KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Sølystskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Sølystskolen 646 Elever 77,9% Af distriktets elever 32 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 4,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Sølystskolen Egå Havvej Egå Tlf.: Skoleleder: Niels Christian Thormod Petersen npe@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Sølystskolen er en 2/3-sporet skole beliggende i et parcelhusområde, der blev udbygget i 1960 erne. I skoleåret -12 er der 3 børnehaveklasser og 26 øvrige normalklasser. består desuden af 5 specialklasser, hvoraf 4 klasser er for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder og en klasse er for børn med socioemotionelle vanskeligheder. 1. september er der 645 elever indskrevet i skolens undervisningsdel, og 315 af disse er tilmeldt skolens SFO. SFOen er bygget op om 3 afdelinger. Der er en afdeling for børn i børnehaveklasserne og 1. klasserne, en afdeling for børn i 2. og 3. klasserne og endelig en afdeling for børn i 4. klasserne. Vi ser klassen som den bærende enhed i skolens arbejde, og undervisnings- og SFO-organisationen er bygget op for at skabe optimale rammer omkring klassernes udvikling, og for at undervisnings- og SFO-aktiviteter i tæt samklang kan understøtte det enkelte barns udvikling. Vi tror, at de fysiske rammer i høj grad påvirker os i dagligdagen, og vi værner om skolens fysiske stand. Derfor prioriteres skolens fysiske rammer, så både skolens bygninger og udenomsareal fremstår velholdt. En del af skolens overskud i de forløbne år er brugt på at renovere skolen indvendigt og på etablering af legepladsområder. Sølystskolen er en arbejdsplads med ressourcestærke medarbejdere med store faglige og sociale kompetencer, og der er en åbenhed og parathed til at sætte kritiske spørgsmål ved de daglige rutiner. Samarbejdskulturen mellem skolens forskellige faggrupper er stærk. Det kommer bl.a. til udtryk gennem: Tæt samarbejde mellem SFO og undervisning i indskolingen. Undervisning og SFO er organiseret i et fælles storteam. Det betyder en løbende fælles udvikling af indskolingspædagogik og -kultur Tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og støttepersoner omkring enkeltintegrerede elever. Specialklasselærernes ansættelse ind i både normal- og specialklasseundervisning. En organisering i tre storteams for indskoling, mellemtrin og udskoling, og med et stærkt og velfungerende koordinatorudvalg, som binder storteamene sammen, så skolen fremstår som én skole. Fælles personalearrangementer for alle personaler Tæt ledelsessamarbejde om hele skolens virke Vi stræber efter at leve op til folkeskolelovens ambition om både at give børnene faglige udfordringer og en social forståelse. Vi fokuserer i særlig grad på at udvikle en skole, hvor der er fællesskab, og hvor der er faglige udfordringer for alle. Derfor hænger elevernes trivsel, et fagligt udfordrende læringsmiljø og en inkluderende tilgang uløseligt sammen. Det afspejler sig i vores pædagogiske grundsyn og den daglige pædagogiske praksis: Vi betragter det enkelte barn som et unikt individ med sin egen personlighed, væremåde og potentiale; børn er forskellige, men ligeværdige. Barnet er som udgangspunkt nysgerrigt og har en naturlig vilje til at udvikle sig og udforske sin omverden. Barnet er som udgangspunkt socialt, vil gerne samarbejde og være en del af et fællesskab. Barnets selvværd er afhængigt af de oplevelser og erfaringer barnet får gennem kroppen - enkeltvis og i samspil med andre. Barnets selvværd danner udgangspunkt for barnets åbenhed for omverdenen og dets mulighed for læring gennem nye oplevelser. Det er de voksnes ansvar med en anerkendende og udfordrende tilgang at understøtte barnet i dets udvikling på alle områder. s forældrekreds er særdeles