B i l a g 1 b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2017

Transkript

1 B i l a g 1 b Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september oktober 2017 J.nr. Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale Ydelser Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke være et livsvilkår, men skal være en midlertidig hjælp (færre lange forløb). Flest mulige af de unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Målet med kontanthjælpsreformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Jobreform fase 1 har som overordnet mål, at flere modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet kommer i hel eller delvis beskæftigelse (ordinære timer). De økonomiske incitamenter i jobreformen understøtter målet med kontanthjælpsreformen. Hovedtendenser for kontanthjælpsreformen og Jobreformen Samlet set er antallet af ydelsesmodtagere på kontanthjælpsområdet, inklusiv integrationsydelsesmodtagere og personer omfattet af integrationsprogrammet, faldet inden for de seneste 2 år. I juni 2015 var der ca fuldtidspersoner på ydelse, hvilket er faldet til ca fuldtidspersoner på ydelse i juni 2017, når der ikke korrigeres for sæson. Antallet af uddannelses-, integrations- og kontanthjælpshjælpsmodtagere, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år, er isoleret set faldet med ca fuldtidspersoner siden juni 2015 (figur 1). I juni 2015 var der ca fuldtidspersoner på ydelse, hvilket er faldet til ca i juni Antallet af uddannelses-, integrations- og kontanthjælpshjælpsmodtagere, der ikke har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år, er isoleret set steget med fuldtidspersoner i perioden juni 2015 til juni Det blev fra oktober 2016 muligt for kommunerne at registrere brobygningsforløb. De data der på nuværende tidspunkt foreligger viser, at det næsten udelukkende er kommuner, der har deltaget i STARs projekter vedrørende brobygning, der bruger denne registrering. Det skyldes formentligt, at ikke alle kommuner er opmærksomme på den nye registreringsmulighed. STAR har udsendt en vejledning. (figur 2). Andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som modtog et tilbud om en virksomhedsrettet indsats i løbet af måneden, er steget med ca. 2 pct. fra juni 2014 til juni 2017 (figur 3). Således modtog ca. 10,5 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere en virksomhedsrettet indsats i juni 2014, hvilket i juni 2017 er steget til 12,5 pct.

2 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som modtog en virksomhedsrettet indsats i løbet af måneden, har været svagt stigende i perioden fra januar 2014 juni Fra juni 2016 til juni 2017 er udviklingen nærmest stagneret (figur 4). Således modtog ca. 11,5 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i juni 2014 en virksomhedsrettet indsats. I juni 2017 modtog ca. 12,5 pct. en virksomhedsrettet indsats. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at personer, der ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt mindst 7 ud af 8 år, i juli overgik til integrationsydelse, hvilket giver et databrud. Man bør derfor være forsigtig med at sammenligne tallene over tid. En række offentliggjorte analyser af kontanthjælpsreformen viser, at reformen har en positiv effekt på uddannelsestilgangen. STAR har derudover set på unge årige uddannelseshjælpsmodtagere, og deres afgang til uddannelse. Analysen viser, at gruppen i højere grad end før reformen tilgår og fastholdes i uddannelse. Andelen af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med ordinær beskæftigelse lå foråret 2017 på ca. 6,5 pct., mens andelen i samme periode i årene lå omkring 5 pct. (figur 5). Siden foråret 2016 er der sket en betydelig stigning i andelen af personer med ordinær beskæftigelse, når der ses på personer berørt af 225-timersreglen. Følges denne gruppe af personer er der sket en stigning fra ca. 4 pct. i første halvår 2016 til ca. 11,5 pct. i december 2016 (figur 6). For samtlige modtagere af hjælp er der sket en stigning fra ca. 4,5 pct. i januar 2016 til ca. 8 pct. i december Figur 1. Antal personer, der modtager enten uddannelses-, kontanthjælp eller integrationsydelse i perioden februar 2013 juni Eksklusive personer der har fået opholdstilladelse indenfor de seneste 5 år. Målt i fuldtidspersoner * Fuldtidspersoner Kilde: Særtræk Styrelsen fra arbejdsmarked og rekruttering. Anm.: Personer der har en varighed på mindre end 5 år siden datoen for ophold er udeladt. Datoen for ophold er datoen for udstedelse af cpr-nummer. Hvis cpr-datoen ligger før den første kommune start er det første kommune dato der er datoen for ophold. Dette kriterie er lavet for alle ikke-danskere, og ikke kun dem der har fået ophold til flygtninge eller familie sammenført til flygtninge. 2

3 Januar Febrruar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Figur 2. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere der modtager brobygningsforløb i en given måned i perioden januar 2016 juni Hele landet, berørte personer. 30% 20% 10% 0% Brobygning Kilde: Jobindsats.dk Figur 3. Andel aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager en virksomhedsrettet indsats i en given måned i perioden januar juni 2017 Hele landet, berørte personer. 30% 20% 10% 0% Kilde: Jobindsats.dk. Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA og STARs beregninger. Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. sept er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. Februar 2016 modtog ca fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept 2015 skal tolkes med varsomhed. 3

4 Figur 4. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der modtager en virksomhedsrettet indsats i en given måned i perioden januar 2014 juni 2017 Hele landet, berørte personer. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Jobindsats.dk. Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA og STARs beregninger. Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, påvirkes ved næste opdatering. Antal aktiverede, er personer, der har været aktiveret kortere eller længere tid inden for den viste periode. Figur 5. Andel kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinær beskæftigelse (januar 2012 maj 2017) Kilde: KMD og STARs ydelsesregistre samt E-indkomst. Anm.: Tallene dækker over summen af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der i en given måned har været registreret med en lønindtægt i E-indkomst. Efterregistreringer bevirker, at antal beskæftigede i december måned ikke nødvendigvis afspejler arbejdstimer præsteret i denne måned. 4

5 Figur 6. Andel kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinær beskæftigelse fordelt på, hvorvidt de er berørt af kontanthjælpsloft og/eller 225-timersregel (januar december 2016) Kilde: KMD og STARs ydelsesregistre samt E-indkomst. Status, for om man er berørt eller ej, er opgjort pr. 1. oktober 2016 Anm.: Tallene dækker over summen af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der i en given måned har været registreret med en lønindtægt i E-indkomst. Efterregistreringer bevirker, at antal beskæftigede i december måned ikke nødvendigvis afspejler arbejdstimer præsteret i denne måned. Der betinges på, at ydelsesmodtagerne har været på ydelse i hele Udfordringer i kontanthjælps og jobreformen og STARs aktuelle nøgleinitiativer Implementeringen af reformerne bevæger sig i den rigtige retning jf. de foregående sider. Der er dog fortsat udfordringer, som er en barriere for at nå i mål med implementeringen. De væsentligste udfordringer samt relevante initiativer, som er i gangsat, er: Skema 1. Oversigt over udfordringer og STARs aktuelle nøgleinitiativer Kontanthjælpsreform - Udfordring med at der fortsat er personer der går passive på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Baggrund Aktuelle initiativer Kommunerne efterlever ikke i tilstrækkelig grad intentionen med kontanthjælpsreformen om, at ingen må gå uden ledige uden at få indsats. En række kommuner har således tilladt mere end 30% af deres aktivitetsparate borgere at gå passive det seneste år. STAR har udsendt brev til alle landets jobcentre, hvor der bliver gjort opmærksom på reglerne om ret og pligt tilbud. Start/slut: Juni Ministeren har bedt de 5 kommuner der har den største andel passive, om en redegørelse og STAR planlægger møder med de pågældende kommuner. Start/slut: August STAR vil kvartaltsvist ifm. opdateringen af de centrale figurer for kontanthjælpsreformen offentliggøre en oversigt på kommuneniveau over hvor stor en andel af personer i kontanthjælpssystemet der har gået uden indsats eller mentor i det seneste år. Start/slut: Juni 2017 og fremadrettet. Med satspuljeinitiativet Flere skal 5

