Aarhus byråd onsdag den 7. december Sag 7: Beskæftigelsesplan 2017 for Aarhus Kommune

Transkript

1 Sag 7: Beskæftigelsesplan 2017 for Aarhus Kommune Og vi går videre på dagens dagsorden, stadigvæk sager fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, sag nummer 7, beskæftigelsesplan 2017 for Aarhus Kommune. Og jeg skal se, hvem der beder om ordet? Man bedes indtegne sig under Hans Halvorsen, Socialdemokratiet. Værsgo. Hans Halvorsen (S): Tak. Nu har jeg sidder og lyttet til den foregående debat og en del af diskussionen i sag 6 har jo egentligt drejet sig om det, vi nu skal til at behandle her i dagsordenen, sag 7. Så måske kan vi få taget nogle af de værste skrubtudser ud af den debat. Vi har her sagen om beskæftigelsesplanen for 2017, og jeg synes, jeg vil gerne indlede med at sige, jeg synes, det er en god plan. Vi har jo, havde jeg nær sagt, en tradition for at fremlægge en beskæftigelsesplan, hvad enten vi kalder det beskæftigelseshandlingsplan eller beskæftigelsesplan, for byrådet har gjort det igennem en årerække. Og igennem de år vi har gjort det, der synes jeg, sådan byrådets bevågenhed omkring vores beskæftigelsesplan, beskæftigelsesområdet er steget mere og mere, har følt sig involveret, byrådet har følt sig involveret og taget ejerskab af hele den her diskussion. Og måske det vigtigste politiske spørgsmål vi har, i hvert fald når man lytter til den foregående debat, så skulle man tro, at det er det allervigtigste spørgsmål, nemlig hvordan vi skaffer beskæftigelse, hvordan vi sørger for, at virksomhederne kan få den fornødne arbejdskraft, velkvalificeret arbejdskraft? Den handlingsplan, den beskæftigelsesplan vi tager stilling til i aften, og som måske ryger i udvalg, det ved jeg ikke, men i hvert fald den der ligger på borgene nu, den har mange parter været inde over. Udvalget, Beskæftigelsesudvalget har forholdt sig til den gentagne gange i arbejdet med at komme frem til det, der ligger på bordet i aften. Arbejdsmarkedspartere og arbejdsmarkedspolitisk forum, som vi kalder det, har været inde over. Vi har afholdt konferencer og så videre. Og så er vi så her ved målstregen i aften. Og hvad er det så, vi skal? Ja vi skal få de ledige i job eller uddannelse. Og desværre må vi jo sige, at selvom vores ledighed sænker sig, selv om flere kommer i beskæftigelse, så har vi stadigvæk en stor, stor udfordring. Som planen også viser, så 60 procent af vores langtidsledige rent faktisk er folk, som har gjort det, vi alle sammen har bedt dem om, nemlig at tage en længerevarende uddannelse, hvad enten det er på universitetet eller en bacheloruddannelse på en af VIA institutionerne. Men det vi skal sørge for, det er, at virksomhederne får den nødvendige velkvalificerede arbejdskraft. Men også at virksomhederne påtager sig et ansvar, det er også noget af det, vi peger på i planen, påtager sig et ansvar for at tage unge i uddannelse, give de unge mennesker, der gerne vil have en erhvervsrettet uddannelse en praktikplads. Og der synes jeg også, at vi må rose virksomhederne, at det går bedre. Give mulighed for de der er på kontanthjælp og har været på langvarig kontanthjælp mulighed for at komme ud i praktik, herunder også flygtninge- og indvandregrupperne, for den sags skyld også kvinder fra flygtninge- og indvandrergrupperne. Så jeg synes, at vi er godt på vej. Ikke dermed sagt at vi er kommet helt i mål, det er vi først, når vi på et eller andet tidspunkt kommer så tæt på et nul i ledighed, som overhovedet muligt. Jeg synes godt, at vi kan sige, at vi med den her plan tager endnu et skridt, planen for 2017 tager endnu et skridt og et stort skridt i den rigtige retning. Her siger vi med den plan, der foreligger, at vi har fem konkrete mål, nemlig stærkere partnerskaber med virksomhederne, det går godt. Vi når et mål i år med godt 6000 virksomheder, vi får besøgt. Og vi har et mål om at over årene skal vi op på at besøge minimum én gang