interesseret i børnenes skolehverdag, og der er altid stor opbakning til elev-, forældre-, lærer- og pædagogarrangementer. Forældrenes opfattelse af, at skolen er en vigtig del af livet, genfindes hos børnene, der i høj grad er interesserede, aktive, glade og dygtige. Samarbejdet mellem skole og hjem har derfor stor prioritet både i forhold til det enkelte barn, klassen og forældrearrangementer, som involverer hele eller dele af skolen. Kommunikationen mellem skole og hjem er omdrejningspunktet for et godt skole-hjem samarbejde. Sølystskolen hører i den nye områdestruktur til Område Grenåvej Øst. Den nye områdestruktur, hvor distriktet består af et dagtilbud, en klub og en skole, åbner nye muligheder for et tæt samarbejde. Vi oplever, at samarbejdet med udgangspunkt i 0 18 års perspektivet har fået bedre rammer dels p.g.a. den forenklede struktur, og dels fordi klub og skole fungerer under samme tag og derfor naturligt fordrer øget samarbejde. Sølystskolen ledelsesteam har haft samme personsammensætning siden august Dog er ledelsesteamet i halvdelen af skoleåret -12 konstitueret, da skoleleder Niels Petersen er udlånt som skoleleder på Samsøgade Skole. At skolen har et stabilt og velfungerende ledelsesteam har givet ro og rum til udvikling. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Arbejde med at udvikle trivslen for skolens elever 2. Anvendelse af Læringsstile og Coorperative Learning 3. Indsats for at styrke fagligheden i de yngste elevers matematikundervisning 4. Initiativer med henblik på at øge andelen af distriktsbørnene, der indskrives på Sølystskolen 5. Styrkelse af skolens interne og eksterne kommunikation 6. Afbureaukratisering OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: ad 1) Elever, pædagoger, lærere, SFO-forældreråd og skolebestyrelse udarbejdede i skoleåret -10 nye værdibaserede ordensregler med udgangspunkt i værdierne troværdighed, respekt og engagement. I forlængelse heraf blev det besluttet at skolen hvert år skulle arbejde med et fokusområde. I skoleåret -12 er der fokus på klasserumskulturen med særlig opmærsomhed på sprogbrug. Ad 2) I indskolingen er der arbejdet med at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger for bedre at kunne arbejde differentieret med elevernes læringsstile. Samarbejdet er bl.a. styrket ved, at der dagligt er undervisningstimer med deltagelse af både pædagoger og lærere, der i fællesskab har planlagt timerne. På skolens mellemtrin og udskoling er den differentierede indsats i forhold til elever sket gennem anvendelsen af Coorperative Learning. Ad 3) Alle skolens matematiklærere har deltaget i et kursus under overskriften Matematik med pointer, hvor en metode til præcisering af den enkelte times elevmål er introduceret. Ad 4) Lokaldistriktets årsplan for samarbejdet mellem dagtilbud og skole er forstærket bl.a. gennem præcisere opgavefordeling og en á jourføring. Ad 5) Der er arbejdet med en tydeligere og mere præcis kommunikation bl..a gennem mere konsekvent brug af Tirsdagsmeddelelse. Ad 6) har deltaget i arbejdsgrupper om kommunal afbureaukratisering og konkret har det udmøntet sig i et fokus på at optimere skolens mange mødefora. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ad 1) Trivseslundersøgelse for skolens elever viser en bedret trivsel på flere parametre. Ad 2) Pædagoger og lærere har evalueret det øgede samarbejde positivt. Ad 3) Matematiklærerne vurderer alle at have fået udbytte af kursusforløbet, og den nye arbejdsform er på vej til at blive en del af matematiklærernes daglige undervisning. Ad 4) Lokaldistriktets dagtilbud Sølyst og skolens børnehaveklasser har i samarnejde med elever fra Egå Gymnasium opført en musikforestilling Galapagos. Ad 5) Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrenes tilfredshed med skolen er steget, således at Sølystskolen nu placerer sig blandt de 8 skoler i kommunen med størst forældretilfredshed. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder for at sikre en sammenhængende linje i forældresamarbejdet, hvor vi forventer, at forældrene aktivt tager del i børnenes skolegang. Vi er derfor i samarbejde med SFO-forældreråd og skolebestyrelse i færd med at revidere principperne for skole-hjemsamarbejdet. s indsatsområde i forhold til elevtrivsel er udvikling af klasserumskultur med fokus på sprog, og vi har derfor afholdt fælles introduktionsmøder for alle forældre, hvor vi har orienteret om vores forståelse af folkeskolens formål om forældresamarbejde, der betyder, at vi forventer et forpligtende samarbejde. Forældrene skal være velinformerede for at kunne deltage kvalificeret i samarbejet, og vi er derfor opmærksomme på at forbedre alle kommunikationsveje fra elev- over klasse til fælles skoleinformation. I det kommende år vil vi udvikle formen for fælles forældremøder, så der bliver bedre mulighed for dialog. I indskolingen fokuserer vi på, at skolens undervisnings- og SFO-personale er fælles om forældresamarbejdet, således at alle forældremøder, skole-hjemsamtaler og eventuelle netværksmøder forberedes og afvikles i fællesskab. Som resultat ser vi, at... Forældrene generelt er meget aktive, lydhøre og deltagende i arbejdet omkring eget barn og eget barns klasse og SFO-gruppe. Forældrene deltager i stort antal ved alle arrangementer omkring egen klasse, mens deltagelsen ved større skolemøder kan øges. Ved skolearrangementer som fx vinterfest møder forældrene talstærkt frem. Forældrene giver udtryk for, at der er en rød tråd i skolens arbejde med at skabe gode rammer for udsatte børn. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 66,0% 70,6% 82,5% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 59,2% 56,8% 73,0% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,1% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,0% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,0% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 31,8% 36,6% 60,4% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 61,0% 79,2% 84,4% 79,5%...SFO samlet set 87,0% 92,4% 93,5% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder for at skolens personale får en fælles forståelse af, under hvilke rammebetingelser børnene bedst kan udvikle sig i forhold til såvel faglige som sociale mål. I de senere år har vi især haft fokus på at udvikle undervisningen i forhold til børnenes forskellighed ved at anvende metoderne læringsstile og Coorperative Learning. Vi tilstræber en tidlig og agerende indsats, hvorfor vi ønsker at kvalificere personalet til at handle proaktivt i en erkendelse af, at det altid er den professionelle voksne, der har ansvaret for de konkrete aktiviter. IT-kompetencer er en væsentlig forudsætning for fremtidens borgeres aktive deltagelse i samfundslivet. har derfor søgt at udvikle både de menneskelige og materielle ressourcer i forhold til IT. Klasserumskultur Som resultat ser vi, at... Eleverne er i høj grad kapable til at optage alle børn i kammeratskabsgrupperne. Eleverne udtrykker i Trivselsrapport, at de trives på skolen. s fysiske rammer udvikles til stadighed, således at der fx nu er et særligt lokale for udvikling af arbejdet med læringsstile kaldet Learning Lab. De fleste klasselokaler er forsynet med SmartBoards, og i de yngste klasser eksperimenteres med SmartTables. s udearealer er meget udbyggede i forhold til at stimulere til fysisk aktivitet. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,9 6,5 6,2 6,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,2 7,4 6,8 7,7 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,8 6,8 6,4 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 7,7 6,0 4,2 5,8 6,0 Dansk mundtlig 8,0 7,7 7,3 8,4 7,6 Matematik færdigheder 8,1 9,9 8,0 7,7 7,0 Matematik problemløsning 7,7 9,2 7,2 7,2 6,3 Engelsk mundtlig 8,3 8,4 7,1 8,8 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,9 6,9 4,9 7,3 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - - 7,8. 