Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Transkript

1 Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i videst muligt omfang respekteres og varetages i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv er i stand til det. Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Definitioner: Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Definitioner: Habil borger: Borger der er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag og overskue konsekvenserne af den pågældende behandling, undersøgelse mv. Varigt inhabil borger: En borger, som varigt ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor ikke kan give samtykke. Uafvendelig døende borger: En borger anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. Nærmeste pårørende: Ægtefælle, samlever, børn, forældre, søskende og efter omstændigheden også andre, som borgeren er nært knyttet til. Livstestamente: En erklæring hvori en borger, der er fyldt 18 år og ikke under værgemål, har tilkendegivet, at denne ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af borgeren selv.. Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling. a) en borger er uafvendeligt døende. En læge har ikke pligt til at yde videre behandling, hvis det alene vil forlænge en igangværende dødsproces. b) en borger er svært invalideret/permanent vegetativ c) en ikke-uafvendeligt døende borger, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Den behandlingsansvarlige læge kan i den konkrete situation i stedet for at fravælge behandling indledningsvist beslutte at påbegynde livsforlængende medicinsk behandling i en periode for at se effekten, men sætte en grænse for, hvor længe denne behandling skal fortsætte, hvis borgerens samlede situation ikke bliver forbedret.

2 Ansvar og kompetence Den behandlingsansvarlige læge er i udgangspunktet egen læge. Dog Det kan være Akut situation hvor det er vagtlæge Eller borgeren kan være tilknyttet palliativ team eller følges i et ambulatorium Så er der et delt behandlingsansvar mellem den praktiserende læge og sygehusets/det palliative teams læger. Det er den praktiserende læge, som har ansvaret for, at der bliver indgået en aftale. Beslutningskompetence: Kun en læge kan beslutte, at undlade / afbryde livsforlængende behandling. Lægens orientering om beslutningen skal ske skriftligt, så der er fuldstændig klarhed om beslutningen og dens omfang. I akutte situationer kan det dog ske mundtligt, men skal efterfølgende hurtigst muligt følges op skriftligt Lægen skal hensynsfuldt orientere borgeren om den lægelige indikation og begrundelse for ikke at påbegynde livsforlængende behandling. Sygeplejefagligt personale: Kommunikationen og drøftelserne om fravalg af behandling og genoplivning bør så vidt muligt foregå mellem sygeplejerske og læge. Opgaven kan i akutte tilfælde varetages af SSA eller være individuelt delegeret. En sundhedsperson er som udgangspunkt forpligtet til at følge en voksen habil beboers ønsker i forbindelse med beslutningen, om en tilbudt behandling skal iværksættes eller ej, eller om en allerede iværksat behandling skal ophøre. Det gælder både, når beboerens sygdom er relativ harmløs, og i den situation, hvor behandling er livsnødvendig. Livstestamente Hvis en beboer på et tidspunkt, hvor vedkommende var i stand til at handle fornuftsmæssigt, har oprettet et livstestamente, må sundhedspersonalet tage udgangspunkt i de ønsker, der fremgår af livstestamentet. Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. En beboers ønske i et livstestamente om at fravælge behandling i en situation, hvor vedkommende er uafvendeligt døende, er bindende for sundhedspersonen/lægen, og skal således respekteres, uanset hvad eventuelle pårørende mener. Oplysninger om borger har et livstestamente fås på tlf

3 Tilfælde hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages Forsøg på genoplivning bliver fravalgt ved umiddelbar lægelig vurdering I situationer, hvor sygeplejefagligt personale finder en livsløs borger, der ikke skønnes at kunne genoplives, kan dette undlades, hvis det besluttes ved en umiddelbar lægelig vurdering. En sådan lægelig vurdering kan indhentes telefonisk ved opkald til en patientens praktiserende læge, vagtlægen eller AMKvagtcentral. Beslutningen træffes ud fra oplysninger om borgerens helbred, findesituationen og andre relevante oplysninger. Læge samtale med borger, pårørende og/eller plejepersonale. En læge har forudgående ordineret fravalg af forsøg på genoplivning Fravalg kan kun ske i situationer, hvor det fra lægelig side er anset for udsigtsløst eller skadeligt at foretage forsøg på genoplivning. Dokumenteres i Nexus Det sygeplejefaglige eller præhospitale personale kan konstatere, at borgeren er afgået ved døden. Hvis det er åbenbart, at en borger er død, hvilket er tilfældet, når der hos denne er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet, kan sygeplejefaglig eller præhospitalt personale konstatere, at en borger er død. I sådanne tilfælde er der, selv hos en ikke - sagkyndig, ikke tvivl om, at døden er indtrådt. Det skal særligt fremhæves, at dødens indtræden ikke kan anses for åbenbar i tilfælde, hvor borgere bliver fundet livløse i kraftigt nødkølet tilstand (hypotermi) uden følelig puls, og hvor der ikke er tydelige dødstegn. Det kan være tilfældet, hvis et ældre menneske falder om i hjemmet og bliver liggende på gulvet i mange timer, eventuelt dage. Der er tale om en habil borger, som i det aktuelle behandlingsforløb har afvist forsøg på genoplivning Der er oprettet livstestamente, om at genoplivningsoplivnings forsøg ikke skal foretages. En habil og uafvendeligt døende borger kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Det er lægelig vurdering, hvorvidt en borger er uafvendeligt døende Også den habile borger kan i kraft af sin selvbestemmelsesret i en aktuel situation, på et informeret grundlag, afvise påbegyndelse af behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop, respiratorbehandling m.v. Informationen til borgeren skal bl.a. indeholde orientering om sygdom, prognose, mulighederne for behandling og konsekvenserne af borgerens beslutning. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om borgeren kan anses for habil og kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Det er en lægelig vurdering, om borgeren helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet. Der kan således ikke afstås fra livsforlængende behandling uden forudgående lægelig vurdering af, om dette er tilfældet

