Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Transkript

1 Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: E: raunkiaer@sdu.dk,

2 PAVI en del af nationalt Videncenter for Rehabilitering og palliation Formål: Udvikle den palliative og rehabiliterende indsats for mennesker ramt af livstruende sygdomme Målgrupper: professionelle, borgere m.v.

3 Disposition 1. Hvorfor er kommunal palliativ indsats vigtig? 2. Hvad er palliation? 3. Status på området 4. Fremtidig udvikling 5. Hvordan sætte fokus på palliativ indsats i egen kommune?

4 1. Hvorfor kommunal palliativ indsats vigtig? Mennesker med uhelbredelige livstruende sygdomme ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme MEN Ønsket om at dø hjemme er fleksibelt således, at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge kommer i sygdomsforløbet, og jo mere komplekse symptomerne bliver Kilde: Neergaard, M. A., Bonde Jensen, A., Søndergaard, J., Sokolowski, I., Olesen, F., & Vedsted, P. (2011). Preference for place-ofdeath among terminally ill cancer patients in Denmark. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 25(4),

5 1. Dødssted i Danmark, fordelt på regioner

6 2. Hvad er palliation? Lindring (fysisk, psykisk, socialt og åndeligteksistentielt) med henblik på livskvalitet for mennesker ramt af livstruende sygdom - indtil døden (og for de efterladte derefter) Efter: WHO, 2002, Sundhedsstyrelsen, 2011 En tilgang En basal indsats (kommuner og sygehuse) En specialiseret indsats (hospicer, palliative teams og afdelinger) En excellent indsats (EAPCs Hvidbøger 2009/2010)

7 2. Hvad er palliation i det hele taget viden, overblik og en plan Fysisk (medicin, berøring, hjælpemidler) Psykisk (samtale, væren til stede, viden) Socialt (livshistorie, samvær på gamle og nye måder) Åndeligt/eksistentielt (mening, betydning)

8 2. Muligheder for lindring hvor? Familie og øvrige netværk (venner, naboer m.fl.) Basal palliation (egen læge, kommunalt ansat personale, herunder plejehjem, almindelige hospitalsafdelinger m.v.) Specialiseret palliation (hospicer, udgående palliative teams, palliative hospitalsafdelinger)

9 2. Institutioner og samarbejdet i den palliative indsats SEKUNDÆR SEKTOR - Almen praksis - Hjemmepleje/sygepleje - Plejecentre Hvad Opgaver Hvem Aktører - Palliative afdelinger - Palliative teams - Hospice - Hospitaler - Institutioner med særlige palliative tilbud (ISPT) - Andre kommunale afd. PRIMÆR SEKTOR Hvordan/ hvornår Struktur

10 Status på området

11 3. Udfordringer i den kommunale palliative indsats. Det meste plejepersonale har en kort uddannelse Ca. 36 % af plejeenhederne har personale med palliativ efter- eller videreuddannelse, mens 60 % ikke har Over halvdelen af alle plejeenheder har en nøgleeller ressourceperson i palliation Nøgle/ressource funktionerne indeholder stor variation mht. kompetenceniveau samt reelt og formelt indehold af opgaver og ansvar Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

12 3. Kompetencer plejepersonale Plejepersonalet har overvejende en kort uddannelse I palliative forløb indgår først og fremmest sygeplejersker, assistenter og hjælpere I størstedelen af alle plejeenheder (knapt 2/3)er der ingen medarbejdere med efteruddannelse i palliation Over halvdelen af plejeenhederne har en nøgle- eller ressourceperson i palliation (flest i hjemmesygeplejen) Nogle steder indgår ufaglærte medarbejdere i palliativ indsats (flest på plejehjem) Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

13 3. Tid og målgruppe for palliativ pleje i Lederne definerer palliative forløb forskelligt, men i de fleste enheder forstås forløbet bredere end den terminale fase (få uger/dage før døden) Alligevel viser andre undersøgelser, at de forskellige faggrupper forbinder palliation med terminalfasen kommunerne Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

14 3. Målgrupper for palliativ indsats Lederne definerer målgruppen forskelligt og i de fleste enheder bredere end mennesker med kræft Alligevel viser andre undersøgelser, at forskellige faggrupper forbinder palliation med kræftpatienter

15 3. Mest udbredte dødsårsager i DK Dødsårsagsregisteret 2011 Dødsårsag Antal dødsfald Procent Kræftsygdomme Ca. 30% Hjerte- karsygdomme Ca. 26% Lungesygdomme Ca. 11% Mentale lidelser (inkl. demens) Ca. 6% I alt Ca. 73% I DK døde i alt personer i 2011, heraf var 82 % 65 år eller derover

16 3. Samarbejde med specialiserende palliative enheder Især hjemmesygeplejen samarbejder med specialiserede enheder (kræftpatienter) Overvejende med palliative teams I over 25% af enhederne tilses borgere, der angiveligt har behov ikke af et palliativt team Kun 20% af enhederne angiver at have adgang til akut specialiseret rådgivning Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

17 3. Erfaringer om samarbejde og kontinuitet m.m. Behov for proaktiv planlægning De forskellige faggrupper har behov for o videndeling o klar opgavefordeling o forbedret kommunikation o udvise større respekt for hinandens viden og kompetencer Mulighed for hjemmedød øges, hvis praktiserende læger (PL) foretager hjemmebesøg og der anvendes palliative guidelines PL finder palliative forløb komplekse og mangler viden om palliation Ledelsesmæssige udfordringer Kilder: Neergaard M.A, Olesen F., Bonde Jensen A. & Søndergaard J. (2010) Shared care in basic level palliative home care: organizational and interpersonal challenges. Journal of Palliative Medicine, 13(9), 1-7. Brogaard T. (2011)Home is where the heart is: coordinating care and meeting needs in palliative home care: Ph.d. thesis. Aarhus: Aarhus University. Faculty of Health Sciences. Research Unit and Department for General Pratice. Raunkiær M, Timm H (2010). Development of Palliative Care in Nursing Homes: evaluation of a Danish project. International Journal of Palliative Nursing:

18 3. For pårørende og efterladte Informerer i ret høj grad om mulighed for plejeorlov og medicintilskud Tilbud til pårørende og efterladte er begrænset i omfang og indhold består overvejende af samtale med plejepersonale Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

19 3. Retningslinjer Under 50% af enhederne har kliniske retningsliner for palliativ pleje. Størstedelen af de anvendte kliniske retningslinjer er udarbejdet lokalt og omhandler: Daglig pleje/omsorg, symptomlindring, samarbejde Ca. 20% angiver, at man evaluerer palliative forløb. Kilde: Karstoft, Fisker Nielsen & Timm (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter

20 3. PINK- et kommunalt modelprojekt Formål: At styrke, udvikle og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for syge døende og pårørende i eget hjem og plejeboliger via: - Organisatoriske tiltag - Uddannelse og kompetenceudvikling Design: Aktions- og interventionsforskning -Planlægning -Gennemførelse -Evaluering og formidling Deltagere: Nyborg Kommune, Projekt Audit (APO), Forskningsenheden ved SDU, PAVI Kilde: Raunkiær M. (2013). Udvikling af den kommunale palliative indsats: Evaluering af Projekt Palliation i Nyborg Kommune. København: PAVI

21 3. Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) omhandler afprøvning af en samarbejdsmodel mellem o Lynghuset, Odsherred Kommune o Almen praksis, Odsherred Kommune o Tværfaglig Smertecenter Palliativ klinik, Holbæk Sygehus Formål: At forbedre den palliative indsats i primær sektor til mennesker med livstruende sygdomme via udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Kilde: Raunkiær M. Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO). København: PAVI (Forventes publiceret maj 2014)

22 Fremtiden

23 4. Fremtidens palliative indsats Borgernes forventninger Udviklings tendenser Mere hjemme og mindre på institution i palliative forløb Større krav til faglighed Større krav til arkitektur Individuelle tilrettelagte forløb Koordineret indsats Flere ældre og med multisygdomme Længere palliative forløb Knappe ressourcer

24 4. Fremtidens palliative indsats Sundhedspolitiske forventninger Flere prioriteringer Højere faglighed Større fokus på palliative forløb for mennesker med andre livstruende sygdomme end kræft Flere palliative teams og kommunale semispecialiserede tilbud Rette sted på rette tidspunkt

25 4. Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud i Danmark (N=41) Antal kommunale institutioner (n=41)

26 4. Repræsentation af faggrupper i kommunale ISPT 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 100% 80% 95% 88% 30% 66% 20% 10% 0% 22% 24% 12% 15% 27% 10% 39% 17% Antal kommunale institutioner (procent af samlede antal institutioner med fagprofil ansat) (n=41)

27 4. Motivation Er sammensatte med forskellige vinkler o o o o o Politiske Økonomiske Geografiske Udviklingsmæssige Faglige

28 4. For hvem og hvad tilbydes Hvem Fortrinsvis ældre mennesker Tidlige KISPT modtager flest kræftpatienter KISPT etableret indenfor de seneste år modtager i højere grad patienter med fx hjertesygdomme, KOL, lever- og nyresvigt Hvad Fortrinsvis indlæggelser og fra 1/3 uger 2/3 måneder En enkelt institution kun med udgående Helhedstænkning omkring borgeren og familien Tilbud om hverdagsliv, aktiviteter, rehabilitering Tidlig palliativ indsats Symptomlindring

29 Hvordan kan man sætte fokus på palliation i egen kommune?

30 5. Hvordan kan ældreråd komme videre med udvikling af kommunale palliative indsats Kommunal politisk niveau Institutionelt niveau Borgerniveau

31 5. Områder som ældreråd kan tage op i kommunerne Hvordan vil kommunen sikre og udvikle: 1. Professionelles kompetencer på plejeenhederne? 2. Særlige kommunale sengepladser/institutionelle tilbud til borgere med palliative behov? 3. Samarbejdet med de specialiserede palliative enheder? 4. Palliation til mennesker med andre livstruende sygdomme end kræft (fx demens)? 5. Nye samarbejdsformer med almen praksis? 6. Involvering af andre faggrupper end læger og sygeplejersker? 7. Sektorovergang og koordination? 8. Støtte til pårørende og efterladte?

32 Nogle referencer Brogaard, T (2011). Home is where the heart is: coordination care and meeting needs in palliative home care: Ph.d. thesis. Aarhus: Aarhus University. Karstoft KI, Fisker Nielsen A, Timm H (2012). Palliativ indsats i den kommunale pleje. Rapport. Neergaard M.A, Olesen F., Bonde Jensen A. & Søndergaard J. (2010) Shared care in basic level palliative home care: organizational and interpersonal challenges. Journal of Palliative Medicine, 13(9), 1-7. Raunkiær, M. (2014). Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO). En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau. København: PAVI. Raunkiær, M. (2013). Udvikling af den kommunale palliative indsats. Evaluering af Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK). København: PAVI. Raunkiær M, Timm H (2010). Development of Palliative Care in Nursing Homes: evaluation of a Danish project. International Journal of Palliative Nursing: Raunkiær M, Kronborg NC, Tind Nielsen (2012). Projekt Palliation i Nyborg Kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin; (3): Tellervo J (red.) (2013). Når to bliver til én. Timm H (2011). Evaluering af Projekt Lindrende Indsats I Gentofte Kommune.