2 årligt samtlige virksomheder med en ansat og derover i Aarhus Kommune, og der har vi At vi styrker et jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltninger, i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen. At flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job. At flere unge skal i uddannelse og job. At vi styrker samarbejdet på tværs af sektorer, for eksempel social og sundhedsvæsenet. Og at de her planer, politikområder, de fem centrale politikområder jo også understøtter de vejledende ministermål, som er meldt ud. Og så synes jeg, at det er godt, at planen også indeholder nogle meget konkrete mål. Det er faktisk første gang, vi gør det på den her måde. Nogle meget konkrete mål om, hvad er det, at vi skal nå. Og så kan vi selvfølgelig nok få en diskussion om, jamen er det nok, eller er det ikke nok? Og jeg har allerede forudset, at planen eller sagen rammer Beskæftigelsesudvalget, og den diskussion glæder jeg mig til at tage, såfremt den kommer i Beskæftigelsesudvalget. Det bliver ikke mig, der sender den i udvalg, vi kan sagtens vedtage planen her i aften, som den ligger. Jeg synes, at det er en god plan, gennemarbejdet plan. Lene Horsbøl, Venstre. Lene Horsbøl (V): Ja tak. I dag der skal vi så vedtage beskæftigelsesplan flere i job, og den synes vi i Venstre, der indeholder flere interessante perspektiver. Dem vil vi gerne kommentere på her i aften. Planen den følger jo, går et stykke over 20 sider, så det er jo ikke alt, vi kan komme ind på her. Man kan sige, at den anden debat tog også et par svinkeærinder rundt om nogle andre emner, så måske vi ender med alligevel at være dækket godt ind, når vi går hjem i aften. I Venstre der synes vi, at det er rigtig spændende at bruge 2017 som en indgangsvinkel på jobmarkedet for personer på langvarig kontanthjælp. Vi tænker, at vi forhåbentligt kan få brug for mange forskellige kompetencer og måske også sprog til at betjene kunder eller turister i Aarhus. Der står, at den indsats går i gang i efteråret 2016, og der vil vi gerne være med i Beskæftigelsesudvalget til at følge sagen. Vi vil gerne høre om de konkrete initiativer, som sættes i gang i forhold til kulturhovedstaden. Så springer vi lidt i planen, vi springer faktisk hele vejen til Odense, og nu skal man slå ørene ud, for jeg tror, at man kan blive overrasket over det, jeg har tænkt mig at sige nu. I hvert fald hvis man er en lille smule forudindtaget. I Odense der har man gennemgået 30 indvandrekvinders lægeerklæringer, og det betød konkret, at man kunne flytte ni ud af ti kvinder ind i kategorien jobparate. Er det interessant? Ja, det er meget interessant. Får det kvinderne i arbejde? Nej, ikke nødvendigvis. Fordi man ændrer en persons kategori i jobcentrets register, så ændrer det ikke på nødvendigvis, om borgeren næste dag har en 37timers stilling og er selvforsørgende. I Venstre tror vi faktisk, at det er dybt naivt at bilde sig selv ind, at en ændring af kategorier for alvor rykker noget på beskæftigelsesindsatsen. Og derfor har vi selvfølgelig også den holdning, at vi skal forlange mere af vores indsatser i Aarhus. Derfor så vil vi også gerne konkret se nærmere på det afsnit, som hedder 2,3, flere borgere med ikke-vestlig baggrund i job. Vi vil gerne holde det fokus særligt for øje, fordi fine ord og ændringer af kommunale mærkater er ligegyldige, hvis vi ikke rykker den enkelte borger. I det afsnit det mener vi desværre, at der sker en sammenblanding, når man under samme overskrift beskriver jobindsatser for både nyankomne flygtninge og borgere med flygtningebaggrund, der har været på langvarig kontanthjælp. På den måde mener vi faktisk, at man svigter begge indsatser, for der er altså forskel på at være ny i systemet og have været en del af systemet i ti år. Derfor skal der forskellige indsatser til, og vi synes faktisk også, at

3 indsatserne fortjener hver deres afsnit, ligesom de fortjener hvert deres separate fokus. Det bør kommunens indsats selvfølgelig afspejle, ligesom at kommunikationen skal afspejle. Og det er egentligt derfor, at vi prøver at påpege, at vi synes, at vi skylder både borgerne og kommunen selv at lade det være to separate afsnit. Vi er bekymrede for, at den sammenblanding der sker i beskæftigelsesplanen, som det er nu. Og til sidst i forhold til den del, så synes vi også, at andelen af ikke-vestlige på kontanthjælp, altså målsætningen man har lavet på fem procent, mener vi, at der er ret uambitiøst relativt til andelen. Og så lad mig egentligt slutte af med at sige, at beskæftigelsesplanen for Venstre også er en påmindelse om en række andre ting. Aarhus har brug for en stærk erhvervspolitik, ligesom byens virksomheder har brug for ordentlige trafikale forhold, så den østjyske vækst gør mere end blot at holde i kø. Og hvis man er i tvivl om det, hvorfor at det fortsat skal være et fokus for Aarhus byråd at skabe ordentlige vilkår for vores virksomheder, så er der et særligt tal i beskæftigelsesplanen, som man kan bide mærke i, og det er, at 60 procent af alle forsikrede ledige er under 30 år i Aarhus. I Venstre er det en god reminder om, at vi skylder fremtidige generationer at fortsat videreudvikle byens virksomheder. Vi skylder at videreudvikle trafikale forhold, sådan så