4 Hvis det sygeplejefaglige eller præhospitale personale er i tvivl, om en eller flere af disse undtagelsestilfælde gør sig gældende i den konkrete situation, er han eller hun forpligtet til at handle. Dette betyder blandt andet, at vedkommende har pligt til efter evne at tilkalde hjælp og iværksætte genoplivningsforsøg. Hvis en borger udskrives fra sygehuset til weekend eller lignende, hvos praktiserende læge ikke kan træffes Nedenstående er direkte afskrift fra besvarelse fra sundhedsstyrelsen, embedslæge Øst og tilsyn fra 25.august 2015 Hvis en sygehuslæge i forbindelse med udskrivelse af en patient vurderer, at der (fortsat) ikke skal ske genoplivning af en patient, og udskrivelsen sker på et tidspunkt, hvor den praktiserende læge ikke umiddelbart kan kontaktes af (kommunalt) plejepersonale på borgerens plejecenter eller lignende (eksempelvis ved udskrivelse op til en weekend) er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at sygehuslægen med det aktuelle kendskab til patientens helbred har pligt til at orientere plejepersonalet om den lægelige vurdering, så det sikres, at de umiddelbart kan rette sig efter denne vurdering. Det er ikke hensigtsmæssigt, at sådanne forhold eventuelt må søges afklaret via efterfølgende kontakt til vagtlæge, som ikke har nærmere kendskabs til aktuelle helbredsforhold. Kun hvis tilstanden efter udskrivelsen efter plejepersonalets umiddelbare vurdering væsentligt ændrer sig til det bedre, skal der tages kontakt til vagtlægen som stedfortræder for egen læge (dvs. at der ikke skal tages kontakt til det udskrivende sygehus med hensyn til revurdering af ordinationen). Vi skal anmodes sygehuset om at indfører i udskrivningsrapport eller korrespondancebrev, at der er ordineret Ingen genoplivning ved hjertestop. Egen læge skal kontaktes ved førstkommende lejlighed. Samarbejde med behandlingsansvarlig læge om at få truffet beslutninger til gavn for borgeren Hvis borgeren giver udtryk for ønske om fravalg af livsforlængende behandling eller genoplivning kontakter borger/pårørende eller plejepersonalet den behandlingsansvarlige læge. Behandlingsansvarlig læge kontaktes også, hvis borgeren befinder sig i en situation, hvor det sygeplejefaglige personale vurderer at lægen skal involveres i hvorvidt der skal ske fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling Det betyder: Hvis det sygeplejefaglige personale vurderer, at en borger er uafvendeligt døende eller borgerens tilstand forværres, skal de på baggrund af deres viden, medmindre borgeren modsætter sig det, bede den behandlingsansvarlige læge vurdere helbredstilstanden. Lægen skal tage stilling til, hvordan det sygeplejefaglige personale skal foreholde sig i tilfælde af hjertestop. Henvendelse til behandlingsansvarlig læge skal som udgangspunkt ske via MedCom. MedCom beskeden skal indeholde: En beskrivelse af baggrunden for henvendelsen Beskrivelse af borgeren funktionsniveau, samt ændringer i dette. Borgeren og evt. pårørendes tilkendegivelser Det sygeplejefaglige personale har ansvar for: At tidspunktet for henvendelse til behandlingsansvarlige læge, om fravalg af genoplivning, vurderes ud fra et fagligt skøn af borgerens samlede situation. Borgere skal inddrages, hvis denne ønsker det.

5 Der må derfor ikke etableres en procedure, hvor der ved alle indflytninger på et plejecenter automatisk anmodes om lægelig vurdering vedrørende fravalg af genoplivning. Det sygeplejefaglige personale skal give den behandlingsansvarlige læge tilbagemeldinger ved væsentlige ændringer i borgerens situation Den behandlingsansvarlige læge har ansvar for: At videregive sin beslutning til det sygeplejefaglige personale skriftligt, via MedCom, så der er fuldstændig klarhed om beslutningen. I akutte situationer kan det dog ske mundtligt, med skriftelig opfølgning. Som udgangspunkt kan lægen kun træffe en beslutning om fravalg af livsforlængende behandling på baggrund af en aktuel og dækkende undersøgelse af borgeren. Hvis lægen i forvejen har et aktuelt kendskab til borgerens helbredsmæssige situation, er det ikke påkrævet, at lægen foretager en ny undersøgelse. Aktuel vurdering/beslutning: Beslutningen er altid et aktuelt og konkret lægefagligt skøn Den lægelige beslutning skal til enhver tid være aktuel. Hermed menes ikke, at beslutningen om ingen genoplivning kun gælder i en kortere tidsperiode, men at vurderingen gælder for den aktuelle situation. Dvs. at beslutningen gælder så længe der ikke er sket væsentlige ændringer i borgerens samlede situation. Dokumentation. Hvis en læge har vurderet, at der ikke skal foretages genoplivningsforsøg ved hjertestop, føres dette i Basisskema Livsafslutning : Der skrives eksempelvis Ingen genoplivning ved hjertestop. Forkortelser må ikke bruges. Der henvises til den skriftelige ordination fra lægen, som er modtaget via MedCom. Notatet ses på borgerbanner i højre side i borgerens EOJ Reference Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse