Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012.

Transkript

1 Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion, nedre luftvejsinfektion, dyb postoperativ sårinfektion og bakteriæmi / sepsis). sengeafsnit deltog med i alt 319 syv-døgnspatienter. Den samlede prævalens rate udgjorde,5% (7 patienter). I alt 93 patienter har en infektion på det aktuelle tidspunkt. På landsplan indgik 5 patienter, hvoraf,% havde en af de fire nosokomielle infektioner. Procent 1 Prævalens nosokomielle infektioner 1 E9 F1 E1 F11 E11 F1 E1 Lands total HEV Total Udvikling i den samlede prævalens og for de fire NO-typer fra foråret 9 til efteråret % Forår 9 Efterår 9 Forår 1 Efterår 1 Forår 11 Efterår 11 Forår 1 Efterår 1 NO-samlet urinvejs inf Luftvejs inf Dybe PSI Bakteriæmi/sepsis Prævalensrapport HEV efterår 1. Bilag til Kvalitetsrådets møde.1. 1.

2 Hygiejnekomiteen havde på sit møde den fokus på blandt andet udviklingen af nosokomielle urinvejsinfektioner. Se nedenfor. Andel af urinvejsinfektioner fordelt på samfunds- og nosokomielt erhvervede ved HEV 9-1 % blandt indlagte patienter UVI Noso % UVI Samfu % Der er en stigende tendens, men stigningen er ikke statistisk signifikant. Udviklingen i de fire NO-typers bidrag til den samlede prævalens af NO 1 1 % BA/SE DPSI NLI UVI Forår 9 Efterår 9 Forår 1 Efterår 1 Forår 11 Efterår 11 Forår 1 Efterår 1 Prævalensrapport HEV efterår 1. Bilag til Kvalitetsrådets møde.1. 1.

3 Udviklingen i den totale prævalens af nosokomielle infektioner (UVI, NLI, DPSI og BA-SE) Forår 9 Efterår 9 Forår 1 Efterår 1 Forår 11 Efterår 11 Forår 1 Efterår 1 Der er ingen statistisk signifikant forskel i prævalensen for de otte målinger. Risikofaktorer I forbindelse med prævalensundersøgelsen indsamles data om de indlagte patienters infektionshygiejniske risici. Risiko faktor efterår 1. Antal patienter Andel af 319 Gennemgået operation 1 3 % Har kateter a demure,7 % Engangs kateteriseres,5% Respirator behandles 3,9% Har en perifer venekanyle 17 5% Har Centralt venekateter 1 5,% Får antibiotika 1 3,% Andet fremmedlegeme 5 17% Prævalensrapport HEV efterår 1. Bilag til Kvalitetsrådets møde.1. 1.

4 Procent Udvikling i risiko faktorer hos indlagte i HEV forår 9 - efterår Opereret KAD SIK Respirator IV kanyle CVK Antibiotika F9 E9 F1 E1 F11 E11 F1 E1 ECDC prævalens deltagelse I forbindelse med forårets nationale prævalensundersøgelse har Hygiejneorganisationerne ved HEV, Sydvestjysksygehus og Rigshospitalet deltaget i den Europæiske prævalensundersøgelse af indlagte patienter med infektion. Dataindsamlingen er foretaget i samarbejde med læger i Mikrobiologisk Afdeling Midt- Vest og er sket ved gennemgang af journaloplysninger om diagnosticering, indikation, valg af antibiotika samt dosering. Fra Mikrobiologisk Afdeling Midt-Vest deltog overlægerne Lise Kristensen, Helga Schumacher, Jørgen Prag og Steen Lomborg. Lægernes opgave var at medvirke til klassificeringen af infektionerne og antibiotikabehandlingen. Et hundrede og tretten var i antibiotika behandling, heraf 3 i forebyggende behandling (profylakse i forbindelse med operation). Ca. 1/3 af patienterne var således i antibiotikabehandling (113 af 37). Af de 11 som fik antibiotikabehandling på indikationen infektion var beslutningsunderlaget hos 5 overvejende på klinisk mistanke, dvs hos en 1/ kunne infektionen ikke verificeres svarende til kriterierne i prævalensundersøgelsens standarder. Hos patienter med nedsat immunforsvar (onkologi og hæmatologi) er symptomerne og de objektive forandringer svagt udviklede. Et mindretal af de ikke verificerbare infektioner stammer fra denne gruppe. Hos de immunkompetente kunne især pneumonier ikke verificeres efter kriterierne i den europæiske prævalensundersøgelse. Særligt manglede der ofte røntgenologiske tegn på pneumoni, men behandlingen var indsat på kliniske fund alene. Af andre væsentlige observationer som sidegevinster vil vi gerne fremhæve: I en række tilfælde var der iværksat antibiotika behandling på laboratoriefund alene selv om patienten ingen symptomer havde, fx antibiotikabehandling på baggrund af urin teststrimmel-undersøgelse alene eller af mikrobiologisk påvist bakteriuri (overvejende gamle patienter og patienter med lidelser i centralnervesystemet). Hos en del var der gode muligheder for at optimere antibiotikabehandlingen. I en række tilfælde var der gode muligheder for at, fx nedtrappe til mere Prævalensrapport HEV efterår 1. Bilag til Kvalitetsrådets møde.1. 1.

5 smalspektret eller justere behandlingen hvor flere antibiotika overlappede hinanden i virkning. Hvor der var tid fik hygiejenenøglepersonerne en tilbagemelding på prøvetagningspraksis og tolkning af laboratoriesvar. I de afsnit hvor der var læger fra de besøgte afdelinger tilstede, var der særligt gode mulighed for at drøfte indikationer og valg af antibiotika. Prævalensrapport HEV efterår 1. Bilag til Kvalitetsrådets møde.1. 1.