Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. august 2017 Nyt vinterregulativ 2017 Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien. 1. Resume Byrådet besluttede i budgetforliget for 2013 et budget til vintertjeneste på 28,5 mio. kr., og i forlængelse heraf blev der vedtaget et nyt vinterregulativ. I samme periode blev budgettet gjort styrbart og korrigeres/efterreguleres i tråd med Vejdirektoratets salt- og sneindeks. Teknik og Miljø har i årene herefter haft et årligt merforbrug på sektor 2.31 Vejdrift, Vintertjeneste, hvilket betyder, at der med udgangen af 2016 er en akkumuleret gæld på 7,8 mio. kr. Den økonomiske ubalance kan forklares i en række forhold knyttet til omfang af snerydning, investeringer, ny vejlov m.m. Med indstillingen fremlægges et revideret vinterregulativ, som bringer økonomien i balance. Det drejer sig om nedklassificering af 20% af alle klasse II-veje til klasse III-veje, samt ophør med saltning og snerydning på 60% af klasse III-stierne. Nedjusteringen af serviceniveauet vil påvirke trafikken generelt, herunder busdriften og fremkommeligheden på det strategiske vejnet samt færdslen på stinettet især uden for Ringgaden. (se bilag 2: Notat om ændring) Nyt vinterregulativ 2017 side 1 af 10

2 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) Byrådet vedtager nyt vinterregulativ som beskrevet i bilag 1, hvilket fremadrettet får området i balance. At 2) At det akkumulerede underskud afdrages over 3 år, ved nedjustering af budgettet 2,6 mio. kr. pr. år i på den øvrige vejdrift. 3. Baggrund Borgmesterens Afdeling har ved Teknik og Miljøs indstilling om forventet regnskab 2016 anmodet om, at der fremlægges et vinterregulativ, hvor forbruget er i overensstemmelse med det byrådsvedtagne budget. Det skal være en langsigtet plan, som også tager højde for anskaffelse af materiel. Dette sker med denne indstilling. Byrådet besluttede i budgetforlig 2013 at nedjustere budgettet til vintertjenesten fra 37,5 mio. kr. til 28,5 mio. kr. årligt. Som en konsekvens heraf blev serviceniveauet nedreguleret. I samme periode blev vintertjenesten gjort styrbar, hvilket betyder, at budgettet reguleres ud fra normal vinter-begrebet, hvor budgettet varierer alt efter vejrliget. En normal vinter kan beskrives som det gennemsnitlige antal udkald til glatførebekæmpelse og det gennemsnitlige antal timer til snerydning pr. sæson. Vintertjenesten korrigeres/efterreguleres for vejrliget, med udgangspunkt i Vejdirektoratets salt- og sneindeks - ud fra en række tekniske forudsætninger. Beslutningen blev udmøntet med virkning fra 1. januar Teknik og Miljø har - på nær i herefter haft et merforbrug i forhold til budgetrammen, hvilket betyder at der med udgangen af regnskabsåret 2016 er en akkumuleret gæld på 7,8 mio. kr. på sektor 2.31 Vejdrift, Vintertjenesten. Nyt vinterregulativ 2017 side 2 af 10

3 Økonomioversigt (mio. kr.) Ramme Vejrligskorrektion Korrigeret ramme Forbrug ,5 11,5 40,0 36,9 Over/underskud 3,1 Akkumuleret gæld 1) 3,1 1) Sum af gæld 28,8-4,5 24,3 29,4-5,1-2,0 29,6-5,1 24,5 27,8-3,3-5,3 30,0-1,2 28,8 31,3-2,5-7,8 I 2017 forventes et underskud på 1,8 mio. kr., hvilket forhøjer den akkumulerede gæld til 9,6 mio. kr. Budgetoverskridelsen kan forklares i en række forhold: De årlige reguleringer for henholdsvis snerydning og glatførebekæmpelse: I de seneste år har vintrene afveget fra en normal vinter, da der har været meget begrænset nedbør men behov for glatførebekæmpelse. Reguleringsmodellen tager principielt højde for både snemængder og omfanget af frost, men indfanger det ikke 100%. Der kan derfor være mer- eller mindreforbrug i de enkelte år. Det vurderes ikke at være muligt at ændre modellen, så dette undgås fuldstændigt. Principielt forventes der at være balance over årene, men der vil altid være en risiko for et akkumuleret mer- eller mindreforbrug. Investeringer i og vedligehold af materiel: Den nuværende budgetramme, vedtaget i 2013, tager ikke højde for behovet for reinvesteringer i materiel. Det var tvært imod forudsat, at der kunne spares 1 mio. kr. årligt i en treårig periode ud fra en forventning om, at man kunne genanvende overskudsmateriel. Det har ikke været muligt at realisere denne besparelse fuldt ud. Der blev i 2013 ikke taget stilling til, om investeringer i og vedligehold af materiel efter den treårige periode skal finansieres via driftsbudgettet eller via særskilte bevillinger i forbindelse med den generelle anlægsprioritering. Det anslås, at der fremadrettet er et behov for reinvesteringer i Nyt vinterregulativ 2017 side 3 af 10

4 materiel for ca. 2,5 mio. kr. årligt. Det anbefales, at dette indarbejdes i driftsbudgettet fremadrettet. Nedklassificering af serviceniveau: Med serviceniveauet for 2013 skulle ca. 138 km klasse I- veje nedklassificeres til klasse II-veje. Besparelsen er ikke slået fuldt igennem her. I alt er 48,5 km veje opklassificeret til klasse I-veje igen. Dette skyldes primært henstillinger fra politiet på baggrund af uheld samt hensynet til Vejdirektoratets udpegning af det strategiske vejnet 1, der skal aflaste motorvejene, hvis der sker uheld. Kommunen var indtil en lovændring i december forpligtet til at følge politiets henstillinger. Kommunen har ikke pligt til at understøtte Vejdirektoratets strategiske vejnet, men Teknik og Miljø har i et vist omfang forsøgt at gøre dette som en del af den løbende justering af indsatsen - på linje med flere andre kommuner. Ny vejlov: I 2015 trådte en ny vejlov i kraft, hvor der er sket væsentlige ændringer i kommunens forpligtelse til glatførebekæmpelse på fortove. Lovændringen betyder, at kommunen i dag er forpligtet til at glatførebekæmpe på yderligere ca. 50 km fortove. Disse fortove består af mange mindre arealer, som økonomisk er dyrere i drift end et sammenhængende areal. Den samlede merudgift hertil er på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Derudover har der været en engangsomkostning i 2015 forbundet med at opmåle og registrere fortovene på 0,5 mio. kr. Tilvækst i arealer omfattet af vintertjeneste: Byens vækst betyder, at der også anlægges nye veje og stier. Der er ikke en automatisk budgetregulering i vintertjenesten, som tager højde for den stigende vækst. Tilvæksten er beregnet til ca. 0,6 mio. kr. årligt. 1 Et vejnet, hvor fremkommeligheden er så høj som mulig, og hvor trafikanterne oplever ét sammenhængende vejnet. ( 20vejnet/Sider/default.aspx) Nyt vinterregulativ 2017 side 4 af 10

5 4. Effekt For at bringe budgettet i balance nedjusteres det nuværende serviceniveau på Vintertjenesten, hvilket vil kunne mærkes i forbindelse med glat føre og snefald. Nedjusteringen af serviceniveauet vil påvirke trafikken generelt. I praksis betyder det følgende: Ringere fremkommelighed på den del af det strategiske vejnet, der bliver nedklassificeret til Klasse II. Busruter på nedklassificerede Klasse II-veje kan få svært ved at opretholde deres køreplan. Hjemmepleje og skraldevogne kan få svært ved at nå frem. Trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper på de pågældende veje vil blive udfordret. På stierne vil der også være en nedsat trafiksikkerhed. Det vil være forbundet med en højere risiko at færdes på cykel i vinterhalvåret. Ønsket om flere sikre cykelforbindelser fra satellitbyerne til midtbyen kan ikke imødekommes. Nyt vinterregulativ 2017 side 5 af 10

6 5. Ydelse Med beslutningen nedklassificeres 20% af alle klasse II- veje til klasse III-veje i alt ca. 140 km. Kortet viser nuværende klasse II-veje (markeret med blå). De veje, der er markeret med lyserød, er dem, der evt. kan nedklassificeres (ca. 140 km). Nyt vinterregulativ 2017 side 6 af 10

7 Dertil kommer, at al snerydning og saltning indstilles på 60% af stierne på klasse II-stinettet. Dette vedrører primært strækninger uden for Ringgaden i alt ca. 360 km. Kortet viser nuværende klasse II-stinet (markeret med blå). De stier, der er markeret med lyserød, er dem der evt. kan nedklassificeres (ca. 360 km). Nyt vinterregulativ 2017 side 7 af 10

8 Endelig vil de klasse I-veje, som med beslutningen i 2013 blev nedklassificeret til klasse II-veje og senere opjusteret, nu igen blive nedklassificeret. Som før nævnt 48,5 km. Kortet viser alle klasse I-veje (markeret med rød). De veje, der er markeret med lyserød, er de klasse I-veje, der evt. kan nedklassificeres. Nyt vinterregulativ 2017 side 8 af 10

9 I bilag 1 beskrives det regulerede vinterregulativ. I bilag 2 beskrives de nærmere detaljer om virkningerne af nedjusteringerne. De berørte veje og stier findes efterfølgende i samarbejde med Politiet, og bliver ligeligt fordelt i kommunen. Kortene offentliggøres på hvor de er tilgængelige for borgerne. 6. Organisering Arbejdet organiseres i Teknik og Miljø. Vejmyndigheden fastsætter, efter forhandling med politiet, de nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Reglerne skal offentliggøres. Vejmyndigheden kan, efter forhandling med politiet, bestemme at enkelte vejstrækninger skal undtages fra pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse. Der planlægges og gennemføres en større kommunikationsindsats omkring beslutningen til Politi, borgere og andre interessentgrupper via relevante medier. 7. Ressourcer Med vedtagelsen af et nyt vinterregulativ forventes det, at budgettet fremadrettet kommer i balance, samt at der skabes råderum til investeringer i materiel inden for driftsbudgettet. Neden for fremgår de estimerede merudgifter Investering i materiel Ny vejlov Vejtilvækst Merudgifter i alt Årlige merudgifter jf. afsnit 3 2,5 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,6 mio. kr. 3,4 mio. kr. Nyt vinterregulativ 2017 side 9 af 10

10 Nedenfor fremgår den estimerede besparelse, beregnet i forhold til en normalvinter. Årlig besparelse ved normalvinter 20 % af klasse II veje til III -1,2 mio. kr. 60 % af stier til klasse III -1,9 mio. kr. Klasse I veje til klasse II -0,3 mio. kr. Besparelse i alt -3,4 mio. kr. Den akkumulerede gæld foreslås afviklet over en 3-årig periode fra , ved mindreforbrug på ca. 3,2 mio. kr. årligt på den øvrige vejdrift under sektor Mindreforbruget betyder, at der i perioden vil blive udført færre vedligeholdelsesopgaver inden for istandsættelse af fortove, cykelstier og veje. Kristian Würtz / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Vinter og renholdelsesregulativ, januar 2017 Bilag 2: Notat om ændringer og udfordringer Bilag 3: Baggrundsnotat Bilag 4: T Bevillingsskema Tidligere beslutninger Revision af Vinterregulativ, vedtaget 13. marts 2013 Sagsnummer: 17/ Center for Byens Anvendelse Tlf.: E-post: byensanvendelse@aarhus.dk Antal tegn: Sagsbehandler: Joan Osvang Pedersen Tlf.: E-post: joop@aarhus.dk Nyt vinterregulativ 2017 side 10 af 10