vi sikrer, at de fremtidige generationer i Aarhus også har et arbejde, der svarer til den uddannelse de har taget igennem mange år på universitetet. Tak. Thomas Medom, Socialistisk Folkeparti. Thomas Medom (SF): Ja tak for et par gode indlæg også fra de to foregående ordførere. Jeg vil sige, at visionen med beskæftigelsesplanen og beskæftigelsespolitikken det er jo at få endnu flere i job. For nogle der er det kun nogle få timer om ugen, for nogen der er det fuldtidsbeskæftigelse. Den her grundtro på, at langt, langt de fleste mennesker, også dem på kanten af arbejdsmarkedet, at de har noget at bidrage med, den skal gennemsyre vores beskæftigelsesindsats. I sidste uge der mødte jeg og også flere af mine byrådskollegaer, der mødte vi en borger, der fortalte os en rørende historie om, hvordan han i en alder af blot otte måneder fik en hjerneskade. Han levede i rigtig, rigtig mange år et liv op ad bakke. Han havde svært ved at tale, læse, skrive, havde stort set ingen venner i sin barndom. Og i en tidlig alder fik han tilkendt førtidspension. Efter en hel masse nederlag og bump, så blev vendepunktet, da han kom i tre måneders virksomhedspraktik i Rema1000. Efter de tre måneder blev han fastansat i et skånejob, og i dag er han, som han selv siger, blevet til noget, han er blevet til købmand, og det havde han hverken selv eller hans mor nogensinde troet på. Og det er jo et godt eksempel på, hvordan en virksomhedsrettet indsats nytter. Det nytter at gøre en forskel for borgere at komme ud på rigtige arbejdspladser i rigtige virksomheder. Og det er derfor virksomhedsstrategien endnu engang er bærende. Jeg synes selvfølgelig også, at det er rigtig positivt, at arbejdsmarkedspolitisk forum og dermed også arbejdsmarkedsparter har været så centralt et omdrejningspunkt både i afsættet for beskæftigelsesplanen og også bakke op omkring den. De her forskellige fokusområder der er med stærkere partnerskaber, styrket jobfokus i indsatserne, flere borgere med ikke vestlige baggrund, der skal i job, som jeg synes, at det kan være fornuftigt at dykke ned i, i hvert fald det der nogle gange er to forskellige metodikker, dem der har været der lang tid og dem der er kommet. Det synes jeg er et fint input fra Venstre. Så også det med flere unge, der skal i uddannelse i job. Og så ikke mindst klassikeren i Aarhus Kommune, det styrkede samarbejde på tværs af sektorerne og søjlerne.

4 Når det er sagt, så synes jeg, at det er også fair at have en debat om måltal og omkring ambitionsniveau. Vi har også et helt nyt målregime i det her. Nu har vi både, ja vi har jo både delmål, som bunder i konkrete tal, og vi har også stadigvæk relative mål. Og det tror jeg, at det er med til at kvalificere vores beskæftigelsesdebat. Hvis vi så dykker ned i nogle af de konkrete initiativer, der har jo allerede været nævnt flere. Jeg tror også meget på, at den der handler om at gå fra at flytte mennesker fra ufaglært til faglært, bruge noget af den viden, der er til, hvordan man gør det og etablere samarbejde med nogle af de dygtige tillidsmænd, der er rundt omkring, blandt andet også bruge den nye EGU uddannelse, det er noget af det, der kan noget. Vi har nogle tal både på landsplan, men også i Aarhus i forhold til mennesker med psykisk sygdom, hvordan det er, vi kan knytte dem til arbejdsmarkedet, hvor der nu også er afsat nogle flere ressourcer til rent faktisk at gøre noget for at hjælpe nogle af de mennesker i arbejde. Ja, jeg tænker, at der er masser af debat at dykke ned i også i en udvalgsbehandling, hvis det bliver nødvendigt. Og ellers så tak for modtagelsen så langt i hvert fald. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Det er jo en stor plan, som er lagt frem, og jeg vil skynde mig at sige, at vi synes også, at der er rigtig mange gode ting i den. Lad mig i hvert fald nævne et enkelt punkt, flere unge skal i uddannelse og job. Det tror jeg på, at vi alle sammen er enige om, at det er én af de indsatser, som er utrolig vigtig. Men vi mener nu også, at der godt kunne være nogle ting, som man skulle have et lidt større fokus på. Jeg nævnte i den sidste debat, at der var 82 procent af vores kvinder, som ikke kommer fra de vestlige lande, som ikke er i job. Og mange af dem er jo rigtigt, som Venstres ordfører siger, at de har været på kontanthjælp i mange år, nogle har været både i 10, 12 og 15 år. Det savner jeg lidt i den her plan, at man ikke gør mere ved det. Og så kan jeg godt læse et sted, at man forventer fem procent. Jamen fem procent, jamen hallo? Er det at være ambitiøs? Det er ikke lige min opfattelse af at være ambitiøs. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på det, som Lars Boje Mathiesen nævnte i den sidste, i den sidste sag vi havde til behandling, at vi har østeuropæere, som bestrider job inden for servicefagene hotel og restauration. Man er nødt til at spørge sig selv, jamen hvorfor i alverden er det ikke nogen af vores egne, der har fået de jobs? Vi ved jo, at mange af dem er ansat på overenskomstmæssige vilkår. Har man så gjort det godt nok? Nej det er ved gud i himmelen, at man ikke har. Man har decideret gjort det dårligt. Man har gjort det meget dårligt efter min bedste overbevisning. For ellers så havde man da hjulpet nogle af de sine egne borgere til at komme i job. Og derfor savner jeg meget kraftigt, at man ikke har et punkt, der hedder at her er noget, det skal vi gøre meget bedre. Men jeg tror også, at jeg har forklaringen. Det skinner igennem hver eneste gang vi har diskussionen omkring flygtninge og indvandrer, man er simpelthen berøringsangste. Det er det, det hele det handler om. Og det er vi nødt til at skulle ud over. Fordi hvis vi bliver ved med at være så berøringsangste over for en vis gruppe mennesker, så får vi aldrig nogen sinde de her problemer løst. 82 procent af kvinder fra ikkevestlige lande har aldrig været i beskæftigelse eller er ikke i beskæftigelse. Hvis man så synes, at det er ambitiøst, hold da op. Og så snakker vi om fem procent. Ja, så kan vi komme ned på 74 procent. Jamen, det har jo ikke noget, det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre. Jeg synes nærmest, at det er sørgeligt. Den anden dag da jeg kørte i min bil, der havde jeg slået over på P4. Man kan somme tider være heldig, at der kunne være et eller andet fornuftigt. Men jeg rendte direkte ind i radioavisen. Der brugte man i denne

5 radioavisen halvdelen af sendetiden til at fortælle om et beskæftigelsesprojekt, hvor man havde fået to af disse nye flygtninge-indvandrere i beskæftigelse. To. Det brugte man halvdelen af sendetiden til at fortælle den danske befolkning, at det var en succes, det var en kæmpe succes. Men man glemte bare at fortælle den danske befolkning, hvad med de andre der var kommet. Dem nævnte man ikke et ord om. Men det var de to mennesker, der var kommet i beskæftigelse, man brugte tiden på. Det er jo lige nøjagtigt her vi er ved kernens centrum. Man er berøringsangst. Man vil ikke se kendsgerningerne i øjnene. Men man vil fortælle om et succeskriterie, der hedder to personer, der er kommet i arbejde. Derfor er vi nødt til at skulle have meget mere fokus på det her område. Og det så jeg meget gerne, at man tager virkelig fat på, når man får den i udvalg. Tak. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jamen grundlæggende set er der jo ikke så meget af det, Knud N. Mathiesen er inde på, som vi er uenige i. Når nu jeg alligevel vil sige et par pæne ord om den her indstilling, så er det fordi, den, som enkelte også har været inde på, er noget mere målkonkret, end beskæftigelsesplaner plejer at være. Det synes jeg, at den fortjener ros for. Der er sagt mange elementer allerede nu, og både omkring kvinde med ikke-vestlig baggrund og beskæftigelsesmålene i det hele taget. Og en af de ting som man godt kan overveje, hvornår vi skal tage låget af og begynde at diskutere, det er, om Aarhus-målene egentligt er ambitiøse nok? Og om den styring vi har efter Aarhus-målene er ambitiøs nok? Når vi kan begynde at se, at det der rent faktisk sker, som blandt andet Henrik Arens var inde på i den forrige debat under punkt nummer seks, at der sker en faktisk udvikling på en række områder, som gør, at vi måske skal revidere nogle af vores overliggende målsætninger. Altså, er vi ambitiøse nok? Får vi nok ud af den vækstsituation, vi befinder os i? Eller sætter vi begrænsninger op for vores egne indsatser? Og det er noget af det, som kan sådan på et mere overordnet plan blive en interessant diskussion, om vi skal have løftet overliggeren. Det bliver ikke nødvendigvis i den her beskæftigelsesplan, men jeg synes, at det er noget af det, der kan være interessant at begynde at tage hul på. Lars Boje Mathiesen. Lars Boje Mathiesen (UFP): Lige først jeg ved ikke om det var mig, der var utydelig i den tidligere, men lige til DFs ordfører, antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark, det er ikke det, der er , det er antallet af udlændinge der arbejder i Danmark, der er omkring Antallet af østeuropæerne, som arbejder i Danmark er også et højt tal, det ligger omkring et sted mellem og Og mange, og det er tal, der er stærkt stigende, og har været stærkt stigende for eksempel fra 2009 til nu, hvor der er stort set sket en fordobling af det. Så det er en tendens. Og vi kan jo se med de seneste, den seneste måling vi havde fra, jeg mener, at det var omkring 2014, hvor vi havde, vi kunne se, at ud af de jobs, som var skabt under den tidligere regering, så var de jobs gået til udlændinge. Så det er et massivt problem. Det vi kan se det er, at når der bliver skabt jobs, det bliver der heldigvis skabt i Danmark, så bliver det skabt et job til udlændingene, det viser, det viser tallene uden tvivl. Og jeg har absolut ikke noget imod, at der kommer udlændinge til Danmark og arbejder. Det vi

