SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Transkript

1 SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger Tilskud til privat- og efterskoler Fritids- og ungdomsklubber Tilbud til børn og unge med særlige behov i form af forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom Udvalgets opgaver er reguleret efter dagtilbudsloven, lov om social service, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven. OPGAVER OG ØKONOMI I mio. kr. -=indtægter 2017 udgifter 2017 indtægter 2017 netto =udgifter Fælles område Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge Skole- og Børneudvalget i alt Indeks Skolerne udgør med mio. kr. udvalgsområdets største nettoudgiftspost, hvilket svarer til knap 2/3 af budgettet i Herefter kommer Dagtilbudsområdet og Børn og unge, hvor der i 2017 er budgetteret med nettoudgifter på hhv. 373 mio. kr. og 214 mio. kr. UDVIKLINGSTENDENSER Skoleområdet På skoleområdet er der fortsat fokus på målene i folkeskolereformen om, at eleverne skal blive så dygtige de kan, uanset social baggrund, at eleverne skal trives bedst muligt, og at inklusionsindsatsen skal styrkes. Det betyder, at der blandt andet arbejdes med: At sikre sammenhængende indsatser for børn og unge, der styrker læring og trivsel. Det inkluderer, at overgangene og brobygningen mellem dagtilbud og skole, skole og fritidstilbud samt mellem folkeskole og ungdomsuddannelse er planlagte og opleves meningsfulde. Nye og varierede læringsformer, herunder samarbejde med det omkringliggende samfund indenfor den åbne skole. Fysisk renovering og indretning af skolerne, så indeklima forbedres, og læringsmiljøerne understøtter intentionerne i reformen. Kompetenceudvikling af pædagoger og lærere, herunder læringsledelse og opkvalificering på linjefag. Deltagelse i Program for Læringsledelse i samarbejde med Ålborg Universitet, 11 andre kommuner og COK finansieret af A.P. Møller Fonden. Deltagelse medfører mål om, at undervisningen på Roskildes skoler skal være data- og forskningsinformeret. Der gennemføres omfattende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere og skabes grundlag for strategiske og pædagogiske indsatser.

2 Dagtilbudsområdet Visionen for Roskilde Kommunes dagtilbud er, at alle børn skal trives og deres nysgerrighed, kreativitet og lyst til leg og læring skal støttes og udfordres. Trivsel og læring har betydning for børns liv og udviklingsmuligheder her og nu, og de tidlige år er afgørende for børnenes udbytte af skolegang og for deres voksenliv. Med udviklingsindsatsen Trivsel og læring for alle vi udvikler fremtidens dagtilbud er målet at skabe den bedst mulige trivsel, udvikling og læring for alle børn i kommunens dagtilbud og dermed høj kvalitet i kerneydelsen. Indsatsen fokuserer på, hvordan dagtilbuddene i samarbejde med forældrene bedst bidrager til og understøtter, at alle børn trives, udvikler sig og lærer så meget, som de kan. Som en del af indsatsen deltager alle medarbejdere i læringsgrupper for at lære af hinandens praksis samt fastholde og implementere ny viden og nye metoder fra de kompetenceudviklingsforløb, som alle ledere og medarbejdere har deltaget i. Primo 2017 gennemføres der igen en kortlægningsundersøgelse blandt de 4-6 årige børn, medarbejdere og forældre, hvori det undersøges, i hvor høj grad børnene trives og lærer i dagtilbuddene. Udover trivsel, udvikling og læring rettes der i 2017 fokus på vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og skole. Målet er, at alle børn oplever gode og trygge overgange mellem dagtilbud og skole, og at dagtilbud og skoler samarbejder om fælles læringsbegreber, længerevarende samarbejdsforløb om børnene og indgår formaliserede samarbejdsaftaler. I 2017 er der fortsat fokus på at styrke forældreinddragelsen i børnenes trivsel og udvikling, og alle dagtilbud implementerer et digitalt dialogredskab, der anvendes ved årlige samtaler med alle forældre. Klubområdet Klubberne er samlet i fem klubområder, og en evaluering fra 2015 viser, at strukturen understøtter klubbernes mulighed for at tilbyde et større udbud af aktiviteter for børn og unge. Det har betydning for at kunne fastholde de unge i klubtilbuddene. Der arbejdes som udgangspunkt ud fra princippet om en skole en klub, for at styrke samarbejdet og sammenhængende forløb for børnene mellem skole og klub. Klubberne har fokus på, at børn og unge indgår i meningsfulde fællesskaber og på at støtte børn og unge, der hvor de er: i klassefællesskaber, interessefællesskaber, klubfællesskaber, fritidsfællesskaber og digitale fællesskaber. Børn og Unge Det overordnede mål i forhold til udsatte børn og unge er at sikre en tidlig, forebyggende og effektiv indsats. I 2017 er der fokus på det tværgående samarbejde internt i kommunen med dagtilbud, skoler, sundhedspleje, UU m.m. for at understøtte en tidlig og sammenhængende indsats for børnene og deres familier. Både i forhold til forebyggende indsatser og anbringelser udenfor hjemmet arbejdes der med at udvikle de lokale indsatser med det formål, at de hurtigst muligt bringer barnet og den unge i trivsel. Derved kan støtten gives så tæt på en normal hverdag som muligt. I forhold til de uledsagede flygtninge under 18 år, der kommer til Roskilde Kommune, arbejdes der med at udvikle indsatser, som kan støtte børn og unge til en hurtig integration i det danske samfund, herunder etablering af venskabsfamilier. Roskilde Kommune medvirker også til at skabe fremtidens indsats for udsatte børn og unge gennem en helhedsorienteret omlægning og nytænkning af indsatsen i et samarbejde med Socialstyrelsen og 21 andre kommuner. POLITISKE MÅL Skolepolitik Byrådet vedtog den gældende skolepolitik den 18. august Skolepolitikken tager afsæt i Byrådets godkendte vision og målsætninger anbefalet af Folkeskolereformudvalget. Visionen er, at Roskilde Kommunes skoler hjælper alle børn til at kende og udvikle deres styrker. Roskilde Kommunes skoler skaber samspil i livet med målsætninger om brobygning, fællesskaber og frivillighed.

3 De konkrete mål i politikken er: Trivsel for den enkelte og i fællesskaber Styrkelse af forældresamarbejdet Vellykkede overgange. Dagtilbudspolitik De konkrete mål i dagtilbudspolitikken, der er vedtaget i byrådet den 28. oktober 2015 er: At dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring At børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole At forældrenes inddragelse i børnenes trivsel, udvikling og læring skal styrkes At alle børns sproglige udvikling skal styrkes. I 2016/2017 udvides projektet Fart på sproget hos 2-3 årige med otte nye dagtilbud Klubpolitik De konkrete politiske mål i klubpolitikken, der er vedtaget i byrådet den 2. september 2015 er: At styrke børn og unges sociale kompetencer og understøtte, at de indgår i meningsfulde fællesskaber. Målet kan blandt andet nås ved at synliggøre klubbernes aktiviteter og tilbud til børn og unge, forældre og voksne med relationer til børn og unge i klubalderen. Det sker fx på elektroniske medier og med ung til ung metoder. At børn og unge i klubtilbud får adgang og kendskab til blandt andet kreative, musiske og sociale aktiviteter, som de ikke ellers ville møde. At børn og unge trives og oplever, at der er sammenhængende forløb mellem skole og fritidstilbud. Sammenhængende børnepolitik Byrådet godkendte den 2. september 2015 den sammenhængende børnepolitik. Byrådets vision på området er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever sig som en del af et fællesskab. Børn og unge med behov for støtte skal tilbydes tidlig forebyggende indsats i nærmiljøet. De konkrete politiske mål i den sammenhængende børnepolitik er: At opspore børn og unge med behov for støtte inden problemerne vokser sig store, og at støtte børn og unge tæt på barnet og den unges hverdag. At kvaliteten af samarbejdet med og inddragelsen af børn og unge skal styrkes. At udsatte børn og unges uddannelsesniveau skal styrkes. At anbringelse i slægt/netværk skal medvirke til størst mulig kontinuitet i anbringelsen. NØGLETAL Nøgletalsbeskrivelse Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Dagtilbud Børn i dagplejen Børn i vuggestuer Børn i børnehaver Børn i SFO Børn i klubber Personalenormering i dagplejen 1 3,25 3,12 3,12 Personalenormering i vuggestuer 1 5,27 4,94 4,83 Personalenormering i børnehaver 1 10,55 9,88 9,67 Personalenormering i SFO 1 12,91 12,91 12,91 Personalenormering i klubber 1 20,26 20,26 20,26 Dækningsgrad 0-2 års området 64% 66% 66% Dækningsgrad 3-5 års området 88% 85% 86%

