opgøres efter Lov om finansiel virksomhed samt Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber udgivet af Finanstilsynet. Opgørelse af basiskapital kr. 1. Kernekapital 1.1. Aktiekapital Reserver Kernekapital i alt Primære fradrag i kernekapital 2.1. Foreslået udbytte Immaterielle aktiver Værdireguleringer af sikringsinstrumenter 441 Fradrag i alt Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Basiskapital efter fradrag Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte Fynske Banks individuelle solvensbehov. Proces Bestyrelsen i Fynske Bank har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra bankens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af bankens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække bankens risici, jf. Lov om Finansiel Virksomhed 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for bankens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet beregnes for moderselskabet Fynske Bank A/S og tillige for koncernen Fynske Bank. 6

7 Metode Bankens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af bankens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at banken ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække bankens risici. Den metode Fynske Bank anvender til at opgøre solvensbehovet tager udgangspunkt i minimumskravet på 8% af de risikovægtede aktiver (søjle I), den såkaldte 8+model. Dertil lægges risici og forhold, som ikke fuldt afspejles i opgørelsen af de risikovægtede aktiver. Finanstilsynets vejledning opstiller benchmarks for hvornår Finanstilsynet vurderer at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynets vejledning opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer banken på alle områder, om de enkelte benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til bankens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Opgørelsen af solvensbehovet tager udgangspunkt i nedenstående skabelon: kr. % 1) Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) ,00 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) 0 0,00 + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) 0 0,00 + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer 4b) Øvrig kreditrisici 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici ,77 0,00 0,09 0,00 0,03 0,00 0, ) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 0 0,00 + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) ,50 + 8) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav 0 0,00 Total ,39 7

8 De risikofaktorer, der er inkluderet i modeellen, er efter bankens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at bankens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at banken har påtaget sig. Derudover skal ledelsen vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter, Denne vurdering er i banken en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Fynske Banks solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehov pct. Søjle I-kravet (8% af de risikovægtede aktiver) t.kr. 8,00 pct. Kreditrisici t.kr. 0,86 pct. Markedsrisici t.kr. 0,03 pct. Operationelle risici t.kr. 0,50 pct. Øvrige forhold 0 t.kr. 0,00 pct. Evt. tillæg som skyldes lovbestemte krav 0 t.kr. 0,00 pct. I alt t.kr. 9,39 pct. Kreditrisici Kreditrisikoen er bankens største risikoområde. Kreditrisici omfatter risikoen for tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser, som ikke er dækket af søjle I, herunder store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisiko på individuelle engementer og brancher. Der er tillagt 26,7 mio.kr. til dette område udover søjle I-kravet. Tillægget kan hovedsageligt henføres til store kunder med finansielle problemer. Markedsrisici Markedsrisikoen er risikoen for tab som følge af potentielle ændringer i renter, aktiekurser samt valutakurser, udover hvad der er dækket i søjle I. Der tages ikke udgangspunkt i bankens aktuelle risici, men derimod i de maksimale risici, som banken kan påtage sig inden for de grænser, som bestyrelsen har sat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici i henhold til lov om finansiel virksomhed 70. Der er reserveret 1 mio.kr. udover søjle I-kravet. Tillægget dækker renterisikoen udenfor handelsbeholdningen. 8