6 kan se, det er, at når der kommer europæisk arbejdskraft i Danmark, at det er en nettogevinst for Danmark. Så vi skal absolut ikke lukke dørene ned og lukke Danmark ned. Det kommer vi til at tabe vækst på, hvis vi gør det. Men vi skal selvfølgelig sørge for, at den arbejdskraft som kommer til Danmark, at det er en arbejdskraft, som vi reelt set har brug for. Og så skal vi kigge på, hvad er det for nogle motivationsfaktorer, der kan gøre, at de mennesker der nu er på passiv overførsel, at de rent faktisk rykker ind på arbejdsmarkedet. Og der er ingen tvivl om, at i Nye Borgerlige har vi den her grundholdning til, at den arbejdsindsats og den beskæftigelsesindsats, som vi laver pt i Danmark, den er fuldstændig forfejlet. Og vi burde skrotte den fuldstændig og spare de otte milliarder, som vi bruger på området. Der er noget, der ligger lovpligtigt, så det er de otte milliarder, vi ville kunne tage væk. Og det vil være den fornuftige vej at gå, og de penge skal bruges til skattelettelser til erhvervslivet og til borgerne i stedet for, således at de kan komme i arbejde. Og så vil vi selvfølgelig sænke afgifterne på nogle andre områder, som også giver mening. Under den nuværende lovgivning, så er det jo ikke muligt, det er jo nogle ændringer, som skal ske fra Christiansborg, hvor der er noget lovgivning på nuværende tidspunkt, som vi er underlagt ude i kommunerne, og det accepterer vi selvfølgelig, når vi står her i salen. Når det så er sagt, så synes vi fra Nye Borgerlige, at vi skal gå efter at søge at finde et niveau i vores beskæftigelsesindsats, som så lever op til de her lovkrav og ikke mere. Resten af de her midler kan vi sagtens bruge langt mere fornuftigt til at sikre nogle anstændige forhold til ældre og handicappede, eller give skattelettelser til borgere og erhvervslivet til glæde og gavn for alle. Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Hans Halvorsen (S): Ja, men jeg skal ikke trække debatten så meget i langdrag. Som jeg forstår det, så er sagen gået i udvalg, og der ser jeg da frem til, at vi får en god drøftelse omkring nogle af de emner, der er blevet rejst her under debatten. Det der får mig til at tage ordet igen, det er Lene Horsbøls bemærkninger, ikke mindst omkring afsnit 2.3, hvor jeg sådan set et stykke af vejen er enig. Jeg synes, at vi skal gøre meget mere for at få flere etniske, for at få flere danskere med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse. Og jeg synes også, at vi kan få en diskussion om, kan vi differentiere indsatsen? Og skal der andre indsatser over for, ikke mindst over for de kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som har været på kontanthjælp i mere end ti år? Jamen det vil jeg da gerne, og det vil vi gerne være med til en drøftelse om. Helt sikkert. For vi har jo i øvrigt haft den et par gange i Beskæftigelsesudvalget. Inden vi nu maler fanden helt på væggen, så bare sige, at inden vi får malet et billede af, at det er sådan flere hunderede tusind, så er det altså 465, 467 mennesker, der har haft kontanthjælp eller været på kontanthjælp i mere end ti år her i Aarhus Kommune. Og cirka 60 procent af dem er kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg ved ikke, hvor Knud N. Mathiesen har de 82 procent fra, men det kan vi måske også dykke ned i i udvalget. At Knud N. Mathiesen så bruger halvdelen af sin taletid på at fortælle om Danmarks Radio, det kan jo næppe ( ) hverken beskæftigelsesforvaltningen eller Socialdemokraterne eller jobcentret. Jobcentret gør et knaldgodt stykke arbejde, de knokler, medarbejderne knokler hver eneste dag for at få ledige ud på