4 Folkeskole Børn i folkeskoler (normalområdet) Klassekvotient (normalområdet) 21,3 20,9 20,9 Elev/Lærer ratio 12,0 11,7 11,6 Afgangskarakterer i 9. klasse 2 7,9 7,5 > landsgns. Aflysning af planlagt undervisning - < 1,0% < 1,0% Undervisning med liniefagslærere 3 81,1% 81,0 % > 85 % Børn i specialundervisningstilbud Børn og unge Forebygg. hjælpeforanstaltninger (pr årig) 5 39,4 38,7 29,7 Anbragte børn og unge (pr årig) 5 8,8 8,5 7,8 1) Børn pr. medarbejder. Budget 2017 indeholder en styrkelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Udmøntningen heraf blev vedtaget på mødet i Skole og Børneudvalget primo december De heraf følgende nye normeringer vedrørende vuggestue og børnehave fremgår i tabellen. 2) Gns. karakter i bundne prøvefag. Kommunens mål er, at afgangskarakteren hvert år skal være større end landsgennemsnittet, som i 2015/2016 var 7,0. 3) Andel af linjefagslærere, der underviser i linjefag. 4) Antal Roskilde børn på kommunens specialskoler, 10 klasses specialtilbud, børn i specialundervisningstilbud uden for Roskilde kommune, samt børn i kommunens specialklasserækker. 5) Antal helårspladser. Fra 2017 pr årige og eksklusiv borgere fra andre kommuner NYT I BUDGET 2017 Nye tiltag/budgetudvidelser Opnormering på 0-6 års området Stabil service på børneområdet er højt prioriteret i kommunen. Der afsættes årligt 5,0 mio. kr. til styrkelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Kortere skoledage Efter folkeskolelovens bestemmelser gives der mulighed for at afkorte skoledagen for eleverne og konvertere understøttende undervisning til timer med to voksne. Der er afsat 2,5 mio. kr. til mulighed for at afkorte skoledagen og konvertere max 2 ugentlige timers understøttende undervisning til timer med 2 voksne. Støttefunktion til Netværksanbringelser Der afsættes kr. årligt til en støttefunktion med henblik på, at de netværksplejefamilier, der tager børn og unge i pleje, kan søge råd og vejledning for derigennem at sikre, at netværksplejen giver den optimale støtte til barnet/den unge. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Der afsættes 1,5 mio. kr. i budget 2017 og frem til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) målrettet unge udviklingshæmmende og andre med særlige behov op til 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. De væsentligste anlægsprojekter Skolerenovering - lokaleoptimering Der er i foråret 2015 vedtaget strategi for skolerenovering. Der er afsat 10 mio. kr. i 10 år til lokaleoptimering, læringsmiljøer og ventilation og i alt 48 mio. kr. fordelt i årene til renovering af faglokaler. Udvidelse af Trekronerskolen Projektet omfatter udvidelse af skolen til en 4-sporet skole, så den kan rumme de kommende ekstra elever. Projektet er igangsat i 2015, og der i alt afsat 19,5 mio. kr. i årene Trivselsmiljø i dagtilbud Der afsættes 2 mio. kr. årene i til at fremme trivsel og læringsmiljøer i dagtilbuddene. Midlerne skal anvendes til forbedring af de fysiske rammer, herunder også støjdæmpende løsninger.

5 Skademosegård dagtilbud Et stigende kapacitetsbehov på 0-6 års området i Himmelev/Trekroner-området bevirker at den tidligere klub Skademosegård ombygges til dagtilbud. Der afsættes 2,0 mio. kr. i Bjerget kapacitetsudfordring For varigt at imødekomme kapacitetsbehovet for pladser på 0-6 års området for børn med særlige behov afsættes 3,0 mio. kr. i 2019 og 3,0 mio. kr til en permanent løsning, som skal erstatte den eksisterende pavillon løsning.