7,0 Tysk mundtlig - 7,0 6,4-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 7,6-7,1 8,3 7,2 Samfundsfag mundtlig 8,2 9,0 6,4 2,7 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,4 7,4 Biologi skriftlig 6,4 7,6 9,1 7,7 7,6 Geografi skriftlig 7,9 8,1 7,8 7,6 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,4 7,7 6,7 7,4 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag -. 3,9 4,7 4,9 2,8 2,4 3,1 2,6 11,5 11,0 11,3 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 51,4% 60,4% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 93,8% 96,7% 90,9% 92,1% 1. klassetrin 94,4% 86,8% 93,2% 92,4% 2. klassetrin 98,2% 96,2% 86,9% 94,4% 3. klassetrin 94,1% 94,4% 96,2% 94,3% 4. klassetrin 94,2% 94,0% 94,3% 92,5% 5. klassetrin 93,4% 82,7% 92,3% 89,7% 6. klassetrin 95,3% 81,0% 88,2% 90,7% 7. klassetrin 76,2% 97,2% 91,3% 87,2% 8. klassetrin 86,5% 81,4% 83,1% 86,4% 9. klassetrin 80,8% 87,5% 89,6% 85,8% 10. klassetrin 83,3% ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 Målet er, at ca. 60 % går direkte videre til en ung-domsuddannelse efter 9. Kl. De resterende elever fort-sætter i 10 klasse/efterskole efter 9. klasse. Målet for specialklasse afgangselever 2013 er, at alle har et un-dervisningstilbud og/eller et prakti Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 61,9% 46,2% 36,8% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 26,2% 47,7% 54,4% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 89,1% 82,9% 73,9% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 93,3% ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 58,4% 60,9% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har valgt at arbejde ud fra en ide om, at det først og fremmest gælder om at skabe bevægelsesglæde hos alle elever. Vi har hvert år i uge 41 særligt fokus på kost og motion i en temauge, der afsluttes med deltagelse i Skolerne Motionsdag. s SFO er certificeret som idræts-sfo, og vi vil satse på, at de gode vaner fra SFO-tiden bliver udviklet videre gennem skoleforløbet. Vi er overbeviste om, at aktive frikvarterer og og en stimulerende klassekultur er afgørende elementer i elevernes trivsel, og vi har derfor i skoleåret haft fokus på udvikling af fx legepatruljer dvs. ældre elever, der leger med yngre elever. I skoleåret -12 har vi fokus på udvikling af klassekultur. s fysiske rammer er befordrende for både et godt arbejds- og undervisningsmiljø, og vi gør derfor meget ud af, at skolens vedligeholdelses- og rengøringsstandard er høj. Som resultat ser vi, at... Børnene er meget aktive og deltagende i alle aktiviteter, og i Trivselsundersøgelsen giver et markant flertal af børnene udtryk for, at de trives. I det seneste år er nogle af skolens gangarealer i indskolingsdelen ombygget med skifteskozoner, således at der nu er større arealer, der kan inddrages i undervisning og leg. Herved er også støjniveauet i lokalerne sænket til glæde for både børn og voksne. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,8% 85,7% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,4% 1. klassetrin 98,1% 95,5% 98,3% 96,9% 2. klassetrin 98,3% 100,0% 98,4% 97,5% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 98,5% 98,1% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 98,1% 96,9% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 98,4% 91,2% 99,0% 7. klassetrin 96,8% 98,6% 98,6% 98,5% 8. klassetrin 97,3% 98,3% 98,5% 98,7% 9. klassetrin 94,2% 97,2% 100,0% 97,7% 10. klassetrin 100,0% ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 98,1% 95,5% 92,5% 95,1% 5. klassetrin 