7 vores arbejdsmarked og servicere de virksomheder, som er så nødvendige for, at den her indsats, den lykkes. Rabih Azad-Ahmad, Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg synes også, at det er overordnet set en god beskæftigelseshandlingsplan, som vi sidder med her. Og der er jo mange initiativer, som dels er en videreudvikling af det, der allerede eksisterer, men også nogle enkelte nye, som jeg også synes er fint. Jeg vil egentligt gerne nævne to små historier, som jeg har været, eller som jeg har oplevet i forbindelse med mit job også som byrådspolitiker. Den ene det handlede faktisk om en af mine kammerater, som er blevet skilt. Og en af årsagerne, som han har fortalt til, at han er blevet skilt, det er, at de er vokset meget fra hinanden, og en af grundene det er, at hans ægtefælde jo faktisk, hans kone, ikke gad at være på, altså tilknyttet arbejdsmarkedet, hvilket gjorde, at hun var så meget hjemme, at det ikke gav så meget udvikling. Og det er jo trods mange diskussioner og sådan noget, det endte jo faktisk med, at det gik helt galt for familien. Så det kan jo på mange måder have nogle forskellige større konsekvenser, at folk jo egentligt enten selv ikke ønsker eller fordi de ikke kan få et job. Så var jeg også et, så til en anden historie, da jeg havde træffetid i Dokk1, der mødte jeg også, der mødte jeg en af de borgere, der henvendte sig, en der henvendte sig for at spørge om mulighederne for at have et job. Det er sådan lidt ikke mit ressortområde, men vedkommende har sendt omkring forskellige jobansøgninger, og har mange forskellige, hun ville egentligt gerne vise mig hendes cv og faktisk også forskellige uddannelse og har været på arbejdsmarkedet gennem længere tid. Men alligevel er ikke lykkedes for hende at få et job. Det fortæller jo sådan set også lidt, og så står hun selvfølgelig lige pludselig med, at hun kan falde under nogle af de her ydelser, som hun jo selvfølgelig var helt, ja helt træt af. Fordi de er jo på mange måder ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Så derfor er der jo rigtig mange gode grunde til, at der gøres en indsats. Dels i forhold til dem der ikke vil det, men også i forhold til de mennesker, som faktisk også gør rigtig meget, men alligevel ikke formår at få et job. Og det handler jo om rigtig mange ting. Det handler jo dels om, at vi skal gøre noget for, at der er flere jobs, men det er også nogle af de gode indsatser, som jeg synes, også Thomas Medom med den her handleplan også kommer med i forhold til en stærkere partnerskab med virksomheder. Fordi det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig vigtigt. Fordi jeg tror ikke, at det handler om offentlige jobs, som alene dem der skal løse opgaven. Men det handler jo også mere omkring, hvordan kan vi få erhvervslivet til også at spille noget mere ind? Og der ved jeg i hvert fald, at på de senere år der har der været nogle gode indsatser. Jeg ved også godt, at man har arbejdet rigtig meget på at få de mennesker i virksomhedsbesøg og få på den måde også koblet noget, noget, hvad hedder det, både de arbejdsløse og virksomhederne sammen. Arbejde med at professionaliseres og videreudvikle virksomhederne i forhold til at have en målrettet indsats, det synes jeg også er rigtig fint. Der bliver snakket rigtig meget omkring ikke-vestlige, hvad hedder det, der ikke er på, der er på overførselsindkomst. For mig er det jo sådan set underordnet, hvem der er på overførselsindkomst eller hvem der ikke er i job. For mig så handler det jo om, at man skal gøre en indsats for den enkelte borger. Og så kan jeg sådan set være ligeglad med, hvad, hvordan den enkelte er havnet i ledighed. Men når det er sagt, så er det selvfølgelig også vigtigt, at man jo selvfølgelig der, hvor man ved, at der er nogle særlige, særlige udfordringer, at man også gør nogle særlige indsatser. Og her har jeg bemærket, at det man også

8 gerne vil gøre, det er, at man vil målrette en arbejdsmarkedstilknytning tidligere. Og det synes jeg egentligt er vigtigt. Og så vil man også gerne samarbejde med sundhedsvæsenet omkring nogle af de initiativer for at få folk i beskæftigelse. Det tror jeg også er rigtig, rigtig vigtigt. Og det hænger jo også lidt sammen med noget af det, som Venstres ordfører også har været inde på. For jeg tror også gerne, at der er nogen, der egentligt ikke er berettiget til at have, være på offentlig forsørgelse, eller som ikke er, som er jobparate, men som måske er nogle andre steder. Det er meget nuanceret, hvordan tingene er. Og nogle gange så er det jo det, at folk har været arbejdsløse eller ikke har været i beskæftigelse i så mange år gør i sig selv, at de kan være rigtig udfordrende for at få en beskæftigelsesindsats, der vil hjælpe for den enkelte borger. En af de ting som jeg rigtig gerne, og jeg nævnte også i mit tidligere indlæg, det er, arbejde måske mere i forhold til, hvordan man kan få