9 Operationelle risici Operationelle risici er risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, udover hvad der er dækket af søjle I. Banken kontrolmiljø er tilstrækkeligt til at minimerer operationelle risici, Fynske Bank opererer med forretningsgange på alle væsentlige forretningsområder samt risikopolitikker på alle væsentlige risikoområder. Herudover er der sikret tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem udførende og kontrollerende enheder, og hvor dette ikke er tilfældet har ledelsen sikret at der er istandsat kompenserende foranstaltninger. Der er tillige specifikt vurderet på, om der relevant burde medtages et tillæg for risici i den praktiske gennemførelse af fusionsprocessen, f.eks. vedr. regnskab, it eller andre områder, hvor risiko for fejl og uhensigtsmæssigheder er større end sædvanligt. Uanset at der i processens første 3 måneder ikke er konstateret væsentlige problemer, er der valgt at medtage et tillæg på 0,5% i solvensbelastning svarende til ca. 20 mio.kr. Øvrige forhold Under øvrige forhold skal det vurderes, om der eventuelt skal afsættes kapital til risikodækning som følge af svag indtjening, eventuel kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen samt kapital til dækning af dyrere likviditet fra professionelle investorer. Bankens forventede indtjening er, og har været historisk set, på et tilstrækkeligt højt niveau, til at risici i forbindelse med indtjeningen kan indeholdes i denne. Desuden er den forventede udlånsvækst på et niveau som kan dækkes af søjle I-kravet på 8%. Endelig består bankens likviditet hovedsageligt af indlån fra privatkunder, hvorfor bankens likviditetsoverdækning ikke er afhængig af professionelle aktører i markedet. Det vurderes derfor ikke, at være nødvendigt med yderligere tillæg på dette område. Lovbestemte krav Lovbestemte krav omfatter eventuelle myndighedskrav om tillæg til solvensbehovet. Dette er ikke relevant for Fynske Bank. Banken overdækning/ kapitalforhold Moderselskab Koncern Basiskapital efter fradrag t.kr t.kr. Tilstrækkelig basiskapital t.kr t.kr. Solvensoverdækning t.kr t.kr. Solvensprocent 20,4 pct. 19,7 pct. Solvensbehov 9,5 pct. 9,4 pct. Solvensoverdækning 10,9 pct. point. 10,3 pct. point. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre bankens fortsatte drift og medvirke til bankens fortsatte udvikling. 9

10 5. Modpartsrisiko Fynske Bank anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen. Markedsværdien af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægten for de pågældende modparter. I forbindelse med instituttets fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivater. I bankens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi således at det sikres at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. 6. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Fynske Bank følger bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med hensyn til regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer. På den baggrund henvises til i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., vedrørende anvendte metoder til værdiregulering og nedskrivninger af udlån og tilgodehavender. Det betyder, at der på balancedagen foretages en vurdering af, om der er objektiv indikation for at Fynske Banks udlån og tilgodehavender er værdiforringede. Individuelle vurderinger foretages i overensstemmelse med 52 i regnskabsbekendtgørelsen for alle udlån. Gruppevise vurderinger foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens 53 for alle Fynske Banks udlån, der ikke er individuel nedskrevet. Den samlede værdi af Fynske Banks eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til kreditrisikoreduktioner er mio. kr. Eksponeringernes værdi pr. 31/ kr. Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Fynske Bank A/S er næsten udelukkende eksponeret i Danmark, og en geografisk opdeling af eksponeringskategorierne er ikke relevant. 10

11 Eksponeringer fordelt efter branche og modpartsrisiko kr. Eksponeringer mod institutter Landbrug, jagt skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detail-kunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private Fordeling af krediteksponeringernes restløbetid Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år Institutter Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk

12 Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: kr. Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/hensættels er Nedskrivninger/hensættels er ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Individuelt vurderede udlån/garantier Landbrug, jagt skovbrug og fiskeri Industri og, råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt individuelt vurderet Gruppevis vurderede udlån/garantier Erhverv Private I alt gruppevist vurderet *) Udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt Endeligt tabt (afskrevet) i året Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer Valutakursregulering Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering af overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og Garantidebitorer

13 7. Eksponeringskategorier Ved opgørelse af kreditrisikoen for Fynske Bank A/S kategoriserer vi eksponeringerne i følgende hovedgrupper: Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart. 8. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Fynske Bank A/S har ikke søgt tilladelse til at anvende interne modeller til at opgøre risikoen på positioner i handelsbeholdningen. 9. Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet kr. (vægtet beløb) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger) Råvarer 0 Poster med Valutaposition Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække oprationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Fynske Bank anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de oprationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. 13

14 Fynske Bank gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de oprationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under Bankens opgørelse af solvensbehovet. 11. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Fynske Bank har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Fynske Bank påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Fynske Bank regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen kr. Kursværdi Unoterede aktier: Aktier i andre kredit og finansieringsinstitutter Andre aktier Unoterede aktier i alt Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Renterisikoen udenfor handelsbeholdningen er risikoen for at Fynske Bank påføres tab som følge af ændringer i renten. Hvis eksempelvis udlån er fastforrentede og indlån er variable vil et pengeinstituts indtjening blive påvirket af en rentestigning. Renterisikoen opgøres som ændringen i positionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 procent. Fynske Bank er i besiddelse af en mængde fastforrentede obligationer, indlån og udlån, hvilket giver en renterisiko på tkr. 14