95,1% 94,2% 90,8% 93,2% 6. klassetrin 98,4% 92,1% 85,3% 92,8% 7. klassetrin 90,3% 98,6% 94,2% 91,0% 8. klassetrin 86,5% 84,7% 89,2% 90,5% 9. klassetrin 86,5% 86,1% 91,7% 88,6% 10. klassetrin 100,0% ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 94,2% 97,0% 90,6% 93,6% 5. klassetrin 93,4% 88,5% 95,4% 94,7% 6. klassetrin 95,3% 93,7% 91,2% 94,8% 7. klassetrin 87,3% 97,2% 91,2% 92,4% 8. klassetrin 86,1% 88,1% 90,8% 93,7% 9. klassetrin 92,3% 93,1% 95,8% 92,4% 10. klassetrin 100,0% ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 4,0 3,5 3,5 3,1 1,0 0,8 0,6 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,5 6,6 6,3 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,5 10,9 10,5 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 15,6% 14,2% 11,5% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 78,3 34,6 47,7 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 0,5% 2,3% 1,5% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 75,4% 75,4% 69,1% 70,6% 1. klassetrin 81,5% 61,8% 79,7% 76,2% 2. klassetrin 89,7% 77,4% 83,6% 80,1% 3. klassetrin 79,4% 84,9% 84,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 88,5% 97,0% 100,0% 94,0% 5. klassetrin 90,2% 98,1% 92,3% 94,6% 6. klassetrin 96,8% 96,8% 97,1% 95,6% 7. klassetrin 96,8% 98,6% 97,0% 95,2% 8. klassetrin 91,9% 100,0% 96,9% 92,9% 9. klassetrin 90,4% 91,7% 100,0% 93,1% 10. klassetrin 66,7% ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 7,6% 15,0% 11,1% 6. klassetrin - 12,5% 9,9% 16,8% 9. klassetrin -. 20,0% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 4,1% 8,5% 4,6% 2,2% 9. klassetrin 9,6% 4,2% 10,6% 6,2% 10. klassetrin 33,3% ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 1,4% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 6,8% 11,9% 4,6% 3,3% 9. klassetrin 21,2% 13,9% 25,5% 16,1% 10. klassetrin 16,7% ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne. 58,0% 55,1% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller). 7,4% 7,3% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Ud fra vores opfattelse af, at det er de voksne, der har ansvaret for aktiviteterne i skolen, har vi fokuseret på kvalificering af personalet. Det sker i indeværende skoleår primært gennem deltagelse i Folkeskolernes Fællesskaber, hvor 1 lærer og 2 pædagoger uddannes til inklusionsvejledere, 2 pædagoger uddanner sig i systemisk pædagogik gennem DISPUK. En af skolens lærere har gennemført en kandidatuddannelse i specialpædagogik. Vi ser normaliteten som en drivende faktor for elever, der er udsatte, og vi satser derfor på et tæt samarbejde mellem normal- og specialkasser. Vi ønsker at skabe rum for personalet til udvikling af en større fælles forståelse af, vordan man kan støtte børn med særlige behov. I Mål og Rammer for SFO har vi beskrevet det således: Vi arbejder med problemer for barnet, ikke problemer med barnet. Vi ønsker at give bedre muligheder for at også de særligt dygtige elever kan udfordres. Som resultat ser vi, at... Det lykkes stort set at skabe rum til alle skolens elever i normalklasserne. Kun elever med generelle udviklingsforstyrrelser og svag begavelse modtager undervisning i specialklasser. Det er lykkedes at skabe en balance, hvor både elever og forældre er tilfredse med skolegangen. Eleverne lærer noget, og de trives i skolen. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100,0% 96,7% 94,5% 97,8% 1. klassetrin 98,1% 97,1% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,1% 96,7% 98,4% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 98,5% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 98,4% 100,0% 96,9% 98,7% 6. klassetrin 96,9% 98,4% 97,1% 99,2% 7. klassetrin 96,8% 100,0% 98,6% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 98,3% 96,9% 98,8% 9. klassetrin 98,1% 94,4% 100,0% 97,5% 10. klassetrin 100,0% ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,9% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,0% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,9% 75,3% 5. klassetrin ,0% 71,5% 6. klassetrin ,3% 75,1% 7. klassetrin ,6% 73,5% 8. klassetrin ,9% 75,2% 9. klassetrin ,0% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 98,4% 100,0% 96,3% 95,6% 1. klassetrin 94,4% 95,6% 96,6% 96,2% 2. klassetrin 98,3% 96,2% 96,7% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 98,1% 100,0% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 0,0% 7,5% 5,7% 6,2% 5. klassetrin 1,6% 0,0% 4,6% 4,5% 6. klassetrin 6,3% 3,2% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 0,0% 1,4% 2,9% 2,7% 8. klassetrin 5,4% 3,4% 3,1% 2,6% 9. klassetrin 1,9% 5,6% 4,2% 2,6% 10. klassetrin 0,0% - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 62,0% 57,6% 74,7% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 7,2% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtalelse til Kvalitetsrapport Skolebestyrelsen ønsker indledningsvist at udtrykke tilfredshed med udviklingen af Kvalitetsrapporterne for skolerne i Århus, idet rapporterne giver skolebestyrelsen bedre muligheder for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Skolebestyrelsen ser derfor gerne, at der fortsat udvikles på rapporterne, således at de administrative omkostninger minimeres. Dette vil bl.a. kunne ske ved, at detaljerigdommen i de kvalitative spørgsmål mindskes, og at der i endnu højere grad fokuseres på få og væsentlige indsatser. Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at Sølystskolens arbejde med at udvikle læringsmiljø for eleverne og arbejdsmiljø for personalet har båret frugt, idet både elev- og personaletrivselen er forbedret. Skolebestyrelsen ønsker derfor arbejdet med disse områder fortsat, og ser fx valget af klasserumskultur som indsatsområde som et led heri. Skolebestyrelsen ser gerne, at der findes en mere kvalificeret måde at opgøre elevernes prøveresultater på. Ved afgangsprøverne i står der fx i faget Samfundsfag, at Sølystskolens gennemsnit er 2,7, hvilket alene skyldes, at der var tre elever til afgangsprøve, hvoraf to elever var specialklaseelever. Nogle af de øvrige karakterer er ligeledes påvirkede af skolens målrettede arbejde på at alle elever skal til afgangsprøve, hvilket betyder at et arbejde, der må betegnes som succesfyldt, statistisk kommer til at få skolens faglige niveau til at fremstå forkert. Med vores kendskab til udtræksfag 2012 kan vi allerede nu pege på to fag, hvor samme resultat vil fremkomme. Skolebestyrelsen er overrasket over kvalitetsrapportens oplysninger om antallet af overvægtige børn i skolens 0. og 9. klasser og opfordrer til, at skolen undersøger forholdet nærmere og eventuelt iværksætter initiativer, der kan medvirke til at mindske antallet af overvægtige børn. Skolebestyrelsen er bekymret over oplysningerne om, at eleverne i Sølystskolens 9. klasser ryger væsentlig mere, end kommunens 9. klasselever i gennemsnit. Endelig er skolebestyrelsen bekymret over antallet af elever i Sølystskolens 9. klasser, der oplyser at have været fulde mere end 10 gange, idet antallet er væsentlig over kommunens gennemsnit. Skolebestyrelsen vil derfor pege på, at skolen i valget af kommende indsatsområder inddrager elevernes sundhedstilstand, dels for at belyse situationen bedre, dels for at kunne iværksætte initiativer, der bedrer sundhedstilstanden på de nævnte områder. Skolebestyrelsen ser gerne, at skolens arbejde med rummelighed fortsat udvikles, og vil opfordre til, at skolens forældrekreds i højere grad oplyses om de mange initiativer, der tages for at sikre optimale skoleforløb for alle. Skolebestyrelsen ser på ovennævnte frem til det fortsatte samarbejde om at udvikle Sølystskolen til at være Folkeskolen for alle distriktets børn.