6 med tages der hånd om de aktivitetsparate borgere, der har været længst i kontanthjælpssystemet. Der har været stor opbakning fra kommunerne til initiativet, og det er således 89 af landets kommuner der har valgt at deltage. Start/slut: August 2017 august Kontanthjælpsreformen Udfordring med at få kommunerne til at anvende virksomhedsrettet indsats for de mest udsatte Baggrund Aktuelle initiativer Der foreligger evidens for, at et af de stærkeste redskaber for at bringe udsatte borgere tættere på arbejde er virksomhedsrettet indsats. Tallene for andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsindsats har på det seneste været stagnerende. Satspulje initiativet Flere Skal Med : Eksplicit fokus på arbejdet med virksomhedsrettet indsats for langvarige kontanthjælpsmodtagere i kombination med håndholdt støtte. 89 kommuner deltager i projektet. Der er afsat knap 250 mio. kr. til indsats. Start/slut: August 2017 august 2019 Projektet Særlig Tilrettelagte Virksomhedsforløb: Skal understøtte at flere kommuner arbejder med virksomhedsrettet indsats over for udsatte målgrupper. 27 kommuner deltager i projektet. Start/slut: November 2016 december 2018 Det kontrollerede forsøg Jobbro Fokus på at job på længere sigt kan være en vej til uddannelse for særligt udsatte unge Start/slut: januar 2018 december 2019 Det kontrollerede forsøg JobFirst Understøtter arbejdet med virksomhedsrettet indsats, som første valg for udsatte. Fokusere på at finde det gode match mellem borger og virksomhed, samt ordinære timer og fastholdelse. Start/slut: Primo 2016 ultimo 2017 Kontanthjælpsreformen Udfordring med at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad anvender evidensbaserede indsatser på ungeområdet i forhold til uddannelsesparate og aktivitetsparate Baggrund Aktuelle initiativer Arbejdsmarkedkontorernes dialog med kommunerne har belyst, at der henholdsvis er behov for mere viden om hvad der har effekt på ungeområdet, særligt i forhold til de mest udsatte, samt udbredelse af allerede eksisterende viden. Udbredelse af Borbygnings til uddannelse. Med afsæt i en forudgående videnspilot, der påviste effekt af brobygning, går projektet ud på at udbrede brobygningsforløb, som førstevalg til målgruppen uddannelsesparate. Initiativet er i 6

7 gang i 34 kommuner. Det kontrollerede forsøg Jobbro Fokus på at job på længere sigt kan være en vej til uddannelse for særligt udsatte unge Start/slut: januar 2018 december 2019 STAR har udarbejdet en guide med fokus på evidensbaseret praksis i ungeindsatsen. Implementeringsindikatorerne opgjort på kommuneniveau. I tabel 2 kan man se, hvor langt landets kommuner er kommet i forhold til implementering af kontanthjælpsreformen målt på reformens implementeringsindikatorer. Tallene i tabellen angiver kommunens konkrete andel i procent på den pågældende implementeringsindikator. For hver implementeringsindikator tildeles den tredjedel af kommunerne med den laveste andel på implementeringsindikatoren en tom stjerne, den tredjedel med den mellemste andel tildeles en halvt udfyldt stjerne og den tredjedel med den højeste andel tildeles en fyldt stjerne. En del kommuner har ikke brobygningsforløb (indikator 1). De får alle en tom stjerne uanset, at de udgør mere end en tredjedel af jobcentrene. Hver indikator er vægtet lige. Kommunernes status på kontanthjælpsreformens implementeringsindikatorer ses på næste side. 7

8 Tabel 1. Oversigt over indikatorer opgjort på kommuner. 8

9 Tabel 2. Gennemsnit og spredning på indikatorer Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, tilbydes brobygningsforløb i en måned. Andel aktivitetsparate uddannelses- hjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Gennemsnit 6,1% 15,0% 18,6% Spredning Fra 0 % til 76 % Fra 4 % til 30 % Fra 5 % til 37 % Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksom- hedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Boks 1: Fakta om kontanthjælpsreformen og jobreformen Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de tidligt mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse. Alle skal have et uddannelsespålæg for at sikre, at der alene igangsættes indsatser, der understøtter målet om uddannelse, og de unge skal have første samtale inden for en uge efter første henvendelse samt påbegynde en uddannelsesrettet indsats inden for en måned. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle, der kan, skal i arbejde. For de åbenlyst uddannelsesparate unge skal der iværksættes nytteindsats hurtigst mulig og senest inden for en måned, og jobparate skal senest efter tre måneder mødes af et krav om at arbejde for ydelsen i nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. For både unge og voksne gælder, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. Jobreform fase I trådte i kraft den 1. april 2016 og fik virkning den 1. oktober Formålet med at indføre et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp mv. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) er at det bedre skal kunne betale sig for modtagere af kontanthjælp mv. at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. 9