sammensat et job, der måske ikke nødvendigvis er 37 timer, og hvordan man kan få det til at hænge sammen. For der ved jeg også godt, at man faktisk kan gå ind og nytænke nogle nye måder at få folk i beskæftigelse på, og der ved jeg også, at beskæftigelsesafdelingen og rådmanden er optaget af. Men det er sådan noget, jeg i hvert fald også kunne savne en mere, stærkere arbejde med. Lene Horsbøl, Venstre. Lene Horsbøl (V): Jeg skal gøre det meget kort. Det er faktisk fordi, jeg synes, at det i dele af debatten kom til at lyde som om, at jeg, ikke kom til at lyde som om, men der blev vel egentligt sagt, at man var berøringsangste over for de her kvinder, som havde ikke etnisk dansk baggrund. Og det tror jeg egentligt, at jeg vil våge at påstå er en sandhed med modifikationer. Altså, i Aarhus har man jo faktisk valgt at gøre mere end man gør i Odense. I Aarhus er man jo faktisk i gang med at gennemgå op til 400 sager for kvinder, som har været på kontanthjælp i over ti år. Det er rigtigt, at man går ikke ind på alle sager og får nye lægerklæringer, men man går ind individuelt og vurderer alle sager. Det er mere end man gør i Odense, hvor det var 30 sager, som man var inde og vurdere, hvorefter man så kører ud, og alle landsdækkende medier tager sagen og siger, vi skal alle sammen gøre som Odense. Ja, det kan man godt gøre, men man kan også vælge at gøre ligesom i Aarhus og så gå dybere til bunds i alle sagerne. Vi har ikke fået resultatet af de undersøgelser endnu, men når vi har fået dem, skulle vi så ikke prøve at tage en faktabaseret debat, hvor vi alle sammen var klædt ordentligt på til at sige noget klogt forhåbentligt om de indsatser, vi fremadrettet kunne have lyst til at gøre bedre. Og det er jo derfor, at jeg blandt andet nævner nyankomne flygtninge og dem som har været på langvarig kontanthjælp, at de ikke skal være i samme sektion. Og hvorfor ikke det? Jamen det er jo fordi, at vi heldigvis har tænkt nogle rigtige gode tanker, i forhold til de mennesker som kommer til Danmark i dag. I dag der er det sådan, at vi tænker job først, det er jo den investeringsmodel byrådet har vedtaget. Den tankegang er jeg bange for, at vi ikke på samme måde bærer igennem hele beskæftigelsessystemet. Og jeg er faktisk bange for, at de kvinder, som har været på kontanthjælp i over ti år, ikke på samme måde bliver præsenteret for et job som det første, når de kommer på arbejdsmarkedscenter, eller kommer ned på jobcentret i det hele taget. Og det er den indsat vi i Venstre er ude efter. Men det er først og fremmest en debat, som skal være baseret på fakta, og hvor vi prøver at gå konstruktivt til værks. Så tror jeg rent faktisk, at vi kan rykke lidt mere end blot et par likes på Facebook.

9 Lars Boje Mathiesen. Lars Boje Mathiesen (UFP): Vi har et privat arbejdsmarked, vi har nogle virksomheder, så søger de medarbejdere, det gør de fordi, at de har behov for flere medarbejdere, fordi de får ordrer ind og der er efterspørgsel på deres produkter. De firmaer skal selvfølgelig nok gå ud og finde de medarbejdere, de har brug for. Så har vi på den anden side nogle borgere, som gerne vil have et arbejde, hvis de reelt set gerne vil have et arbejde, så skal det match nok ske. Det vi har gjort i Danmark igennem rigtig, rigtig mange år, som jeg synes er fuldstændig forfejlet, det er, at vi har sat et ekstra unødvendigt led ind, der hedder politikere. Og så tror man, at de det ekstra led, som man har sat ind, altid har og har de vise sten om, hvordan man skal løse det her. Nu siger vi så, det har vi ikke, så nu skal det, er det erhvervslivet, der alligevel der skal tage, og det er erhvervslivet der skal på banen, for nu skal den indsats tilpasses, og det er erhvervslivet vi skal snakke med. Men vi skal stadigvæk være den her fordyrende bindeled. Hver eneste gang vi sætter et bindeled ind i det her, så koster det unødvendige skattekroner. Den bedste beskæftigelsesindsats, som vi kan lave som politiker, det er at trække os tilbage, give nogle ordentlige rammebetingelser for virksomhederne, og så lade dem gøre det, de er bedst til, finde den arbejdskraft som de har brug for. Så skal det nok løse sig. Alle de her indsatser med det ene og det andet, som er bureaukrati, projektmageri, det kommer ikke til at løse det. Jeg tror ikke på det længere. Der, og jeg erkender fint, intentionerne er gode. Jeg tror bare ikke på, at det løser problemerne. Og slet ikke der, hvor vi står på nuværende tidspunkt. Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): I forhold til Lars Boje Mathiesen, så, eller undskyld, som Lars Boje Mathiesen opfodrede til, det er, at vi skal læne os tilbage og så skal alt nok gå. Så tror jeg egentligt ikke, altså vi behøvede egentligt ikke at sidde og her og diskutere det, fordi så er det jo heller ikke kommunens, så er der jo. Det, jeg tror, der er brug for nogle særlige indsatser. Og det er jo rigtig nok, at langt de fleste de kan jo selv finde ud af det, og jeg tror også, at langt de fleste har jo, behøver jo ikke hverken virksomhedsbesøg eller andre, de kan jo selv søge på nettet, de kan søge, hvor der er jobs. Men vi har også nogle mennesker, der skal hjælpes, og det tror jeg egentligt er rigtig vigtigt også, at man anerkender, at det er en udfordring og det er en opgave, som vi må løse, fordi det er en kerneopgave for os, fordi det ikke mindst en menneskelig investering at have i forhold til at få folk i arbejde. Så bliver der sagt noget omkring berøringsangst. Jeg ved egentligt ikke, hvor er det, den her berøringsangst, i forholdt til at arbejde med ikke-vestlige, altså de bliver nævnt gang efter gang, der er nogle der siger ligefrem, at medierne ikke har berøringsangst, og det er derfor, at de kun nævner de positive ting. Det tror jeg egentligt, altså hvis man nu skal se på medierne, så har de jo næsten ikke andet end at tale omkring ikke-vestlige, der ikke vil det ene og det andet og ikke vil i beskæftigelse. Jeg tror, der er rigeligt om de mennesker, eller dem der egentligt taler om, dem der ikke vil, at man skal gøre noget og så videre. Men det er jo rigtig nok, der er tit ikke konkrete forslag til, hvad man kan gøre, man hellere vil snakke om problemerne. Og derfor er det jo ikke selve, altså så mener jeg ikke, at der er berøringsangst, men der mangler måske nogle handlinger. Og derfor synes jeg egentligt, at den her handlingsplan, som kommer fra rådmanden, er jo ganske fin. Har man nogle konkrete ting, der skal gøres, så synes jeg egentligt, at man skal

10 komme på bordet med det, frem for at skyde alle mulige retninger om dem, der ikke vil, og at det her ikke virker. Kom med nogle konkrete forslag til, hvordan er det, vi egentligt tager det her fælles ansvar om at få flere i beskæftigelse og færre på overførselsindkomst. Thomas Medom, Socialistisk Folkeparti. Thomas Medom (SF): Ja der er mange nuancer i den her debat, og det er jo godt, at det er med et udgangspunkt om et højere ambitionsniveau for de her borgere på kanten, herunder også kvinder med ikke-vestlig baggrund, men jo også alle mulige andre grupper. Jeg tror, at hvis vi ser i forhold til psykisk sygdom, så tror jeg, at det er der, vi har langt det største potentiale i forhold til at gøre det bedre som kommune og få flere i beskæftigelse. Men lad os lige få nogle af nuancerne med. I Aarhus der er det over 70 procent af kvinderne med ikkevestlig baggrund, som er mellem år, som går på en ungdomsuddannelse. Hvis man ser på de unge fra år i Københavns Kommune på tværs af alle mulige former for etnisk baggrund, så er det altså kun 65 procent af deres unge, der går i en ungdomsuddannelse. Der er altså også nogle succeshistorier imellem. Der er også nogle tal, der er væsentligt mere nuanceret, end vi har hørt, Dansk Folkeparti sige. Men det er ikke det samme, som at der ikke er en problemstilling, der jo handler om alt muligt forskelligt. Den handler blandt andet om social kontrol, det tror jeg er vigtigt at sige. Vi har senest været inde og gøre op med det med, at ægtefælder er tolke i beskæftigelsesforvaltningen, fordi vi har kunne se nogle mønstre i nogle tilfælde, hvor det virker beskæftigelseshæmmende. Så tror jeg da også sådan noget, at der er forskel i kompetenceniveau eller uddannelsesniveau, at der er rigtig mange, der er ufaglærte og der er brug for et løfte for at kunne passe til et mere specialiseret arbejdsmarked. Og så er der også nogle kulturelle ting. Altså det jo faktisk ikke flertallet af verdens lande, hvor det er almindeligt, at kvinder har arbejdsmarkedstilknytning. Så det var bare for at sige, at det er en stor opgave, og det er ikke bare noget, vi lige løser uden videre. Men derfor er det jo ikke af den grund mindre vigtigt. Og jeg har umiddelbart ikke høre, at sagen er blevet sendt i udvalg. Så med de faldende bemærkninger er sagen tiltrådt. (Der tales i salen) Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Hans Halvorsen (S): Jeg synes anstændigvist, at vi lige skal have den en tur i udvalget og få vendt nogle af de pointer, der er kommet her i aften. Så med den fungerende borgmesters tilladelse, sender vi den i udvalg. Og med de faldende bemærkninger er sagen sendt til behandling i udvalget.